Møder og referater

Lasse Jacobsen, Viborg Kommune

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Rene Nielsen, Hedensted Kommune

Kjeld Bertelsen, Struer Kommune

Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune

Mads Venø Jessen, KOSU

Jonna Holm Pedersen, KKR

Lise Høyer, PLO-M

Henrik Kise, PLO-M

Christian Boel, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland

Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland

Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland

Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland

Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Søren Liner Christensen, Henrik Kise og Hanne Sveistrup Demant.

Orientering om status på konstitueringer i kommuner og region.

Orientering om konklusioner fra workshoppen den 20. december 2017 og de sektorvise processer ift. videre afklaring af ambitionsniveau for den fælles nye sundhedsaftale.

Der blev orienteret om konstitueringer.

Opfordring til at alle deltager på døgnseminaret den 14.-15. marts. Da døgnseminaret falder sammen med anden halvdel af præsentation af den nye Hvordan har du det?-undersøgelse, vil der blive arbejdet på en eksklusiv præsentation af data herfra i løbet af døgnseminaret.

Formålet med dette punkt er at gøre status på de hidtidige erfaringer med fælles monitorering i sundhedsaftale-regi – med særligt fokus på oprettelsen af den kommunale hjerterehabiliteringsdatabase – HjerteKomMidt. Dette sker med henblik på at drøfte de spor, det kan lægge for eventuel fremtidig fælles monitorering af kronikerområdet.

Gennem de senere år har der været en række tiltag i forhold til monitorering på kronikerindsatsen i regi af sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne. Erfaringerne fra disse tiltag har givet sig udslag i, at der er oprettet en kommunal hjerterehabiliteringsdatabase, som de midtjyske kommuner har skullet registrere borgerforløb i siden 1. januar 2017.

Beslutningen herom blev truffet i forbindelse med revision af forløbsprogrammerne i 2015, sammen med beslutningen om at flytte dele af fase 2 hjerterehabilitering fra hospitalerne til kommunerne. Med flytningen af opgaven opstod der et behov for systematisk registrering og monitorering af indsatsen for disse borgere for at kunne dokumentere kvaliteten af rehabiliteringen i kommunalt regi.

Med baggrund i tidligere erfaringer med monitorering af forløbsprogrammer på baggrund af eksisterende data var det nødvendigt, at denne monitorering tog udgangspunkt i ny-registrerede data indsamlet til dette specifikke formål. Det førte til oprettelse af den kommunale hjerterehabiliteringsdatabase i den midtjyske region - HjerteKomMidt. Denne har været i drift i godt et år, og planen er, at den førte årsrapport offentliggøres primo andet kvartal 2018 efter godkendelse i følgegruppen. 

En af erfaringerne fra etablering af hjerterehabiliteringsdatabasen er, at det har været vigtigt for succesen, at systemet/databasen understøtter de kommunale arbejdsgange, og at der er indbygget feedback til det sundhedsfaglige personale, da dette kan medvirke til dialog med borgeren og kvalitetsudvikling i praksis - både via data på borgerniveau og på aggregeret niveau.

En erfaring er også, at det har været af betydning, at systemet bidrager til det tværsektorielle samarbejde. Det gør det blandt andet ved, at resultatdata om borgeren kan formidles til såvel hospital som egen læge. Det sker også på ledelsesniveau ved, at der er fokus på resultater og på, at indsatserne og effekterne dokumenteres. Blandt andet har kommunerne adgang til tidstro rapportering vedrørende deres egen indikatoropnåelse, ligesom der kan sammenlignes med såvel klynge som region.

Designet af systemet skete med afsæt i de eksisterende nationale krav om dokumentation og monitorering på området. Det betyder, at Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms (RKKP) kommende krav til indberetninger af kommunerne på hjerterehabiliteringsområdet kan imødekommes med afsæt i databasen.

Processen med udviklingen af HjerteKomMidt har givet noget erfaring i forhold til, hvordan der kan indsamles og monitoreres på nyregistrerede data - både i forhold til det organisatoriske setup, involvering af det sundhedsfaglige personale og det system- og datamæssige setup. En afgørende parameter for hjerterehabiliteringsdatabasens succes har været, at monitoreringen var tænkt ind samtidig med indsatsen/opgaveflytningen, og der var enighed om hvilke effekter, man ville følge op på. Systemet blev udviklet til at matche dette.

Ovenstående vil blive præsenteret og uddybet på mødet. Oplægget indeholder erfaringer og udfordringer ved udvikling af databasen samt de foreløbige indikatoropgørelser for det første år.

Lisbeth Hoffmann Thomsen, kontorchef Defactum, Hanne Søndergaard, projektleder Defactum og Sanne Palner, udviklingsterapeut Randers Kommune fremlagde erfaringer med tværsektoriel monitorering. Herunder blev den kommunale kvalitetsdatabase ift. hjerterehabilitering (HjerteKomMidt) og foreløbige indikatoropgørelser for det første år med kommunal fase 2 hjerterehabilitering fremlagt. Oplæg vedlagt.

Sundhedsstyregruppen kvitterede for oplægget og konkluderede, at der primært er tale om gode og konstruktive erfaringer med en tværkommunal kvalitetsdatabase. Med afsæt i de gode erfaringer fra HjerteKomMidt udarbejder Defactum en kort beskrivelse af muligheder/potentiale for udbredelse til kommunernes rehabilitering på KOL-området. Beskrivelsen behandles efterfølgende af kommunerne mhp. afklaring af den videre proces.

• Oplæg HjerteKomMidt SSG 310118

På Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 2. marts 2017 blev indikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre" som en del af arbejdet med de nationale mål på sundhedsområdet udpeget som fælles fokusindikator. Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har godkendt, at forebyggelige indlæggelser blandt ældre fortsætter som fokusindikator i 2018.

Begrebet 'forebyggelige indlæggelser' dækker over indlæggelser med en række diagnoser, hvor der er særlig gode muligheder for at forebygge eksempelvis dehydrering, lungebetændelse og knoglebrud. Når indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' er vigtig, er det fordi, der på dette område er et stort potentiale for at optimere patientforløbene til gavn for borgerne. Gode resultater på indikatoren 'forebyggelige indlæggelser' er afhængig af indsatsen på hospitaler, i praksissektor og i kommunerne samt samarbejdet mellem de tre parter. Klyngerne skal således have særligt fokus på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

Til understøttelse af arbejdet i klyngerne er der stillet datamateriale til rådighed. Rapporten er senest opdateret i januar 2018: https://public.tableau.com/profile/magnus.krusell#!/vizhome/Forebyggeligeindlggelserblandtldre_0/Forside

Klyngerne arbejder allerede med opgaven og skal til møderne i Sundhedsstyregruppen i maj og november 2018 samt til Sundhedskoordinationsudvalgets møder i juni og december 2018 udarbejde en kort skriftlig status-afrapportering.

I afrapporteringen skal klyngerne have særligt fokus på at beskrive udviklingen i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre i 2017 og 2018 samt beskrive, hvorledes der i klyngerne arbejdes med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

På Sundhedsstyregruppens møde den 24. november 2017 blev det besluttet, at der som supplement til den skriftlige afrapportering er behov for en mere dynamisk tilgang til vidensdeling på tværs af klyngerne. I forlængelse heraf blev det besluttet, at klyngerne på skift præsenterer klyngens data i forhold til forebyggelige indlæggelser blandt ældre, herunder orienterer om hvorledes klyngen har arbejdet med at nedbringe forebyggelige indlæggelser, samt om hvad erfaringerne har givet anledning til af nye indsatser.

På Sundhedsstyregruppemøde den 24. november 2017 blev det aftalt, at Vest-klyngen på Sundhedsstyregruppens møde den 31. januar 2018 lægger ud og præsenterer sit arbejde med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser.

Poul Michaelsen præsenterede Vest-klyngens tilgang til arbejdet med fokusindikatoren forebyggelige indlæggelser pba. det datamateriale, der er stillet til rådighed for klyngerne. Vest-klyngen har identificeret brud og sygdomme i nedre luftveje som de årsager, der volumennæssigt fylder mest blandt forebyggelige indlæggelser. Midt-klyngen har færre forebyggelige indlæggelser på disse områder, og Vest-klyngen har søgt at samle erfaringer fra Midt-klyngen og konkluderet, at der ikke kan peges på, hvad det konkret er, der fører til de færre forebyggelige indlæggelser her. Vest-klyngen har derfor nedsat en fokusgruppe, der skal udarbejde hypoteser for hvilke initiativer, der skal iværksættes for at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser i relation til brud og sygdomme i nedre luftveje.

Der er i Sundhedsstyregruppen et fælles ønske om en undersøgelse af årsagssammenhænge. En overvejelse er derfor at igangsætte et analysearbejde på tværs af klyngerne. I første omgang undersøger Inge Pia Christensen, om Projekt Tværspor kan bidrage. Alternativt undersøges andre muligheder for en analyse, der kan bidrage med viden om årsagerne til de brud og sygdomme i nedre luftveje, der fører til forebyggelige indlæggelser.

Prøvehandlingen med klyngernes præsentation af deres arbejde med fokusindikatoren forebyggelige indlæggelser fortsættes.

• Forebyggelige indlæggelser - Vest-klyngen

Lærings- og kvalitetsteams (LKT) er en del af det nye nationale kvalitetsprogram. Et LKT er et nationalt netværk, der arbejder med forbedringer inden for et aftalt område. Formålet med LKT'erne er at forbedre kvaliteten inden for udvalgte kliniske områder ved at understøtte det kliniknære forbedringsarbejde og sikre læring på tværs af landsdele.

Et LKT består af en national ekspertgruppe og af lokale tværfaglige forbedringsteams på hospitalerne. Ekspertgruppen beskriver det kliniske indhold, indsatser og sætter de overordnede mål for arbejdet, mens de lokale forbedringsteams har ansvaret for det daglige forbedringsarbejde for at nå målene. I Region Midtjylland er det Lederforum for Kvalitet, der har til opgave at koordinere indsatsen med LKT-arbejdet.

Der er igangsat LKT'er på tre områder: apopleksi, specialiseret palliativ behandling og rationel brug af antibiotika. Derudover er der fire nye områder undervejs (ADHD, hoftenære lårbensbrud, akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter samt type 1 diabetes hos børn og unge). Et LKT varer i ca. to år, og der vil blive etableret 2-3 nye LKT'er hvert år.

Én region har det overordnede ansvar for at koordinere og gennemføre et LKT. Region Midtjylland er national tovholder for LKT apopleksi.

Det er muligt at læse mere om LKT på siden: http://kvalitetsteams.dk/

Kommunernes deltagelse

LKT for hoftenære lårbensbrud, ADHD og diabetes vedrører indsatser, der involverer både kommuner og regioner. Kommunerne indgår på nationalt niveau i LKT-arbejdet idet kontorchef Hanne Agerbak fra KL er en del af Styregruppen for LKT. Dernæst er kommunerne også tænkt ind i det forberedende arbejde ved at have en kommunal repræsentant i ekspertgruppen for hoftenære lårbensbrud.

Ekspertgruppen har udarbejdet vedlagte udkast til en projektbeskrivelse for LKT hoftenære lårbensbrud.

Regionerne er interesserede i yderligere samarbejde og har rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL) mhp. at indgå partnerskab om, at funktionen som national tovholder kan varetages som en fælles opgave for en region og en kommune ift. områderne hoftenære lårbensbrud og ADHD.

Derudover er KL blevet bedt om at udpege 1-2 kommuner pr. region til at deltage i arbejdet med hhv. hoftenære lårbensbrud og ADHD. Deltagelse i LKT-arbejdet vil for kommunerne bl.a. involvere, at de deltager i læringsseminarer i løbet af de to år, LKT’et løber over samt lokalt arbejder med forbedringsindsatser.

Til orientering har Hospitalsenheden Vest inviteret kommunale repræsentanter med i deres lokale forbedringsteams for LKT hoftenære lårbensbrud.

Regionerne afventer på nuværende tidspunkt svar fra KL på henvendelserne om at indgå partnerskab vedr. hoftenære lårbensbrud og ADHD.

Kommunerne tilkendegav, at det giver mening med en kommunal repræsentant i hver klynge. Kommunerne får en invitation til at deltage med en kommune pr. klynge i arbejdet.

• Udkast til Projektbeskrivelse LKT hoftenære lårbensbrud_150118

Fortsat udvikling af udgående og rådgivende funktioner fra hospitalerne er et indsatsområde i den nationale handlingsplan 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient' og Sundhedsaftalen 2015-18. Udgående og rådgivende funktioner fra hospitalerne skal bidrage til at realisere de fælles sundhedspolitiske mål i sundhedsaftalen om at reducere behovet for akutte indlæggelser (herunder forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser) samt de nationale mål for sundhedsvæsenet om bedre sammenhængende patientforløb og styrket indsats for kronikere og ældre.

En udgående funktion kan fx være et tværfagligt team, der behandler borgere i eget hjem i forhold til fx ældresygdomme (geriatri) og lindrende behandling ved en livstruende sygdom (palliation). De udgående funktioner kan helt eller delvist foregå som telemedicinsk behandling. Ofte omfatter funktionerne også rådgivning og vejledning til praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. De udgående og rådgivende funktioner er forankret på hospitalerne men forudsætter et tæt samarbejde med blandt andet borgerens egen læge og den kommunale sygepleje.

Sundhedsstyregruppen godkendte på denne baggrund på møde den 6. september 2017 en række fælles principper for udgående og rådgivende funktioner. Sundhedsstyregruppen besluttede samtidig at bede klyngerne vurdere eksisterende udgående funktioner ud fra principperne og at nedsætte en arbejdsgruppe om udgående og rådgivende funktioner på det geriatriske område.

Principper for udgående og rådgivende funktioner

De fælles principper for udgående og rådgivende funktioner er:

• Et tilbud målrettet borgere med særlige behov
• Vi skal bruge det rette specialiseringsniveau
• Vi skal være tilgængelige for borgerne på nye måder ved at gøre bruge af ny teknologi
• Vi udvikler i et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor
• Vi udvikler hinandens – og borgerens - kompetencer
• Udgående funktioner skal bygge på eller generere evidensbaseret viden

Den videre udvikling af de udgående og rådgivende funktioner skal fremme en bevægelse fra fysisk udgående funktioner mod telemedicinsk udgående funktioner og rådgivning, hvor dette er/bliver muligt.

Denne bevægelse indebærer, at fysisk udgående funktioner i større og større omfang vil blive forbeholdt meget svækkede borgere, der har behov for specialiseret udredning og behandling, og hvor en indlæggelse eller transport ind til et ambulant besøg ikke vil være hensigtsmæssig for borgerens tilstand – eller hvor risiko for genindlæggelse er høj i dagene efter udskrivelse. Bevægelsen indebærer også, at hvor opgaven kan løses gennem eksisterende tilbud i nærområdet, så skal de anvendes.

Den ønskede bevægelse forudsætter udvikling af kommunikationen mellem sektorerne, herunder tilgængelig specialistrådgivning og –vejledning fra hospitaler til kommuner og almen praksis. Bevægelsen understøttes af den løbende teknologiske udvikling og den løbende oprustning på kompetencer, som allerede sker i kommunerne – en kompetenceudvikling som hospitalerne løbende skal bidrage til.

Principperne og den ønskede bevægelse er illustreret i vedlagte figur.

Klyngernes tilbagemeldinger og forslag til fælles samarbejdsaftaler eller koordinering

Klyngerne har med afsæt i principperne gennemgået eksisterende udgående funktioner med fokus på, om der er funktioner, der med fordel kan omlægges eller videreudvikles. En opsummering af tilbagemeldingerne er vedlagt.

Det varierer fra klynge til klynge hvilke udgående og rådgivende funktioner fra hospitalerne, der er etableret. I forhold til to områder peger flere klynger på, at det kan være relevant at se nærmere på potentialerne for eventuelle ændringer i funktionen. Det drejer sig om funktioner i forhold til borgere med KOL og borgere, der har haft en hjerneblødning (apopleksi).

Tilbagemeldinger fra klyngerne i forhold til udgående funktioner for borgere med KOL:

På mødet i Sundhedsstyregruppen ønskes en drøftelse af, om der skal igangsættes et fælles udviklingsarbejde i forhold til udgående funktioner for borgere med hjerneblødning og/eller udgående funktioner for borgere med KOL. Hvis der skal sættes et udviklingsarbejde i gang, skal det endvidere besluttes, om der skal etableres en tværgående arbejdsgruppe til formålet, eller om opgaven skal forankres i en klynge.

Arbejdsgruppe geriatri

Sundhedsstyregruppen godkendte den 6. september 2017 en anbefaling om, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde forslag til en regionsdækkende geriatrifunktion i en overgangsperiode frem mod opbygning af kapaciteten på det geriatriske område. En forespørgsel til hospitalerne i oktober 2017 afdækkede, at der er en større opbygning af kapaciteten i gang end ventet, og at kapaciteten fordeler sig mere jævnt geografisk end tidligere. Derfor er gruppens opgave ændret til primært at afdække behovene for rådgivning på det geriatriske område samt at udarbejde forslag til en regional minimumsmodel for rådgivningstilbud til kommuner og almen praksis på det geriatriske område. Formålet er at understøtte et mere jævnt fordelt tilbud om telemedicinsk udgående og rådgivende funktioner i forhold til geriatri. Arbejdsgruppens kommissorium er vedlagt til orientering.

Det videre arbejde på KOL afventer arbejdet omkring udmøntning af Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

Midt-klyngen er i gang med at udvikle og beskrive det konkrete indhold i udgående funktion ift. borgere med apopleksi. Det blev derfor besluttet, at Midt-klyngen på vegne af fællesskabet udarbejder et forslag til udgående og rådgivende funktion ift. borgere med apopleksi. Midtklyngen skal løbende rapportere til Hjerneskadesamrådet. Medio 2018 rapporterer Midt-klyngen til Sundhedsstyregruppen med henblik på stillingtagen til eventuel udbredelse til øvrige klynger.

Orientering om kommissorium for arbejdsgruppe om rådgivning i forhold til geriatri blev taget til efterretning.

• Illustration fælles principper udgående funktioner_261017
• Klyngernes tilbagemeldinger januar 2018
• Kommissorium rådgivning ift. geriatri 220118

Af Hvordan har du det? 2013 – Sundhedsprofil for region og kommuner fremgår, at 18 % af voksne i Region Midtjylland ryger. Andelen af rygere, der ønsker at stoppe med at ryge, er 70 %, og andelen er størst blandt storrygere. Samtidig estimeres den mulige årlige besparelse ved et liv uden røg at være 30 mia. kr. på landsplan (Sundhedsstyrelsen 2016: Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer). Der er således potentielt meget at vinde ved at forstærke rygestopindsatsen, og befolkningen er i høj grad motiveret for at stoppe med at ryge. Region Midtjylland har besluttet at styrke den systematiske indsats for forebyggelse på alle hospitaler i forhold til rygestoprådgivning. Kommunerne blev på møde i Sundhedsstyregruppen den 24. november 2017 orienteret om, at de kan forvente et større antal henvisninger til de kommunale rygestoptilbud som følge af regionens fokus på at styrke den systematiske henvisning til kommunal rygestoprådgivning.

Et fokus på at mindske andelen af rygere er i tråd med de nationale mål for sundhedsvæsenet, hvor ét af de otte mål er at skabe flere sunde leveår. Region Midtjylland og kommunerne har endvidere med Sundhedsaftalen 2015-2018 aftalt, at man vil arbejde sammen om en fælles systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget. Af sundhedsaftalen fremgår det, at kommunerne og regionen ønsker at have fokus på koordination og kommunikation, for at patienterne får det rette forebyggelsestilbud, herunder at de henvises til kommunale indsatser i forhold til rygning. Et afledt mål er at øge ligheden i brugen af de kommunale forebyggelsestilbud.

Vestklyngen har fra 2015-2017 kørt et pilotprojekt 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen'. Følgende tre elementer er vigtige i dette koncept: 1) en systematisk indsats på hospitalet ift. at henvise patienter til kommunale rygestoptilbud, 2) at kommunerne i Vestklyngen efterfølgende kontakter patienterne inden for en uge med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale og 3) at kommunerne tilbyder gratis substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper. Det foreslås, at en styrket systematisk forebyggelsesindsats i Region Midtjylland bygger på Vestklynge-konceptet og erfaringerne herfra, og at konceptet således udbredes til de øvrige hospitaler. Projektet har resulteret i en stor stigning i antallet af deltagere i de kommunale rygestoptilbud. Således er der i 2016 registreret 1.156 deltagere i de kommunale rygestoptilbud mod 144 deltagere i 2014. 44 % af deltagerne er røgfri et halvt år efter rygestoppet.

Vestklyngen præsenterede projektet på møde i Sundhedsstyregruppen den 19. maj 2017, og det blev her aftalt, at Vestklyngen skulle udarbejde en driftsmodel/en beskrivelse af konceptet. Dette er kort beskrevet nedenfor og uddybes yderligere i vedlagte bilag.

Konceptet
Konceptet tager udgangspunkt i Very Breaf Advice-metoden (VBA-metoden), hvor alle patienter bliver spurgt til rygevaner. Såfremt patienten ryger, rådgiver sundhedspersonalet om, at den mest effektive rygestopmetode er en kombination af professionel rådgivning og rygestopmedicin. Såfremt patienten ønsker det, henviser sundhedspersonalet til det kommunale rygestoptilbud. Det kommunale sundhedscenter kontakter herefter patienten inden for syv dage. Patienten bliver tilbudt en uforpligtende, afklarende samtale med en kommunal rygestoprådgiver. På baggrund af den afklarende samtale visiteres patienten til et relevant og individuelt tilpasset rygestopforløb. Såfremt patienten ryger +15 cigaretter dagligt, tilbydes vedkommende gratis rygestopmedicin.

Økonomi
For kommunerne er der omkostninger i forbindelse med afholdelse af afklarende samtaler, rygestopkurser samt rygestopmedicin til storrygere (defineret som +15 cigaretter/dagligt). For hospitalet skal der regnes med ca. 20 min. oplæring pr. medarbejder.

Udviklingsprojekt omkring alkoholrådgivning

VBA-metoden er udviklet og afprøvet til en rygestopkontekst og anvendt i pilotprojekt i Vestklyngen. Vestklyngen vil i februar/marts tage stilling til, om konceptet kan udvides til også at omfatte alkoholrådgivning. Et pilotprojekt i Vestklyngen om alkoholrådgivning kan danne baggrund for en efterfølgende skalering til de øvrige klynger. 

Proces

Sundhedsstyregruppen bedes godkende, at det anbefales Sundhedskoordinationsudvalget at arbejde videre med en model for udbredelse af principperne fra 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen'. I det forberedende arbejde til Sundhedskoordinationsudvalget vil der ske en afdækning af økonomien i modellen.

Ved næste møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 4. april 2018 vil udvalget kunne tage stilling til, om der ønskes en videre udbredelse af storrygerprojektet til alle hospitaler og kommuner og beslutte, om der skal igangsættes arbejde med en samarbejdsaftale.

Sundhedskoordinationsudvalget vil på mødet den 4. april blive præsenteret for de nye data fra Hvordan har du det?-undersøgelsen, herunder udfordringer og muligheder på rygestopområdet.  

Muligheden for at dokumentere de samlede samfundsøkonomiske gevinster ved 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen' blev drøftet. Regionen undersøger muligheden for at belyse dette via registerforskning.

• Implementeringsguide
• Beskrivelse af koncept forstærket indsats til storrygere i Vestklyngen

Forsknings- og udviklingsmidler fra Steno Diabetes Center Aarhus

Pr. 1. januar 2018 er Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) gået i drift. Dette sker på baggrund af en aftale mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden om en donation til etablering af SDCA. Som følge af aftalen etableres et fysisk center til det kommende Steno Diabetes Center Aarhus som en del af det kommende Forum ved Aarhus Universitetshospital, og der etableres fire diabetesrelaterede kerneaktiviteter i centeret rettet mod hhv. nye supplerende behandlinger, forskning, uddannelse og tværsektorielle indsatser bl.a. med fokus på sammenhængende patientforløb. I relation hertil etableres en videns- og udviklingsenhed for sammenhængende patientforløb, som bl.a. skal udfolde forskning samt evaluering og afprøvning af modeller, metoder og teknologier i samarbejde med kommuner og almen praksis.

Der pågår i øjeblikket en række implementeringsaktiviteter f.eks. opbygningen af en organisation omkring det kommende center. Som centerdirektør for SDCA er Troels Krarup Hansen tiltrådt pr. 1. januar 2018, og de øvrige ledelsesposter i centeret er pt. under besættelse. Når ledelsen i løbet er foråret er på plads, skal der udarbejdes en strategi for de enkelte områder – herunder for indsatsen vedrørende det tværsektorielle samarbejde. Der er desuden påbegyndt en dialog på klyngestyregruppemøderne om samarbejdet på det tværsektorielle område i relation til SDCA.  

Godkendelse af samarbejdsaftale og værtsorganisation Fælles Servicecenter

På møde i KD-net (kommunaldirektørnetværket) den 19. maj 2017 blev oplæg til videreførelse af Fælles Servicecenter (FSC) i drift fra maj 2018 behandlet. Centralt i oplægget var en model for finansiering af driften. Modellen består af et basisbidrag fra de deltagende parter på ca. 2,2 mio. kr. og hertil kommer en aktivitetsbestemt finansiering baseret på forbrug af konkrete ydelser fra centret. Alle 19 midtjyske kommuner har pr. 1. september 2017 tilsluttet sig driftsmodellen for FSC. Region Midtjylland har ligeledes givet tilsagn om forsat deltagelse i FSC. På baggrund af de kommunale og regionale tilsagn har styregruppen for FSC i efteråret 2017 udarbejdet vedlagte konkrete samarbejdsaftale for driften af FSC fra 1. maj 2018 og frem.

Foruden udarbejdelse af samarbejdsaftale har styregruppen for FSC gennemført en grundig udvælgelsesproces af den fremtidige værtsorganisation for FSC. Styregruppen har på deres møde den 19. januar 2018 godkendt valget af værtsorganisation. Indstilling til valget af værtsorganisation er mandag den 22. januar 2018 parallelt med udsendelsen af dagsordenen til Sundhedsstyregruppen fremsendt til formandskabet for Sundhedsstyregruppen med henblik på godkendelse på vegne af Sundhedsstyregruppen.

Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Sundheds- og Ældreministeriet har den 5. januar 2018 opslået en pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (vedlagt). Med opslaget udmøntes de første 200 mio. kr. i 2018 med ansøgningsfrist den 5. marts. De resterende 600 mio. kr. udmøntes i forbindelse med udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen senere i 2018.

Både kommuner og region er ansøgningsberettigede parter til denne pulje. De ansøgningsberettigede parter kan udarbejde ansøgning til puljen i fællesskab.

Til orientering planlægger Region Midtjylland at tage bilateral kontakt til de kommuner:

a) hvor regionen har et sundhedshus, herunder Marselisborg Centret,

b) kommuner, hvor der allerede er dialog om lægehusprojekter,

c) kommuner, hvor regionen vurderer, at der på baggrund af lægedækningssituationen kan være behov for initiativer.

Da puljen udmøntes over flere omgange, er det Region Midtjyllands udgangspunkt, at der i første runde primært udvælges projekter, som i forvejen er modnede.

Kommuner, som ønsker at drøfte puljeopslaget, bedes sætte sig i kontakt med kontorchef Dorthe Klith.

Taget til orientering.

• Samarbejdsaftale om Fælles Servicecenter for Telesundhed_final_220118
• Opslag_pulje_til_laege-_og_sundhedshuse (2)

Der blev orienteret om, at det er Regionshospitalet Horsens, der bliver værtsorganisation for Fælles Servicecenter.