Se møder og referater fra sundhedsstyregruppen

Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 9. september 2021 kl. 00:00
i Skriftlig orientering

 


Sagnr.: 1-30-72-222-18

1. Orientering om MTV-rapport om IV uden indlæggelse

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppen tager MTV-rapport om IV-behandling uden indlæggelse til orientering.

Sagsfremstilling

MTV-rapport om IV-behandling uden indlæggelse

På opfordring fra regionerne har DEFACTUM udarbejdet en MTV-rapport om IV-behandling uden indlæggelse (eget hjem, nærområde, ambulant). Baggrund, MTV-rapporten og en dansk sammenfatning af rapporten er tilgængelig her: Publikationer - DEFACTUM.


Rapporten konkluderer:

  • at IV-behandling uden indlæggelse medfører de samme eller bedre kliniske resultater som brug af IV-behandling under indlæggelse blandt undersøgte patienter med infektioner
  • at foreliggende evidens viser, at IV-behandling uden indlæggelse er en sikker model for intravenøs antibiotikabehandling blandt patienter med forskellige infektioner (kvaliteten af evidensen er vurderet meget lav)
  • at udvælgelse af de rigtige patienter, som vurderes egnede til IV-behandling uden indlæggelse er afgørende for succesfuld behandling; dette inkluderer vurdering af patientspecifikke forhold (selvmonitorering og -behandling, compliance, patientens forståelse for teknologiens fordele og ulemper osv.) 
  • at litteraturen peger på, at de fleste patienter foretrækker behandling derhjemme sammenlignet med indlæggelse
  • at litteraturen og en mikroøkonomisk analyse baseret på behandling af forskellige diagnostiske cases i en dansk kontekst viste, at IV-behandling uden indlæggelse generelt medførte en reduktion i omkostninger sammenlignet med hospitalsindlæggelse i et samfundsøkonomisk perspektiv.


Det sammenfattes i, at der er en god effekt, sikkerheden er fin, og økonomien ser fornuftig ud. Og ikke mindst er borgerne mere glade for det.

Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-18

2. Orientering om revision af samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland

Formandskabet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Til orientering er der igangsat en revision af Samarbejdsaftalen om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud (SOFT). Det sker på baggrund af, at der kommer en kommunehenvisning (XREF15) samt kommunalt afslutningsnotat (XDIS15) i EPJ. Det forventes, at den nye funktionalitet bliver implementeret i EPJ i efteråret.


Revision af samarbejdsaftalen sker i en mindre arbejdsgruppe med håbet om, at processen ikke trækker for langt ud, og med det udgangspunkt at den præcise dato for implementeringen i EPJ ikke kendes. I den mindre arbejdsgruppe er der repræsentanter fra kommuner og hospitaler. Processen drives i regi af sundhedsaftalesekretariatet.


Hospitaler og kommuner vil få udkastet til en revideret samarbejdsaftale i høring.


Samarbejdsaftalen sendes herefter til skriftlig godkendelse i Sundhedsstyregruppen i oktober.


Aftalen som er under revision er vedlagt som bilag.

Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-30-17

3. Oversigt over igangværende grupper

Formandskabet indstiller,

at oversigt over igangværende grupper tages til orientering.

Sagsfremstilling

Oversigt over igangværende grupper under Sundhedsstyregruppen er vedlagt.

Beslutning

-

Tilbage til toppen