Møder og referater

Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune

Lone Becker Kjaergaard, Holstebro Kommune

Mette Andreassen, Viborg Kommune

Ulrik Johansen, Favrskov Kommune

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune

Linda Bonde Kirkegaard, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Maria Eeg Smidt, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, KKR

Henrik Idriss Kise, PLO-M

Bruno Melgaard Jensen, PLO-M

Pernille Blach Hansen, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland

Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland

Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland

Tina Ebler, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Mette Andreassen, Hosea Dutscke, Bruno Melgaard Jensen (Lisbeth Trøllund deltog i stedet), Hanne Sveistrup Demant, Anette Schouv Kjeldsen og Jonna Holm Pedersen.

Susanne Lauth og Poul Blaabjerg deltog fra AUH.

Under fokusområdet fælles investering i forebyggelse i Sundhedsaftalen 2019-2023 er tværsektorielle indsatser vedr. overvægt næste prioritering efter rygning.

Den indledende proces i Sundhedsstyregruppen og i Sundhedskoordinationsudvalget blev igangsat på møderne i maj 2020.

Overvægtsområdet er kendetegnet ved, at årsagen til overvægt er kompleks, og både sociale og økonomiske omstændigheder, adfærd og genetik har betydning for vægtforøgelse og overvægt. Overvægt kan på den baggrund adresseres på flere niveauer og med forskellige tilgange, og det kan foregå i den enkelte sektor eller i samarbejde mellem sektorer. Der er samtidig ikke tydelig evidens for, hvad der virker for at bremse udviklingen inden for overvægt.

Den 27. september 2021 afholdes en politisk konference i regi af Sundhedskoordinationsudvalget, hvor anden halvdel af konferencen handler om forebyggelse af overvægt i Midtjylland. Formålet er at skabe bred politisk opbakning og ejerskab til fokusområdet overvægt og at give politisk pejling på retning/prioritering. Steno Diabetes Center Aarhus holder på konferencen et oplæg med henblik på at klæde deltagerne på til den efterfølgende politiske drøftelse.

I umiddelbar forlængelse af konferencen skal Sundhedskoordinationsudvalget samle op på input og pege på politisk retning og prioritering af fælles mål for indsatsen. Efterfølgende formuleres et fælles politisk intentionspapir med fælles ambitioner for overvægt i den midtjyske region – både ift. hvad vi kan gøre sammen og hver for sig.

Som forberedelse til konferencen og det videre arbejde efter konferencen drøfter Sundhedsstyregruppen på mødet, hvordan forebyggelse af overvægt kan adresseres i fællesskab.

Hvad er ambitionsniveauet ift. at forebygge overvægt? Hvor giver det mening at fokusere sammen tværsektorielt? Hvor langt/hvor omfattende bør den fælles retning gå/være?

Forslag til proces

• Forslag til proces til godkendelse i Sundhedsstyregruppen:
• Sundhedskoordinationsudvalget 27/9: Pege på politisk retning
• Sundhedsstyregruppen 15/11: Godkendelse af intentionspapir
• Sundhedskoordinationsudvalget 13/12: Godkendelse af intentionspapir
• 2022 – 1. kvartal: Godkendelse i regionsråd og byråd
• 2022: Det nye Sundhedskoordinationsudvalg arbejder videre med fokusområdet med udgangspunkt i det vedtagne intentionspapir.

Forslag til proces er godkendt.

Sundhedsstyregruppen gav følgende input:

• opfordring til at afdække eksisterende viden/evidens og hvilke tilbud, der allerede er i henholdsvis kommuner, almen praksis og region
• opfordring til at samle data og belyse sundhedskonsekvenser af overvægt

• børn og gravide er interessante målgrupper
• analyse og indsamling af viden bør prioriteres fremfor, at der igangsættes mange nye enkeltstående projekter.

Regeringen, Danske Regioner og KL udsendte den 11. juni 2021 vedlagte 'Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger)' med forventet implementering den 1. juli 2022. Aftalen skal godkendes i Folketinget og ventes at indgå i kommende national sundhedsaftale. Der ventes national afklaring og konkretisering af flere elementer i aftalen.

Sundhedsstyregruppens formandskab indleder punktet med seneste status og formandskabets overvejelser. Herefter er der rådslagning i Sundhedsstyregruppen.

I den midtjyske region er vi langt i forhold til opdraget om sundhedsklynger, herunder i forhold til at psykiatrien er repræsenteret i klyngestyregrupperne og har optageområder, der matcher akuthospitalernes optageområder, og i forhold til at almen praksis er repræsenteret i klyngestyregrupperne.

Det vil dog være nyt:

• at Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget samles i et nyt Sundhedssamarbejdsudvalg (SSU) med regionsrådsformanden som formand
• at der oprettes et politisk niveau i klyngerne med borgmestre og repræsentanter fra regionsrådet (mødes to gange om året)
• at PLO-M ikke længere er repræsenteret på politisk niveau
• at patienter og pårørende inddrages i klyngerne
• at der er fælles midler (i første omgang engangsmidler i 2022).

Formålet med sundhedsklynger er at styrke sammenhæng, nærhed og lighed. I vores nuværende organisering er der jf. kommissorierne nedenstående opgavefordeling mellem klynger og Sundhedsstyregruppe/Sundhedskoordinationsudvalg. Det understøtter en opgavefordeling, hvor klyngerne skaber nyudvikling og sikrer implementering af fælles aftaler, samt et niveau for regionsdækkende samarbejdsaftaler, der bidrager til at sikre geografisk lighed og at skabe ensartede og sammenhængende forløb for de patienter, som bevæger sig på tværs af klynger.

Fra nuværende kommissorier:

• Sundhedskoordinationsudvalget sætter politisk retning og mål for sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget indstiller bl.a. samarbejdsaftaler til godkendelse og implementering i kommunerne og regionen.
• Sundhedsstyregruppen sætter på baggrund af de politiske mål administrativ strategisk retning for sundhedsaftalesamarbejdet og implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen igangsætter udarbejdelse af fælles aftaler og udviklingsopgaver, herunder uddelegerer opgaver til klynger og nedsætter midlertidige arbejdsgrupper. Sundhedsstyregruppen behandler sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning herunder spredning af initiativer. Sundhedsstyregruppen forbereder sager til Sundhedskoordinationsudvalget.
• Klyngerne har en central rolle i forhold til udvikling og afprøvning af nye løsninger med henblik på spredning til hele regionen. Klyngerne udvikler og afprøver på opdrag fra Sundhedsstyregruppen eller eget initiativ løsninger på en given udfordring. Desuden står klyngerne for at implementere de samarbejdsaftaler, der indgås i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Derudover kan klyngerne vælge at prioritere andre områder og tiltag inden for sundhedsaftalen og de nationale mål.

Sundhedsstyregruppen bedes drøfte:

• Er der særlige opmærksomheder til den fremadrettede organisering, herunder hvordan vi inddrager praktiserende læger samt patienter/pårørende?
• Er der særlige opmærksomhedsområder ift. ansvars- og opgavefordeling mellem klynger (klyngestyregrupper og politiske klyngegrupper) og centralt niveau (Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget)?

Sundhedsstyregruppen gav følgende input:

• Nuværende arbejdsfordeling mellem klynger og det centrale niveau fungerer godt
• Sundhedsstyregruppen ønskes fastholdt
• PLO-Midtjylland er ikke repræsenteret på politisk niveau, og PLO-M kan ikke deltage med beslutningskompetence i alle fem klyngestyregrupper -> når vi kender lovgivning, drøfter vi, hvordan vi i Midtjylland kan sikre god og tæt dialog med almen praksis; det er vigtigt fortsat at bevare et tæt samarbejde mellem almen praksis, kommuner og region
• Regionspsykiatrien samarbejder med alle 19 kommuner - derfor spiller centralt niveau inkl. forventet kommende Psykiatriforum en væsentlig rolle
• Der skal være opmærksomhed på mandatet i forskellige fora, når der etableres nyt politisk niveau i klyngerne
• Der afventes fortsat nationale udmeldinger ift. bemanding mm.

Formandskabet indleder med en status på afklaringen af ny samarbejdsstruktur om den nære psykiatri.

Styregruppen for alliancen om den nære psykiatris parter ønsker en styrket tværsektoriel samarbejdsstruktur om psykiatrien, hvor alliancens arbejde kan videreføres, samtidig med at overordnede strategiske dagsordener for udviklingen af psykiatrien kan løftes på tværs. Årsagerne til forslag om en ændret samarbejdsstruktur er:

• Forventet snarlig udmøntning af 10-årsplanen for psykiatrien, hvor der vil være behov for at arbejde endnu tættere sammen tværsektorielt for at lykkes.
• Det har vist sig, at spredning af alliancens igangsatte initiativer er vanskelig at gennemføre udenfor det eksisterende sundhedsaftalesystem.
• Der er et ønske om at vurdere hvilke metoder og organisatoriske sammenhænge, der bedst muligt kan fremme, at de generelle udfordringer i psykiatrien mindskes/forbedres.

Derfor foreslår alliancens styregruppe, at samarbejdet fremadrettet får en tættere politisk og administrativ forankring i det eksisterende sundhedsaftalesystem, samtidig med at der lægges et større ansvar for området ud i de fem klynger. Desuden foreslås det, at der etableres et tværsektorielt ’Psykiatriforum’ mellem regionen, de 19 kommuner med bred kommunal repræsentation og almen praksis. I takt med den nye struktur implementeres, udfases den nuværende styregruppe for alliancen om den nære psykiatri.

Indstilling godkendt.

Det blev præciseret, at forslaget inkluderer, at Psykiatriforum refererer til Sundhedsstyregruppen.

Forslaget behandles i KDnet, Kontaktforum og KKR i oktober. Herefter udarbejdes et kommissorium for Psykiatriforum. Kommissoriet kommer til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.

I foråret 2021 blev der nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med henblik på at sikre faglig udvikling af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren. Arbejdsgruppens opgave var på et fagligt grundlag at komme med anbefalinger til, hvordan de aktører, der arbejder med mennesker med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom, kan understøtte hinanden med henblik på at forbedre indsatsen og skabe sammenhængende forløb for borgerne.

Arbejdsgruppens arbejde er inddelt i to faser. I Fase 1 har der været fokus på almen praksis og de regionale aktører, herunder hvordan Psykiatrien i regionen kan understøtte almen praksis i forhold til udredning og behandling af mennesker med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom samt håndtering i almen praksis. I Fase 2 udvides fokus til også at omfatte kommunerne, så arbejdsgruppen kan se på den faglige udvikling af den samlede indsats i primærsektoren.

I det følgende redegøres for arbejdsgruppens anbefalinger efter Fase 1 med henblik på, at Sundhedsstyregruppen godkender, at der arbejdes videre med anbefalingerne.

Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger uddybes i det vedhæftede notat.

Anbefalingerne vil blive fremlagt for Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget til orientering.

Arbejdsgruppens anbefalinger efter Fase 1

Arbejdsgruppen anbefaler følgende tiltag med henblik på, at aktørerne kan understøtte hinanden til gavn for borgerne:

Forenkling af og overblik over regionale tilbud med henblik på at forenkle almen praksis' adgang

Almen praksis er udfordret af, at det er vanskeligt at holde overblik over de regionale tilbud og de landsdækkende virtuelle tilbud. Et tiltag kunne være at etablere en funktion i regi af Psykiatriens Centrale Visitation, der har overblik over de regionale og landsdækkende tilbud, som almen praksis kan kontakte med henblik på information, rådgivning og sparring om tilbud til specifikke patienter.

Fælles integreret indsats for patienter i primærsektorens målgruppe, f.eks. via patientforløbsbeskrivelser, rundbordssamtaler, mulighed for at indkalde til et tværprofessionelt møde etc.

Arbejdsgruppen har et ønske om et mere sammenhængende tilbud til patienter, der alene hører hjemme i primærsektoren.

Én vej kunne være at udarbejde patientforløbsbeskrivelser for de mest typiske patientforløb. På nogle områder i somatikken har man gode erfaringer med på denne måde at indgå aftaler om opgaver og ansvar, som bygger på fælles standarder og viden om, hvad almen praksis kan og skal klare, hvornår almen praksis skal bede om hjælp og hvornår borgerne skal videre til eksempelvis hospitalspsykiatrien.

En anden vej kunne være at styrke rammerne for samarbejdet om konkrete patientforløb via mulighed for at indkalde relevante parter, f.eks. almen praksis, Psykiatrien, kommunale repræsentanter, patient og pårørende til en rundbordssamtale/et tværprofessionelt møde, hvor man drøfter et konkret patientforløb. Forud for mødet udarbejder almen praksis en beskrivelse af patienten, så alle parter er forberedt på drøftelsen. Denne model er relativt ressourcekrævende, men vurderingen er, at den tidlige fælles drøftelse kan give et bedre og mere sammenhængende patientforløb. Målgruppen er patienter, der endnu ikke er kommet ind i hospitalspsykiatrien.

Arbejdsgruppen foreslår, at implementeringen af rundbordssamtalerne mellem almen praksis, psykiatrien samt patient og pårørende påbegyndes sideløbende med Fase 2. Rundbordssamtalerne vil være åbne for de kommuner, som ønsker at være med i den indledende afprøvning.

Styrket samarbejde mellem psykiatriens udgående ambulante teams og almen praksis – også om patienter uden for hospitalspsykiatriens målgruppe

Der er i alle psykiatriens optageområder etableret udgående ambulante teams, der tilbyder behandling i hjemmet. Målgruppen for de udgående ambulante teams er på nuværende tidspunkt voksne patienter med behov for behandling i behandlingspsykiatrien, hvor det vurderes, at patienten kan være i eget hjem med tæt ambulante kontakt.

Arbejdsgruppen foreslår, at der i de udgående ambulante teams etableres et mere fleksibelt samarbejde med almen praksis, så teamet f.eks. kan rådgive eller gennemføre vurderingssamtaler med enkelte patienter i eget hjem, selvom patienterne ikke er visiteret ind i psykiatrien. Dette er under forudsætning af, at behandlingsansvaret forbliver i almen praksis. Arbejdsgruppen vurderer ikke, at dette vil medføre flere patienter i almen praksis, men det er en mulighed for at understøtte patienterne og almen praksis bedre.

Det er dog vigtigt, at der fortsat kan tages hånd om de øvrige patienter, der er tilknyttet de udgående ambulante teams, så der kan være behov for ekstra ressourcer til de udgående ambulante teams. Arbejdsgruppen er endvidere opmærksom på, at der kan blive behov for at finde en særlig model i Aarhus Kommune, hvor der er mange praktiserende læger og kun ét udgående ambulant team.

Tættere samarbejde mellem almen praksis og privatpraktiserende psykiatere

Generelt ser arbejdsgruppen gode muligheder for at styrke samarbejdet mellem almen praksis og de privatpraktiserende psykiatere via videokonferencer, rundbordssamtaler mm.

Der er i foråret 2021 etableret et tilbud om hurtig udredning, hvor almen praksis kan henvise patienter til en hurtig udredning hos en privatpraktiserende psykiater. Den privatpraktiserende psykiater stiller om muligt en diagnose og giver gode råd og forslag til en behandlingsplan, så patienten kan blive i almen praksis eller få et bedre forløb, indtil der er tid hos en privatpraktiserende psykiater til et egentligt behandlingsforløb.

Arbejdsgruppen har drøftet, at samarbejdet kan udbygges yderligere ved f.eks. at give mulighed for, at der efter en måned afholdes et videomøde mellem almen praksis og den privatpraktiserende psykiater med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Videomøder kan også give mulighed for, at patienten kan deltage fra eget hjem eller fra den praktiserende læges konsultation, hvilket kan understøtte de patienter, der ikke får booket en tid hos en privatpraktiserende psykiater eller udebliver fra behandlingen.

Udarbejdelse af kommissorium for Fase 2

I Fase 2 udvides fokus til også at omfatte kommunerne, så arbejdsgruppen kan se på den faglige udvikling af den samlede indsats i primærsektoren. I Fase 1 har kommunerne indgået i arbejdsgruppen med en børne-ungechef. Til Fase 2 udpeges 1-2 kommunale repræsentanter på direktørniveau samt relevante fagchefer.

Kommisoriet for Fase 2 fremlægges for formandskabet for Sundhedsstyregruppen med henblik på godkendelse.

Indstilling godkendt. Der udarbejdes nu konkrete forslag til udmøntning af anbefalinger, herunder ift. hvornår de kan implementeres, og om der evt. er behov for aftaler og/eller budget til udmøntning.

Det blev bemærket, at der i regi af fase 2 ikke bør ses snævert på PPR.

Der udarbejdes et kommissorium for fase 2, og arbejdet fortsætter med inddragelse af repræsentanter fra almen praksis, kommuner og region.

• Anbefalinger Fase 1

Sommermånederne er normalt kendetegnet ved reduceret akut hospitalsaktivitet i Region Midtjylland, men dette har ikke været tilfældet i år. Derfor har Koncernledelsen i Region Midtjylland i de seneste uger og i forskellige sammenhænge rejst en bekymring vedrørende øget aktivitet på akutafdelingerne i maj, juni og juli. Flere hospitaler oplever, at der er sket en stigning i antallet af akutte patienter. Det er dog forskelligt, hvorvidt hospitalerne oplever, at denne har medført tilsvarende flere akutte indlæggelser. Bekymringen bliver underbygget af overordnede aktivitetsdata, hvor den akutte aktivitet i 2019 sammenlignes med 2021. 2020 anvendes ikke som sammenligningsgrundlag, da COVID-19 skabte atypiske aktivitetsmønstre.

De konkrete aktivitetstal for regionens fem akuthospitaler ses i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: akut aktivitet i sommermånederne 2019 vs. 2021, Region Midtjylland

Tabellen viser en samlet stigning i antallet af akutte kontakter på 16 % samt en stigning i antallet af akutte indlæggelser på 5 % i månederne maj, juni og juli fra 2019 til 2021.

Stigningen er således ikke et udtryk for en normalisering efter pandemien.

Det foreslås, at sundhedsaftalesekretariatet påbegynder en proces, der har til formål at identificere årsagerne med henblik på, at region, kommuner, almen praksis og præhospitalet i fællesskab kan igangsætte initiativer for at imødegå udfordringen med øget aktivitet i akutafdelingerne.

Sundhedsstyregruppen vil blive involveret i processen, når der foreligger mere viden og konkrete forslag til initiativer.

På alle hospitaler har der været en øget akut aktivitet henover sommeren, og hospitalerne er pressede.

Der har været et indledende møde mellem PLO-M og Region Midtjylland om udfordringen. Kommunerne tilkendegav, at de også ønsker årsager belyst og gerne bidrager til løsninger indenfor de eksisterende kommunale rammer.

Der igangsættes en proces, der har til formål at identificere årsagerne til den øgede akutte aktivitet. Der opfordres endvidere til lokal dialog i klyngerne.

Mangel på sundhedsfaglige medarbejdere er en national kendt problemstilling, som påvirker både hospitaler og kommuner. Det er en problemstilling, som både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening søger at løse bl.a. ved hjælp af en fuldtidspolitik.

Siden 2013 har Danske Regioner haft en fuldtidspolitik, som skal øge arbejdsudbuddet og være med til at sikre hænder nok på det regionale arbejdsmarked. I dag arbejder knap fire ud af ti medarbejdere i regionerne på deltid. Målsætningen i politik om fuld tid er, at der i 2021 kun er to ud af ti, der arbejder på deltid.

Region Midtjylland implementerer politikken om fuld tid, fordi sundhedsvæsenet mangler arbejdskraft, mens der er en høj andel af deltidsansættelser. Politik om fuld tid betyder bl.a., at alle stillinger i udgangspunktet opslås som fuld tid på 37 timer, og at alle medarbejdere ansat på deltid har ret til at få fuld tid.

Kommunernes Landsforening har ligeledes en ambition om, at flere medarbejdere skal på fuld tid. KL har derfor primo 2020 indgået en aftale med Forhandlingsfællesskabet om en fælles målsætning, hvor fuld tid skal være det normale i kommunerne i fremtiden. Dette skal bl.a. opnås ved, at stillinger i udgangspunktet opslås som fuld tid med mulighed for deltid.

Der vil på mødet være videndeling fra HE Vest v. Poul Michaelsen om arbejdet med fuldtidspolitikken og de oplevede udfordringer set fra et regionalt perspektiv.

Poul Michaelsens oplæg er vedlagt.

HE Vest har gennem et stærkt fokus på fuldtidspolitik øget bemanding svarende til 80 årsværk. Det viser, at det er muligt at rykke på området, selvom det ikke er populært og kræver et vedholdenmde fokus.

Den demografiske udvikling er en udfordring. Der er behov for at udvide rekruttering - ift. antal ansatte eller antal timer (fra deltid til fuld tid). Der medfølger en pligt til at sikre et arbejdsamiljø og en fleksibilitet, der understøtter at fuld tid bliver attraktivt. En pointe fra oplægget er, at det er nødvendigt at sektorerne står sammen om at udvide rekruttering/bemanding.

Derudover er det relevant (og i gang flere steder) at se på mulighed for at inddrage andre faggrupper som fx farmakonomer, ergo- og fysioterapeuter i opgaveløsningen.

• SSG 130921 Oplæg fuldtidspolitik

Baggrund

Den fælles tværsektorielle gruppe nedsat under Sundhedsstyregruppen til løbende ajourføring af det fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber har kastet lys på, at vi efterhånden i lang tid har haft store udfordringer i forbindelse med ansvar for og udlevering af udstyr og ortoser til børn med cerebral parese (CP) og andre grupper af børn med handicap, der har behov for ortoser. Resultatet er en administrativ byrde for både kommuner og hospitaler og børn/forældre, der kommer i klemme mellem sektorer. Derfor har gruppen taget initiativ til at løfte problemstillingen til formandskabet for Sundhedsstyregruppen i håb om, at der kan findes løsninger til gavn for det tværsektorielle samarbejde, forældrene og de handicappede børn.

Der blev i efteråret 2020 igangsat et tværsektorielt afdækningsarbejde af problemstillingen ift. praksis, lovgivning og økonomi. Af afdækningen fremkom forskellige handlemuligheder, hvor det blev tydeligt, at det er vanskeligt at løse alle udfordringer inden for de rammer, den nuværende lovgivning sætter. Problemstillingen afdækkes i vedlagte notat.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har derfor givet opbakning til, at vi bør forsøge at gå forrest i Midtjylland med ambitionen om at finde løsninger, hvor fokus er på hensynet til borgerne og til nem administration. Det indebærer et forsøg med en simpel model med ét udleveringssted og en fælles økonomisk fordelingsnøgle. En sådan afprøvning fordrer en forhåndstilkendegivelse fra ministeriet.

Målgruppen er børn med cerebral parese, som følger CPOP opfølgningsprogrammet, hvor børnene går til løbende kontrol på hospitalet. Der fødes ca. 25 børn med CP pr. årgang i Region Midtjylland, og i alt er der ca. 450 børn og unge mellem 0 og 18 år med CP i Region Midtjylland.

Henvendelse til ministerierne og forslag til den videre proces

Formandskabet for Sundhedstyregruppen har rettet henvendelse til Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet med henblik på at gennemføre en prøvehandling, hvor regionen og kommunerne får mulighed for at blive sat fri af lovgivningsmæssige krav og økonomi ift. udlevering af udstyr og ortoser til en lille afgrænset målgruppe – jf. vedhæftede henvendelse. Endelig igangsætning afventer tilbagemelding fra ministeriet.

Det foreslås at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe med reference til Sundhedsstyregruppen. Forslag til opdraget for arbejdsgruppen bliver at skitsere en model, hvor ansvaret for udlevering og økonomi ift. personbårne ortoser og tilbehør, der på samme tid både har behandlende og afhjælpende/trænende anvendelsesformål, samles i en sektor – i regionen. Gruppen får til opdrag at planlægge en afprøvning og evaluering af modellen. Sundhedsstyregruppen træffer herefter beslutning om, om der skal udarbejdes en lokalaftale på baggrund af erfaringerne fra prøvehandlingen.

Afprøvning af modellen, hvor ansvaret samles i én sektor, vil betyde en opgaveflytning, der medfører en ekstra økonomisk udgift for den part, som tager ’hele’ opgaven. Omfanget af den nuværende samlede økonomi samt fordelingen mellem sektorer ift. udlevering af ortoser og udstyr til CP-børn kendes ikke præcis. En afprøvning skal derfor også give input til en økonomisk fordelingsnøgle.

Målet er, at vi med afprøvningen finder løsninger i den midtjyske region, hvor familierne ikke kommer i klemme, hvor uenigheder mellem hospital og kommuner minimeres, hvor der spares tid med en mere enkel administration, og hvor familierne undgår frustrationer, bekymringer og lange ventetider.

Kommissoriet er godkendt. Da populationen er lille, foretages afprøvning i alle klynger. Afprøvning igangsættes først, hvis der er opbakning fra ministerierne.

• Kommissorium for arbejdsgruppe - prøvehandling version sept
• Henvendelse til SUM og SM vedr ortoser til børn med cerebral parese

Kort indledning om AmbuFlex

AmbuFlex er en PRO-løsning i stordrift i Midtjylland, der er i daglig drift på mere end 30 sygdomsområder og brugt af over 60.000 patienter. AmbuFlex til KOL er siden 2014 anvendt på Regionshospitalet Silkeborg og fra 2017 også implementeret på Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, her i et tæt samarbejde med Aarhus Kommune.

Med AmbuFlex besvarer patienten spørgeskemaer med spørgsmål om helbred, symptombelastning, trivsel og anden relevant information for det givne behandlingsforløb. Hver løsning er tilpasset en specifik diagnosegruppe.

AmbuFlex giver mange fordele for patienter og hospital. Begge parter har et bedre afsæt for opfølgning og dialog, fordi oplysninger om sygdom og symptomer f.eks. er til rådighed forud for eller mellem konsultationer. Spørgeskemaerne kan også bidrage til at give patienterne større indsigt i egen sygdom og behandling. Målet er desuden, at patienterne får en hverdag, hvor deres sygdom fylder mindst muligt. (Læs mere på Ambuflex.dk)

Tele-KOL indsatsen

Den fælles implementering af TeleKOL - telemedicin til patienter med KOL har været forsinket ad flere omgange. Sundhedsstyregruppen blev 10. maj 2021 orienteret om seneste status. Aktuelt forventes det, at TeleKOL løsningen først bliver klar til pilotafprøvning i 2023.

Formandskabet for programstyregruppen for TeleKOL i Midtjylland ønsker at fastholde blikket på patientgruppens behov – og indfri det fællesoffentlige løfte om et forbedret sundhedstilbud og hjemmemonitorering til borgere med svær/meget svær KOL.

Det er vigtigt, at borgere med KOL, uanset bopæl, oplever lighed i adgangen til sundhedstilbud i Midtjylland. Pt. afgør geografien om borgere med KOL tilbydes et sundhedstilbud med hjemmemonitorering.

AmbuFlex som optakt til TeleKOL

Formandskabet for Programstyregruppen for Telemedicin i Midtjylland anbefaler derfor, at Landsdel Midtjylland afprøver AmbuFlex som optakt til TeleKOL indsatsen. AmbuFlex til KOL er det spørgeskema, der vil blive indbygget i TeleKOL-løsningen i Midtjylland. AmbuFlex til KOL er altså en integreret del af TeleKOL, og en velafprøvet løsning i Midtjylland. Formandskabet anbefaler, at afprøvningen foregår i dagtid, og at tilbud til borgere i vagttid først implementeres, når den telemedicinske løsning er klar.

Ud over at sikre et tilbud til borgere med KOL kan AmbuFlex-løsningen, som optakt til TeleKOL, give nyttig viden om bl.a.

• rekruttering af borgere til TeleKOL
• spørgeskema
• rammeordination
• arbejdsgange inden implementering af TeleKOL
• hvordan TeleKOL påvirker behov for kommunale tilbud.

De nye samarbejdsformer og organisering af arbejdet ift. TeleKOL er udarbejdet og klar til afprøvning. Sammenholdt med de gode erfaringer med AmbuFlex til KOL, ønsker formandskabet for Programstyregruppen, at der i dialog med implementeringsgrupperne og klyngestyregrupperne tages stilling til, hvad der med fordel kan sættes i gang og afprøves af tiltag for patientgruppen og den fælles monitoreringsopgave.

Det vil skulle aftales lokalt i klyngerne, i hvor høj grad kommunerne vil få en opgave.

Beskrivelse af mulige kommunale opgaver ift. AmbuFlex til KOL

De kommunale sygeplejersker spiller en stor rolle ift. at understøtte kronisk syge borgeres behandlingsforløb og sygdomsmestring. Dette gælder ift. borgerens KOL-sygdomsforløb generelt og ift. de aktuelle behov, der opstår i forbindelse med KOL-sygdommen. Kommunerne fungerer som den nære kontakt til borgere med KOL og varetager den daglige støtte og vejledning til borgeren, når der er behov for det.

I forbindelse med at implementere PRO-løsningen AmbuFlex til KOL som optakt til TeleKOL vil de mulige kommunale opgaver bestå i:

• at identificere borgere i målgruppen for AmbuFlex til KOL
• at motivere relevante borgere til hjemmemonitorering i form af AmbuFlex til KOL
• at støtte borgeren og dennes pårørende i at forstå og mestre KOL-sygdommen i hverdagen
• at tilse borgeren i eget hjem, hvis det fra de AmbuFlex-ansvarlige på hospitalet vurderes, at borgeren har behov for at blive tilset (jf. den aftale om arbejdsgange, roller og ansvarsfordeling, der er aftalt i den aktuelle sundhedsaftaleklynge)
  • Niveauet for hjælp i eget hjem, skal aftales i de enkelte klyngestyregrupper og mellem hospital og kommune.

Kvalificeret vejledning, information og sundhedspædagogisk støtte fra sundhedsfagligt personale i kommunerne er afgørende for at understøtte borgerens sygdomsmestring, og såvel AmbuFlex som TeleKOL-tilbuddet som helhed.

Økonomi

Region Midtjylland finansierer den tekniske løsning til afprøvning af AmbuFlex i TeleKOL indsatsen.

Kommunernes og regionens øvrige udgifter til afprøvning af AmbuFlex vil afhænge af de aftaler, der indgås lokalt i klyngerne. Udgifterne kan bl.a. omfatte regionale ressourcer til monitoreringsopgaven, ressourcer til kommunal opfølgning samt mindre udgifter til anskaffelse af udstyr til borgerne.

I regi af TeleKOL er der udarbejdet fordelingsnøgle samt budgetvejledninger for projektet. Beregninger af udgifter og ressourcer til monitorerings- og rådgivningsopgaven er udregnet med afsæt i erfaringer fra brug af AmbuFlex i henholdsvis Silkeborg og Aarhus. Det anbefales, at klyngestyregrupperne tager afsæt i dette materiale i forhold til drøftelserne om afprøvning af AmbuFlex til borgere med KOL.

Forslag til proces

Formandskabet for programstyregruppen kontakter alle klyngestyregrupper og implementeringsgrupper med et tilbud om et informationsmøde med afdelingsledelser og andre relevante parter. Til mødet vil TeleKOL sekretariatet, sammen med hospitalernes lokale PRO-koordinatorer og evt. AmbuFlex-enheden facilitere en drøftelse af mulighederne for afprøvning af AmbuFlex, som en del af TeleKOL-indsatsen.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at der efter en runde til klyngerne skal ses på, om der er grundlag for en ensartet tilgang på tværs af klyngerne ift., fx hvem og hvor mange der inkluderes, og hvor ofte de skal bevare spørgeskemaer. Dette behandles i Sundhedsstyregruppen efter formandskabets runde i klyngerne.

På mødet giver regionen en status for test- og vaccinationstilbud.

Regionen orienterede om seneste status for test og vaccination.

Test

• National beslutning om nedskalering af PCR- og kviktest er i gang
• Kviktest-steder lukker 9. oktober 2021, hvorefter der er mulighed for kviktest i lille skala på PCR-teststeder
• Der vil fortsat være PCR-teststeder i hver kommune, evt. som pop-up, men der er ikke længere nationalt krav om en 20 km grænse
• Skolerne skal til at teste elever ned til 9 år og på dag 0 ved udbrud på skolen
• Kommunerne skal til at tesate personale på plejecentre og i hjemmeplejen systematisk (vaccinerede testes 1x ugentligt, uvaccinerede testes 2x ugentligt)
• Rapport fra national ekspertgruppe er på vej.

Vaccine

• Der er igangsat fælles regional/kommunal indsats vedr. 3. stik ude på plejehjem
• Der er pop-up vaccination i fx. Bilka og ved kulturarrangementer
• Regionale vaccinationssteder er nedskaleret, men der fastholdes vaccinationssted (evt. som pop-up) i alle kommuner

Der er med udgangspunkt i formandskabets kalendere planlagt følgende møder i 2022:

Møder i Sundhedsstyregruppen kl. 14.00-16.30 på følgende dage:

9. februar

5. maj

15. september

10. november

Temadag i Sundhedsstyregruppen på følgende dage:

21. april kl. 9.00-15.00

14. oktober kl. 8.00-14.00

Mødebookinger er fremsendt.

Indstilling godkendt.

Formandskabet orienterede om, at det overvejes at ændre temadagen 21. april til et 12-12 døgnseminar. Formålet vil være onboarding af ny Sundhedsstyregruppe og igangsætning af arbejdet med en ny sundhedsaftale.

-