Møder og referater

Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Brian Høyer Lorentsen, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, chefkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland

Anne Cecilie Greve, specialkonsulent PLO-Midtjylland

Henning Weihrauch Voss, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Jens Bejer Damgaard, Mette Kjølby, Thomas Krarup, Brian Brøndum Møller og Henning Weihrauch Voss.

Siden godkendelsen af Sundhedsaftalen 2024-2027 har PLO-Midtjylland beskæftiget sig med flere af aftalens indsatsområder og fælles målsætninger, herunder borgere med kronisk sygdom. I den forbindelse har PLO-Midtjylland identificeret fire initiativer, som kan medvirke til at komme tættere på målsætningen om at styrke samarbejdet om de borgere med kronisk sygdom, der har størst behov for støtte og/eller størst kompleksitet i sygdom og nedbringe antallet af akutte indlæggelser i målgruppen.

Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte den 1. december 2023 prioriteringer for 2024 ift. udmøntning af sundhedsaftalen 2024-2027 med bemærkning om, at der skal arbejdes på stærkere og mere ambitiøse prioriteringer ift. borgere med kronisk sygdom. Aftalen lægger op til at understøtte et godt liv for borgere med kronisk sygdom samt undgå forværring og akutte indlæggelsesforløb ved at styrke kvaliteten, sammenhængen og ensartetheden i indsatsen til borgere med kroniske lidelser.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen efterspurgte den 13. maj 2024 input til mulige prioriteringer ift. borgere med kroniske sygdomme, hvilket PLO-Midtjylland med præsentationen af de fire initiativer gerne vil imødekomme. Initiativerne har til formål at understøtte samarbejdet på tværs af sektorovergangene, styrke kvaliteten i patientforløbene og undgå forværringer af sygdomme, som kan resultere i akutte henvendelser.

Punktet indledes med, at Henrik Idriss Kise, formand for PLO-Midtjylland, præsenterer forslag til konkrete indsatser på kronikerområdet, herunder:

Tværfaglige opstartsmøder

Etablering af koordinerede indsatser i et tværfagligt samarbejde og forløb hos borgere med nyligt opstået behov for f.eks. hjemmepleje eller plejebolig.

Udbrede anvendelsen af Pleje.net i almen praksis

Styrkelse af anvendelsen af Pleje.net i almen praksis.

Revitalisering af opfølgende hjemmebesøg

Der er stor variation i anvendelsen af opfølgende hjemmebesøg på tværs af kommunerne i regionen. PLO-Midtjylland ønsker et øget fokus på anvendelsen og ændring af, hvordan besøget kan udføres.

Tværsektoriel lægefaglig kommunikation i patientforløb

Bedre mulighed for at almen praksis kan kommunikere med andre læger om konkrete komplekse patientforløb for at afklare en behandling eller behandlingsplan, mhp. at fastholde patienter i almen praksis og undgå indlæggelse.

En uddybende beskrivelse af indsatserne er vedlagt.

Med præsentationen ønsker PLO-Midtjylland, at Sundhedsstyregruppen drøfter initiativerne og forslagene til, hvordan de vil kunne udmøntes eller afprøves som prøvehandlinger.

Med afsæt i sundhedsaftalens prioriterede indsatsområder, har PLO-Midtjylland nedsat to arbejdsgrupper om henholdsvis pstykiatri og ældre borgere med kronisk sygdom. Arbejdsgruppen vedrørende almen praksis' mulighed for at bidrage til sammenhæng for borgere med kronisk sygdom har peget på fire konkrete forslag, som blev præsenteret:

• Tværfaglige opstartsmøder
• Udbrede anvendelsen af Pleje.net i almen praksis
• Revitalisering af opfølgende hjemmebesøg
• Tværsektoriel lægefaglig kommunikation i patientforløb.

PLO-Midtjylland foreslår, at der arbejdes på at iværksætte prøvehandlinger på ét eller flere af forslagene.

Kommunerne tilkendegav på mødet administrativ opbakning til at indlede en dialog om at genbesøge aftalen om opfølgende hjemmebesøg ift. øvrige initiativer på området – fx 72 timers behandlingsansvar mv.

PLO-Midtjylland præsenterer forslagene på kommende møde i Sundhedssamarbejdsudvalget, hvorefter der tages stilling til eventuel videre dialog.

• PLOM's input til indsatser for borgere med kronisk sygdom 220824
• Oplæg PLOM SSG 200924

Med henblik på at sikre tidlig opsporing og rettidig reaktion i forbindelse med kritisk åreforkalkning og forøget risiko for amputation godkendte Sundhedsstyregruppen på mødet 15. september 2023 følgende elementer i en samarbejdsstruktur på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis:

• At der sættes tryk på implementeringen af Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering, herunder systematisk og ensartet brug af pleje.net til dokumentation, kommunikation og understøttelse af triagering mv.
• At implementeringen understøttes af en fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder.

Samtidig blev det besluttet, at den tværsektorielle arbejdsgruppe dels skulle arbejde videre med konkretiseringen af behovet for kompetenceudvikling, dels at arbejdsgruppen skulle se nærmere på anbefalinger i forhold til forebyggende indsatser for målgruppen. Sundhedsstyregruppen behandler derfor arbejdsgruppens indstillinger vedr. kompetenceudviklingstiltag og anbefalinger ift. forebyggende indsatser.

Baggrund

Regionsrådet har besluttet en udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland. Fokus på tidlig indsats mod truende karsygdom, herunder forebyggelse af benamputationer, har således også været et prioriteret fokusområde i regi af sundhedsaftalen. En tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyregruppen har i den sammenhæng fået til opgave:

1. At se på forslag til en samarbejdsstruktur, der kan medvirke til at sikre tidlig opsporing og rettidig reaktion i forbindelse med kritisk åreforkalkning og forøget risiko for amputation samt

2. At opstille anbefalinger til specifikke forebyggelsestiltag.

Kompetenceudvikling med særligt fokus på plejepersonale i kommunerne

Den tværsektorielle arbejdsgruppe har drøftet og vurderet de forskellige eksisterende kompetenceudviklingstilbud med relevans for den amputationsforebyggende indsats. Som en udløber af dette har arbejdsgruppe fundet det relevant at fokusere på etableringen af et tilbud om målrettet kompetenceudvikling inden for sårområdet til særligt (basis)sygeplejersker og evt. andet plejepersonale i kommunerne. Klyngerne har været konsulteret undervejs i arbejdet i forhold til at pege på behov for implementeringsunderstøttende initiativer. Her blev der bl.a. peget på et behov for denne type kompetenceudvikling.

I samarbejde med Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland og fagpersoner fra kommuner og region er der derfor etableret et kursustilbud, der skal løfte kompetencerne hos det personale, der arbejder med borgere/patienter med sår, herunder med særligt fokus på at forebygge fod- og benamputationer (”Iskæmiske bensår – et sårkursus for basissygeplejerske og social- og sundhedsassistenter i primærsektoren”). Kurset er af 4 timers varighed. I tilrettelæggelsen er der lagt vægt på hensynet til, at det er vanskeligt og udgiftskrævende at frigøre medarbejderne i det daglige til kursusaktiviteter, hvorfor undervisningen er komprimeret tidsmæssigt og foregår lokalt i klyngerne. Hvormed tid til transport- og medgået arbejdstid er søgt minimeret mest muligt.

I forhold til faglig kompetenceudvikling inden for sårområdet eksisterer allerede et længerevarende 4-dages sårkursus, som er etableret i tilknytning til Samarbejdsaftalen om Telemedicinsk Sårvurdering. Det aktuelle kompetenceudviklingstiltag er mere komprimeret og tager afsæt i ambitionen om en styrket indsats i forhold til særligt amputationsforebyggelse, og har i den sammenhæng fokus på den brede gruppe af basissygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i kommunerne, der i udgangspunktet ikke varetager f.eks. sårnøgleperson-funktioner eller har særlig efteruddannelse inden for området.

Finansiering

Regionsrådet blev juni 2024 forelagt en samlet status for arbejdet med udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland. I den sammenhæng har regionsrådet godkendt afsættelsen af 0,15 mio. kr. i 2024, 0,25 mio. kr. i 2025 og 0,25 mio. kr. i 2026 til udvikling, koordinering og gennemførelse af et kompetenceudviklingsprojekt med særligt fokus på sygeplejersker i kommunerne (indtil videre i perioden 2024-2026). Budgettet tildeles Koncern HR - Center for Kompetenceudvikling til afholdelse af udviklingsomkostninger, kursusadministration, forplejning, udgifter til undervisere mv. Det forudsættes, at kommunerne bidrager med deltagernes tid samt lokaler, idet det prioriteres at undervisningen afvikles lokalt i klyngerne.

Tidsplan/udrulning

De første to-tre pilotkurser afholdes i Gødstrupklyngen i løbet af efteråret 2024. Kurserne bliver herefter udbudt i alle klynger i perioden 2024 – 2026, og afholdes på egnede lokationer i kommunerne.

Forebyggende indsatser (del 2 af kommissorium for tværsektoriel arbejdsgruppe)

Vedlagte notat sammenfatter status for gruppens hidtidige arbejde i forhold til generel og specifik forebyggelse med relevans for gruppen af potentielt amputationstruede mennesker (rygestop, motion, sund kost/vægttab mv.). Den tværsektorielle arbejdsgruppe har ikke beskæftiget sig med rehabilitering og forebyggelse af tilbagefald/forværring mv. efter amputation.

Arbejdsgruppen anbefaler fremadrettet, at hospitaler og kommuner som led i den løbende kvalitetsudvikling:

• Følger de erfaringer og resultater, der opnås med tilbud om superviseret gangtræning i visse kommuner.
• Har fokus på udnyttelse af mulighederne for at henvise de karkirurgiske patienter til kommunernes eksisterende forebyggelsestilbud, herunder bl.a. rygestop.

Videre proces

Formandskabet for den tværsektorielle arbejdsgruppe vurderer, at arbejdsgruppen hermed har adresseret de opgaver, som indgik i arbejdsgruppens kommissorium. Herefter er den videre implementering primært forankret i klyngerne.

Det foreslås, at der på baggrund af Sundhedsstyregruppens behandling af sagen på mødet 15. september 2023 samt det aktuelle møde udarbejdes en samlet afrapportering til Sundhedssamarbejdsudvalget.

Formandskabet foreslår endvidere, at Sundhedsstyregruppen efter et års tid følger op på erfaringer og resultater i forhold til styrkelse af indsatsen for borgere/patienter med kritisk åreforkalkning og risiko for amputation.

Indstilling godkendt.

• NotatForebyggendeIndsatserAmputationer_210824

Børn og unges mentale trivsel har højeste prioritet i Midtjylland, hvor det er udvalgt til et særligt indsatsområde i Sundhedsaftalen 2024-27. Antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel er alt for højt, og der er brug for handling for at sikre, at børn og unge får de bedste muligheder for at deltage aktivt i et almindeligt hverdagsliv. Derfor er der lavet et forslag til en midtjysk samarbejdsmodel, som skal styrke samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis om målgruppen.

Baggrund

Sundhedssamarbejdsudvalget bad på deres møde den 8. maj 2023 det administrative niveau om at udarbejde et bud på anbefalinger ift. fælles indsatser målrettet forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Bestillingen på et bud på en mere fælles retning på forebyggende og lettere behandlende indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel blev fastholdt på Sundhedssamarbejdsudvalgets møde den 29. september 2023. På baggrund af den bundne opgave fra nationalt niveau og bestillingen fra Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede Sundhedsstyregruppen på deres møde den 13. maj 2024, at der skal findes en fælles vej til implementering af det kommunale behandlingstilbud.

Formålet med en fælles implementering af behandlingstilbuddet er at sikre sammenhæng for børn, unge og deres familier. Det skal også sikre, at børn og unge får hurtig og ensartet adgang til behandling i et relevant og virkningsfuldt behandlingstilbud på tværs af de 19 kommuner, region og almen praksis. For at opnå disse mål er der udviklet en midtjysk samarbejdsmodel. Den midtjyske samarbejdsmodel er beskrevet i bilag 1.

Den midtjyske samarbejdsmodel

Fundamentet i samarbejdet om børn og unge i mistrivsel bygger på et fælles børnesyn og et fælles samarbejdssyn. Børnesynet giver en fælles forståelse for, hvordan vi ser børn og sætter tydelige rammer for vores arbejde og samarbejde med børn. Det fælles samarbejdssyn sætter børn og unge i mistrivsel i centrum i implementeringen af den midtjyske samarbejdsmodel. Det fælles børnesyn og det fælles samarbejdssyn bygger på en række principper, der kan ses i bilag 1.

Kernen i samarbejdet er et fælles forpligtende partnerskab mellem sektorerne om at hjælpe børn og unge i mistrivsel tættest på deres hverdagsliv. Således skal parterne gå sammen langt tidligere end det er tilfældet nu, for at sikre rette behandling til rette tid. For at opnå disse ambitioner tager den midtjyske model udgangspunkt i følgende elementer:

• En fælles implementeringsgruppe på tværs af kommuner, region og almen praksis
• Samarbejde om data
• Samarbejde om IT og kommunikation
• Samarbejde om jura/juridiske afklaringer
• STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats til børn og unges MEntale sundhed)

For at sikre sammenhæng med øvrige indsatser skal det kommunale behandlingstilbud samarbejde tæt med den regionale børne- og ungdomspsykiatri BUA. Kommunerne og BUA er altså centrale partnere i den fælles implementering. I den midtjyske samarbejdsmodel deltager almen praksis og de somatiske hospitaler også som en integreret del af samarbejdet. Dette sker primært i regi af den fælles implementeringsgruppe, der udvikler rammer for kommunikation og brobygning mellem sektorerne. Den fælles implementeringsgruppe vil også tage en række emner op, hvor det er hensigtsmæssigt at samle kræfterne, fremfor at alle kommuner skal bruge egne ressourcer på at afklare rammerne. Derfor vil gruppen kigge på muligheden for at lave fælles rammer for data, IT, kommunikation og juridiske afklaringer.

Det sidste element i den midtjyske samarbejdsmodel er STIME. Flere kommuner har i inddragelsesprocessen peget på STIME, da det vil kræve færre ressourcer at implementere en allerede gennemarbejdet indsats frem for at udvikle en helt ny. STIME er et fælles forpligtende partnerskab mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og kommuner om udvikling af, kompetenceudvikling i og implementering af konkrete metoder til at behandle børn og unge tæt på deres hverdag, inden de udvikler svær mistrivsel. Det er valgfrit, om kommunerne indgår i STIME. Forpligtelser og omkostninger for kommuner, der vælger at implementere STIME-delen af modellen, kan ses i bilag 2.

Der skal sikres sekretariatsunderstøttelse i implementeringsperioden til at understøtte implementeringen og driften af elementerne i den midtjyske samarbejdsmodel.

Proces og begrundelse for valg af model

Den midtjyske samarbejdsmodel er udviklet med inddragelse af kommuner på tværs af de fem klynger, repræsentanter fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), BUA, almen praksis og de somatiske børneafdelinger. Der er tale om en hybridmodel, der omfavner både særlige ønsker og behov i det midtjyske samarbejde samt den allerede udviklede og afprøvede indsats STIME.

For at udvikle og kvalificere samarbejdsmodellen blev der afholdt en række møder, der fremgår af bilag 3. De parter, der har været forhindret i at deltage på møderne, har fået mulighed for at komme med deres synspunkter skriftligt. Skriftlige og mundtlige input er vægtet ligeligt i processen.

Den videre proces og implementering af samarbejdsmodellen

Såfremt Sundhedsstyregruppen godkender samarbejdsmodellen sendes den til behandling i regionen og de midtjyske kommuner. Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om Sundhedsstyregruppens beslutning på deres møde den 25. oktober.

Det foreslås, at formandskabet for indeværende arbejde fortsætter som formandskab for implementeringen af samarbejdsmodellen. Godkender Sundhedsstyregruppen samarbejdsmodellen, går formandskabet i gang med de forberedende tiltag i forhold til implementering af respekt for de tidsfrister, der er for oprettelse af tilbuddet.

Implementering af samarbejdsmodellen kører i to sideløbende spor. Et spor handler om etablering og opstart af den fælles implementeringsgruppe og igangsættelse af de opgaver, der ligger der. Der vil blive leveret en pakke til den fælles implementeringsgruppe med de inputs, der er indkommet i forløbet med at finde en samarbejdsmodel. Et andet spor er implementeringen af STIME efter Region Hovedstadens koncept.

Indstilling godkendt med bemærkning om at implementeringsgruppen kan opstartes nu, og Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres på kommende møde. Sundhedssamarbejdsudvalget afklarer, om der er behov for at igangsætte yderligere på området.

• Bilag 1: Midtjysk samarbejdsmodel 29.08.24
• Bilag 2: Information om STIME
• Bilag 3: Oversigt over inddragelse i processen
• Oplæg samarbejdsmodel SSG 200924

Et nyt regionalt tilbud for personer med både psykiske lidelser og behandlingskrævende misbrug er etableret pr. 1. september med en trinvis indfasning til fuld implementering i 2027. Som besluttet i Sundhedstyregruppen den 8. november 2023 er der i Region Midtjylland nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppen, med repræsentanter fra både regionen og kommunerne, som samarbejder om den nye opgave- og ansvarsfordeling. Der arbejdes på en samarbejdsaftale for det tværsektorielle samarbejde om borgere med dobbeltdiagnoser, der skal godkendes i 2025, og en prøvehandling planlægges i 2024 for at teste rammerne for det nye samarbejde. Formålet er at sikre et sammenhængende og tilpasset tilbud på tværs af Region Midtjylland.

Status

I økonomiaftalerne for regioner og kommuner for 2024 er det aftalt, at der etableres et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug.

En tværsektoriel arbejdsgruppe på tværs af regionens fem klynger med repræsentanter fra både Psykiatrien i Region Midtjylland og en kommunal repræsentant fra hver af de fem sundhedsklynger i regionen har drøftet den lokale betydning og omsætning af den nye opgave- og ansvarsdeling mellem regionen og kommunerne. Der er en fælles forståelse af, at overdragelsen af opgaven med rusmiddelbehandling fra kommune til region er en stor og vanskelig opgave.

Der er fra regional side en ambition om at sikre et attraktivt integreret tilbud, som borgerne vælger til. Der er i den sammenhæng, foruden et fokus på at sikre høj faglig kvalitet i tilbuddet, en særlig opmærksomhed på at sikre tilgængelighed og rummelighed i forhold til målgruppen. Region Midtjylland er derfor også undersøgende på muligheden for på sigt at etablere udgående funktioner, herunder også tilstedeværelse på de kommunale rusmiddelcentre. Der er fra kommunal side et ønske om at samarbejde med regionen om løsninger i forhold til tilgængelighedsprincippet for borgerne, men også en opmærksomhed på at det sker med øje for såvel kvalitet som sikkerhed for øvrige borgere samt medarbejdere på rusmiddelcentrene.

Foruden etableringen af et nyt, integreret regionalt tilbud til målgruppen, er der også nye krav for både region og kommuner i forhold til at sikre koordinerede forløb for borgere, som modtager kommunal rusmiddelbehandling og psykiatrisk behandling i den regionale psykiatri. Det er en større opgave end hidtil, som der ikke er afsat økonomi til i hverken region eller kommune, og der skal således findes nye, smidige veje i samarbejdet.

Aftalen om økonomi- og opgaveoverdragelsen er lavet ud fra en faglig vurdering af målgruppens størrelse. Der er derfor behov for tæt og løbende monitorering i den trinvise indfasning i forhold til såvel den patientoplevede kvalitet såvel som overblik over, om der er overensstemmelse mellem det estimerede og det faktiske antal borgere, som omfattes af det integrerede regionale tilbud.

Fra kommunal side er der en bekymring for indsatsen i rusmiddelcentrene efter opgaveoverdragelsen og en opmærksomhed på at sikre den fortsat nødvendige kvalitet af rusmiddelbehandling for de borgere, som fortsat modtager rusmiddelbehandling fra kommunen.

Samarbejdsaftale og prøvehandling

Arbejdsgruppen er i gang med at udarbejde nogle overordnede anbefalinger for rammerne for det tværsektorielle samarbejde med henblik på en egentlig samarbejdsaftale, som vil blive sendt til politisk godkendelse i Region Midtjylland og alle regionens kommuner i foråret 2025.

Formålet er at sikre ensartethed i samarbejdet om borgerne på tværs af Region Midtjylland samtidig med at der tages højde for og er mulighed for tilpasning efter den lokale kontekst på tværs af regionen.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe har drøftet, hvilke rammer og konkrete samarbejdsværktøjer, der kan bidrage til et godt, tværsektorielt samarbejde om målgruppen, herunder eks.:

• Samarbejdsmøder
  • Korte hyppige FAC-T inspirerede møder
  • Netværksmøder
• Rådgivende funktion
• Udgående funktion, herunder skal muligheden for tilstedeværelse på kommunale rusmiddelcentre fra 2025 afsøges nærmere
• Medicinudlevering
• Vidensdeling og erfaringsudveksling.

Med henblik på udarbejdelse af den tværsektorielle samarbejdsaftale er der ønske om at lave en prøvehandling i en eller flere kommuner/afdelinger i efteråret 2024 for at gøre sig konkrete erfaringer med arbejdsgruppens anbefalinger til rammer for samarbejdet forud for en egentlig samarbejdsaftale for hele Region Midtjylland.

Indstilling godkendt.

Punktet indledes af arbejdsgruppens formandskab, Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef i Region Midtjylland, og Pia Ulv Helleland, direktør i Lemvig Kommune.

Børn og unge, der lever med overvægt og svær overvægt, er et fælles fokusområde i det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis i Midtjylland. Den fælles politiske retning er fastsat i Intentionspapiret, som er gældende fra april 2022. Målsætningen er langsigtet og handler om at arbejde for en reduktion i andelen af børn og unge, der lever med overvægt og svær overvægt i Midtjylland. Ambitionen er, at der skal ses en reduktion i løbet af de næste 5-10 år.

På baggrund af det politiske intentionspapir præsenterede den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende fælles overvægtsindsats primo 2023 en række anbefalinger til det videre arbejde (jf. møde i Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget). Dette har indtil nu resulteret i:

• en samarbejdsaftale om børn og unge, der lever med overvægt
• et øjebliksbillede af indsatser, der findes i Midtjylland, målrettet overvægt, og
• et overblik over hvilke tendenser til virkningsfulde indsatser, der findes

Arbejdsgruppen orienterer Sundhedsstyregruppen om status på arbejdsgruppens arbejde. I den forbindelse præsenterer gruppen de sidste leverancer vedrørende kommunikation og fælles indikatorer med henblik på Sundhedsstyregruppens opbakning.

Kommunikation og vægtstigmatisering

Arbejdsgruppen har i 2024 arbejdet med at udfolde anbefalingen vedr. kommunikation og vægtstigmatisering. Det har ført til materiale om hurtige greb til, hvad sundheds- og øvrige fagprofessionelle kan være opmærksomme på i arbejdet med børn, unge og familier for at mindske vægtstigmatisering. Det drejer sig om:

• Et skriftligt materiale målrettet sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer (sundhedsplejersker, praktiserende læger, sygeplejersker og læger på hospitalerne m.fl.). – jf. vedhæftede bilag
• En animationsfilm med en bredere målgruppe (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, DGI, praktiserende fysioterapeuter m.fl.). – jf. link

Formålet med materialet er at skabe fokus hos sundheds- og fagprofessionelle på antistigmatiserende kommunikation i arbejdet med børn og unge både i almindelige hverdagssituationer og i mere sundhedsrelaterede samtaler, men også i samfundet generelt.

Materialet udspringer af en workshop afholdt i foråret 2024, hvor deltagere fra kommuner, hospitaler, almen praksis, patientforeninger og DGI gav input til anbefalinger og værktøjer vedrørende sundhedsprofessionelles kommunikation ift. vægtstigmatisering.

Materialet fra arbejdsgruppen og links til, hvor der kan findes andre relevante materialer, samles på sundhedsaftalen.rm.dk, hvor der oprettes et univers vedrørende den fælles indsats om overvægt.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til kommunikationsplan for udrulning af materialet om kommunikation og vægtstigmatisering (se vedhæftede bilag), og opfordrer til, at kommuner, hospitaler og øvrige i målgruppen anvender materialet.

Udover det arbejde, der har været sat i gang i regi af Sundhedsaftalen i Midtjylland, arbejdes der også med kommunikation og vægtstigmatisering andre steder. Eksempelvis arbejder Sundby Netværket på en formidlingsguide om overvægt og stigmatisering ift. børn og unge. Denne ventes publiceret medio 2025.

Fælles indikatorer og evaluering

Arbejdsgruppen har tidligere peget på behovet for opbygning af ensartet data om virkning og effekt af vores indsatser. Derfor har arbejdsgruppen tidligere anbefalet, at vi i Midtjylland udarbejder fælles indikatorer og fælles validerede evalueringsskemaer. I mellemtiden er en landsdækkende database for børn og unges sundhed under udvikling og ventes at ville blive implementeret i 2025. Det er uvist præcist hvornår, der kan trækkes data fra databasen.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor Sundhedsstyregruppen, at vi ikke arbejder videre med at udvikle egne fælles indikatorer og evalueringsskemaer, men i stedet afventer det nationale arbejde vedr. børnedatabasen.

Status på anbefalingerne

Status på gruppens arbejde vedr. gruppens anbefalingerne er oplistet i vedhæftede bilag. Arbejdsgruppen vurderer på den baggrund at have indfriet sit opdrag for nuværende. Den videre implementering er primært forankret i klyngerne.

Den videre proces

Sundhedsstyregruppen udarbejder på baggrund af mødet en samlet afrapportering til Sundhedssamarbejdsudvalget.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at når kommunikationsmaterialet sendes til almen praksis, medsendes samarbejdsaftalen 'Børn og unge, der lever med overvægt, samt deres familier'.

• Kommunikation og stigma version 090824.pptx_
• Status på anbefalinger_overvægt
• Kommunikationsplan kommunikation og vægtstigmatisering_300824
• Oplæg overvægt SSG 200924

Rammeaftalen for telemedicinsk hjemmemonitorerig til borgere med KOL blev fremsat til godkendelse på møde i Sundhedsstyregruppen den 13. maj 2024. Godkendelse af aftalen blev udskudt til PLOM's involvering var afklaret. Det er efterfølgende afklaret, at PLOM er repræsenteret i styregruppen for telemedicin. Rammeaftalen er i den mellemliggende periode med inddragelse af PLOM blevet præciseret på enkelte punkter. Aftalen genfremsættes med henblik på godkendelse.

Der blev mellem Regeringen, KL og Danske Regioner i ØA16 aftalt, at der foretages en landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL. Aftalen blev genbekræftet i ØA18 og ØA22. TeleKOL – telemedicin til borgere med KOL i Midtjylland er successivt implementeret på alle regionens hospitaler og kommuner siden 1. december 2023. TeleKOL forventes fuldt implementeret i juni 2025, hvorefter indsatsen overgår til drift.

Samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis reguleres via en fælles rammeaftale (vedlagt som bilag).

Rammeaftalen beskriver det ansvar og de forpligtelser, som hospitaler, kommuner og almen praksis har indgået aftaler om i forbindelse med TeleKOL i Midtjylland, herunder anvendelsen af den telemedicinske medarbejder- og borgerløsning, samt information og vejledning.

Formålene med rammeaftalen er:

• At sikre at borgere med KOL, som modtager telemedicinsk hjemmemonitorering oplever et velkoordineret og sammenhængende behandlingsforløb
• At understøtte det tværsektorielle samarbejde omkring borgere i målgruppen for TeleKOL
• At formalisere, tydeliggøre og ensrette samarbejdsrelationerne omkring TeleKOL for herigennem at optimere samarbejdet mellem sektorer
• At sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og sikker kommunikation mellem sektorer og sundhedspersoner, så borgere med KOL får det rette sundhedstilbud og den rette behandling.

Rammeaftalen kan suppleres med lokale aftaler om arbejdsgange for TeleKOL, såfremt der er særlige aftaler gældende i en klynge. Dette sker i regi af sundhedsklyngerne.

Rammeaftalen har været sendt i høring i implementeringsgrupperne i de 5 sundhedsklynger i oktober 2023.

Programstyregruppen for tværsektoriel telemedicin i Midtjylland anbefaler, at rammeaftalen godkendes.

Den videre proces

Såfremt rammeaftalen godkendes af Sundhedsstyregruppen, fremsættes aftalen til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget den 25. oktober 2024 med henblik på ikrafttræden den 1. november 2024. Herefter sendes den til sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau med henblik på videre implementering.

Indstilling godkendt.

• TeleKOL_fælles rammeaftale_Udkast_aug. 2024

Kom Trygt Hjem er en tværsektoriel indsats til patienter med hoftebrud, der har vist positive resultater i form af færre genindlæggelser og reduceret dødelighed. Indsatsen er udviklet og evalueret i Region Syddanmark, og Danske Regioner og KL opfordrer til, at indsatsen udbredes.

På seneste møde i Sundhedsstyregruppen gav klyngerne en foreløbig tilbagemelding på mulighed for udbredelse i Midtjylland, herunder at hospitalerne og alle kommuner i Gødstrup- og Randersklyngerne deltager i LKT Sammenhængende hoftebrudsforløb og derigennem implementerer Kom Trygt Hjem. På dette møde gives en status på tilslutningen i de øvrige klynger forud for, at status præsenteres for Sundhedssamarbejdsudvalget på møde 25. oktober 2024.

Kom Trygt Hjem - resultater og indhold

Kom Trygt Hjem er et tilbud til borgere 65+ år, som har været indlagt med hoftebrud og er blevet udskrevet til plejecenter eller aflastningsplads i kommunen. Af vedhæftede evaluering fremgår konkret indhold og resultater, der kort gengives nedenfor.

Indsatsen har vist resultater i form af:

• Fald i andel patienter med hoftenært lårbensbrud, som genindlægges inden for 30 dage, fra 30 % til 14 %
• Reduktion i 30 dages-dødelighed fra 13 % til 6 %
• Positiv effekt på livskvalitet
• Bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og øget kompetenceudvikling af det kommunale personale.

Indsatsen indebærer:

• Hospitalet beholder behandlingsansvaret i 14 dage, hvor der tilbydes rådgivning og sparring til plejepersonalet i kommunen
• Plejecenterets personale udfører optimeret og systematisk grundlæggende pleje efter et fastlagt program de første 6 dage efter udskrivelsen samt på dag 14

• Plejepersonalet på plejecentrene kan kontakte den kommunale akutsygeplejerske ved definerede afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring
• Kommunal akutsygeplejerske gennemfører planlagte besøg hos patienten dag 3, 6 og 14 efter udskrivelsen; derudover akutte besøg ved behov
• Akutsygeplejersken kan kontakte afdelingens læger ved konkrete afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring.

Udbredelse af Kom Trygt Hjem i Midtjylland

Danske Regioner og KL udsendte i november 2023 en fælles pressemeddelelse (https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/november/regioner-og-kommuner-vil-udbrede-indsats-der-nedbringer-doedelighed-og-genindlaeggelser) om, at regioner og kommuner vil udbrede Kom Trygt Hjem. Heri indgår:

• At Danske Regioners bestyrelse opfordrer alle regioner til at arbejde for udbredelse af Kom Trygt Hjem i samarbejde med kommunerne
• At KL’s Sundheds- og Ældreudvalg har stort fokus på, at gode indsatser igangsat i klyngerne, og som har en stor effekt og værdi for borgerne, udbredes. Kom Trygt Hjem er et godt eksempel til inspiration i andre klynger.

Kom Trygt Hjem er baseret på et tæt og forpligtende samarbejde og forudsætter forandringer i både kommunens og hospitalets arbejdsgange, og udbredelse af indsatsen i Midtjylland er afhængig af, at både hospitaler og kommuner bakker op om indsatsen.

Klyngerne gav en status på deres tilgang til arbejdet med målgruppen for Kom Trygt Hjem. Alle klynger har indsatser målrettet målgruppen af borgere med hoftenært lårbensbrud, som udskrives til plejecenter/midlertidig plads. Og alle klynger arbejder med målene i Kom Trygt Hjem om at reducere genindlæggelser og dødelighed og følger data for dette.

• Evaluering_Kom Trygt hjem Projektet 2018-2020

Sundhedssamarbejdsudvalget rettede 13. oktober 2023 vedlagte henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Social- og Boligministeren om de udfordringer og konsekvenser, Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper medfører, med henblik på at søge en national afklaring.

Social- og Boligministeren har 10. juni 2024 sendt vedlagte svar tilbage til Sundhedssamarbejdsudvalget. Svaret hjælper os umiddelbart ikke nærmere en afklaring af problemstillingen for nuværende.

Sundhedssamarbejdsudvalget gør i sin henvendelse til ministerierne opmærksom på, at Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper har skabt et hul i praksis, hvor en række borgere ikke længere kan få bevilget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter gældende lovgivning. Ministeren henviser i den forbindelse til den nye Principmeddelelse 4-24 vedr. kompressionsmaskiner. Ministeren oplyser endvidere, at de sammen med relevante parter vil afdække mulighederne for den fremtidige organisering af hjælpemiddelområdet, når Sundhedsstrukturkommissionen har afgivet sin rapport. Derudover henviser ministeren til, at region og kommuner har en fælles forpligtigelse til at sikre, at tvivl om myndighedsansvar ikke kommer borgeren til skade, f.eks. i regi af de lovpligtige samarbejdsfora i medfør af Sundhedslovens § 203-205.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe om hjælpemidler og behandlingsredskaber, nedsat i regi af Sundhedsstyregruppen, har drøftet tilbagemeldingen fra ministeren. Arbejdsgruppen vurderer, at svaret ikke hjælper os nærmere en afklaring af problemstillingen. Principmeddelelse 4-24 vurderes ikke at ændre på udlevering af kompressionsstrømper, da der altid skal foretages en individuel og konkret vurdering af det primære formål jf. Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper.

Arbejdsgruppen konstaterer, at det er en udfordring, at det ikke er afklaret, hvornår der kommer nye regler på området, og hvad reglerne vil indebære.

Næste skridt

Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om svaret fra ministeren på mødet 25. oktober 2024, og drøfter hvad det giver anledning til.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har givet Sundhedsaftalesekretariatet til opgave at afdække målgrupper og skitsere de sundhedsfaglige konsekvenser, som principmeddelelsen medfører.

Problemstillingen kort fortalt og forløbet indtil nu

I principmeddelelsen (principmeddelelse (20-22) er det indskærpet, at der ikke er lovhjemmel til at yde støtte til kompressionsstrømper efter Serviceloven §112 i samme omfang som tidligere. Det betyder, at kommunerne skal ændre praksis, hvorved et større antal borgere, som hidtil har fået bevilliget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel, fremover vil få afslag herpå i kommunerne. I de tilfælde, hvor kompressionsstrømper heller ikke kan ordineres som et behandlingsredskab af hospitalet, risikerer vi, at borgerne kommer i klemme og ikke får bevilget de kompressionsstrømper, de har brug for, og at de i stedet selv skal betale for kompressionsstrømperne.

Problemstillingen blev drøftet i Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget i efteråret 2023. Her blev foretaget en afdækning af kommunernes håndtering og indledt en drøftelse af, hvorvidt Region Midtjylland og de midtjyske kommuner i fællesskab kunne finde en model for, hvordan bevilling og udlevering af kompressionsstrømper kan varetages. Overordnet viste afdækningen, at størstedelen af de midtjyske kommuner foreløbigt havde valgt at opretholde hidtidig praksis. Enkelte kommuner havde helt eller delvist ændret praksis eller var ved at forberede sig på at ændre praksis som følge af principmeddelelsen.

Det gav anledning til, at Sundhedssamarbejdsudvalget

• den 13. oktober 2023 rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Social- og Boligministeren om de udfordringer, principmeddelelsen medfører med henblik på en national afklaring
• på mødet 29. september 2023 besluttede, at regionen skal afklare rammer vedr. kompressionsstrømper/muligheder for en midlertidig fælles model.

Regionen orienterede på mødet i Sundhedsstyregruppen 9. februar 2024 om afklaringer i regi af Danske Regioner ift. fælles håndtering på tværs af de fem regioner. Her er tilbagemeldingen, at regionen ikke har hjemmel til at udlevere kompressionsstrømper som behandlingsredskaber, når patienterne er afsluttet på hospitalerne. Region Midtjylland henviser til, at problematikken skal håndteres nationalt.

Status i de andre regioner

Sundhedssamarbejdsudvalget i Hovedstaden og Danske Regioner har ligeledes sendt henvendelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet ang. Ankestyrelsens principmeddelelse. Begge har modtaget et tilsvarende svar.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

• Svar til Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland
• Henvendelse til ministerier

På Sundhedsstyregruppemødet den 9. februar 2024 godkendte kredsen, at Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget én gang årligt præsenteres for en afrapportering på indikatorerne i Sundhedsaftalen 2024-2027 med det formål at følge op på, om vi bevæger os i den rigtige retning på de indsatsområder, der indgår i aftalen. Sundhedsstyregruppen blev derudover præsenteret for en baselinemåling på indikatorerne.

Den 25. oktober 2024 præsenteres Sundhedssamarbejdsudvalget for baselinemålingen. Det er tale om en opdateret version med de nyeste data.

Den opdaterede baselinemåling er vedlagt som bilag til Sundhedsstyregruppens orientering.

Baselinemålingen viser, at udviklingen på de fleste områder præget af tilfældige udsving, hvor der ikke ses tegn på, at der indenfor den periode, der måles på, er sket vedvarende forbedringer eller forværringer.

På nogle områder ser det imidlertid ud til, at udviklingen er gået den forkerte vej. Dette gælder følgende områder/indikatorer:

• Gennemsnitligt antal dage inden udredningsplan/udredning slut børn og unge under 18 år (i psykiatrien)
• Andel overholdte udredningsforløb børn og unge under 18 år (i psykiatrien)
• Gennemsnitligt antal dage til behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
• Andel udskrivninger i psykiatrien hvor der er udarbejdet udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Orienteringen blev taget til efterretning med bemærkning om, at der til Sundhedssamarbejdsudvalget skal suppleres med information om tværsektorielle tiltag, der er igangsat med henblik på at påvirke antal kontakter samt ventetid på udredning i psykiatrien for børn og unge.

• Indikatorer i sundhedsaftalen 2024-2027 - baselinemåling (august 2024)

Tinnituspatienter kan have gavn af et behandlingsforløb, hvor de hurtigt får mulighed for både at prøve høreapparater og få supplerende pædagogiske indsatser. En prøvehandling om et samlet borgernært tilbud på et kommunalt kommunikationscenter har vist gode takter, men der vurderes aktuelt ikke at være lovhjemmel til at fortsætte og eventuelt udbrede modellen.

Kort om prøvehandlingen og dens resultater

I prøvehandlingen deltog Aarhus Universitetshospital og Horsens, Hedensted og Samsø kommuner. Her afprøvede man, om det er muligt at opnå hurtigere og bedre behandlingsforløb for tinnituspatienter ved at give et samlet borgernært tilbud i et kommunalt kommunikationscenter.

Baggrunden for prøvehandlingen er, at behandling med høreapparater ikke nødvendigvis afhjælper alle patientens tinnitusgener. Patienten risikerer derfor at vente unødigt længe, før der eventuelt igangsættes supplerende pædagogiske indsatser målrettet det at leve med tinnitus. Den lange ventetid kan forværre tinnitustilstanden og følgesymptomerne, hvilket kan have store konsekvenser for patientens arbejde/studie og sociale liv.

I prøvehandlingen fik patienterne mulighed for kommunalt at afprøve høreapparater, lydterapi samt mulighed for samtaler med hørekonsulenter om copingstrategier til at lindre deres tinnitus-gener.

En mindre kvalitativ evaluering foretaget af Horsens Kommune med interviews af ni borgere viser, at patienterne oplever at have haft god gavn af indsatsen, og at den hurtige og borgernære hjælp har muliggjort, at de i vid udstrækning har kunne opretholde deres hverdagsliv.

Udfordringer forbundet med fortsættelse og evt. udbredelse af indsatsen

I forhold til at fortsætte og udbrede indsatsen i resten af den midtjyske region, vurderes der aktuelt ikke at være hjemmel i sundhedsloven til at samle behandlingsforløbet kommunalt. Dette bl.a. i henhold til den verserende sag om manglende kommunal hjemmel til at løfte service- og justeringsopgaver på høreområdet. Hvis det på et senere tidspunkt bliver lovmæssigt muligt at etablere et samlet kommunalt tilbud til tinnituspatienter, anbefales det, forud for en eventuel udbredelse af indsatsen, at undersøge dens effekt yderligere fx gennem inklusion af flere borgere i en evaluering.

Baggrund

Prøvehandlingen udspringer af en anbefaling i afrapporteringen fra en tværsektoriel arbejdsgruppe på høreområdet, som blev fremlagt på Sundhedsstyregruppens møde d. 9. februar 2022. På mødet blev besluttet at nedsætte Koordineringsgruppe for tværsektorielt samarbejde på høreområdet, som bl.a. fik til opgave at igangsætte og følge op på evalueringen af prøvehandlingen.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

Et stigende antal færdigbehandlingsdage i Psykiatrien har i en periode, særligt i 2023, været med til at presse kapaciteten og resulteret i uhensigtsmæssige forløb for patienter og personale. I samarbejde mellem Aarhus og Viborg kommuner og Psykiatrien, er der igangsat en række tiltag med henblik på at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Ser man på data frem juli 2024 tyder det på, at det er lykkes at få vendt udviklingen, idet både antallet af færdigbehandlingsdage og antallet af unikke færdigbehandlede patienter er faldet.

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede den 1. december 2023 at bede Aarhus og Viborg Kommuner om, i samarbejde med Psykiatrien i Region Midtjylland, at udfolde og kvalificere udfordringer med færdigbehandlingsdage med henblik på drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget på et kommende møde. Sundhedsstyregruppen blev første gang orienteret om arbejdet i maj. Imellemtiden er data blevet opdateret og sagen fremlægges nu igen til skriftlig orientering med henblik på, at de nyeste data anvendes i forbindelse med en kommende behandling af sagen i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Årsager til færdigbehandlingsdage i psykiatrien

Fælles for de patienter, som ikke kan udskrives umiddelbart efter, at de er vurderet færdigbehandlede i Psykiatrien, er en høj grad af kompleksitet, som kan gøre det svært at finde en løsning efter færdigbehandling. Der er identificeret en række årsager, som kan resultere i færdigbehandlingsdage:

• Ventetid på en plads til et specialiseret tilbud
• Sagsbehandling hos Familieretshuset for flytning uden samtykke
• Udfordringer med at finde et tilbud, der kan matche borgers behov
• At borger har takket nej til det foreslåede kommunale tilbud.

Opgørelsesmetodens betydning for antal registrerede færdigbehandlede på kommuneniveau

Med udligningsreformen i 2021 fjernede staten angivelsen af hvilken kommune, der har betalerforpligtelsen for en borger. Dette har skabt en række udfordringer for både kommuner og regioner, herunder i forhold til opgørelsen af færdigbehandlingsdage i psykiatrien.

Som konsekvens heraf indgår en borger nu i statistikken for den kommune, hvor vedkommende har bopæl, og ikke i den kommune der har betalerforpligtelsen og dermed myndighedsansvaret for borgeren. Dette medfører, at en række færdigbehandlede patienter ikke bliver opgjort korrekt. Eksempelvis kan en borger under sin indlæggelse få registreret sin adresse på hospitalet. Dette sker eksempelvis, hvis borgeren forud for sin indlæggelse har været hjemløs, opholdt sig på et forsorgshjem eller i forbindelse med indlæggelsen skal visiteres til et nyt botilbud.

Med denne opgørelsesmetode vil kommuner med et psykiatrisk hospital fremgå med et højere antal færdigbehandlingsdage, end det reelt er tilfældet.

Igangsatte tiltag med henblik på nedbringelse af færdigbehandlingsdage i Psykiatrien

Psykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med Aarhus og Viborg kommuner sat fokus på færdigbehandlede, da udfordringen med færdigbehandlede i høj grad er koncentreret der.

Aarhus Kommune

Der er mellem Aarhus Kommune og Psykiatrien i Region Midtjylland et godt og tæt samarbejde om at sikre, at de borgere, der er vurderet færdigbehandlede i psykiatrien, hurtigst muligt får et relevant kommunalt tilbud.

• På tværs af Psykiatrien og Aarhus Kommune er der etableret et samarbejdsforum, som mødes hver 6. uge og drøfter de mest komplekse borgere med fokus på at finde konkrete løsninger. Her er der hovedsageligt fokus på færdigbehandlede.

• I Aarhusklyngens Udvalg for Psykiatri, Social og Beskæftigelse er der stort fokus på målgruppen, og der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulige løsninger på tværs af kommune og region

• Der er stor ledelsesmæssig opmærksomhed på udfordringen, og der følges løbende op på udviklingen i antal færdigbehandlede og på forskellige tværsektorielle og kommunale løsninger

• Aarhus Kommune har etableret flere tilbud med relevans for målgruppen, som dermed også har øget muligheden for hurtigt at finde et relevant tilbud til borgere, der er færdigbehandlede i Psykiatrien.

Dialogen og de igangsatte tiltag har tilsyneladende haft en effekt, da antallet af unikke færdighandlede patienter i Aarhus Kommune er halveret i 1. kvartal 2024 sammenlignet med 1. kvartal 2023. Udviklingen er fortsat hvis man kigger på 2. kvartal 2023 i forhold til 2. kvartal 2024. Det samlede antal færdigbehandlingsdage er ligeledes reduceret med mere end 60% hvis man sammenligner 1. og 2. kvartal 2023 med 1. og 2. kvartal 2024. Arbejdet har i høj grad været datadrevet.

Viborg Kommune

Viborg Kommune og Regionspsykiatrien Midt har et godt og tæt samarbejde, også om færdigbehandlede patienter. Socialafdelingen i Viborg Kommune har et vedvarende fokus på at sikre, at kommunen hurtigst muligt kan modtage borgerne til relevante tilbud efter endt indlæggelse i Psykiatrien.

• Der har administrativt været en dialog om færdigbehandlede patienter baseret på data. Det drejer som om 4 borgere i alt, hvoraf 2 borgere har mange færdigbehandlingsdage

• Med afsæt i data vil Regionspsykiatrien Midt og Viborg Kommune fortsætte dialogen, dels ift. konkrete løsninger for de pågældende borgere og dels med henblik på at se på eventuelle løsningsmuligheder på mere strukturelt niveau.

Arbejdet med kvalificering af udfordringer med, og nedbringelse af, færdigbehandlingsdage viser, at der i høj grad er tale om enkeltsager, som er årsag til et stort antal færdigbehandlingsdage. Meget tyder på, at man ved at have sat yderligere fokus på de færdigbehandlede patienter i Psykiatrien er lykkedes med at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage, såvel som antallet af patienter der er færdigbehandlede. Udviklingen følges løbende, og der ses ikke på nuværende tidspunkt anledning til at igangsætte yderligere initiativer på området.

Psykiatrien Region Midtjylland orienterede om, at de er ved at kigge nærmere på data ift., om der registreres korrekt.

Det Nationale Ledelsesprogram i sundhedsvæsenet har til formål at skabe en tværsektoriel læringskultur på sundhedsområdet. Ledelsesprogrammet skal understøtte tværgående og tværsektorielle patientforløb, bidrage til sammenhæng og ensartethed i den lokale, regionale og nationale ledelse af forbedringsarbejde samt klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede et kulturskifte væk fra kontrol og registrering og over mod kontinuerligt dataunderstøttet forbedringsarbejde.

Det Nationale Ledelsesprogram sætter nu gang i proceduren for udpegning af forbedringsinitiativer og deltagere til Hold 4 – det sidste hold i dette programs bevillingsperiode. Proceduren er den samme som til Hold 3 - programmet kontakter sekretariaterne for landets sundhedsklynger i oktober med henblik på at give klyngerne god tid til opgaven, så sagsgangen kan indpasses i klyngernes mødekadencer. Der er deadline for tilmelding til Hold 4 den 30. april 2025.

Det Nationale Ledelsesprogram har afsluttet Hold 2 den 6. juni 2024 med godt 320 deltagere fra hele landet. Resultatet kan ses her:

• Klip fra 'Markedspladsen', hvor deltagerne præsenterede deres forbedringsinitiativer: https://youtu.be/0S-q8avqnFg (kopier linket ind i en browser)
• Video med repræsentanter fra to sundhedsklynger, som fortæller om deres erfaringer med programmet: https://youtu.be/Q0Bkv88gIVI

Hold 3 begynder 3. september med tæt på 130 deltagere på landsplan. Fire teams deltager fra Region Midtjylland med forbedringsinitiativerne:

• Hvordan optimerer vi i Aarhus-klyngen samarbejdet på akutområdet i aften- og nattetimerne?
• Samarbejdet om indlæggelser og udskrivelser i psykiatrien med fokus på genindlæggelser.
• Etablering af fælles akutmodtagelse for patienter til Regionshospitalet Viborg, Regionspsykiatri Midt og Præhospitalet
• Sammenlægning af kulturer i Kvinde-Barn fællesafdeling Randers er rekrutteret via hospitalsledelser ud fra samme principper som via klyngerne.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

Vedrørende regeringsudspillet ift. et mere nært sundhedsvæsen: Der var enighed parterne imellem om at fortsætte det gode tværsektorielle samarbejde.