Randers Kommune

Thomas Krarup, sundhed-, kultur- og omsorgsdirektør

Lene Jensen, omsorgschef

Christina Breddam, sundhedschef (repræsenterer klyngekommunerne på sundhedsområdet)

Norddjurs Kommune

Lene Mehlsen Thomsen, direktør

Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg

Favrskov Kommune

Ulrik Johansen, direktør for social og sundhed

Jeanette Rokbøl, ældrechef

Jørn Nielsen, socialchef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet)

Syddjurs Kommune

Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse

Niels M. K. Diedrichsen, sundheds- og ældrechef

Almen Praksis

Marie Nygård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt

Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator

Regionshospitalet Randers

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør

Henrik Larsen, hospitalsdirektør

Psykiatrien Region Midtjylland

Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør

Anette Schouv Kjeldsen, kons. chefsygeplejerske, Regionspsykiatrien Randers

Patienter og pårørende

Sekretariat

Anja Skaarup, chefkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland

Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune

Trine Tønnesen, plankonsulent, Regionshospitalet Randers

Thomas Krarup er mødeleder.

Steno Diabetes Centers (SDCA) overordnede vision er at bidrage til et godt liv for mennesker med diabetes. Centret arbejder i den forbindelse med en lang række forsknings- og udviklingsprojekter inden for diabetes, herunder projekter der sigter mod at skabe bedre værktøjer til at arbejde datadrevet med udvikling af indsatser rettet mod borgere med eller i risiko for at udvikle diabetes eller andre kroniske sygdomme.

SDCA har gode erfaringer med at udvikle værktøjer til datadrevet udvikling inden for den hospitalsbaserede diabetesbehandling, og centret ser et stort potentiale i at bygge videre på de erfaringer i forhold til borgere med kroniske sygdomme i et tværsektorielt perspektiv.

Konkret ønsker SDCA som udviklingscenter at bidrage til at skabe databaserede værktøjer med ledelsesinformation, som kan give beslutningstagere i klyngerne et bedre overblik og bedre forudsætninger for at identificere problemområder på populationsniveau samt idégenerere omkring nye indsatser.

Randersklyngen har prioriteret børn og unges mentale sundhed samt ældre og kronisk sygdom som fælles indsatsområder i klyngen. Til at prioritere og monitorere den tværsektorielle indsats indenfor de politisk prioriterede indsatsområder og samtidig understøtte klyngens fælles populationsansvar, har klyngestyregruppen et fokus på at arbejde mere langsigtet og strategisk med relevante og tilgængelige data.

På baggrund af ovenstående og en indledende dialog mellem SDCA og parterne i Randersklyngen foreslås nedenstående projekt, som kan iværksættes i et samarbejde mellem SDCA og Randersklyngen.

Vicestabschef Katrine Lindgaard deltager under punktet med henblik på kort præsentation af, hvordan SDCA konkret kan bidrage ind i projektet og med henblik på dialog om perspektiverne for et fælles projekt.

Samarbejdsprojekt vedrørende ledelsesinformation på klyngeniveau

Det overordnede formål med projektet er, at klyngen bliver bedre til at identificere og prioritere grupper med somatiske problemstillinger med et forebyggelsespotentiale. Dette ved at skabe bedre adgang til relevant databaseret ledelsesinformation om borgerne i Randersklyngen.

Udvikling af relevant ledelsesinformation kan bruges af klyngens tre sektorer (kommune, almen praksis og hospital) til at udvikle samarbejder med det mål, at borgerne oplever mere sammenhæng og kvalitet i både den patientrettede forebyggelse og behandling.

De specifikke formål med initiativet vil være:

• at klyngestyregruppen har adgang til data, der kan identificere og beskrive forskellige borgergrupper med kroniske sygdomme/evt. andre sundhedsrelaterede udfordringer, som vil have gavn af indsatser skabt i et samarbejde mellem klyngens aktører.
• at understøtte en strategisk prioritering af hvilke/n borgergrupper, som sundhedsklyngen fokuserer på ved udvikling af en intervention.

Projektet vil bestå i udvikling af model for fremvisning af relevante data til klyngestyregruppen - eventuelt med en fast kadence. Data trækkes fra relevante registre og fra Region Midtjyllands datavarehus.

Udviklingen af en model til fremvisning af populationsdata på klyngeniveau kan skabe et bedre grundlag for at træffe fælles beslutninger på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis. Det kan således også blive et relevant værktøj ind i arbejdet i de nye sundhedsråd og i udbygning af det nære sundhedsvæsen. SDCA ønsker at bidrage til projektet ud fra en forventning om, at det kan give brugbar viden og tjene som en pilot for udvikling af databaserede ledelsesværktøjer, der på sigt også kan anvendes i andre klynger og på andre sygdomsområder.

I første omgang forslås det, at der fokuseres på udvikling af et værktøj til fremvisning af ledelsesinformation vedrørende type 2 diabetes. Dette som en pilotafprøvning af, hvordan ledelsesinformation på klyngeniveau kan anvendes og hvilke data, der er relevant at inkludere. Forslag til konkrete data, som kan indgå, fremgår af vedlagte bilag og udfoldes i præsentationen på klyngestyregruppemødet.

Organisering af samarbejdsprojektet

Samarbejdsprojektet med Steno Diabetes Center Aarhus foreslås organiseret således, at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra klyngestyregruppen. Følgegruppens opgave er at kvalificere udviklingen af ledelsesinformationsværkstøjet ift. at fastlægge fokus og udvælge relevant data.

Til følgegruppen foreslås udpeget:

• 1 repræsentant fra almen praksis
• 1 repræsentant fra Regionshospitalet Randers
• 2 kommunale repræsentanter på chefniveau

Følgegruppen sekretariatsbetjenes af klyngesekretariatet.

SDCA bidrager til samarbejdsprojektet med henholdsvis datamanagement- og projektlederressourcer igennem alle projektets faser. SDCA kan desuden ifm. pilotafprøvningen bidrage med specialistviden om diabetes og prædiabetes i kvalificering af afgrænsning og fremvisning af relevante data.

Overordnet tidsplan og aktiviteter

Forventet projektstart primo 2025 og projektperiode i hele 2025.

Der vurderes at være behov for 2-4 møder i følgegruppen med henblik på løbende at afstemme og godkende dataleverancer og kvalificere de visninger, som udvikles.

På baggrund af ovenstående kan en fase 2 i samarbejdet mellem Randersklyngen og SDCA være at udvikle og igangsætte prøvehandlinger rettet mod udvalgte borgergrupper.

Økonomi

Der vurderes ikke at være yderligere omkostninger forbundet med samarbejdet for aktørerne i Randersklyngen, udover medarbejdertid til sekretariatsbetjening og deltagelse i følgegruppen.

Vicestabschef Katrine Lindgaard og datamanager Marie Kempf Frydendahl fra Enheden for tværsektorielt samarbejde ved SDCA deltog under punktet og præsenterede, hvordan SDCA kan bidrage ind i projektet med henblik på perspektiver for et fælles projekt.

Klyngestyregruppen var positive overfor forslaget til samarbejdsprojekt med Steno Diabetes Center Aarhus om udvikling af et databaseret ledelsesinformationsværktøj.

Der er i Klyngestyregruppen interesse for projektet, men Klyngestyregruppen er også nysgerrige på, hvordan andre databaserede værktøjer, som fx Tværspor, kan anvendes.

Inden der tages endeligt stilling, er det nødvendigt at afdække både forventet ressourceforbrug fra kommunernes side, samt hvad der mere konkret kan komme ud af samarbejdet.

Klyngestyregruppen har udpeget sundhedschef i Favrskov Kommune Mette Vestergaard, sundhedschef i Randers Kommune Christina Breddam, praksiskoordinator Thomas Clausen samt sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers Mette Bærentsen til at indgå i en potentiel følgegruppe for projektet.

På Klyngestyregruppens møde den 6. marts 2025 fremlægges, hvad den potentielle følgegruppe har fået afdækket, og der tages endelig stilling til, om Randersklyngen ønsker at indgå i et samarbejdsprojekt med Steno Diabetes Center Aarhus.

• Bilag. Mulige data til pilotafprøvning 081024.docx

I juni 2024 blev resultaterne af den første landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) af almen praksis offentliggjort.

Alle kommuner modtager en landsrapport og en sundhedsklyngerapport (vedlagt), som til sammen giver mulighed for at dykke ned i resultaterne lokalt.

I alt har 53.520 borgere besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen giver et bredt billede af borgernes tilfredshed med deres almen praktiserende læge herunder borgernes (1) overordnet tilfredshed med lægen, (2) tilfredshed med deres læges empati og kommunikation, (3) oplevelse af muligheden for at komme i kontakt med lægen og tilfredshed med åbningstider, (4) oplevelse af lægen og tilfredshed hermed for borgere i længerevarende behandlingsforløb, (5) årsag til evt. lægeskift og hvilke forhold, der har betydning for borgernes valg af læge. Endelig belyses (6) årsagerne til, at nogle borgere ikke søger læge.

Der er samlet set gennemført 2.117 besvarelser af spørgeskemaet i Randersklyngen (svarprocent 44 procent). Overordnet er tilfredsheden høj. De fleste borgere er tilfredse med deres alment praktiserende læge. I Randersklyngen er mere end 8 ud af 10 borgere enten tilfredse eller meget tilfredse. Tilfredsheden varierer ganske lidt på tværs af sundhedsklyngerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner opfordrer til, at sundhedsklyngerne drøfter undersøgelsen og hvad resultaterne kan give anledning til:

Hvad fungerer godt? Hvad kan gøres bedre?

Landsrapport og sundhedsklyngerapport for Randersklyngen er vedlagt.

• Landsrapport.pdf
• Randersklyngen (Midtjylland).pdf

Rapportering af utilsigtede hændelser

I en netop indgået aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner overdrages ordningen med pligt til rapportering af utilsigtede hændelser og videreførelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) fra staten til regionerne.
Overdragelsen sker fra 1. maj 2025. Læs med her https://www.ism.dk/nyheder/2024/oktober/ny-aftale-flytter-ordningen-for-utilsigtede-haendelser-fra-staten-til-regionerne

Siden 2004 har sundhedspersoner på offentlige sygehuse haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). I 2010 blev ordningen udvidet, så bl.a. også praksissektoren og den kommunale sektor fik pligt til at rapportere UTH.
Udtræk fra DPSD viser, at mange UTH sker i sektorovergange, og at mange af disse fejl og hændelser kan forebygges ved at dele viden og læring om patientsikkerhed og om indsatser på tværs af sektorer.

Det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed

I Region Midtjylland samarbejder kommuner og hospitaler målrettet om patientsikkerhed i de fem tværsektorielle arbejdsgrupper for patientsikkerhed (herefter kaldet PS-klynger). De enkelte PS-klynger havde oprindeligt reference til de daværende klyngestyregrupper (nu undergrupper til klyngestyregrupperne). Denne reference er i dag kun bevaret i Gødstrupklyngen og i Midtklyngen. Desuden indgik de fem PS-klynger indtil 2019 i det nu nedlagte tværsektorielle netværk (TSN), som havde reference til Sundhedsstyregruppen.

Hver af de fem PS-klynger er solidt organiseret med regelmæssig mødekadence. Desuden er alle PS-klyngerne repræsenteret i den regionale patientsikkerhedsgruppe (PS-gruppen) med regionens risikomanagere i et etableret samarbejde forankret i regionen.

I Randersklyngen er arbejdsgruppen for patientsikkerhed sammensat af risikomanagere og konsulenter, der repræsenterer hhv. klyngens kommuner, almen praksis, apoteker, Sundheds-, Psykiatri- og Socialområdet, Præhospitalet og Regionshospitalet Randers (Deltagerlisten inkl. overblik over de regionale repræsentanter er vedhæftet). Gruppen mødes fysisk eller virtuelt 3-4 gange årligt.

Ønsket om en formaliseret reference til sundhedsklyngerne

For at styrke patientsikkerheden i patientforløb på tværs af sektorer er det imidlertid nødvendigt at hver af de fem PS-grupper får en formaliseret reference til den respektive sundhedsklynge. PS-klyngerne ønsker derfor at sundhedsklyngerne giver input og godkender det vedlagte fælles kommissorium for PS-klyngerne, som er udarbejdet på baggrund af de fem PS-klyngers hidtidige kommissorier.

Heri indgår, at PS-klyngerne igen formelt har reference til den respektive klynge, samt at de kan indstille emner og problematikker om patientsikkerhed til drøftelse og evt. videre handling i sundhedsklyngen, ligesom sundhedsklyngen kan lægge opgaver og emner til drøftelse og kvalificering i PS-klyngen.

Sundhedsstyregruppen er orienteret om PS-klyngernes virkefelt og om udkastet til det fælles kommissorium (vedlagt).

Punktet kobler sig til det igangværende arbejde i klyngesekretariatet ift. organisering af de tværsektorielle arbejdsgrupper jvf. klyngestyregruppemødet den 21. juni 2024.

Klyngestyregruppen foreslår, at patientsikkerhedsnetværket på et kommende klyngestyregruppemøde præsenterer de hyppigst forekommende UTH-områder i hvert sektorområde, som har tværsektoriel relevans.

• Udkast_Kommissorium_PSklynger_april2024.pdf
• Randersklyngens patientsikkerhedsnetværk - styregruppen.pdf

Sundhedsstyregruppen har tidligere besluttet, at der skal findes en fælles vej til implementering af det kommunale behandlingstilbud. Formålet er at sikre sammenhæng for børn, unge og deres familier. Den skal også sikre, at børn og unge hurtigt får ensartet adgang til et relevant og virkningsfuldt behandlingstilbud på tværs af de 19 kommuner, region og almen praksis. For at opnå disse mål godkendte Sundhedstyregruppen den 20. september 2024 en midtjysk samarbejdsmodel (vedhæftet). I den midtjyske samarbejdsmodel deltager almen praksis og de somatiske hospitaler også som en integreret del af samarbejdet.

Kernen i samarbejdet er et fælles forpligtende partnerskab, hvor parterne tidligt går sammen for at sikre rette behandling til rette tid. Den midtjyske model tager udgangspunkt i følgende elementer:

• En fælles implementeringsgruppe på tværs af kommuner, region og almen praksis
• Samarbejde om data
• Samarbejde om IT og kommunikation
• Samarbejde om jura/juridiske afklaringer
• STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats til børn og unges MEntale sundhed)

STIME er et fælles forpligtende partnerskab mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og kommuner om udvikling af, kompetenceudvikling i og implementering af konkrete metoder til at behandle børn og unge tæt på deres hverdag, inden de udvikler svær mistrivsel.

Implementering af samarbejdsmodellen kører i to sideløbende spor. Et spor handler om etablering og opstart af den fælles implementeringsgruppe og igangsættelse af de opgaver, der ligger der. Et andet spor er implementeringen af STIME.

Det er valgfrit, om kommunerne indgår i STIME. Den 23. oktober 2024 blev der afholdt et møde med Region Hovedstaden, hvor region og kommuner klædes på til at indgå i STIME-partnerskabet – nu eller på sigt – med særligt fokus på hvad det kræver at implementere og hvad man får ved at være med. Efter mødet skal kommunerne tilkendegive, om de ønsker at indgå i STIME.

Kommunerne i Randersklyngen har enstemmigt bakket op om, at STIME anvendes som en del af en fælles samarbejdsmodel. Klyngestyregruppen har tidligere besluttet, at implementeringen forankres i Randersklyngens tværsektorielle implementeringsgruppe om børn og unge i psykisk mistrivsel.

Taget til efterretning.

• Midtjysk Samarbejdsmodel Børn Unge Mistrivsel.pdf

Den 18. september 2024 præsenterede regeringen deres udspil til en ny sundhedsreform.

I reformudspillet lægges der op til markante ændringer i strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsenet og foreslår bl.a.:

• Sundhedsråd som tværsektorielle enheder

Et af de mest markante elementer er etableringen af 17 nye sundhedsråd. Disse råd vil bestå af repræsentanter fra både regioner og kommuner og vil få til opgave at udvikle nærsundhedsplaner. Hensigten med de nye sundhedsråd er, at de skal sikre bedre sammenhæng i sundhedstilbud på tværs af sektorer samt øge koordineringen mellem almen praksis, kommunale sundhedstjenester og regioner​.

• Flytning af opgaver fra kommuner til regioner

Regionerne vil overtage flere opgaver fra kommunerne, herunder akutsygepleje, genoptræning og visse sundhedsfaglige sengepladser. Forventningen er, at dette kan styrke det tværsektorielle samarbejde ved at skabe en mere sammenhængende indsats for borgere med komplekse behov​.

• Fokus på lægedækning i yderområder

Regeringen lægger op til at fordele lægerne mere ligeligt på tværs af landet. Der vil blive indført incitamenter for at placere læger i områder med færre sundhedstilbud. Hensigten er, at dette vil forbedre samarbejdet mellem praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud i underforsynede områder.​

Regeringens hensigt med det nye reformudspil er således at lægge op til en tættere kobling mellem primær- og sekundærsektoren samt en styrkelse af de borgernære sundhedstilbud, som tilsammen skal sikre bedre forebyggelse, sammenhængende patientforløb og en mere effektiv ressourceanvendelse på tværs af sektorer.

Læs mere om sundhedsreformudspillet i de to vedhæftede publikationer:

'Sundhed tæt på dig - Del 1'

'Sundhed tæt på dig - Del 2' (uddybende beskrivelser af reformudspillet).

Klyngestyregruppen afventer en endelig aftale og fortsætter det gode samarbejde i perioden op til implementering af den nye sundhedsreform.

• Sundhed tæt på dig - del 2.pdf
• Sundhed tæt på dig - del 1.pdf

Som et fast punkt på møderne i klyngestyregruppen er vedlagt oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i klyngen.

Taget til efterretning.

• Udviklingsinitiativer oktober 2024

1. Indsats vedr. dosisdispenseret medicin på hospitalet

I forbindelse med et øget fokus på dosisdispensering og bevarelse af den dosisdispenserede medicin under indlæggelse er der set et behov for en mere smidig kommunikation mellem hospitalspersonalet og plejepersonalet i kommunerne for, i det enkelte tilfælde at kunne afklare, hvordan ændringer i medicinen bedst håndteres. På det seneste møde i Arbejdsgruppen om sammenhængende patientforløb den 12. september 2024 deltog overlæge Klaus Roelsgaard og udviklingssygeplejerske Pernille Dyhrberg fra Medicinsk afdeling med et inspirationsoplæg.

På mødet blev det besluttet, at nedsætte en midlertidig gruppe bestående af Klaus Roelsgaard, Pernille Dyhrberg og farmakonomer fra de fire kommuner, der skal se på, hvad der skal til for, at flest borgere kan bevare deres dosisdispenserede medicin ifm. indlæggelse, og hvordan kontakten mellem afdeling og den kommunale sygepleje kan komme i stand.

Der følger en afrapportering i starten af 2025.

2. Status på LKT Sammenhængende Hoftebrud

Den 12. april 2024 besluttede klyngestyregruppen, at Randersklyngen skal være en del af det nationale lærings- og kvalitetsteams (LKT) projekt om sammenhængende hoftebrudsforløb. Målgruppen er borgere over 65 år, der opereres for et hoftebrud. Der er særligt fokus på borgere, der er skrøbelige og bor i eget hjem eller på plejehjem/døgnpleje. Borgerne vil ofte have behov for en sammenhængende indsats mellem hospital og kommune for at genvinde funktionsevne og undgå genindlæggelser. Efter operation for hoftebrud har disse borgere efterfølgende øget risiko sygdom og død.

Aktuelt opfylder Randersklyngen det nationale kvalitetsmål om, at genindlæggelser for denne målgruppe skal være under 15%. Dødeligheden indenfor 30 dage efter udskrivelse har været stigende fra 8% i 2021 til 12% i 2023. Det vurderes, at der med projektet er potentiale for at forbedre forholdene for denne gruppe borgere.

Projektets aktiviteter løber til og med 2026.

Organisering af projektet

Den første del af projektet har handlet om at sikre en robust organisering af projektet i Randersklyngen.
Lokalt er projektet organiseret som et tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne i Randersklyngen og Regionshospitalet Randers. Projektledelsen i Randersklyngen består af en medarbejder fra Randers Kommune og to medarbejdere fra Regionshospitalet Randers:

• Camilla Lyby Laursen, konsulent, Sekretariater for Sundhed, Kultur og Omsorg, Randers Kommune.
• Mette Torp Johansen, kvalitetskonsulent, Staben, Regionshospitalet Randers.
• Ane-Sofie Sølvtofte, kvalitetskonsulent, Staben, Regionshospitalet Randers.

Projektledelsen rolle er at understøtte og tilrettelægge projektets aktiviteter med input fra det tværsektorielle forbedringsteam samt sikre, at der i projektperioden er fremdrift mod projektet mål, indsatsområder og delmål. Projektledelsen varetager fælles administrative opgaver relateret til projektet som fx mødeafholdelse, afrapportering til klyngestyregruppen og generel opfølgning på projektet.

Diagrammet nedenfor viser organiseringen af projektet:

Der er blevet nedsat et tværsektorielt forbedringsteam med en repræsentant fra hver kommune, en repræsentant fra hospitalet og projektledelsen:

• Dorthe Bruun, faglig koordinator i Genoptræningscenter Randers, Randers Kommune.
• Jakob Sejersdahl Kirkegaard, leder af Sundheds og Træning, Favrskov Kommune.
• Lis Kjems, plejehjemsleder, Syddjurs Kommune.
• Lene Søsted Sørensen, afdelingsleder i Sundhed, Træning og Kost, Norddjurs Kommune.
• Michael Tjørnild, cheflæge, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Randers.

Det tværsektorielle forbedringsteams rolle er at være tovholder på den lokale implementering af aftalen om udvidet tværsektorielt samarbejde (første delmål). I samarbejde med projektledelsen kan det tværsektorielle forbedringsteam være med til at planlægge aktiviteter i projektet. Repræsentanter skal sikre lokal opbakning til projektet og godkendelse af den lokale aftale om udvidet tværsektorielt samarbejde.

Nuværende status

Hospitalet har nedsat et lokalt forbedringsteam, og klyngekommunerne er i gang med denne proces via ledelsesrepræsentanterne i det tværsektorielle team. De lokale forbedringsteams rolle er at arbejde med lokal implementering af aftalen om udvidet tværsektorielt samarbejde via forbedringsmetoden. Med en bred faglig repræsentation vil de lokale forbedringsteams være med til at kvalificere indholdet i den lokale aftale om udvidet tværsektorielt samarbejde og kvalificere implementeringen heraf. Hospitalets deltagere i det lokale forbedringsteam er:

• Monica Lykke Thomassen, oversygeplejerske, Ortopædkirurgi.
• Stefan Teglhus, overlæge, Ortopædkirurgi.
• Seham Shahla, geriater, Medicinsk.
• Elin Hyrum, specialeansvarlig fysioterapeut.
• Dorte Lind Barslund, sygeplejerske, Akutafdelingen.

Kommende aktiviteter og opgaver

Der afholdes lokalt kickoff møde den 11. november 2024 for det tværsektorielle forbedringsteam og de lokale forbedringsteams i Randersklyngen. Formålet er at byde alle velkomne i forbedringsarbejdet og klæde alle på til den fælles opgave, herunder at introducere til forbedringsarbejdet og de første skridt: fælles arbejdsgangsanalyse og udarbejdelse af aftalen om udvidet tværsektorielt samarbejde.

Kommende aktiviteter:

Videre proces

Vi forventer, at aftalen om udvidet tværsektorielt samarbejde er på plads i begyndelsen af februar måned. Aftalen skal godkendes i Klyngestyregruppen på det førstkommende møde i 1. kvartal 2025.

3. Overblik og status på fælles midler i klyngen

Som et fast punkt på møderne i klyngestyregruppen fremstilles herunder en opdateret status på Randersklyngens midler samt disponering af midler på igangsatte klyngeinitiativer.

Bloktilskud for Randersklyngen

I forbindelse med etableringen af sundhedsklyngerne pr. 1.7.2022 er der i økonomiaftalerne for 2022 og 2023 afsat 40 mio. kr. på landsplan pr. år (i alt 80 mio. kr.) tildelt via bloktilskuddet. Midlerne er givet med henblik på opstart af arbejdet i sundhedsklyngerne og styrke sammenhæng, nærhed og omstilling. Midlerne skal anvendes til udviklingsinitiativer og må ikke anvendes til sekretariatsbetjening eller drift.

Klyngemidler tildelt via bloktilskuddet til Randersklyngen (i mio. kr.):

Forventet forbrug (i kr.) i 2024 og 2025-2026 af klyngemidler:

Stomimidler for Randersklyngen

I Randersklyngen er der i perioden 2023-2027 midler fra aftalen om stomi-hjælpemidler, som skal bruges til klyngearbejde. Randersklyngens midler for perioden udgør samlet 4,754 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Der er ikke samme binding til anvendelse af disse midler, derfor kan disse midler også finansiere fx mere administrative aktiviteter.

Midler i Randersklyngen fra stomiområdet (mio kr.):

Forventet forbrug for 2023, 2024 og 2025 (i kr.) af stomimidler:

4. Animationsfilm om rygestop er færdig

På klyngestyregruppemødet den 24. november 2023 blev det godkendt at disponere klyngemidler til at udvikle en animationsfilm om muligheden for at få hjælp og rådgivning ved ønske om tobak- og nikotinstop for patienter og borgere i Randersklyngen.

Baggrunden for filmen er, at rygning fortsat er den risikofaktor med størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark. Dertil kommer, at der er signifikant flere dagligrygere i Randersklyngen end i den samlede Region Midtjylland.
Mere end halvdelen af rygerne ønsker at stoppe, og målet med filmen er at øge antallet af henvisninger og selvhenvendere til kommunale stoptilbud.

Filmen er nu færdig og er klar til at blive vist på skærme i venteværelser o.lign. i sundhedscentre, i almen praksis og på hospital, ligesom det er muligt at få den vist på Facebook og andre sociale medier.

Filmen er udarbejdet i fem udgaver. Én film målrettet alle patienter og borgere i Randersklyngen til visning på hospitalet. I denne film vises alle fire kommuners kontaktinformationer i slutningen af filmen. Og én film målrettet patienter og borgere i hhv. Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommune, hvor kun den enkelte kommunes kontaktinformationer bliver vist.

Filmene kan ses via følgende links:

Klyngefilm: https://region-midtjylland.23video.com/secret/105277707/d17902aa6644e31c69a6602d0847df43

Randers kommune: https://region-midtjylland.23video.com/secret/105248638/274f6638a858f54dcc60dde89ebb2ade

Favrskov kommune: https://region-midtjylland.23video.com/secret/105248600/8e732dbab59410cace8bf19552e8add1

Syddjurs kommune: https://region-midtjylland.23video.com/secret/105248649/fad23e8d933c74497961cb0c8094e158

Norddjurs kommune: https://region-midtjylland.23video.com/secret/105248621/973b8ab7dd4c925d403bad4aff44ef13

Tobaksarbejdsgruppen følger antallet af henvisninger og giver en status primo 2025.

Taget til efterretning.