Mødedeltagere:

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Hosea Dutschke, direktør sundhed og omsorg Aarhus Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Bruno Melgaard Jensen, næstformand PLO-Midtjylland

Poul Michaelsen, hospitalsdirektør HE Vest, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Jonas Dahl, hospitalsdirektør, RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Lisbeth Holsteen Jessen, hospitalsdirektør HE Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland.

Der var afbud fra Søren Liner Christensen, Lisbeth Holsteen Jessen, Thomas Balle Kristensen, Poul Blaabjerg, Henrik Kise, Bruno Melgaard og Mette Kjølby. Susanne Lauth deltog fra punkt 6. Anette Schouv Kjeldsen deltog for AUH, og Lisbeth Trøllund deltog på vegne af PLO-Midtjylland.

Forretningsordenen vil blive suppleret med et bilag med Sundhedsstyregruppens leveregler, såfremt disse aftales under punkt 3. Derudover udarbejdes et kort papir om medlemmer, snitflader, roller og opgaver i de forskellige dele af sundhedsaftalesamarbejdet, når lovgivningen herfor er på plads.

Indstilling godkendt.

• Forretningsorden Sundhedsstyregruppen 2022-2025

Sundhedsstyregruppen følger op på drøftelserne på døgnseminaret 21.-22. april 2022, hvor Sundhedsstyregruppen bl.a. drøftede perspektiver på gruppens opgave og deltagernes rolle heri, udmøntning af den nuværende sundhedsaftale samt ambitioner for sundhedsområdet de kommende 5 år.

Sundhedsstyregruppens leveregler

Forslag til leveregler der definerer Sundhedsstyregruppens samarbejde:

1. vi er drevet af, hvad der giver værdi og sammenhæng for borgeren - og vi tør gøre ting på nye måder
2. vi forpligter os selv og hinanden - også når vi ikke er enige (commitment/agree-model)
3. vi anvender aktivt de fire dialogrum og er tydelige på at være samme sted i processen, når vi udvikler sammen
4. vi har tillid til hinanden og åbenhed i vores kommunikation
5. vi udpeger altid sponsorer i Sundhedsstyregruppen for nye initiativer

Commitment

De fire dialogrum

Sundhedsstyregruppen drøfter på mødet ovenstående forslag til leveregler og beslutter, hvilke leveregler, der skal være gældende for samarbejdet i gruppen.

Ambitioner for sundhedsområdet de kommende fem år

Sundhedsstyregruppen arbejder på mødet videre med det fælles billede af ambitioner for gruppens arbejde de kommende fem år, som blev påbegyndt på døgnseminaret. Der kan tages afsæt i vedlagte fælles billede fra døgnseminaret samt følgende spørgsmål:

• Hvordan ser det fælles billede ud, når vi nu har haft det lidt på afstand?
• Giver det stadig mening?
• Er der mangler/nuancer, der skal tilføjes?

På døgnseminaret blev det drøftet, hvorvidt det på den korte bane er nødvendigt at igangsætte et udviklingsarbejde på udvalgte temaer, som en forberedelse til en senere politisk behandling. Af temaer blev blandt andet nævnt datadeling, digitalisering, jura-problematikker, forebyggelsesområdet.

Sundhedsstyregruppen træffer beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes et udviklingsarbejde og på hvilket område.

De foreslåede leveregler virker relevante. Leveregler drøftes på næste møde, hvor Sundhedsstyregruppen er fysisk samlet.

Det fælles billede af ambitioner for sundhedsområdet de kommende år konkretiseres af sekretariatet i samarbejde med Pernille Blach Hansen, Thomas Krarup og Mette Andreassen og drøftes på Sundhedsstyregruppens næste møde.

Sekretariatet udarbejder overblik over, hvad der allerede arbejdes med ift. datadeling, digitalisering og jura-problematikker, og hvad der eventuelt med fordel kan igangsættes administrativt. Dette drøftes på Sundhedsstyregruppens næste møde.

Politisk debatoplæg

Sundhedskoordinationsudvalget skal på møde 7. juni 2022 udpege de problemstillinger/dilemmaer, som udvalget ønsker at arbejde med på den korte og den lange bane.

Som et oplæg til den politiske drøftelse vil Sundhedskoordinationsudvalget blive præsenteret for hovedproblemstillinger/dilemmaer.

På baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse udarbejdes et debatoplæg, som Sundhedskoordinationsudvalget udsender til kommuner, regionsråd, PLO-Midtjylland m.fl.

Formålet med debatoplægget er at understøtte den politiske proces om udviklingen af det nære og sammenhængende midtjyske sundhedsvæsen på kort sigt og på længere sigt ift. den næste midtjyske sundhedsaftale. Debatoplægget kan være udgangspunkt både for de lokalpolitiske drøftelser i den enkelte kommune, i regionsrådet og i PLO-Midtjylland samt i den brede politiske drøftelse på tværs af kommuner, region, almen praksis og patientorganisationer.

Der lægges op til et debatoplæg, der tegner udfordringslandskabet i Midtjylland, og hvor Sundhedskoordinationsudvalget har mulighed for at pege på, hvor de mener, vi tværsektorielt bør sætte ind sammen både på kort (de kommende 1-1½ år) og lang sigt (i regi af den kommende sundhedsaftale).

Sundhedsstyregruppen udpeger de væsentligste problemstillinger, som skal indgå i det udfordringsbillede, der præsenteres for Sundhedskoordinationsudvalget. På døgnseminaret blev følgende temaer identificeret: forebyggelse, ældre, kronikere, psykiatri, akutområdet.

Forslag til struktur på debatoplægget:

1. Indledende afsnit

• Formål med debatoplæg mv.
• Hvad står vi på? Hvad lykkes vi med, og hvad udfordrer os?
• Spørgsmål til drøftelse
• Boks med kort info om, hvad en Sundhedsaftale er

2. Afsnit om udfordringer

• Slå udfordringsbilledet an (de brændende platforme)
  • Demografisk udvikling
  • Ulighed i sundhed (geografisk og socialt)
  • Knappe ressourcer (økonomi og rekruttering)
  • Forslag til indsatsområder: Forebyggelse, ældre, kronikere, psykiatri, akutområdet

Under hvert indsatsområde italesættes en række problematikker/udfordringer på kort og lang sigt

3. Sundhedskoordinationsudvalgets forslag til ambitioner og prioriteringer på helt kort sigt og på lidt længere sigt i den næste midtjyske sundhedsaftale

• Hvilke indsatsområder vil vi prioritere sammen på kort sigt og på lang sigt? Hvor kan/vil vi sammen gøre en forskel?
• Hvilket ambitionsniveau og hvilke fælles visioner for samarbejdet foreslår Sundhedskoordinationsudvalget?

Tids- og procesplan

Processen for ny midtjysk sundhedsaftale er agil og vil løbende blive justeret, da de nærmere rammer i form af ny vejledning og bekendtgørelse afventes.

Derfor er tids- og procesplan løbende på som punkt på Sundhedsstyregruppens møder.

Sundhedskoordinationsudvalget behandlede 25. april 2022 vedlagte foreløbige tids- og procesplan for ny midtjysk sundhedsaftale – herunder at Sundhedskoordinationsudvalget afholder en konference 10. oktober 2022 om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland, samt at udvalget forud for konferencen udsender et politisk debatoplæg.

Forebyggelse, ældre, kronikere, psykiatri og akutområdet udpeges som overordnede temaer. Psykiatriforum har udpeget en række problemstillinger inden for psykiatri. Sekretariatet udarbejder udkast til et udfordringsbillede baseret på de overordnede temaer og væsentlige problemstillinger inden for de enkelte temaer. Der er fokus på problemstillinger, der kræver samarbejde mellem flere sektorer.

Udkast til udfordringsbillede sendes til skriftlig kommentering i Sundhedsstyregruppen, inden det præsenteres for Sundhedskoordinationsudvalget sammen med en anbefaling om, at de prioriterer hvilke temaer/udfordringer, der skal fokuseres på.

• Udkast proces ny sundhedsaftale - version 110422

I Sundhedsaftaleperioden 2019-2023 er der blevet arbejdet med tre overordnede indsatsområder med tilhørende fælles forpligtende målsætninger. Til hver målsætning er der udpeget få målbare indikatorer med henblik på løbende at kunne følge op på sundhedsaftalen. Indikatorerne blev valgt med afsæt i eksisterende tilgængelige data og skal ses som udtryk for, om vi bevæger os i den ønskede retning i forhold til de opsatte målsætninger.

Vedlagt som bilag er en opfølgning på indikatorerne i Sundhedsaftalen 2019-2023, samt på de indikatorer i de nationale mål der er relevante for det tværsektorielle område (og som regionen har data på).

Nedenfor opsummeres nogle af resultaterne i statusrapporten:

• Vi er lykkes med at nedbringe andelen af dagligrygere. Andelen af dagligrygere er således faldet fra 20 % i 2010 til 13 % i 2021.
• Vi er ikke lykkes med at nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre. Udviklingen ligger stabilt, og data viser, at en af de mest hyppige aktionsdiagnoser for de akut indlagte ældre er pneumoni (lungebetændelse). Der kan derfor være potentiale i at styrke forebyggelsesarbejdet inden for dette område.
• Vi er ikke lykkes med at forbedre de unges trivsel og mentale helbred. Tværtimod er udviklingen gået den forkerte vej. Eksempelvis viser ’Hvordan har du det’ undersøgelsen for 2021, at der er sket en markant stigning i unge, der føler sig stressede. Således er andelen af 16-24-årige med en høj score på stress-skalaen steget fra 22 % i 2013 til 44 % i 2021.
• Vi er ikke lykkes med at nedbringe brugen af tvangsindlæggelser. Der er hverken sket en vedvarende forbedring eller forværring på området, og data viser, at en stor del af de tvangsindlagte er unge kvinder, og at disse ofte har flere tvangsindlæggelser inden for korte perioder.
• Vi er ikke lykkes med at nedbringe andelen af akutte genindlæggelser hverken for de ældre, i psykiatrien eller samlet set i regionen. Ser man udelukkende på de ældre eller på psykiatrien, ligger udviklingen i genindlæggelser stabilt. Ser man på regionen samlet set, er der imidlertid sket en stigning i de akutte genindlæggelser i seneste periode. Data viser, at ældre på 70 år og derover er mest udsatte for genindlæggelser, men også at kvinder i alderen 20-29 år ligger relativt højt. Blandt disse kvinder er paranoid skizofreni og borderline de mest hyppige aktionsdiagnoser både ved den oprindelige indlæggelse og genindlæggelsen. For de ældre gælder, at Pneunomi, Dyspnø og Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med akut eksacerbation er de mest hyppige aktionsdiagnoser både ved den oprindelige indlæggelse og genindlæggelsen.

Punktet indledes med en kort præsentation af resultaterne.

Data fra opfølgningen inddrages i det udfordringsbillede, der præsenteres for Sundhedskoordinationsudvalget på deres kommende møde som baggrund for en politisk prioritering af de væsentligste problemstillinger at arbejde med på den korte og den lange bane.

PLO-Midtjylland fremhævede opdatering af aftale om opfølgende hjemmebesøg som et værktøj ift. at reducere genindlæggelser.

Poul Michaelsen, Søren Liner Christensen og en repræsentant fra PLO-Midtjylland udpeger enkelte indikatorer, som Koncern Kvalitet søger at uddybe mhp. at belyse baggrund for, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør.

• Opfølgning Sundhedsaftale april 2022

Sundhedsstyregruppen fik på møde den 9. februar 2022 en status for afprøvning af app'en de nære behandlingstilbud i Lægevagten. App'en afprøves i perioden 22. marts -22. september 2022. Præhospitalet spurgte på mødet til muligheden for at få adgang til app'en, da Præhospitalet ser nogle muligheder i et tættere samarbejde med de kommunale akutteams – og i dette samarbejde kan app'en bidrage til et hurtigt overblik over kommunernes tilbud og telefonnumre.

Præhospitalet vurderer, at et tættere samarbejde mellem Præhospitalet og de kommunale akutteams vil kunne medvirke til færre unødvendige indlæggelser, og dermed bidrage til visionen om, at rette patient får den rette behandling på det rette sted.

Præhospitalet ønsker i første omgang et tættere samarbejde med de kommunale akutteams om de patienter, som lægen på akutlægebilen har vurderet enten fysisk eller telefonisk.

Præhospitalet ser følgende muligheder for et tættere samarbejde:

Mulighed 1: Opfølgende besøg ved de kommunale akutteams

Lægen på akutlægebilen vurderer efter en klinisk vurdering af patienten, at patienten ikke har et tidskritisk behandlingsbehov, og patienten behøver derfor ikke en indlæggelse på nuværende tidspunkt. Patientens tilstand kan dog udvikle sig.

Lægen på akutlægebilen kontakter derfor det kommunale akutteam og aftaler, at akutteamet besøger patienten inden for nogle timer for at føre tilsyn med/observere patientens tilstand. Hvis patientens tilstand udvikler sig til det værre, kontakter akutsygeplejersken i dagtid patientens egen læge med henblik på en lægelig vurdering af det videre forløb. Udenfor dagtid kontaktes vagtlægen. Hvis patientens tilstand vurderes at være livs- eller førlighedstruende, ringer akutsygeplejersken 1-1-2.

Mulighed 2: Visitation til akutplads

Lægen på akutlægebilen vurderer efter en klinisk vurdering af patienten, at patienten ikke har et tidskritisk behandlingsbehov, og patienten behøver derfor ikke en indlæggelse på nuværende tidspunkt. Patienten kan dog ikke blive i eget hjem.

Lægen på akutlægebilen kontakter derfor det kommunale akutteam for at afdække muligheden for, at patienten kan visiteres til en af kommunens akutpladser. Hvis patienten visiteres til en akutplads, vil patienten bliver kørt med ambulance til akutpladsen.

Mulighed 3: Igangsættelse af behandlingsforløb

Lægen på akutlægebilen vurderer efter en klinisk vurdering af patienten, at patienten kan forblive i eget hjem, hvis der igangsættes et behandlingsforløb i hjemmet.

Lægen på akutlægebilen kontakter derfor det kommunale akutteam og aftaler et behandlingsforløb. Det lægelig ansvar for behandlingsforløbet overdrages herefter til patientens egen læge, som får information om det igangsatte forløb via epikrise fra Præhospitalet.

Denne mulighed vil kræve dialog og nærmere aftaler om ansvar, arbejdsgange mv.

De tre beskrevne muligheder inddrages i det arbejde, der blev sat igang under tillægsdagsordenens punkt om tværsektoriel audit på akutområdet.

Den nationale Styregruppe for Lærings- og Kvalitetsteams har besluttet, at der igangsættes et lærings- og kvalitetsteam for kronisk obstruktiv lungesygdom (LKT KOL).

Styregruppen godkendte projektbeskrivelsen for LKT KOL (vedlagt) den 16. december 2021.

LKT KOL er et 2-årigt nationalt samarbejde, der begynder til september 2022 med et fælles ledelses- og læringsseminar.

Der lægges op til, at indsatsen i hver region i første omgang afprøves i ét tværsektorielt forbedringsteam bestående af et hospital, minimum 1-2 kommuner fra den respektive hospitalsklynge, præhospital samt repræsentanter fra almen praksis, evt. praksiskonsulent eller praksiskoordinator. Afprøvningen kommer til at forløbe i ét år, hvorefter der vil blive taget stilling til, om indsatsen skal udvides til flere aktører.

Sundhedsstyregruppen aftalte til mødet den 15. november 2021, at klyngerne hver især skulle drøfte hvilke konkrete kommuner, hospitaler og repræsentanter fra almen praksis i den midtjyske region, der gerne vil deltage i LKT KOL. Sundhedsstyregruppen bedes træffe den endelige beslutning om deltagelse i LKT KOL med udgangspunkt i de forudgående drøftelser i klyngerne.

Til orientering har Randersklyngen meddelt, at Regionshospitalet Randers, Favrskov kommune samt muligvis en praksiskonsulent indtil videre har oplyst, at de gerne vil deltage i LKT KOL.

Horsensklyngen og Aarhusklyngen har meddelt, at det ikke er muligt for dem at deltage i LKT KOL med start 3. kvartal 2022.

Om LKT KOL

LKT KOL er en tværsektoriel indsats, hvor der vil være deltagelse af almen praksis, kommuner, præhospital og hospitaler. Parterne opfordres til også at inddrage patientrepræsentanter.

Det er frivilligt, om almen praksis vil deltage.

Det overordnede formål med LKT KOL er, at alle personer med KOL får den optimale behandling i forbindelse med udskrivelse.

Resultatmålet er 'nedbringelse af genindlæggelser med 15%', og 'andelen der dør pga. akut forværring inden for 30 dage efter indlæggelse' er ulempeindikator.

Hertil kommer en række procesmål inden for de forskellige sektorer inden for fire indsatser: 1) Fokuserede indsatser for særligt sårbare personer med KOL 2) Tryghedsskabende indsatser 3) Rehabiliterende indsatser og 4) Den præhospitale indsats.

Den videre proces

Region Midtjylland varetager den nationale projektledelse af LKT KOL.

Den nationale Styregruppe for LKT vil få en status på LKT KOL hvert halve år. Det er planen, at Sundhedsstyregruppen vil få materialet til orientering.

De deltagende parter vil få tilsendt en forberedelsespakke, der vil indeholde forskellige dokumenter til brug i forbedringsarbejdet samt senere et program og mulighed for tilmelding til det første ledelses- og læringsseminar.

De deltagere fra Randersklyngen, der har meldt sig interesserede, deltager i LKT KOL. Derudover udpeges der en overlæge fra Præhospitalet.

Sundhedsstyregruppen orienteres om den første evaluering af partnerskabet om tobaksfri ungdomsuddannelser, som er et initiativ igangsat i regi af sundhedsaftalen under indsatsområdet fælles investering i forebyggelse.

Baggrund

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte i december 2020 etableringen af partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser mellem Region Midtjylland, de midtjyske kommuner, ungdomsuddannelser, FGU'erne og Kræftens Bekæmpelse. Partnerskabet bygger på en fælles vision om, at ingen unge i Region Midtjylland skal være afhængige af tobak. Derfor samler partnerskabet de forskellige aktører om at skabe fælles fokus på tobaksfri uddannelsesmiljøer og bygge ovenpå igangværende indsatser på tobaksforebyggelsesområdet.

Jf. partnerskabsaftalen evalueres partnerskabet første gang ultimo 2021 og herefter årligt. Formålet med evalueringerne er at sikre, at partnerskabet har den ønskede effekt.

Næste skridt

Evalueringen har bekræftet, at partnerskabet giver værdi til ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland og understøtter visionen om en røgfri generation i 2030. Svarene fra ungdomsuddannelserne viser, at partnerskabet bidrager til implementeringen af tobaksfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Samtidig blev der identificeret forskellige områder med udviklingspotentiale, bl.a. snusproblematikker og FGU skolerne, som der vil blive arbejdet målrettet med i 2022. Evalueringen er blevet drøftet i styregruppen bag partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser, og den har ikke givet anledning til ændringer i partnerskabet på nuværende tidspunkt. Vedhæftet er et overblik over medlemsuddannelser, som styregruppen opfordrer sundhedsstyregruppen til at bruge i eget bagland mhp. at styrke opbakningen til partnerskabet.

Status på partnerskabet

Medio januar 2022 er 34 ungdomsuddannelser, hvilket svarer til halvdelen af ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland, tiltrådt partnerskabet. Der er en målsætning om at 75% af ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet.

Herudover er Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen Midtjylland med i partnerskabet og bidrager med faglig viden. Alle 19 midtjyske kommuner bakker op om partnerskabet. Se mere om partnerskabet her: https://www.tobaksfri.rm.dk/

Aktiviteter

Partnerskabet startede i februar 2021 med et kick-off arrangement, hvor der blev delt ud af viden og erfaringer inden for tobaksforebyggelse. I løbet af 2021 er der blevet afholdt yderligere 4 arrangementer i regi af partnerskabet. Oplæggene til arrangementerne har taget udgangspunkt i at sikre en god implementering af tobaksfri skoletid og efterspørgsel fra ungdomsuddannelserne.

Partnerskabssekretariatet har bl.a. tilbudt rådgivning og sparring til medlemsuddannelser, stået for planlægning og afvikling af arrangementer, udviklet og opdateret hjemmesiden tobaksfri.rm.dk, lanceret et nyhedsbrev samt udarbejdet en evaluering af partnerskabet.

Evaluering af partnerskabet

Evalueringen af partnerskabet blev foretaget ultimo 2021, hvor der blev evalueret på partnerskabets effekt og målopfyldelse. Evalueringen er kvalitativ. Det fremgår i evalueringen, at medlemsuddannelserne er tilfredse med og ser en værdi i partnerskabet og særligt, at arrangementerne har bidraget med ny viden og redskaber til arbejdet med tobaksfri skoletid. Evalueringen viser også, at de kommunale tobaksmedarbejdere ser en værdi i partnerskabet omend de ikke på samme måde oplever at tilegne sig ny viden igennem partnerskabet. Den fulde evaluering kan findes her: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/siteassets/aftale-2019-2023/samarbejdsaftaler/evaluering-af-partnerskab-for-tobaksfri-ungdomsuddannelser_2021.pdf

Økonomi

Sundhedsstyregruppen har afsat 100.000 kr. pr. år i 3 år fra Beredskabspuljen til at finansiere udgifter til drift af partnerskabet. De afsatte midler er primært blevet brugt til at sekretariatsbetjene partnerskabet, herunder er der blevet gjort brug af en studentermedhjælper ca. 10 timer om ugen i dele af perioden. En mindre del af midlerne er brugt til en ekstern oplægsholder til kick-off arrangementet.

Udfordringsbillede

'Hvordan har du det? 2021' viser et fald i antallet af rygere i aldersgruppen 16-24 år fra 13% i 2017 til 9% i 2021. Blandt studerende/skoleelever er det 8% der ryger. Samtidig viser §RØG - en undersøgelse af tobak, adfærd og regler fra 2021, at mellem 48,9% (gymnasielever) og 80,7% (FGU og erhvervsskolelever) af de unge som ryger, stadig ryger i skoletiden. Samme undersøgelse viser også, at andelen af unge der bruger røgfri nikotinprodukter fx. snus, er steget fra 9,1% i 2020 til 11,4% i 2021. Der ses bl.a. en tendens til, at eksrygere rykker deres forbrug over til snus.

Den store andel af rygere, som angiver at de stadig ryger i skoletiden og en stigning i andelen af unge, der bruger røgfri nikotinprodukter viser, at der fortsat er behov for en særlig indsats på ungdomsuddannelserne, som kan understøtte implementeringen af røgfri skoletid.

Indstilling godkendt.

• Oversigt over medlemsuddannelser

Under fokusområdet fælles investering i forebyggelse i Sundhedsaftalen 2019-2023 er tværsektorielle indsatser vedr. forebyggelse af rygning prioriteret. Konkret er målet at nedbringe antallet af dagligrygere i Midtjylland.

For at arbejde med målsætningen er der bl.a. i 2019 indgået en samarbejdsaftale om rygestop og en hensigtserklæring om øget fokus på henvisning til rygestop fra almen praksis. I disse aftaler sker henvisning til kommunale rygestopforløb med en metode, som kaldes Very Brief Advice (VBA) – metoden. VBA-metoden anvendes i alle regioner, når der henvises til rygestop. Det er en metode, som er veldokumenteret, og som Sundhedsstyrelsen og Sektorfri Forebyggelseslaboratorium har nedsat et nationalt netværk om.

I Region Midtjylland anvender hospitalerne i dag et e-læringsprogram om VBA-metoden, som er udarbejdet i forbindelse med Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen, som ovenfor nævnte samarbejdsaftale og hensigtserklæring begge er funderet i. Dette e-læringsprogram er dog målrettet hospitalspersonale, og der mangler således materiale, som er målrettet fx almen praksis og materiale målrettet bredere ind i kommunen (flere forvaltninger end sundhed er relevante) samt evt. apoteker.

For at understøtte udbredelse og brugen af VBA-metoden har Aarhus Kommune forespurgt de øvrige 18 kommuner om interessen for at lave et fælles e-læringsværktøj om VBA-metoden målrettet kommunerne. Sundhedsaftalesekretariatet har på den foranledning drøftet behovet for fælles e-læringsmateriale om VBA-metoden, og en fælles portal for hospital, kommune, almen praksis og evt. apoteker.

Københavns kommune har lavet et e-læringsprogram, som henvender sig til både apoteker, almen praksis og kommuner. Københavns Kommune har desværre ikke mulighed for at dele deres udviklede e-læringsprogram.

Da VBA-metoden ikke kun anvendes i det midtjyske men i hele landet, er det, set ud fra en ressourcemæssig betragtning, ikke den optimale udnyttelse, at hver kommune eller hver region skal udarbejde og vedligeholde egne e-læringsmaterialer. Derfor foreslås det, at Sundhedsstyregruppen sender en fælles henvendelse til Sundhedsstyrelsen med opfordring til, at der nationalt udarbejdes fælles e-læringsmateriale om henvisningsmetoden Very Brief Advice (VBA-metoden) og en fælles portal, der dækker hospital, kommune, almen praksis og evt. apoteker.

Samtidig er der potentiale i et nationalt e-læringsprogram, da det er væsentligt at have fokus på, hvordan VBA-metoden evt. kan bredes ud til andre områder i nær fremtid såsom henvisning til overvægttilbud, alkoholforebyggelse eller lign.

Indstilling godkendt.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe, som Sundhedsstyregruppen nedsatte i september 2020, har udarbejdet et forslag til Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade.
Samarbejdsaftalen har været i høring og er blevet justeret på baggrund af høringssvarene. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade", indgået i 2011.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes genoptræning/rehabilitering, som tager udgangspunkt i de behov, patienterne har. Det er centralt for samarbejdsaftalen, at patienterne og de pårørende inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene. Patienterne skal opleve at få den rette behandling på det rette tidspunkt.

Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan hospitaler, kommuner og praktiserende læger samarbejder med og om patienter med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Aktørerne har et fælles ansvar for at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne. Samarbejdsaftalen beskriver desuden hvilke opgaver, aktørerne har, og hvordan, pårørende og netværk inddrages i forløbene.

Samarbejdsaftalen omfatter voksne (fra 18 år), som har en erhvervet hjerneskade, og som har behov for genoptræning eller rehabilitering som følge af hjerneskaden.

Samarbejdsaftalen er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade".

Nyt i forhold til Sundhedsaftalen om Voksne med erhvervet hjerneskade fra 2011

Begge aftaler omfatter samme patientgruppe og samme aktører (hospitalsafdelinger, kommuner, almen praksis og regionale sociale tilbud).

Det nye er, at samarbejdsaftalen er opdateret i forhold til "Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade".

Derudover er det nyt, at når patienterne udskrives fra hovedfunktionsniveau, udskrives de i henhold til det, der er aftalt i "Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning". Derudover kan patienterne få tilknyttet det udgående og rådgivende apopleksiteam i henhold til "Samarbejdsaftalen om Apopleksiteams i Region Midtjylland - udgående og rådgivende funktioner for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau". Når patienterne udskrives fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter (Hammel – Lemvig – Skive), sker den tværsektorielle kommunikation i henhold til det flowdiagram for samarbejde, der er udviklet af kommunerne og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Kommunikationen skal ske i så god tid, at kommunen har mulighed for at planlægge hjemtagningen af patienten.

Det er endvidere nyt, at patienternes og de pårørendes rolle er tydeligt beskrevet og, at det præciseres hvilke kompetencer, der hensigtsmæssigt skal være adgang til på de forskellige specialiseringsniveauer på hospitalerne og i kommunerne.

Evaluering og kvalitetsudvikling

Hjerneskadesamrådet udarbejder skabelon for evaluering og kvalitetsopfølgning, som klyngerne skal anvende, når de følger op på aftalen. Resultaterne præsenteres for Sundhedsstyregruppen og DASSOS.

Økonomi

Samarbejdsaftalen beskriver først og fremmest, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal forløbe, hvilket ikke har økonomiske konsekvenser for kommunerne og hospitalerne.

Videre proces

Samarbejdsaftalen skal behandles i DASSOS, Sundhedskoordinationsudvalget, Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de 19 kommuner i regionen. Under forudsætning af politisk godkendelse af samarbejdsaftalen forventes samarbejdsaftalen at kunne træde i kraft omkring 1. september 2022.

Den konkrete implementering og tilrettelæggelse af samarbejdsaftalen vil skulle ske lokalt i de fem somatiske klynger i Region Midtjylland.

Indstilling godkendt.

• Aftale til godkendelse - september 2022

Baggrund

Den fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering for Region Midtjylland og tilhørende kommuner blev godkendt i Sundhedsstyregruppen den 4. november 2015. Aftalen trådte i kraft pr. 1. december 2015 og det blev aftalt, at aftalen skulle revideres i forbindelse med Sundhedsaftalen, senest i 2018.

Samarbejdsaftalen er gældende for de 5 klynger i Region Midtjylland.

Aftalen beskriver kommunikation, dokumentation og samarbejde mellem parterne i arbejdet med telemedicinsk sårvurdering omkring diabetiske fodsår og venøse bensår, der behandles tværsektorielt. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

Grundlag for revision

Center for Telemedicin har gennem det seneste år modtaget flere forespørgsler fra hospitalerne om, hvornår samarbejdsaftalen skal revideres. Samarbejdsaftalen er ikke blevet revideret efter den trådte i kraft pr. 1. december 2015. Siden aftalen blev indgået er der sket strukturelle ændringer på både hospitaler og i kommunerne og der er kommet nye opgavetyper.

Proces for revision

Styregruppen DIGTE foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et revideret udkast til en samarbejdsaftale, som rammesætter det ansvar og de forpligtelser, som kommuner og hospitaler har i forbindelse med telemedicinsk sårvurdering og anvendelsen af plejenet.dk. Der er sket en udvikling i både behandlingsformer og opgaver mellem region og kommuner, som ikke afspejles i samarbejdsaftalen. I det reviderede udkast og i forbindelse med opdateringen skal eventuelle strukturelle ændringer i kommuner og region indgå og det skal ligeledes indgå om der er behov for justering i forhold til ændrede opgavetyper. Tre regioner er aktuelt i gang med revision af deres samarbejdsaftaler. Revision af samarbejdsaftalen for Region Midtjylland forventes at kunne gennemføres ved en kortere proces.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen har følgende sammensætning:

* Forretningsstyregruppen for telemedicinsk sårvurdering blev nedsat i 2016 og er sammensat af 5 repræsentanter for regionerne og 5 repræsentanter fa kommunerne - endvidere en repræsentant fra Sundhedsdatastyrelsen og en repræsentant fra brugergruppen. Forretningsstyregruppen har ansvaret for den overordnede drift og systemforvaltning for Telemedicinsk Sårvurdering.

Ift. arbejdsgruppens sammensætning:

• Da klyngerne er forskellige anbefales at have repræsentation fra hver klynge. Dette bør være personer med tilknytning til driften. Hver klynge tilbydes at stille med en kommunal repræsentant og en repræsentant fra hospitalet.
• Arbejdsgruppen bliver omkring 15 personer. Tidligere erfaring viser, at størrelsen af arbejdsgruppen godt kan håndteres, og giver et brugbart resultat.

Organisatorisk forankring

Arbejdsgruppen nedsættes under Sundhedsstyregruppen. Arbejdsgruppen refererer til Styregruppen DIGTE.

Tidsplan

Såfremt forslag om revision godkendes:

Indstilling godkendt.

• Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering

På sidste møde blev der spurgt til muligheden for, med inspiration fra Region Hovedstaden, at indføre en aftale om 72 timers behandlingsansvar i Region Midtjylland. Regionen giver en kort mundtlig status på overvejelser.

Der blev orienteret om, at regionen frem mod efterårsferien følger erfaringerne fra Hovedstaden tæt. Kommuner og praktiserende læger vil også blive involveret i at belyse, hvad det er for en problemstilling, der er behov for at løse. I afdækningsarbejdet vil der også blive kigget på, om der er målgrupper, hvor muligheden for indførelse af 72 timers behandlingsansvar har særligt stort potentiale.

Når problemstilling samt erfaringer fra Hovedstaden er belyst, vil Sundhedsstyregruppen tage stilling til, om der skal igangsættes et tværsektorielt arbejde omkring en model i Midtjylland.

Vedhæftet er skriftlige orienteringer om:

• Tilpasning af implementeringsprocessen for Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse
• Folkesundhed i Midten - opslag af tværsektorielle forkningsmidler for 2022 samt årsrapport fra 2021
• Igangværende arbejdsgrupper.

Den skriftlige orientering blev taget til orientering.

• Implementeringsproces den gode indlæggelse og udskrivelse
• Orientering om Folkesundhed i Midten
• Oversigt arbejdsgrupper 270422

Fra kommunal side blev der spurgt ind til proces omkring modernisering af lægevagten. Regionen forsikrede om et fortsat højt informationsniveau, og at kommunerne bliver inviteret ind i et aftalerum, hvis kommunerne skal være en del af løsningen. Første forhandlingsmøde forventes ultimo juni.