Møder og referater

Mødedeltagere:

Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland

Anne Cecilie Greve, specialkonsulent PLO-Midtjylland

Henning Weihrauch Voss, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Mette Fjord Nielsen, sygeplejefaglig direktør HE Midt, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland (afbud)

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, konstitueret kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Thomas Balle Kristensen, Søren Liner Christensen, Mette Kjølby, Mette Ringtved og Allan Høg Poulsen.

Der er afsat 2 timer til tema om det fremadrettede tværsektorielle samarbejde.

Den første time indledes med et oplæg af Jakob Kjellberg, forskningsprofessor VIVE vedrørende:

• indblik i strukturkommissionens arbejde/tanker
• hvordan styrker vi et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi udvikler sammen og ikke mindst spreder initiativer på tværs af sektorer og enheder?
• hvordan håndterer vi det stigende pres – hvad kan vi holde op med? hvad kan vi gøre på en ny og mere effektiv måde? hvad kan/skal borgerne overtage og hvordan påvirker det ulighed i sundhed?

I forlængelse af oplægget drøftes ovenstående temaer.

Den anden time drøfter Sundhedsstyregruppen, hvordan vi sikrer et velfungerende samarbejde i en tid, hvor vi afventer strukturkommissionens arbejde samtidig med, at vi skal håndtere et stigende pres på sundhedsvæsenet. Denne del faciliteres af Mette Schulz Laursen, organisationskonsulent Koncern HR Udvikling i Region Midtjylland.

Jakob Kjellbergs oplæg er vedlagt.

Pointer fra efterfølgende drøftelse i Sundhedsstyregruppen om et velfungerende samarbejde:

• Investering i det relationelle er vigtigt på både medarbejder- og lederniveau, og vi skal fortsætte med at udveksle viden om og forståelse for hinandens vilkår
• Pragmatisme og handling mens vi venter på strukturkommissionens anbefalinger
• Vigtigt at have mod og agilitet til at finde løsninger og afprøve dem i det tværsektorielle
• Pragmatisme ift. om alle kommuner behøver være med i alle aftaler
• Vigtigt at vi ledelsesmæssigt i alle sektorer understøtter, at det fortsat lykkes at finde løsninger i hverdagen hos frontpersonalet
• PLO-M ønsker inddragelse ift. drøftelse af flere opgaver til almen praksis.

• viborg07112023Kjellberg

Ny sundhedsaftale 2024-2027 er til godkendelse i kommuner og region med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2024. Selve aftalen udgør den overordnede fælles politiske ramme og retning, og Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder derfor årlige arbejdsplaner for udmøntningen af aftalen. Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter derfor prioriteringer i 2024 på mødet 1. december 2023.

De prioriterede indsatsområder i den nye sundhedsaftale er:

• Psykiatri og trivsel - med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling

Med udgangspunkt i de politiske prioriteringer i den nye sundhedsaftale og i ’arven’ fra den nuværende sundhedsaftale, drøfter Sundhedsstyregruppen input til arbejdsplanen for 2024.

Input til arbejdsplan 2024 (se bilag 'Udkast til arbejdsplan 2024')

Forud for Sundhedssamarbejdsudvalgets drøftelse af prioriteringer i 2024, drøfter Sundhedsstyregruppen:

1. Status på den nuværende sundhedsaftale (se bilag 'Arbejdsplan 2023')
   • Hvilke initiativer rækker ind i 2024 og dermed i den nye sundhedsaftaleperiode?
   • Forslag til håndtering af initiativer i arbejdsplan 2023, som endnu ikke er indfriet (se nærmere beskrivelser i bilag 'Forslag til indsatser i arbejdsplan 2024'):
   • Styrkelse af samarbejdet mellem Præhospitalet og de kommunale akutfunktioner
   • Undersøge mulighed for revision af det eksisterede Rammepapir om udgående ambulante teams i voksenpsykiatrien, herunder om den skal udvides til også at omfatte samarbejde med bostedsteams og selvskadeteams
   • Nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe med henblik på at revitalisere og evt. opdatere ’Aftale om opfølgende hjemmebesøg’

2. Forslag til revision af eksisterede samarbejdsaftaler/forløbsprogrammer
   • Hvorvidt forslag fra regionen om at revidere to eksisterende samarbejdsaftaler/forløbsprogrammer i Midtjylland skal imødekommes, og om de skal indgå i arbejdsplanen for 2024? Det drejer sig om:
     • ’Samarbejdsaftalen for mennesker med demens’: Regionens Klinikforum (hospitalsledelser) har fremsat et ønske om, at den nuværende samarbejdsaftale for personer med demens fra 2011 revideres, og herunder et ønske om at arbejdet prioriteres udført i løbet af 2024. Revisionen skal sikre, at samarbejdsaftalen afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens fra oktober 2020 (se nærmere beskrivelser i bilag 'Forslag til indsatser i arbejdsplan 2024').
     • ’Forløbsprogram for hjertesygdom’: Sundhedsstyregruppen besluttede 10. november 2022, at der ikke – som ellers tidligere aftalt – skulle igangsættes et arbejde med at lave en revision af 'Forløbsprogram for hjertesygdom'. Regionens Klinikforum (hospitalsledelser) opfordrer til, at beslutningen revurderes. De peger på, at en opdatering ikke behøver at udløse en omfattende proces, men derimod med fordel kan fokusere på udvalgte områder af programmet, hvor der siden forløbsprogrammets udarbejdelse er sket en betydelig faglig og organisatorisk udvikling (se nærmere beskrivelser i bilag 'Forslag til indsatser i arbejdsplan 2024').

3. Ny sundhedsaftale – administrativt indspil til den politiske prioriteringsdrøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget ift. udmøntningen af sundhedsaftalen i 2024

Hvilke input til mulige handlinger og initiativer ift. de tre prioriterede indsatsområder, vil Sundhedsstyregruppen foreslå Sundhedssamarbejdsudvalget at løfte ind i en arbejdsplan for 2024?

Sundhedsstyregruppen gav følgende input til Sundhedssamarbejdsudvalgets kommende prioritering af arbejdsplan for 2024:

• Opbakning til de indsatser, der fremgår af bilaget udkast til arbejdsplan 2024
• Opbakning til at der derudover sker en revision af Samarbejdsaftale for mennesker med demens og Forløbsprogram for hjertesygdom i løbet af 2024, så de flugter med nationale anbefalinger og faglig og organisatorisk udvikling.
• Ønske om at der også lægges op til prioritering af indsatser ift. velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling - herunder blev Gødstrupklyngens Axon projekt nævnt.

Sundhedsstyregruppen gør endvidere opmærksom på, at vi ser ind mod et 2024 med stort pres på økonomi og kapacitet. Derfor er der behov for fokus på at understøtte fremfor at udvikle noget, der kræver mange ressourcer økonomisk og personalemæssigt.

Ift. styrkelse af samarbejdet mellem Præhospitalet og de kommunale akutfunktioner er regionen klar til at fortsætte arbejdet, herunder er Præhospitalet klar til at påtage sig det lægefaglige ansvar frem til næste dag, hvor egen læge er tilgængelig, såfremt man kan undgå unødvendige indlæggelser. Kommunalt er der pt. ikke politisk opbakning til at gå videre nu, men sagen drøftes igen, når vi kender strukturkommissionens anbefalinger. Et beslægtet projekt om samarbejde mellem Præhospitalet og almen praksis vedr. borgere med et ikke-akut behandlingsbehov, men med behov for en lægefaglig vurdering/opfølgning igangsættes og indledes med dialog mellem Præhospitalet og almen praksis.

Ift. revision af det eksisterede tværsektorielle rammepapir om udgående ambulante teams i voksenpsykiatrien, herunder om den skal udvides til også at omfatte samarbejde med bostedsteams og selvskadeteams indstiller Sundhedsstyregruppen ikke, at det revideres, men at det håndteres i implementering af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse.

Ift. evt. revitalisering/opdatering af ’Aftale om opfølgende hjemmebesøg’ er der opbakning til, at det afklares, om der er behov for en opdatering. Første skridt er, at sundhedsaftalesekretariatet går i dialog med PLO-M om PLO-Ms konkrete ønsker til en ny aftale.

• Godkendelsesversion Sundhedsaftalen 2024-2027
• Udkast til arbejdsplan 2024
• Status SSG arbejdsplan 2023
• Forslag til indsatser i arbejdsplan 2024

De 19 midtjyske kommuner har i en årrække løftet en række service- og justeringsopgaver på høreområdet, som har vist sig at være en regional opgave. Der er derfor igangsat et afklaringsarbejde mellem region og kommuner om den fremadrettede håndtering af disse opgaver. Mens en fremtidig model for varetagelse af opgaven planlægges og implementeres, har Region Midtjylland anmodet kommunerne om, mod kompensation, at fortsætte varetagelsen af opgaverne til og med udgangen af 2024. Dette af hensyn til sikker og borgernær drift i udrednings- og planlægningsfasen.

På baggrund af ovenstående har formandskabet for Sundhedsstyregruppen forhandlet vedlagte aftaleudkast vedr. kommunal varetagelse af regionale service- og justeringsopgaver på høreområdet og kompensation herfor på plads.

Af udkastet fremgår, at aftalen træder i kraft pr. 1. juli 2023 og ophører med udgangen af 2024. Endvidere forudsættes det med aftalen, at der foreligger afklaring af den fremtidige opgavevaretagelse senest med udgangen af 1. kvartal 2024, herunder afklaring af, om der kan findes et juridisk grundlag for, at kommunerne fremadrettet kan varetage opgaven for regionen.

Ift. afregning af de i aftalen beskrevne opgaver sker denne kvartalsvist og aktivitetsbestemt ud fra antallet af justeringer og med en timepris på 740 kr. (p/l). Med et estimeret årligt opgaveomfang på 12073 justeringer modsvarer det en årlig udgift på 8,93 mio. kr.

Aftaleudkastet har været sendt til vurdering hos Koordineringsgruppen for tværsektorielt samarbejde på høreområdet samt repræsentanter fra Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune (de to sidstnævnte er ikke repræsenteret i koordineringsgruppen).

Aftalen behandles i KD-net d. 10. november 2023. Herefter skal aftaleudkastet godkendes af aftalens parter, hhv. Regionsrådet og de kommuner, der varetager opgaver på høreområdet i relation til service og justering af offentligt udleverede høreapparater.

Spørgsmålet om bagudrettet kompensation drøftes på et forestående møde i formandskabet for Sundhedsstyregruppen. Der orienteres mundtligt på mødet om resultatet heraf.

Bilag: Udkast til midlertidig aftale vedr. kommunal varetagelse af regionale opgaver på høreområdet i relation til service og justering af offentligt udleverede høreapparater.

Indstilling godkendt.

Punktet indledes med et kort oplæg fra hver sektor med en præcis beskrivelse af udfordringerne i den pågældende sektor.

Region Midtjylland offentliggjorde i september 2023 en afdækning af områder med alvorlige kapacitetsudfordringer på regionens hospitaler. Det fremgår blandt andet af afdækningen, at Psykiatrien stort set konstant oplever overbelægning i de voksenpsykiatriske almene sengeafsnit. Overbelægningsproblematikken øges, når der er færdigbehandlede patienter, som ikke kan udskrives, fordi de afventer et tilbud om bolig, foranstaltninger i hjemmet eller andre indsatser. Region Midtjylland ønsker derfor en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan understøtte hinanden i overgangene og sikre, at færdigbehandlede patienter kan udskrives.

Baggrund

Overbelægning resulterer i, at to svært syge patienter kan placeres på samme stue, eller at patienter placeres i rum, som ikke er patientstuer. Patienter indlægges i afsnit, som ikke kender patienten. Det kan føre til alvorlige konflikter, som er en trussel for både patienten, medpatienter og personale. Konflikterne kan medføre øget brug af tvang. Længerevarende overbelægning og perioder med spidsbelastning har desuden den konsekvens, at nogle patienter udskrives eller forlanger sig udskrevet tidligere end hvad behandlingsmæssigt er hensigtsmæssigt. Dette vil i yderste konsekvens kunne medføre forværring af sygdommen og i nogle tilfælde en øget risiko for, at patienten kan blive til fare for sig selv eller andre. Høj belægning betyder, at arbejdsmiljøet bliver udfordret og der bl.a. er høj personaleomsætning og mange sygemeldinger, der betyder højt vikarforbrug. Dette har indflydelse på kvaliteten af patientbehandlingen. Psykiatrien har ikke mulighed for at lukke senge, da stort set alle patienter er akut indlagt.

Region Midtjylland har derfor et presserende behov for at igangsætte indsatser med henblik på at reducere overbelægningen i Psykiatrien. Nogle indsatser skal igangsættes internt i regionen, mens andre forudsætter et tværsektorielt samarbejde.

I forlængelse heraf har regionsrådet anmodet om, at problemstillingen med færdigbehandlingsdage i Psykiatrien i Region Midtjylland tages op politisk i Sundhedssamarbejdsudvalget og klyngesamarbejdet.

Når færdigbehandlede patienter ikke kan udskrives, medfører det dårligere patientforløb for patienten selv, som er indlagt i længere tid end nødvendigt. Det medfører også dårligere patientforløb for de patienter, som ikke kan blive indlagt eller udskrives før tid som følge af overbelægning. Og det medfører dårligere patientforløb for de patienter, der er indlagt i perioder med overbelægning som beskrevet ovenfor. En opgørelse fra Danske Regioner, på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen og statistikbanken.dk viser, at der i perioden 2020-2022 i gennemsnit har været 9-10 senge i Region Midtjylland, som har været belagt med færdigbehandlede patienter. Dette var i 1. kvartal 2023 steget til 14,9 senge i gennemsnit jf. tabel 1. (OBS for 2023 findes der udelukkende data fra 1. kvartal). I tabel 2 ses antal færdigbehandlingsdage pr. 1.000 borgere, fordelt efter kommune, 2020-2023, hvor tallene indikerer en stigning i antal færdigbehandlingsdage samlet set i 2023.

Tabel 1 - Antal fyldte senge med færdigmeldte patienter, 2020-2023

I tabel 1 er færdigbehandlingsdage omregnet til hvor mange senge de færdigmeldte patienter optager. Det ses, at der i gennemsnit ligger 14,9 færdigmeldte patienter i sengene i Region Midtjylland, hvoraf de 9,2 kommer fra Aarhusklyngen. På landsplan optages 64,4 senge af færdigmeldte patienter.

Tabel 2 viser antal færdigbehandlingsdage pr. 1.000 borgere, fordelt efter kommune, 2020-2023

Note: de manglende tal hos enkelte kommuner skyldes, at der ikke er registrede færdigbehandlingsdage for den pågældende kommune i det angivne tidsrum.

Sammenhæng med igangværende indsatser

Under punkt 6 på denne dagsorden behandles en udvidelse af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, med henblik på at gøre aftalen gældende for psykiatrien og socialområdet. Et priroiteret fokus på implementeringen af denne aftale kan understøtte arbejdet med nedbringelse af færdigbehandlingsdage i psykiatrien.

Udfordringerne med færdigbehandlede patienter i psykiatrien, som ikke kan udskrives, blev drøftet med følgende bemærkninger:

• Der er en stor fælles opmærksomhed på tværs af kommuner og region på at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage i Psykiatrien
• Der er stor variation på tværs af kommuner
• Færdigbehandlede kan fortsat have komplekse behov - ofte behov for individuelle løsninger
• Medvirkende årsager til færdigbehandlingsdage kan være: behov for (højt) specialiseret tilbud, behov for faglig bistand fra den regionale psykiatri, borgere kan sige nej, lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset
• Der er nedsat et forum i Aarhusklyngen, som har til formål at se på de færdigbehandlede i Psykiatrien
• Datagrundlaget skal kvalificeres med henblik på nærmere afdækning af, hvad der ligger til grund for udviklingen.

Der blev spurgt til, om 72 timers behandlingsansvar kan udvides til at omfatte psykiatrien. Regionsrådet vil på et senere tidspunkt tage stilling til dette. Umiddelbart er vurderingen i den regionale psykiatri, at det ikke er realistisk pt. grundet lægemangel

samt at langt hovedparten, der udskrives fra den regionale psykiatri har et ambulant opfølgningsforløb.

Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse trådte i kraft den 1. juni 2021 og omfatter indlæggelser og udskrivelser i somatikken. Samarbejdsaftalen skal nu udvides til også at omfatte indlæggelser og udskrivelser i psykiatrien, som det oprindeligt var ønsket. Psykiatrien dækker i denne sammenhæng over regionspsykiatrien, det regionale socialområde samt den kommunale socialpsykiatri og børne- og ungeområdet.

Udvidelsen betyder at alle indlæggelser i somatikken og i psykiatrien fremover vil være omfattet af aftalen, såfremt borgeren ved indlæggelse modtager, eller ved udskrivelse har behov for at modtage, ydelser fra enten sundheds- og omsorgsområdet, den kommunale socialpsykiatri, det regionale socialområde eller børne- og ungeområdet. De private botilbud er i udgangspunktet ikke omfattet af aftalen, men vil kunne omfattes, såfremt der fra kommunal side stilles betingelse herom i forbindelse med indgåelse af kontrakten med det private tilbud.

Parterne inden for det psykiatriske område har ikke været omfattet af samarbejdsaftalen fra starten, da der på daværende tidspunkt ikke var etableret en aftale om elektronisk kommunikation mellem parterne. Det har ændret sig med revideringen af 'Aftale om anvendelse af korrespondancebreve', som blev godkendt i november 2022, således at hospitalerne, det sociale område i kommunerne, almen praksis samt det regionale socialområde har forpligtet sig til at anvende korrespondancebreve i den tværsektorielle kommunikation om de borgere, der går på tværs af sektorerne inden for det psykiatriske område.

En tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppen har derfor udarbejdet vedhæftede forslag til en indarbejdelse af psykiatrien i samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse. Der er ikke ændret i de eksisterende principper for samarbejdsaftalen men alene lavet tilføjelser, som udvidelsen kræver.

Udkast til udvidelse af samarbejdsaftalen og Huskekort har været i faglig kommentering ved parterne i perioden 29. september til 23. oktober 2023. Den faglige kommentering har givet anledning til mindre justeringer og præciseringer, som er indarbejdet i materialet, herunder tilføjelse af et afsnit om 72 timers behandlingsansvar.

Implementering og opfølgning

Til den oprindelige aftale er der udarbejdet et omfattende implementeringsmateriale, som kan ses på www.sektorovergang.rm.dk. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er samme behov for materiale ved denne udvidelse af aftalen. Som en hjælp til at håndtere indlæggelser og udskrivelser på det psykiatriske område er der lavet et huskekort. Der vil også blive udarbejdet en mere enkel version af flowchartet for det psykiatriske område, som medsendes aftalen ved opstart af implementering.

Opfølgning på implementeringen af aftalen inden for det psykiatriske område sker som en del af den årlige status på aftalen, som Sundhedsstyregruppen modtager.

Sammenhæng med øvrige indsatser

Udvidelsen af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse til det psykiatriske område understøtter arbejdet med nedbringelse af færdigbehandlingsdage i psykiatrien. Udfordringer med færdigbehandlingsdage i psykiatrien døftes under punkt 5 på denne dagsorden.

Samarbejdsaftalen har til formål at give mere fleksible rammer for samarbejdet og dermed bedre muligheder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne.

Godkendelse og ikrafttræden

Udvidelsen af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse skal godkendes i Sundhedssamarbejdsudvalget, regionsrådet og de 19 byråd. Samarbejdsaftalen skal være godkendt senest 1. april 2024 hvor aftalen træder i kraft.

Indstilling godkendt.

• Huskekort_Den Gode Indlæggelse og Udskrivelse på det psykiatriske område
• Faglig kommentering_den gode indlæggelse og udskrivelse_oversigt over håndtering af bemærkninger
• Udkast til udvidet Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse

Sundhedssamarbejdsudvalget har den 29.september godkendt, at der udarbejdes en samarbejdsaftale om opsporing og indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel i tre risikogrupper.

Der er tale om tre konkrete grupper:

1. Børn og unge med erkendte psykiske problemer
2. Børn med kronisk somatisk sygdom
3. Børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som kan definere, hvordan, hvor og af hvem arbejdet med opsporing af børn og unge i de tre risikogrupper skal håndteres. Det er også en opgave for arbejdsgruppen at pege på, hvilken indsats der er behov for, når der er opsporet et barn eller en ung i en af de tre risikogrupper. Arbejdet deles op i tre spor, så hver risikogruppe kan behandles særskilt. De tre spor skal belyses af relevante parter fra region, kommune, almen praksis og pårørendeorganisationer.

Det forventes, at samarbejdsaftalen skal indeholde en model for screening og tidlig opsporing for hvert af de tre spor samt en handleplan for de børn og unge, som vurderes at have behov for et tilbud for at forebygge udvikling af psykisk mistrivsel.

Arbejdsgruppens leverancer skal tilrettelægges i sammenhæng med de øvrige initiativer på området – samarbejdsaftalen for børn og unge i psykisk mistrivsel, 10 års planen for psykiatrien og de øvrige anbefalinger fra Sundhedssamarbejdsudvalget på området.

Proces for godkendelse

Samarbejdsaftalen skal være klar til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget i 3. kvartal 2024. Aftalen skal efterfølgende godkendes i regionsrådet og de 19 byråd. Aftalen sendes i faglig høring primo juni med høringsfrist medio august 2024.

Kommissorium for samarbejdsaftale om opsporing og indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel i tre risikogrupper blev godkendt.

Søren Aakjær, børn og unge direktør Viborg Kommune udpeges til kommunal medformand for arbejdsgruppen. Regional medformand er under afklaring.

På opfordring fra Sundhedsstyregruppen udarbejder Sundhedsaftalesekretariatet et overblik over hvilke indsatser, der er igangsat og hvilke der er på vej ift. børn og unge i mistrivsel.

• Udkast til kommissorium_ tidlig opsporing og indsats til børn og unge i risikogrupper

Sundhedssamarbejdsudvalget behandlede på seneste møde administrationens bud på anbefalinger til fælles indsatser målrettet mental sundhed og forebyggelse af psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Sundhedssamarbejdsudvalget har bedt det administrative niveau udarbejde et oplæg til drøftelse på et kommende møde i Sundhedssamarbejdsudvalget indeholdende bud på de bedste virkningsfulde forebyggende og lettere behandlende indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel - med henblik på at udvalget kan drøfte muligheden for en mere fælles retning på tværs af sundhedsklyngerne.

Med henblik på at udarbejde et oplæg til Sundhedsarbejdsudvalget afholdes et møde med repræsentanter fra kommuner (en direktør fra hver klynge), region og PLO-Midtjylland, som skal afstemme retning og indhold til den politiske bestilling. Formandskabet for Sundhedstyregruppen tager initiativ til mødet og faciliterer dialogen.”

Klyngerne og PLO-Midtjylland anmodes om at udpege en repræsentant til et møde sammen med formandskabet for Sundhedsstyregruppen, hvor oplæg til drøftelse på et kommende møde i Sundhedssamarbejdsudvalget drøftes.

Sagsfremstilling

I Økonomiaftalen 2024 er det aftalt, at der pr. 1. september 2024 skal etableres et regionalt integreret dobbeltdiagnosetilbud med en trinvis ibrugtagning frem mod 2027. Med en ambition om at sikre et ensartet tilbud på tværs af hele regionen er der behov for en tværsektoriel drøftelse af, hvordan der kan sættes en fælles retning for det videre arbejde vedr. etablering af et integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Region Midtjylland samt samarbejdet ift. dobbeltdiagnosepatienter i et parallelt behandlingstilbud. Sundhedsstyregruppen skal forholde sig til et forslag fra Psykiatrien i Region Midtjylland til, hvordan den tværsektorielle dialog vedrørende samarbejdet om dobbeltdiagnosepatietnter kan forankres.

Baggrund

Målgruppen estimeres på landsplan til at omfatte ca. 9.200 borgere. Målgruppestørrelse for Region Midtjylland er estimeret herudfra og fremgår af nedenstående tabel, som samtidig viser den gradvise implementering af tilbuddet:

Målgruppen for tilbuddet defineres som 'mennesker med psykiske sygdomme af moderat til svær grad, som har et psykiatrisk behandlingsbehov og samtidig rusmiddelproblematik. Derudover er funktionsevnen samtidig påvirket i en sådan grad - og den enkeltes hverdag så kompleks og kaotisk - at den enkelte ikke vurderes at kunne følge eller profitere af behandling i et parallelt behandlingstilbud.'

Etablering af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i september 2023 retningslinjer for,

• den overordnede organisering af et nyt integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnose
• visitationskriterierne for tilbuddet
• den overordnede beskrivelse af målgruppen.

Der er endvidere nedsat en national planlægningsgruppe, der skal konkretisere behandlingstilbuddet med afsæt i beskrivelserne fra visitationsretningslinjerne

I Region Midtjylland er næste skridt arbejdet med at få oversat de nationale forløbsbeskrivelser til regionale retningslinjer i Region Midtjylland.

Psykiatrien foreslår i den forbindelse, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle klynger, herunder både relevante regionale og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra almen praksis, der skal sikre en fælles retning og forankring af dialogen. Endvidere foreslås det, at

• Arbejdsgruppen får reference til Sundhedsstyregruppen
• Arbejdsgruppen forankres i Psykiatrien, hvor behandlingstilbuddet skal etableres. Der bør være fokus på at sikre en agil proces, da behandlingstilbuddet skal stå klart per 1. september 2024.
• Arbejdsgruppens formål er at sikre en ensartet implementering af behandlingstilbuddet i Region Midtjylland
• Arbejdsgruppens opgaver er at sikre dialog og aftaler omkring samarbejde, koordinering og overgange mv. ift. det integrerede tilbud.
• Arbejdsgruppens medlemmer bør have indsigt i området samt beslutningskompetence.
• Arbejdsgruppen kan turnere i de enkelte klynger mhp. at rammesætte drøftelser vedr. samarbejde, koordinering og overgange.

Der var opbakning til forslag om at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppen med følgende bemærkninger:

• kommunal opfordring til at sikre at også mindre kommuner er repræsenteret
• PLO-M opfordring til at inddrage praktiserende læger med erfaring fra at være tilknyttet kommunale misbrugscentre.

Psykiatrien i Region Midtjylland kontakter klyngerne med anmodning om, at der udpeges en kommunal repræsentant fra hver klynge. Der lægges op til hurtig skriftlig udpegning med henblik på at få nedsat en gruppe i løbet af december.

• Faglig visitationsretningslinje dobbeltdiagnose.pdf

Det tværsektorielle Hjerneskadesamråd for børn og unge er nedsat i regi af Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af samrådets anbefalinger.

Hjerneskadesamrådet anbefaler Sundhedsstyregruppen og DASSOS at godkende flowchart for udskrivelse af børn og unge med erhvervet hjerneskade fra Hammel Neurocenter.

Flowchartet har til formål at sikre en ensartet model for samarbejdet mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og de 19 kommuner i Region Midtjylland for udskrivelse af børn og unge med hjerneskade på samme måde, som det findes for voksne med hjerneskade.

Det er meget få børn og unge, som rammes af en hjerneskade. I nogle kommuner kan der gå 2-5 år imellem, at de får en borger i alderen 0-18 år, som er ramt af en hjerneskade. Det betyder, at mange kommuner ikke har et fast 'hjerneskade-team' på børne- og ungeområdet, og de har derfor ikke kendskab til forløbet på Hammel Neurocenter, genoptræningsplaner, regler vedr. frister mv. Det er baggrunden for, at dette flowchart er udarbejdet, som en fælles hjælp til alle parter.

Fokus på at sikre den gode udskrivelse har der været arbejdet med i lang tid. Senest i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse og det er derfor en velkendt arbejdsgang i forbindelse med udskrivelser på mange områder.

Flowchartet for udskrivelser af børn og unge med hjerneskade er godkendt af Hjerneskadesamrådet for børn og unge i Region Midtjylland, på fællesmøde for kommunale hjerneskadekoordinatorer i Region Midtjylland og af centerledelsen på Hammel Neurocenter.

Indstilling godkendt.

• Flowchart for udskrivelse af børn og unge med erhvervet hjerneskade fra Hammel Neurocenter

Udviklingen af det telemedicinske projekt først med TeleKOL og nu også TeleHjerte har været i gang siden 2016. I september i år er piloten for TeleKOL skudt i gang. Pilotafprøvningen for TeleKOL er forløberen til, at implementeringen rulles ud i alle klynger. TeleKOL er endeligt udrullet og dermed fuldt implementeret med udgangen af andet kvartal 2025. Dermed vil 1.250 borgere med KOL være en del af den telemedicinske indsats.

Opstarten af piloten giver gode resultater. De udfordringer, der opstår, løses løbende. Udleveringen af udstyret, der bruges i indsatsen, fungerer med en løbende følges op på processen for dette. Herudover er der positiv tilbagemelding på selve brugen af monitoreringssystemet Telma fra klinikerne. Fra kommunal side har der også været arbejdet intensivt på pilot start, men der har endnu ikke været borgere i piloten, som modtager kommunale indsatser.

Orientering omkring pausering af telehjerte

Udviklingen af TeleHjerte indsatsen blev igangsat i 2022. Det første arbejde har handlet om at få beskrevet den sundhedsfaglige indsats. Det vil sige f.eks. en beskrivelse af hjertesvigtsforløbet, definition af hvilke borgere der kan inkluderes i indsatsen, inddragelse af borgere med hjertesvigt og så en beskrivelse af antallet af borgere, der kan inkluderes. Dette har foregået i regi af det sundhedsfaglige spor vedr. hjertesvigt. Her deltager både regionalt og kommunalt personale.

Programstyregruppen har dog på seneste møde besluttet, at arbejdet med TeleHjerte indsatsen pauseres frem til primo 2024. Beslutningen om en pausering skal bl.a. ses i lyset af, den igangværende opstart af TeleKOL og at det i nogle tilfælde er samme personale der skal implementere TeleKOL, som også skal implementere TeleHjerte. Dette gør sig specielt gældende for det kommunale personale. Ligeledes har programsekretariatet allokeret mange ressourcer til implementeringen af TeleKOL. Med pauseringen vil der herudover være mulighed for, at der bedre kan trækkes på de erfaringer, der opnås ved implementeringen af TeleKOL.

Pauseringen betyder, at arbejdet med det sundhedsfaglige grundlag først påbegyndes igen i 1. kvartal 2024. Herefter følges tidsplanen, i foråret 2024 forventes piloten for TeleHjerte at kunne påbegyndes. Ultimo 2025 vil TeleHjerte være færdigimplementeret, og omfatte ca. 500 borgere med hjertesvigt.

Tidsplanen for Telehjerte ses i bilaget til dette punkt.

Budgetvejledning

Budgetvejledningen for året 2024, som dækker hele det telemedicinske projekt i Midt, blev endelig godkendt af Programstyregruppen på deres møde i september 2023. Udarbejdelsen af denne budgetvejledning er kendetegnet ved, at flere omkostninger er gået fra at være estimater til at være kendte.

Med opstarten på den endelige implementering af TeleKOL, vil omkostningsestimaterne nu manifesteres i kendte omkostninger. Omkostningerne til driften af Telma og FUT - den telemedicinske infrastruktur har været kendt og afregnet længe. Nu vil der også begynde at komme omkostninger til monitoreringen, anskaffelse af udstyrskits og supportfunktionen til spørgsmål om den løbende drift (Landsdel Single Point of Contact – LD SPOC). Andelen af omkostningerne hos kommunerne fordeles efter de vedtagne fordelingsnøgler. Både kommunerne og regionen modtager fakturaer vedr. FUT og Telma. Kommunerne modtager dem fra KL, mens hospitalerne får dem via regionen.

Den overordnede økonomi viser et samlet total til og med 2024 på 31,5 mio. kr. Dette fordeler sig med 13,1 mio. kr. til kommunerne og 18,4 til regionen. Det skal ikke ses som et årligt budget, men som en total for levering af hele TeleKOL og snart TeleHjerte indsatsen.

Omkostningerne omfatter driften af FUT-infrastrukturen, som ud over at være infrastruktur for Telma (borger- og medarbejder løsningen) f.eks. er den infrastruktur, som Kommunal PRO bruger. Det omfatter ligeledes de løbende omkostninger til Telma og LD Spoc. Men også omkostningerne til at drive monitoreringsfunktionen og til indkøb og leasing af udstyr til borgerne, der er med i TeleKOL indsatsen.

Der foreligger stadig ikke direkte omkostninger for TeleHjerte indsatsen, men det forventes, at de så småt vil forekomme fra budgetvejledningen for 2025. Men der er omkostninger, som lige nu udelukkende belaster TeleKOL indsatsen, som f.eks. omkostninger til Telma, der senere vil kunne fordeles mellem TeleKOL og TeleHjerte.

Budgetvejledningen for 2024 er vedhæftet som bilag til denne sag.

Orientering om pauseringen af TeleHjerte blev taget til efterretning.

Revideret budgetvejledning 2024 for økonomien i Landsdelsprogram Midtjylland blev godkendt.

• Tidsplan 130923
• Budgetvejledning 2024 Telemedicin

Mødeplan for 2024 er følgende:

• 9. februar 2024 kl. 13.00-15.00
• 13. maj 2024 kl. 10.00-14.30
• 20. september 2024 kl. 12.30-15.00
• 1. november 2024 kl. 11.00-15.30

Mødeplan 2024 blev taget til orientering.

Der arbejdes på at få sag om midlertidig løsningsmodel for bevilling og udlevering af kompressionsstrømper forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget 1. december 2024.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen er igang med at afklare håndtering af genbevillinger ift. prøvehandling ortoser.