Møder og referater
Se møder og referater fra sundhedsstyregruppen
til
mødet i
den 7. maj 2020 kl. 12:00
i Videomøde - meet.rm16@rooms.rm.dk
1. Status på godkendelse og implementering af IV-aftalen
Formandskabet indstiller,
at | Sundhedsstyregruppen tager orientering om status på godkendelse af Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet til efterretning. |
at | Sundhedsstyregruppen godkender, at det indstilles til Sundhedskoordinationsudvalget, at Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet implementeres i to trin. |
Sagsfremstilling
Status på godkendelse
Pr. 6. maj 2020 er Samarbejdsaftalen om IV-behandling i nærområdet godkendt i regionsrådet og 12 kommuner. De resterende 7 kommuner (Skanderborg, Samsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Horsens, Randers og Aarhus) behandler aftalen inden udgangen af maj.
Implementering
Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab sendte 24. marts 2020 besked til medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget om, at Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget og sendes til godkendelse i regionsråd og byråd med Sundhedskoordinationsudvalgets anbefaling om, at aftalen tiltrædes. Herudover orienterede formandskabet om, "at det er et fælles ønske for kommunerne og regionen, at en samarbejdsaftale kan implementeres hurtigst muligt efter den politiske godkendelse. Dog betyder corona-situationen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastsætte en implementeringsstart. Det vil løbende blive vurderet, hvornår det er muligt. Senest 1. juni vil der blive taget stilling til implementeringsstart".
Det er overordnet kommunernes ønske så hurtigt som muligt at komme i gang med at løfte IV-opgaven i henhold til den fælles IV-aftale. Det er et ønske fra kommunal side, at de kommuner, der allerede løfter opgaven eller ønsker og har mulighed for at give IV, hurtigst muligt får lejlighed til at komme i gang. På denne måde vil kommunerne også (fortsat) kunne medvirke til at aflaste hospitalerne i en kritisk situation.
Fra regional side er der også et ønske om hurtig implementering af aftalen. Den nuværende situation med corona og gradvis genoptagelse af øvrige opgaver på hospitalerne medfører dog, at det ikke på alle hospitaler er realistisk fra 1. juni at få implementeret IV-aftalen inkl. forudsætninger om fokus på tabletbehandling, selvadministration og pumper mm.
Af vedlagte bilag fremgår, hvornår de enkelte hospitaler og kommuner er klar til implementering af IV-aftalen.
Formandskabet for IV-gruppen indstiller, at Sundhedsstyregruppen bakker op om en implementering i flere trin:
- De kommuner og hospitaler, der er klar, implementerer samarbejdsaftalen pr. 1. juni 2020
- Resterende kommuner og hospitaler implementerer samarbejdsaftalen pr. 1. september 2020
- Der aftales lokalt i klyngen en implementeringsplan. Der vil være mulighed for en differentieret implementering for henholdsvis børn og voksne
- Der skal tages højde for patienter, som går på tværs af optageområder.
I Vest- og Aarhusklyngen, hvor hospitalerne implementerer aftalen pr. 1 . september, aftales der, inden for den økonomi-ramme som var forudsat i IV-aftalen, økonomisk kompensation til de kommuner, der i perioden 1. juni til 1. september fortsat leverer IV-behandling ud fra eksisterende bilateral aftale.
Den videre proces
Såfremt Sundhedsstyregruppen bakker op om forslaget til implementering, sendes det til skriftlig godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget i uge 20. Ved godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget udsendes der en pressemeddelelse om, at der er indgået en IV-aftale i Region Midtjylland og implementering påbegyndes fra 1. juni.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Kontakt os
Sundhedsaftalesekretariatet
Hvis du ønsker oplysninger om sundhedsaftalen 2019-2023.
Kontakt kommunerne
Find kontaktoplysninger til kommunerne i Region Midtjylland (om hvad fx.??)
Sundhedsklynger
Kontakt sundhedsklyngerne direkte (om hvad? for lige at adskille hvornår man skal kontakte sekretariatet)