Møder og referater

Flemming Storgaard, kommunaldirektør Ikast-Brande Kommune

Søren Liner Christensen, direktør Herning Kommune

Lone Rasmussen, direktør Skanderborg Kommune

Lone Becker Kjaergaard, direktør Holstebro Kommune

Mette Andreassen, direktør Viborg Kommune

Ulrik Johansen, direktør Favrskov Kommune

Hosea Dutscke, direktør Aarhus Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR

Henrik Idriss Kise, formand PLO-M

Bruno Melgaard Jensen, næstformand PLO-M

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør Region Midtjylland

Poul Michaelsen, hospitalsdirektør HE Vest, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, sygeplejefaglig direktør HE Horsens, Region Midtjylland

Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Susanne Lauth, AUH, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Tina Ebler, hospitalsdirektør Psykiatrie3n, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Poul Michaelsen, Poul Blaabjerg, Hosea Dutschke og Bruno Melgaard Jensen.

Punktet indledes med et oplæg og præsentation af det nationale ledelsesprogram ved Louise Harringe, projektleder Koncern HR Udvikling, Region Midtjylland og Elin Kallestrup, kvalitetschef Aarhus Kommune.

Baggrund

Det nationale kvalitetsprogram blev vedtaget i 2015 af regeringen, Danske Regioner og KL. Programmet markerede et skift væk fra kontrol og registrering og over mod kontinuerligt dataunderstøttet forbedringsarbejde. Det nationale ledelsesprogram i sundhedsvæsenet (NLPS) er et af delelementerne i kvalitetsprogrammet og skal klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede dette kulturskifte. Øvrige delelementer i det nationale kvalitetsprogram er de Nationale Mål, Lærings- og Kvalitetsteams mm.

I foråret 2021 besluttede styregruppen for Det Nationale Ledelsesprogram, at regioner og kommuner selv skal stå for udvikling og afholdelse af den kommende version af programmet – version 2.0. I den forbindelse blev der nedsat en "designgruppe" med deltagere fra regioner og kommuner, der skal stå for udviklingen af programmet. Region Midtjylland varetager den nationale projektledelse for udvikling. (Medlemmer af styregruppe samt designgruppe kan ses i bilag 1).

Formålet med Det Nationale Ledelsesprogram version 2.0. er at skabe en tværsektoriel læringskultur på sundhedsområdet, der skal understøtte tværgående og tværsektorielle patientforløb. Programmets formål er ligeledes at bidrage til, at der er sammenhæng og ensartethed i den lokale, regionale og nationale ledelse af forbedringsarbejde og forbedringsaktiviteter. (Programmet samt beskrivelse af indhold i programmet er vedlagt som bilag)

Udpegning af forbedringsinitiativer

Regionens 5 sundhedsklynger får ansvaret for at udpege 1-3 lokale forbedringsinitiativer, som har til formål at skabe værdi for patient/borger, og som man ønsker at prioritere en særlig ledelsesindsats i forhold til. Den overordnede ramme er de 8 nationale mål og den lokale Sundhedsaftale i Region Midtjylland (Fælles investering i forebyggelse, Sammen om ældre borgere og Den nære psykiatri).

Inden for denne ramme kan sundhedsklyngerne:

• Definere fælles mål for at forbedre drift og samarbejde på tværs
• Involvere medarbejdere og data på tværs af organisationer
• Arbejde med organisatoriske forudsætninger/sammenhænge, digitalisering, rekruttering og fastholdelse

Det anbefales, at sundhedsklyngerne udpeger forbedringsinitiativer, som allerede har tværgående ledelsesfokus/er på vej i nær fremtid, og som vurderes som noget, man virkelig ønsker at rykke på.

Udnævnelse af deltagere og godkendelse af fordelingsnøgle

Regionens 5 sundhedsklynger får ansvaret for at få udnævnt de deltagere, der skal bemande de lokalt udpegede forbedringsinitiativer. Deltagerne i et initiativ skal tilsammen besidde erfaring, kompetencer, faglighed og have tværsektorielt/tværgående kendskab for at kunne samarbejde om og lykkes med initiativet.

Målgruppen er:

• Chefer/ledere af ledere fra kommuner og regioner - gerne sammen med deltagernes ledere i ledelseskæde med direkte ledelse af daglig drift
• Administrative ledere fra staben på hospitaler/fra forvaltninger
• Foreløbig målgruppe fra almen praksis: PLO konsulenter fra regionale KAP enheder og/eller regionale/kommunale praksiskonsulenter

Ift. deltagelse fra regionen bør der være en særlig opmærksomhed på også at sikre deltagelse fra psykiatrien og præhospitalet.

Deltagerne fordeles i forbedringsteams på 2-4 personer i forhold til antal forbedringsinitiativer og deltager-fordelingsnøglen nedenfor.

Midtjylland er tildelt 42 pladser på programmet der skal fordeles mellem kommunale og regionale deltagere. Med afsæt i befolkningstal foreslås pladserne fordelt mellem de 5 sundhedsklynger på følgende måde:

• Horsensklyngen 7
• Midtklyngen 7
• Randersklyngen 7
• Vestklyngen 9
• Aarhusklyngen 11
• 1 plads reserveret til en regional repræsentant for almen praksis

Proces for besøgsrunde til regionens sundhedsklynger

Den nationale styregruppe anbefaler, at chefer fra den nationale arbejdsgruppe og kommunale repræsentanter udpeget i samarbejde med KL deltager på møde i de enkelte sundhedsklynger for at præsentere programmet og opgaven med at udpege forbedringsinitiativer og deltagere.

Chefer fra den nationale arbejdsgruppe og kommunale repræsentanter vil på landsplan deltage på sundhedsklyngernes møder for at præsentere programmet og opgaven med at udpege deltagere og forbedringsinitiativer.

I Midtjylland planlægges i besøgsrunden at finde sted i perioden februar – april 2022.

Flere oplysninger om besøgsrunden fremgår af bilag 1.

Opfordring til opfølgning og dialog med forbedringsinitiativerne i sundhedsklyngerne

Med henblik på at følge og støtte de valgte forbedringsinitiativers fremdrift og deltagerne i de respektive forbedringsteams opfordres sundhedsklyngerne til at sætte forbedringsinitiativerne på dagsordenen 1-4 gange i løbet af programmet med henblik på dialog med deltagerne og læring om ledelse af forbedringer og af initiativerne.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppen bemærkede:

• at man i det videre arbejde bør præcisere, at de valgte initiativer skal være noget, der giver en værdi for borgerne
• at Præhospitalet, Psykiatrien mm. kan være relevante deltagere i nogle initiativer
• at det ift. klyngerne bør præciseres, at programmet tager højde for, at man kan deltage både med og uden forudgående kendskab til forbedringsarbejde.

Oplæg om det nationale ledelsesprogram er vedlagt referatet.

Næste skridt er, at repræsentanter for programmet deltager på møder i klyngestyregrupperne mhp at præsentere programmet og opgaven med at udpege forbedringsinitiativer og deltagere.

• Bilag 1 Indhold i det nationale ledelsesprogram mm.
• Bilag 2 Rammepapiret
• Nationalt ledelsesprogram oplæg SSG 090222

Sundhedsstyregruppen godkendte i november en arbejdsplan med tiltag, der skal bidrage til at mindske pres på den akutte aktivitet. Planen indeholder en række prøvehandlinger, der udføres i én klynge på vegne af fællesskabet, samt tiltag der gennemføres i alle klynger.

Det er aftalt, at klyngerne giver en mundtlig status på initiativerne i arbejdsplanen på mødet i Sundhedsstyregruppen 9. februar 2022. Klyngerne giver samtidig en status på håndtering af COVID-19.

Under klyngernes status giver Randersklyngen en status på prøvehandling ift. tværsektorielt overblik over akut kapacitet, herunder kommunale akutpladser, og Horsensklyngen giver en status på afdækning af indlæggelser fra ældreboliger/plejehjem (omfang, kendetegn forløb, hvad kan afhjælpe uhensigtsmæssige indlæggelser).

I forlængelse af Sundhedsstyregruppens godkendelse af arbejdsplanen har Sundhedsstyregruppens formandskab udsendt en opfordring til, at alle klynger udarbejder en tværsektoriel audit på akutte forløb i løbet af 1. kvartal 2022. Formålet med auditten er: 1) at skabe læring og fælles forståelse af tværsektorielle arbejdsgange, 2) at involvere klinikere på tværs af sektorgrænser i at drøfte kvaliteten af målgruppens forløb, 3) at drøfte relevansen af besøget i akutmodtagelsen, 4) at identificere eventuelle forbedringsforslag. Auditten gennemføres i 1. kvartal og erstatter arbejdsplanens tidligere indsats med en tværsektoriel gennemgang af akutte indlæggelser og genindlæggelser i to klynger.

Arbejdsplan

Status på test og vaccination blev kort gennemgået, herunder at alle kviktestcentre lukker senest 6. marts 2022.

Det generelle billede er, at der er høj smitte med covid. Mange bliver ikke så syge, men der er blandt andet en del indlagte, som har covid som bidiagnose og derfor kræver ekstra ressourcer på hospitalerne. Udbredt smitte blandt medarbejdere i sundhedsvæsenet presser driften de fleste steder.

Ift. prøvehandling i en klynge vedr. tværsektorielt overblik over akut kapacitet, herunder kommunale akutpladser (som grundlag for rådgivning fra hospitalsvisitationer til almen praksis mm.) er det undersøget i Randersklyngen, og på det nuværende grundlag er klyngens vurdering, at det ikke vil stå mål med indsatsen.

Horsensklyngen afrapporterede på prøvehandling ift. at afdække indlæggelser fra ældreboliger/plejehjem. Vedlagte afrapportering er baseret på audit af fire forløb samt et litteraturtjek og peger på:

• at der ikke blev fundet uhensigtsmæssige indlæggelser; gentagne indlæggelser kan være relevante
• en række opmærksomhedspunkter ift. kommunikation, tilgængelighed og konkrete områder, hvor der kan ske forbedringer (se planche 6 i vedhæftede)
• at afrapporteringen evt. kan danne baggrund for en senere beslutning om en gennemgribende litteraturgennemgang og implementering af en ensartet praksis for registrering af indlæggelser fra plejehjem.

Færdigbehandlingsdage i Psykiatrien drøftes løbende i klyngerne, og udviklingen går den rigtige vej. Færdigbehandlingsdagene vedrører ofte få meget komplekse patienter.

Klyngerne gennemfører audits på akutte forløb i løbet af 1. kvartal 2022.

• HSD oplæg SSG 090222

Sundhedsstyregruppen behandlede i februar 2020 en sag om scenarier for tidlig opfølgning efter udskrivelse af de svageste ældre borgere. Scenarierne byggede på de foreløbige resultater af satspuljeprojektet om Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP)
og en kortlægning af klyngernes tværsektorielle indsatser ift. tidlig opfølgning. Sundhedsstyregruppen anbefalede, at der forud for en beslutning om en eventuel fælles ambition på tværs af alle hospitaler og kommuner skulle være en videns- og erfaringsopsamling blandt fagpersoner på tværs af klyngerne mht. indsatser, målgrupper og effekter/ikke-effekter.

I oktober 2021 blev afholdt en workshop med deltagelse af medarbejdere og ledere med tilknytning til tværsektorielle projekter om tidlig opfølgning efter udskrivelse. Workshoppen resulterede i syv anbefalinger, hvoraf tre er beskrevet mere indgående. De tre anbefalinger er valgt, fordi der enten foreligger evidens for, at de medvirker til at reducere antallet af akutte genindlæggelser, eller fordi de vurderes at have potentiale til det. Samtidig handler de tre anbefalinger om indsatser, som vurderes realistiske at implementere mere bredt i klyngerne inden for en kort tidshorisont.

De tre anbefalinger er:

1. Screening med henblik på identifikation af sårbare/skrøbelige borgere

Det anbefales, at der er et fælles screeningsredskab på udvalgte hospitalsafdelinger, der systematisk bidrager til at identificere sårbare/skrøbelige patienter, som er i målgruppe for tidlig opfølgning efter udskrivelse. Screeningsredskabet bør enten være gennemgående i hele regionen eller vælges klyngevist. Det anbefales ikke at lade målgruppen for tidlig opfølgning være aldersbetinget. Man bør i stedet have et bredere blik på, hvem der er særligt sårbare/skrøbelig med stor risiko for genindlæggelse.

2. Tværsektoriel virtuel udskrivningskonference med borger og pårørende

Det anbefales, at der holdes fælles udskrivningskonferencer for sårbare/skrøbelige patienter med deltagelse af borger og pårørende, kommune, hospital samt evt. almen praksis.

3. Opfølgning i hjemmet inden for 24 timer efter udskrivelse

Det anbefales, at der er kommunal (i udvalgte tilfælde ved hospitalet) opfølgning i borgerens hjem inden for 24 timer efter udskrivelse. Indsatsen kan differentieres efter indlæggelsestype og symptomer samt borgerens netværk og boligsituation. De enkelte kommuner tager stilling til anbefalingen under hensyntagen til lokal praksis og serviceniveau.

De tre anbefalinger præsenteres i vedlagte ”Anbefalinger til tidlig opfølgning efter udskrivelse blandt sårbare borgere” sammen med eksempler fra klyngerne på, hvordan man arbejder med tidlig opfølgning. Her præsenteres også de øvrige anbefalinger fra DÆMP-workshoppen til inspiration i klyngerne samt i øvrige relevante tværsektorielle arbejdsgrupper.

Opdatering af aftale om opfølgende hjemmebesøg

PLO-Midtjylland præsenterede på Sundhedsstyregruppens møde den 15. november 2021 en række tiltag til at imødekomme presset på sundhedsvæsenet. Ét af forslagene lyder, at aftalen om opfølgende hjemmebesøg revitaliseres og evt. justeres. Da forslaget angår en opfølgende indsats efter udskrivelse for sårbare/skrøbelige borgere, medtages det som en anbefaling sammen med de tre øvrige anbefalinger. Konkret foreslås, at der nedsættes en mindre midlertidig arbejdsgruppe med deltagelse af region, almen praksis og kommuner, der ser på muligheder for at revitalisere aftalen, samt undersøger hvorvidt der er brug for revision af aftalen og eventuelle økonomiske konsekvenser af en revision.

Forslag til implementeringsplan for anbefalingerne

I foråret 2022 orienteres Sundhedskoordinationsudvalget/Praksisplanudvalget om sagen.

Sundhedsstyregruppen får på møde 15. september 2022 en status på de fire anbefalinger.

Sundhedsstyregruppen tog de tre foreslåede anbefalinger til efterretning og besluttede, at workshoppens anbefalinger vedr. tidlig opfølgning efter indlæggelse sendes til klyngerne frem for at lave en tværgående proces. Anbefalingerne sendes til inspiration og input til arbejdet med at implementere samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse. Her er fokus på at sikre den gode sammenhængende indlæggelse og udskrivelse for borgeren og dermed også at forebygge genindlæggelser. Dette medfører rettelser i implementeringsplanen.

Sundhedsstyregruppen godkendte, at der nedsættes en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe mhp. at revitalisere og eventuelt opdatere aftale om opfølgende hjemmebesøg.

• Anbefalinger til tidlig opfølgning efter udskrivelse

Sundhedsstyregruppen godkendte 16. august 2018 at igangsætte implementering af fælles model for rådgivning ift. ældresygdomme (geriatri) fra hospitaler til kommuner og almen praksis. Modellen blev udarbejdet af en midlertidig, tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyregruppen. Klyngerne afrapporterede status for implementering til Sundhedsstyregruppen primo 2021. På baggrund af denne status bad Sundhedsstyregruppen klyngerne om at arbejde videre med implementering af fælles model for rådgivning ift. ældresygdomme. Det blev besluttet, at Sundhedsstyregruppen modtager ny status primo 2022. Det er denne status, som aflægges i nærværende sag.

Der er indhentet status fra klyngerne i perioden 30. november 2021 - 13. januar 2022. En samlet oversigt er vedhæftet.

Status på rådgivning om ældresygdomme

Alle klynger har indført mulighed for, at praktiserende læger kan få telefonisk rådgivning i dagtid fra hospitalet i forhold til geriatri. I Aarhusklyngen gælder tilbuddet alle dage, hele døgnet. Der ses en stigende tendens i anvendelsen af telefonisk rådgivning, fra hospitalerne til praktiserende læger, på tværs af klyngerne. Der er ligeledes i alle klynger mulighed for, at kommunale medarbejdere kan få telefonrådgivning i dagtid fra hospitalet i forhold til geriatri. Denne mulighed gælder primært vedrørende patienter, der er i geriatriske forløb på hospitalerne. Tilbuddet anvendes i varierende omfang.

Der er udgående funktioner i Horsensklyngen, Aarhusklyngen, Randersklyngen og Midtklyngen. Nyt siden den status, der blev fremlagt for Sundhedsstyregruppen i januar 2021, er, at der er etableret udgående funktioner på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg.

Subakutte tider i geriatrien

Almen praksis har mulighed for at henvise til subakutte tider på Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. For Hospitalsenhed Midt gælder, at det er muligt at henvise til subakutte tider hos Klinik for Ældresygdomme under Diagnostisk Center, RH Silkeborg og ift. demensudredning til Medicinsk Afdeling, RH Viborg. Muligheden for at henvise til subakutte tider anvendes i stigende omfang på tværs af de tre hospitaler. Vurderingen fra hospitalerne, som tilbyder subakutte tider, er, at efterspørgslen rimeligvis kan imødekommes.

Regionshospitalet Randers har i 2021 kørt et pilotprojekt, hvor der kunne henvises til subakut tid. I forlængelse af pilotprojektet opstartes igen 1. marts 2022 mulighed for subakut tid. Vurderingen fra Randersklyngen er, at der er et stort behov for subakutte tider, som i øjeblikket ikke kan efterleves.

Hospitalsenhed Vest har ikke regulære subakutte geriatriske tider men har åbent i Klinik for Ældresygdomme fire dage ugentligt, heraf hovedparten til faldudredning samt til vurdering af uspecifikke symptomer. Åbent for demensudredning én gang ugentligt. Der modtages et stigende antal henvisninger, og man håber at kunne åbne fem dage ugentligt til faldudredning og almen vurdering i Gødstrup. Ventetiden i den ambulante funktion er aktuelt 2-3 uger, og der modtages patienter fra andre regionshospitaler. Vurderingen er, at antal patienter matcher med antal tider.

Andre tiltag

I Horsensklyngen har man etableret et forum for plejehjemslæger, som drives af geriatrien og akutafdelingen. Dette forum fungerer som stormøder mellem plejehjemslægerne, geriatrien og akutafdelingen og har resulteret i en tættere dialog (via rådgivningsfunktionen) mellem plejehjemslægerne og geriatrien. Forummet understøtter målet om at få et fælles sprog om, hvad en geriatrisk patient er, samt målet om at udvikle kompetencer og viden på tværs af klyngen om geriatriske problemstillinger.

Indstilling godkendt. Sundhedsstyregruppen bemærkede, at det er et område, der fortsat skal være fokus på.

• Opfølgning geriatrisk rådgivning_260122

Den gældende sundhedsaftale udløber 30. juni 2023, og en ny femte generation sundhedsaftale skal udarbejdes. Der er udarbejdet vedlagte forslag til tids- og procesplan for den kommende sundhedsaftale i Midtjylland.

Der er stadig en del ubekendte, da vi fortsat afventer den nationale sundhedsaftale og de nærmere rammer i form af ny vejledning og bekendtgørelse.

Der ventes nationalt at blive givet mulighed for at forlænge gældende sundhedsaftale et halvt år til udgangen af 2023. Sundhedsstyregruppens formandskab foreslår, at vi i Midtjylland ikke benytter os af denne mulighed men anlægger en proces, hvor en ny aftale træder i kraft 1. juli 2023.

Dette ud fra et hensyn til, at Sundhedssamarbejdsudvalget og de politiske klynger kan nå at arbejde mest muligt med at omsætte den nye sundhedsaftale inden for deres valgperiode.

Udkast til tids- og procesplan

Der lægges op til en proces, hvor:

• den nye sundhedsaftale træder i kraft 1. juli 2023
• den administrative proces i Sundhedsstyregruppen vedr. indhold påbegyndes på døgnseminaret i april 2022
• der indhentes administrative input fra klyngerne i foråret 2022
• Sundhedssamarbejdsudvalget inden sommerferien 2022 udarbejder et debatoplæg med udfordringsbillede, dilemmaer og erfaringer samt forslag til fokusområder til brug for den politiske proces
• der afsættes tid til politisk drøftelse i kommuner, region og i de nye politiske klynger med afsæt i det politiske debatoplæg fra Sundhedssamarbejdsudvalget
• Sundhedssamarbejdsudvalget inviterer til en bred konference i oktober for politikere, administrative, PLO-Midtjylland, patientforeninger og andre interesseorganisationer samt fagpersoner fra hospitaler, kommuner og almen praksis primo oktober 2022.

Indstilling godkendt.

• Udkast proces ny sundhedsaftale 310122 (2)

Sundhedsstyregruppen godkendte 15. november 2021 midtvejsstatus for 'Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet'. Heri indgik at midtvejsstatus ville blive suppleret med en evaluering af den borgeroplevede kvalitet, når der var indsamlet tilstrækkeligt data. Der er nu udarbejdet vedlagte rapport over den borgeroplevede kvalitet.

Rapporten er udarbejdet med afsæt i 46 spørgeskemabesvarelser og 6 uddybende interviews. Der er besvarelser fra borgere i 11 kommuner, med en overvægt af særligt tre kommuner.

Evalueringen viser, at de forventede borgerfordele i høj grad er indfriet, og at IV-behandling i nærområdet understøtter muligheden for at skabe et forløb på borgerens præmisser. Data indikerer, at der ikke er behov for særlige ændringer i tilbuddet ud fra et borgerperspektiv.

Evalueringen viser:

• at borgerne overordnet er tilfredse med tilbuddet om IV-behandling i nærområdet
• at stort set alle borgerne oplever, at de kan fastholde skole-/arbejdsgang eller andre hverdagsrutiner og socialt samvær, mens de er i behandling
• at borgerne oplever et kompetent kommunalt personale og er trygge
• at omkring tre ud af fire informanter har modtaget IV-behandlingen i eget hjem
• at der kan være behov for fokus på en mere nuanceret fremlæggelse af alle behandlingsmuligheder (alternativer til IV-behandling i nærområdet); dog tilkendegiver størstedelen (88 %), at tilbuddet har været det rigtige for dem.

Sundhedsstyregruppen drøfter resultatet af evalueringen, herunder om det er noget, der bør spredes til andre områder.

Indstilling godkendt. Det indstilles til Sundhedskoordinationsudvalget at udsende en pressemeddelelse om den borgeroplevede kvalitet i forlængelse af udvalgets næste møde.

• Borgeroplevet kvalitet ved IV-behandling i nærområdet_31.01.22

Sundhedskoordinationsudvalget nedsatte i 2021 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde konkrete løsningsforslag til at styrke det tværsektorielle samarbejde om høreapparatbehandling i Midtjylland med det formål at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgerne.

Arbejdsgruppen vedr. tværsektorielle tiltag på høreområdet har nu udarbejdet en række løsningsforslag, hvoraf det anbefales at arbejde videre med de tre nedenstående forslag. Arbejdet tager udgangspunkt i anbefalinger fremsat af Borgerdesign.

Arbejdsgruppen peger på følgende tre tværsektorielle løsningsforslag på høreområdet:

1. Opdatering af det eksisterende snitfladekatalog. Arbejdet er allerede påbegyndt i arbejdsgruppen vedr. tværsektorielle tiltag på høreområdet. Et opdateret snitfladekatalog er med til at skabe et overblik over arbejdsdeling mellem sektorerne og hjælper således til at skabe koordinerede forløb for borgerne på høreområdet. Økonomiske konsekvenser ved eventuelle opgaveændringer i forbindelse med opdatering af snitfladekataloget skal ligeledes vurderes og beskrives.
2. En fælles digital platform, der gør det nemt tilgængeligt at få overblik over forskellige tilbud/muligheder inden for høreområdet, og som hjælper til navigation for borgere såvel som fagprofessionelle. Det undersøges, om det er muligt at tage udgangspunkt i en eksisterende digital platform.
3. Igangsættelse af en prøvehandling om tinnituspatienter i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Horsens Kommune med henblik på at afprøve, om det er muligt at opnå hurtigere og bedre behandlingsforløb.

I forhold til forslag 1 vil Sundhedsstyregruppen på et senere møde i 2022 blive forelagt et forslag til et opdateret snitfladekatalog sammen med en vurdering af økonomiske konsekvenser ved eventuelle opgaveændringer. Sundhedsstyregruppen vil desuden på et senere møde i 2022 eller 2023 få en status på arbejdet med løsningsforslag 2 og 3 sammen med anbefalinger til konkrete næste skridt.

Et katalog over de tværsektorielle løsningsforslag på høreområdet er vedlagt. Kataloget berør også de øvrige forslag fra arbejdsgruppen til inspiration i henholdsvis regionen og i kommunerne, men disse forslag vil ikke være en del af det videre arbejde i regi af sundhedsaftalen.

Forslag om at nedsætte en midlertidig koordineringsgruppe for tværsektorielt samarbejde på høreområdet

Til at arbejde videre med de tre tværsektorielle løsningsforslag forslår arbejdsgruppen, at Sundhedsstyregruppen nedsætter en koordineringsgruppe for tværsektorielt samarbejde på høreområdet for en 2-årig periode, hvorefter der tages stilling til, om der er behov for at forlænge perioden. Gruppen refererer til Sundhedsstyregruppen, og deltagerkredsen er ledelsesrepræsentanter fra kommunerne og regionen.

Koordineringsgruppens opdrag bliver at færdiggøre opdatering af snitfladekataloget herunder vurdere og beskrive økonomiske konsekvenser ved eventuelle opgaveændringer. Når snitfladekataloget har været i høring i kommuner og region og er godkendt i Sundhedsstyregruppen, skal koordineringsgruppen bidrage til at implementere det. Herudover skal koordineringsgruppen bidrage til at omsætte og implementere de to øvrige tværsektorielle løsningsforslag fremsat af arbejdsgruppen samt generelt bidrage til overordnet samordning/koordinering af det tværsektorielle samarbejde på høreområdet i Midtjylland. Koordineringsgruppen har ikke mandat til at træffe beslutninger om tiltag eller økonomi på høreområdet, men kan komme med anbefalinger til Sundhedsstyregruppen.

Forslag til kommissorium for koordineringsgruppen for tværsektorielt samarbejde er vedlagt med henblik på godkendelse i Sundhedsstyregruppen.

Indstilling godkendt.

• Katalog over tværsektorielle løsningsforslag på høreområdet
• Kommissorium koordineringsgruppe for tværsektorielt samarbejde på høreområdet

På mødet i Sundhedstyregruppen 20. november 2020 blev forslaget om en fælles afprøvning af app'en 'De nære behandlingstilbud' drøftet. Det blev aftalt, at der sættes gang i en afprøvning.

Afprøvningen af app'en er berammet til at tage 6 måneder. Alle de 19 midtjyske kommuner er klar til at indgå i afprøvningen, og der er en forventning om, at afprøvningen kan igangsættes 15. marts 2022.

App'en 'De nære behandlingstilbud' er en mobil-baseret løsning, der skal hjælpe vagtlæger og hospitalsvisitationen med at give telefonnummer og overblik over ydelser i kommunerne i Region Midtjylland. Dette gøres ved at give lægen nem adgang til de akutte services, der udbydes i den kommune, hvori en patient befinder sig. Vagtlægen tilgår app'en via mobil, hvor lægen ved et GPS-opslag finder den aktuelle kommune.

App'en er oprindeligt udviklet og afprøvet i Randersklyngen. Efter afprøvningen her var vurderingen, at app'en kan være et godt arbejdsredskab for vagtlægerne, som ofte ikke har lokalt kendskab til akuttilbuddene i det område, borgeren bor i.

Efter endt afprøvning i alle kommuner skal arbejdet med app'en evalueres. Evalueringen vil indeholde et kort spørgeskema til vagtlægerne, nogle interviews til at give mere dybde i brugen af app'en, indtryk fra den kommunale deltagelse og en kvantitativ analyse på brugen af app'en.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppen stillede en række spørgsmål, som er besvaret her:

• Kan Præhospitalet få adgang til app'en? Præhospitalet vil godt kunne få adgang allerede i afprøvningen. Der tages kontakt til Præhospitalet vedrørende dette.
• Kan app'en integreres i lægevagtsprogrammet? Dette skal undersøges nærmere og tages op i det videre arbejde i arbejdsgruppen, hvor almen praksis er repræsenteret.
• Kan man i app'en se reelt ledige akutpladser (realtime data)? Det kan ikke lade sig gøre teknisk. Der foreligger ikke real time opgørelser over ledige akutpladser i de enkelte kommuner.
• Er de kommunale psykiatritilbud med i app'en? Der er ikke kommunale psykiatritilbud med i app'en. App'en kan eventuelt suppleres med dette, såfremt det efter afprøvning besluttes at implementere og videreudvikle app'en.

Region Midtjyllands Center for kompetenceudvikling udbyder flere kurser, som også retter sig mod sygeplejersker i kommuner og kommunale akutfunktioner. Lige nu oplever de en voksende efterspørgsel og vil gerne målrette kurserne endnu mere, så de bedst muligt matcher behovet i kommunerne.

Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat udpeger 4-5 kommunale repræsentanter, som kan hjælpe med at vurdere, om der skal ske ændringer i konceptet og i så fald hvilke.

PLO-Midtjylland opfordrede kommunerne til at følge op på mulighed for videokonference mellem hjemmeplejen og praktiserende læge. Der opleves indimellem tekniske udfordringer, når opkald sker ude fra borgerens hjem.