Hvem beslutter, om der er behov for ledsager under behandlingen?

Det er alene hospitalet, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal en ledsager med eller ej.

Gælder ledsageraftalen for borgere, der bor på et privat bosted?

Da kommunen har myndigheds- og betalingsansvaret i forhold til en borger, som kommunen har henvist til et privat bosted, gælder ledsageraftalen. Standardkontrakt indgås mellem hospitalet og kommunen. Kommunen afregner efterfølgende med det private bosted, som stiller ledsager til rådighed.

Hvis en forælder til en borger, som er fyldt 18 år, ønsker at ledsage den unge, kan den pågældende forælder så kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste eller ”ansættes” som ledsager, eller skal det jf. samarbejdsaftalen være en kommunalt ansat ledsager, for at regionen dækker udgifterne?

Hvis en forælder følger et voksent barn, skal hospitalet ikke betale for ledsagelse. Det er dog muligt for hospitalet at ansætte en pårørende som ledsager, men som udgangspunkt skal hospitalet ikke betale.

Hvis hospitalet undtagelsesvist vælger at ansætte en pårørende som ledsager, er det væsentligt, at det konkret er sundhedsfagligt vurderet, at det er påkrævet for behandlingens gennemførelse, at den specifikke pårørende er der under hele forløbet. Den pårørende aflønnes i henhold til ledsageraftalen, og hospitalet/den pårørende anvender den sædvanlige formular, hvor aftaleparten bliver den pårørende fremfor det kommunale tilbud.

Hvordan behandles kommuners anmodning om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling?

En evt. ledsagelse er kun en del af behandlingstilbuddet på hospitalet, såfremt hospitalet har vurderet, at det er nødvendigt med ledsagelse for at kunne varetage behandlingsopgaven i forhold til den enkelte patient. Det er hospitalet, som selv tilrettelægger, hvorledes de vil udføre deres opgave, og dermed også om de vil benytte sig af ledsageraftalen eller ej. Hospitalet kan anmode kommunen om at stille en ledsager til rådighed, hvis hospitalet vurderer, at der er behov for ledsagelse.

Skal svaret til kommunen være skriftligt, hvis hospitalet vurderer, at der ikke er behov for ledsagelse?

Der skal ikke gives et skriftligt svar. Svaret har ikke karakter af et egentligt afslag.

Er der klagemuligheder for patienter og kommuner?

Der er ikke klagemulighed. Der er tale om et aftaleretligt forhold, og kommunen kan ikke klage over, at hospitalet ikke vil købe en ydelse af kommunen. I forhold til borgeren er der tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil sige, at borgeren har krav på hospitalsbehandling, og at borgerens behov bliver varetaget. Borgeren kan ikke selv bestemme, hvem der skal give ydelsen.

Gælder ledsageraftalen for borgere, som har bopælsadresse udenfor Region Midtjylland, og som skal behandles på et hospital i Region Midtjylland?

• Herunder borgere, som en kommune i Region Midtjylland har visiteret til et botilbud udenfor Region Midtjylland)
• Og borgere, som er henvist til behandling på et hospital i Region Midtjylland af et hospital udenfor Region Midtjylland

Hvis hospitalet vurderer, at der er behov for ledsagelse, gælder den ledsageraftale, der er indgået i Region Midtjylland. Bopælskommunen og hospitalet indgår aftalen. Hospitalet i Region Midtjylland betaler for ledsagelsen.

Gælder ledsageraftalen for borgere, som har bopælsadresse i Region Midtjylland, og som er henvist til behandling på et hospital udenfor Region Midtjylland?

Kommunen må søge at indgå aftale med hospitalet, som skal behandle borgeren. Region Midtjyllands ledsageraftale er ikke gældende, men kan dog anvendes, hvis parterne er enige herom.

Gælder aftalen for praksissektoren?

Aftalen gælder ikke for behandling/konsultation hos egen læge, speciallæge, praktiserende fysioterapeut, kiropraktor mm. 

Der skal udfyldes "indhentet samtykke" på Standardkontrakten. Hvem er det, der skal samtykke, og til hvad?

Det er borgeren, der giver samtykke til, at der må udveksles informationer mellem kommune og hospital om borgeren. Samtykket er nødvendigt, for at der kan indgås en aftale om ledsagelse for den enkelte borger.

Hvordan skal man forholde sig, hvis borgeren ikke kan eller vil give samtykke til, at der indgås en ledsageraftale, herunder at der udveksles informationer mellem kommune og hospital om borgeren?

Udgangspunktet må være, at så kan den pågældende borger ikke få ledsagelse på hospitalet, med mindre den pågældende borger har en værge (i personlige forhold). I disse tilfælde er det værgen, som skal underskrive samtykkeerklæringen. Borgeren skal oplyses om, at det kan få konsekvenser for behandlingen, hvis oplysningerne ikke kan udveksles.

Må en borger have to ledsagere med?

Hvis hospitalet godkender, at en borger har to ledsagere med, betaler hospitalet for de to ledsagere. Der udfyldes kun én standardkontrakt og én blanket til afregning.

Gælder ledsageraftalen, hvis borgeren kun har behov for ledsagelse i forbindelse med transporten? 

Ledsageraftalen gælder ikke, hvis der udelukkende er behov for hjælp til ledsagelse under transporten. Det er et grundvilkår for ledsageraftalen, at ledsagelsen skal være nødvendig for at kunne gennemføre patientens behandling på hospitalet. Det falder således uden for ledsageraftalens område, hvis patienten udelukkende har behov for hjælp til transporten til og fra hospitalet.

Patienten har mulighed for at kunne søge om befordringsgodtgørelse jf. bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816/2018.

Borger og ledsager benytter offentlig transport, fordi borgeren er i stand til at rejse med det offentlige, og bostedet ikke har en bil, der kan bruges til transporten. Rejsetiden bliver derfor længere, end hvis der køres i bil. Skal hospitalet betale løn til ledsageren for den lange transporttid?

Hospitalet skal betale for den lange transporttid.