Møder og referater

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil med et strategisk afsæt præsentere de hovedudfordringer og muligheder, som klyngen står overfor.

Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Aarhus - klyngen.

Program:

1. Organisering i Aarhus-klyngen v/Hosea Dutschke og Claus Thomsen (15 min.)

Kort præsentation af:

• Organiseringen i Aarhus-klyngen

• Det tværsektorielle ledelsesudviklingsforløb Ledelse på tværs

• Borgerdesign Aarhus

2. Hvordan kommer vi fra de gode intentioner til virkelighed? v/formandskabet for styregruppen for børn, unge og familien og formandskabet for styregruppen for den voksen borger (15 min.)

• Konkrete, vellykkede tværsektorielle samarbejder

• Status på arbejdet med fælles mål på de respektive ressortområder

Herefter gensidig dialog og drøftelse.

Oplæg fra Aarhus-klyngen er vedlagt referatet.

• Oplæg Aarhus-klyngen, CT og HD
• Oplæg Aarhus-klyngen, AZB og ASK
• Oplæg Aarhus-klyngen, LK

På møde i Sundhedskoordinationsudvalget 13. juni 2016 blev det besluttet, at indsatser i forhold til arbejdsmarked og sundhed skal prioriteres i 2016 og 2017.

En af de faktorer, som har betydning, for om man får fodfæste i forhold til uddannelse og arbejde er sundhed – psykisk såvel som fysisk. Omvendt har tilknytning til uddannelse og beskæftigelse betydning for den enkeltes sundhed og trivsel.  Med sundhedsaftalen 2015-18 er det derfor et fælles mål, at borgere får og fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Et særligt fokus i sundhedsaftalen er i denne forbindelse borgere med psykisk sygdom og borgere med kroniske sygdomme. Det skal ses i forhold til, at blandt borgere i alderen 25-64 år med en psykisk lidelse har 48% arbejde (mod 82% i resten af befolkningen). Blandt borgere i samme aldersgruppe med mindst en kronisk sygdom har 49% blandt de kortuddannede arbejde (mod 74% for mellemlang uddannelse og 80% for højtuddannede).

Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til at flere fastholdes/får tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked? Og herunder, hvad er det for et samspil mellem arbejdsmarked og sundhed, som kan bidrage til, at målet realiseres?

Fællessekretariatet for sundhedsaftalen har udarbejdet et oversigtsnotat, der beskriver forskellige indgange til samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed samt spørgsmål til videre drøftelse og debat på området.

Centrale fokusområder er:

• Et fælles fokus på beskæftigelse
• Udvikling af grænselandet mellem social støtte og specialiseret behandling
• Samarbejde mellem læger og jobcentre
• Ventetider i forhold til udredning, behandling, genoptræning
• Implementering af forløbsprogrammer
• Integrerede og tværfaglige indsatser

I henhold til den nye organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde får klyngerne til opgave at igangsætte konkrete initiativer i forhold til arbejdsmarked og sundhed. Vedlagte oversigtsnotat kan anvendes som fælles ramme og inspiration til det videre arbejde i klyngerne.

Med henblik på at sætte en fælles ramme for det videre arbejde i klyngerne, er der behov for, at Sundhedsstyregruppen drøfter:

• udfordringer, barrierer og muligheder i et styrket samspil mellem arbejdsmarked og sundhed
• hvorvidt der skal ske en prioritering af fokusområder og i så fald, hvilke fokusområder, som skal prioriteres i det videre arbejde

Med afsæt i Sundhedsstyregruppens konklusioner vil Fællessekretariatet udarbejde et endeligt forslag til et opdragspapir til klyngerne.  

Klyngerne kan vælge at igangsætte nye initiativer eller fokusere på samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed i forhold til allerede igangværende initiativer. Klyngerne bedes opstille mål for indsatserne med baggrund i Triple Aim. I de tilfælde, hvor der igangsættes nye initiativer skal disse beskrives i henhold til spredningsnotatet, således at sundhedsstyregruppen efterfølgende har et kvalificeret beslutningsgrundlag i forhold til at vurdere indsatsens spredningspotentiale.

Klyngerne giver tilbagemelding til Sundhedsstyregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget om, hvilken indsats der arbejdes med i klyngeregi i 2. kvartal 2017. Tilbagemelding om resultater til Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget 2. kvartal 2018.

Punktet indledes med to korte oplæg fra Vibeke Jensen, beskæftigelseschef, Aarhus Kommune samt lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital.

Sundhedskoordinationsudvalget skal behandle et forslag til en ramme / opdrag til klyngerne på et kommende møde.

Vibeke Jensens oplæg er vedlagt. Claus Thomsens oplæg var mundtligt og omhandlede et projekt med fokus på, hvordan hospitalerne bidrager til hurtigst muligt at hjælpe en borger tilbage til arbejde efter sygdom.

Der var enighed om, at der er behov for et højere vidensniveau i Sundhedsstyregruppen, inden der formuleres en ramme for det videre arbejde i klyngerne omkring samspil mellem arbejdsmarked og sundhed. Med inspiration fra dagens oplæg og andre projekter samt gruppearbejde på mødet skal der ske en yderligere drøftelse af emnet i regi af Sundhedsstyreruppen. Fællessekretariatet udarbejder forslag til videre proces.

• Arbejdsmarked og sundhed - 251016
• Punkt 2 Vibekes Oplæg for Sundhedsstyregruppen d 3 november 2016

Baggrund

Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet (herunder også plejeboliger) efter sundhedsloven og hjælp til personlige og praktiske gøremål efter servicelovens §§ 83, 85, 96 eller § 96. Ved en fælles hjælperordning varetager det samme hold af medarbejdere begge typer af opgaver.

Baggrunden er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der trådte i kraft den 31. august 2015, og som forpligter regionen og kommunerne at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Reglerne skal bl.a. at sikre, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Endvidere skal de understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder at regionen og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres.

Det indgår endvidere som en del af sundhedsaftalen 2015-2018, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med kommunale og regionale repræsentanter til at udarbejde et forslag til aftalen.

Målgruppen

Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i regionen, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem pga. respirationsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglært og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling. I nogle forløb har der ikke kunnet opnås enighed om en fordeling. Pr. 18. april 2016 var der indgået aftale om fælles hjælperordning for 136 borgere, hvoraf regionen betaler 164 mio. kr. (62%) om året, mens kommunerne betaler 100 mio. kr. (38%). Det estimeres, hvis man ser på fordelingen af udgifterne til alle 161 forløb, at regionens andel er ca. 66 %, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %.

Samarbejdsaftalen

I vejledningen fra Sundheds- og ældreministeriet fremgår det, at aftalen skal omhandle den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger herunder særligt de emner, der erfaringsmæssigt kan opstå tvivl og uenighed om. Dette indebærer, at der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til de fælles hjælperordninger, samt eventuelle særlige principper for fordeling af udgifter i følgende tilfælde:

1. opstart af fælles hjælperordning
2. den periode det tager at oplære et hjælperhold
3. hvis borgeren bliver indlagt på hospital
4. hvis kravene til hjælpernes kompetencer for at varetaget respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven er forskellige

Sundheds- og ældreministeriet har efter bl.a. forhandling med KL og Danske Regioner fastsat en central fordelingsnøgle for fordelingen af udgifterne til de fælles hjælperordninger. Den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 pct. af udgifterne, og kommunerne afholder 33 pct.

I forslaget til en aftalemodel anvendes den generelle fordelingsnøgle (67/33) for det samlede forløb. Det betyder, at fordelingsnøglen også gælder i forbindelse med opstart af fælles hjælperordning, når borgeren er indlagt på et hospital, eller hvis den ene part betinger sig en højere faglighed blandt hjælperne. Denne model er valgt for at imødekomme formålet om, at de fælles hjælperordninger skal tilrettelægges, så regionens og kommunernes administration forenkles og samlet set reduceres. Det skal bemærkes, at det, at kommunen finansierer en del af udgifterne under indlæggelse, kun gælder for aftalens afgrænsede målgruppe, og at "aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling" fortsat er gældende for andre patientgrupper. De konkrete økonomiske implikationer ved aftaleforslaget er beskrevet i det vedlagte notat.

Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august 2015. Det betyder, at fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne dato. Dette gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden. I forhold til tilbagekontering vil der blive skrevet ud til alle kommuner med henblik på udpegning af kontaktperson på ledelsesniveau.

Det forventes, at samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. februar efter godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget, kommunerne og Regionsrådet. Et udkast til samarbejdsaftalen har været til administrativ kommentering i alle kommuner i regionen.

Indstilling godkendt.

En mindre faglig tværsektoriel arbejdsgruppe har på opdrag fra Sundhedsstyregruppen udarbejdet udkast til en faglig IV-aftale, der skal dække hele Region Midtjylland. Sideløbende har en anden arbejdsgruppe søgt at belyse de økonomiske aspekter ved en ny fælles aftale. Aftalekomplekset har af flere omgange været drøftet i både KOSU, DKS og Sundhedsstyregruppen.

Fra både regional og kommunal side er der fokus på, hvorvidt det er muligt mere eksplicit i regi af aftalen at styrke de faglige udviklingsområder, der kan gøre IV behandling i kommunerne billigere end tilfældet er i dag. F.eks. kan det undersøges nærmere, om flere af de patienter, der i dag udskrives til IV behandling i eget hjem, i stedet kan overgå til tabletbehandling eller tidligere i forløbet overgå til tabletbehandling. Endvidere kan der også ses på mulighederne vedr. selvadministration.

Status er, at der fra kommunal side er enighed om det hensigtsmæssige i en fælles faglig iv-aftale for isotone væsker og antibiotika, men at der på nuværende tidspunkt ikke er fuld kommunal opbakning til at indgå i aftalen på grund af uafklarede udfordringer med økonomien på området. Der er tale om en generel opmærksomhed på et stigende pres fra det sekundære sundhedsvæsen i retning af, at flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen – herunder IV behandling – uden, at økonomien til at løse opgaverne følger med.

Foreløbige arbejdsudkast til aftale er vedlagt som bilag.

Lasse Jacobsen redegjorde for de kommunale overvejelser. Der laves en afdækning af, om der er situationer, hvor der er alternativ til iv-behandling (fx tidligere overgang til tabletbehandling). Derudover kigges der igen på beregninger af de økonomiske konsekvenser af aftalen.

• Retningslinje for IV i kommunen udkast
• Samarbejdsaftale for IV i kommunen - udkast

Den nationale handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient indeholder både kommunale og regionale initiativer til at skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske patient. Der er afsat midler til kommunerne til blandt andet styrkede kommunale akutfunktioner og kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje. Der er afsat midler til regionerne til blandt andet flere udgående hospitalsfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis. Der foreligger endnu ikke en endelig udmøntningsaftale, men med afsæt i udkast hertil er det forventeligt, at regionen skal indsende en plan for videreudvikling af udgående hospitalsfunktioner, herunder udbredelse af relevante udgående funktioner, til Sundheds- og Ældreministeriet primo 2017. Da der er snitflader mellem hospitalernes udgående funktioner, rådgivning fra hospitaler til kommuner og almen praksis, kommunale akutfunktioner og den kommunale hjemmesygepleje ønskes en indledende tværsektoriel drøftelse.

Udgående funktioner fra hospitalerne indgår - udover i ovennævnte handlingsplan - i den milepæl på akutområdet, som er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget. Der forelægger en opgave i med afsæt i eksisterende erfaringer, ønsker og behov at udforme en milepæl vedrørende udgående funktioner. Udgående funktioner indgår endvidere som et væsentligt element i regionens arbejde med udarbejdelse af en Strategi for Region Midtjyllands indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

I forbindelse med klyngernes drøftelse af Strategi for Region Midtjyllands indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i juni 2016 er der udtrykt et kommunalt ønske om større ensartethed i mellem hospitalernes udgående funktioner og fra flere sider også givet udtryk for, at hospitalerne ikke skal løse opgaver, der kan løses af kommuner og almen praksis. I forlængelse heraf pågår der internt i regionen drøftelse af udgående funktioner. Temaet har endvidere været drøftet i det kommunale forum DKS.

På mødet ønskes en indledende drøftelse af det videre fælles arbejde. Punktet vil blive indledt med en kort præsentation af henholdsvis de kommunale og regionale overvejelser. I forhold til de regionale overvejelser henvises til vedhæftede bilag.

Region og kommuner fremlagde mundtligt resultatet af sektorernes indledende drøftelser af udgående funktioner. Der afholdes et tværsektorielt møde inden jul med henblik på fælles faglig drøftelse af flere af indsatsområderne i handlingsplan for den ældre medicinske patient (udgående funktioner og rådgivning fra hospitaler, styrkede kommunale akutfunktioner og kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje). Herefter forelægges sagen igen i Sundhedsstyregruppen.

• Regionale overvejelser udgående funktioner SSG 031116 bilag pkt 5

På baggrund af Sundhedsstyregruppens møde 1. september arbejder Fællessekretariatet for sundhedsaftalen på et forslag til et revideret målblad i sundhedsaftalen ift. hvordan sundhedsaftalens politiske mål og indikatorer kan samstemmes med de nationale mål.

Arbejdet tager udgangspunkt i ønsket om mest mulig forenkling i forhold til de nationale mål. Samtidig er der en række hensyn ift. den politiske prioritering foretaget i Sundhedskoordinationsudvalget ift. social ulighed i sundhed, samspil ml. arbejdsmarked og sundhed og skal-opgaver.

Sammenhænge mellem målene

Sundhedsaftalen tager afsæt i syv sundhedspolitiske mål, mens der er udarbejdet otte nationale mål. Til alle målene knytter der sig en række indikatorer, der konkretiserer målene.

En stor del af sundhedsaftalen relaterer sig til den del af de nationale mål, der handler om flere sunde leveår. Sundhedsaftalen er samtidig udtryk for en fokusering på udvalgte målgrupper og sundhedsudfordringer, mens de nationale mål er mere generelle. Fx er en indikator for flere sunde leveår i de nationale mål, at antallet af daglig rygere reduceres. Mens der i sundhedsaftalen er en ambition om at reducere antallet af daglig rygere specifikt blandt unge, borgere med psykisk sygdom og borgere, som har en korterevarende uddannelse.

Der er også et tematisk sammenfald mellem sundhedsaftalen og de nationale mål i forhold til at sikre trygge overgange/bedre sammenhængende patientforløb. De indikatorer, der knytter sig til disse mål, er dog forskellige. I de nationale mål om sammenhængende patientforløb er fokus således på ventetid til genoptræning, somatisk færdigbehandlingsdage på sygehuse og ajourførte medicinoplysninger, som ikke er en del af den nuværende opfølgning på sundhedsaftalen. Herudover er akutte indlæggelser et tema i både sundhedsaftalen og de nationale mål.

Endelig er der en række nationale mål, som primært retter sig mod det regionale sundhedsvæsen, og som således er mindre relevante i samarbejdet om sundhedsaftalen.

Den videre proces

Forslaget sendes til skriftlig godkendelse i Sundhedsstyregruppen med henblik på beslutningsindstilling til mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016.

De regionale og kommunale overvejelser blev præsenteret. Der er fælles fokus på, at vi på den ene side ønsker forenkling og at undgå for mange mål, og på den anden side ønskes det, at sundhedsaftalens mål og prioriterede områder er synlige i det samlede målbillede. Der arbejdes på at nå en beslutningsindstilling til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 28. november 2016.

I henhold til sundhedsaftalen skal der i aftaleperioden arbejdes med at opbygge en ensartet og systematisk monitorering af indsatser rettet mod behandling af overvægt blandt børn og unge.

Som et led i dette arbejde har Temagruppen for Børn og Unge, Somatik bedt KORA om at udarbejde rapporten 'Indsatser til børn og unge med overvægt – En afdækning af effektmål, erfaringer med tværsektoriel samarbejde samt beskrivelse af lovende indsatser.' (Vedlagt som bilag). Rapporten har tre hovedspørgsmål:

1.    Hvilke effektmål kan hensigtsmæssigt anvendes til vurdering af effekten af indsatser over for børn og unge med overvægt?

2.    Hvilke erfaringer er der i Region Midtjylland med tværsektorielt samarbejde i indsatser over for børn og unge med overvægt

3.    Hvilke gode erfaringer og strømninger er der på landsplan i forholdt il effektive indsatser over for børn og unge med overvægt?

KORA konkluderer, at der generelt er begrænset viden om effekten af indsatser over for overvægtige børn og unge, hvilket umiddelbart sætter større krav til, at de indsatser, der igangsættes på området effektevalueres. Det vurderes, at effektevalueringen som minimum skal indeholde opgørelse af vægtstatus før og efter indsatsen, samt opfølgende målinger, gerne længere end et år. Effektmålingen bør suppleres med psykiske effektmål.

Rapportens anbefalinger til konkrete effektmål i forhold til indsatser til overvægtige børn og unge:

·         BMI SDS (også betegnet BMI Z-score)

·         Bio-impedance måling (måler fedtmasse)

·         Taljemål

·         PedsQL (psykisk effektmål)

Erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Ud over anbefalinger til effektmål indeholder rapporten en deskriptiv analyse af de tværsektorielle indsatser, der er til børn og unge i regionen. Dette perspektiv er ikke anlagt ud fra et normativt perspektiv om, at alle tilbuddene skal være tværsektorielle, det har blot været temagruppens hensigt at opsamle, hvilke erfaringer, der er med tværsektorielle indsatser i regionen på dette område. I rapporten fremkommer en række fordele og udfordringer ved det tværsektorielle samarbejde, samt en række perspektiver på, hvor samarbejdsrelationerne med fordel kan styrkes og fremtidige organiseringsmodeller.

Lovende indsatser

I rapporten fremhæves Holbæk-metoden som lovende både i regionalt og kommunalt regi. Men det pointeres, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at det er den eneste model, der har effekt, men mere et udtryk for, at det er den eneste model, der er en del af et stort forsknings set up og dermed den eneste model, der er evidens for i klassisk forstand. På denne baggrund opfordres der til at lave mere systematisk monitorering og effektevaluering på de indsatser, der sættes i gang.  

På baggrund af rapporten anbefaler Temagruppen for Børn og Unge Somatik, at de fire nævnte effektmål anvendes som del af monitoreringen ved alle fremtidige indsatser til overvægtige børn og unge. Samtidig anbefales det, at allerede igangværende indsatser anvender effektmålene. Ud over effektmålene vil det være hensigtsmæssigt at lave opgørelse af omkostningerne ved de enkelte indsatser.

Indstilling godkendt.

• 11067_indsatser-til-boern-og-unge-med-overvaegt.pdf

Administrationerne i Region Midtjylland og regionens kommuner søgte den 15. juni 2016 i fællesskab og via klyngesamarbejderne om at få del i de ca. 78,5 mio. kr. der i satspuljeaftalen for 2016-19 er blevet afsat til initiativer vedr. svage ældre medicinske patienter. Ansøgningen var på 20.588.488 kr.

Sundheds- og Ældreministeriet har den 7. september 2016 oplyst, at der af satspuljen er bevilget tilsagn om 11,3 mio. kr. til projektet. Under forudsætning af bevillingsoptagelse på finansloven vil der blive ydet yderligere tilskud i 2018 og 2019, således der samlet kan anvendes 15.694.248 kr. i projektperioden.

Projektet tager udgangspunkt i erfaringerne fra handleplanen for den ældre medicinske patient 2012-15 og i anbefalingerne i den nye handleplan for den ældre medicinske patient 2016-19 samt i Region Midtjyllands sundhedsaftale.

Der foreslås følgende projektorganisation:

• Tværgående projektledelse: adm. medarbejder, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune (Jacob Møller Jørgensen) og adm. medarbejder, Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland (Mette Byrgiel Bach)
• Projektgruppe: Kommune- og hospitalsrepræsentanter (sagsbehandlerniveau) fra klyngerne.
• Formandsskab udpeget af Sundhedsstyregruppen.
• Sundhedsstyregruppen er styregruppe

Sundhedsstyregruppen er formelt styregruppe for projektet. Det foreslås samtidigt at videreføre en model med et formandsskab, som også blev anvendt i DÆMP-forløbskoordinationsprojektet. Den tværgående projektledelse vil referere til formandsskabet. Afgørende ændringer i projektet forelægges Sundhedsstyregruppen.

Projektet "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt"

De fem klynger undersøger og tester, hvordan man på tværs af sektorerne kan organisere en fælles opgaveløsning så det er mest optimalt i forhold til borgerens behov og de givne forhold, herunder bedst mulig udnyttelse af de sundhedsfaglige kompetencer. Projektet bygger på det eksisterende samarbejde mellem kommune og hospital og med praktiserende læger, herunder den almindelige afregning. I de enkelte kommuner inddrages praksiskoordinatoren / praksiskonsulenten.

Målet er, sammen med den enkelte borger/patient og pårørende, at identificere, hvilken indsats/hvilket tilbud, der er det bedste for borgeren. På den måde skal indsatsen sikre det rette tilbud til de svageste ældre medicinske patienter ved den første kontakt, hvad enten det er indlæggelse på hospitalet, på en kommunal akutplads eller om det er behandling i eget hjem.

For at skabe det bedst mulige grundlag for skalering og udbredelse af de indsatser, som har størst effekt samt deling af den læring og viden, som løbende samles op, har det været vigtigt at udvikle ét fælles projekt på tværs af klyngerne, som favner bredt med fokus på forløbet både forud for og efter indlæggelse.

Det samlede projekt følger to spor:

1)    Forebyggelse af indlæggelser (herunder visitationsdelen) med henblik på at undgå indlæggelse (klyngerne Midt og Randers).

2)    Tidlig opfølgning (24-48 timer) med test af lokale / geografiske varianter og anvendelsen af geriatriske kompetencer med henblik på at undgå genindlæggelser (klyngerne Vest, Aarhus, Horsens)

Spor 1 tegner sig for de 4,5 mio. kr. og spor 2 tegner sig for de 11,2 mio. kr. Fordelingen tager udgangspunkt i de indledende budgetovervejelser fra klyngerne og en vurdering af tyngde og fokus i delprojekterne. Det drejede sig blandt andet om, hvorvidt der var tale om organisatorisk omlægning, bedre / udvidet anvendelse af (eksisterende) redskaber og udstyr eller mere udgiftstunge indsatser som fx udgående funktioner og kompetenceudvikling.

Projektbeskrivelsen (ansøgningsskemaet til Sundhedsstyrelsen) er vedlagt. Desuden vedlægges budgettet efter det er tilrettet i forhold til det faktiske tilsagn fra Sundhedsstyrelsen. Budgetter for de enkelte klynger og fordelingen mellem hospital og kommuner er under konkretisering.

Indstilling godkendt. Fællessekretariatet har opgaven med at udpege formandskab.

• Det rette tilbud til borgeren fra første kontakt - Ansøgningsskema
• RegionMidtjylland_TILRETTET budget

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. marts 2015 aftalen om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. I den forbindelse blev det besluttet, at samarbejdsaftalen skal evalueres et år efter ikrafttræden.  

Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen indebærer blandt andet, at hospitalerne skal finansiere udgifterne til det kommunale personale, som ledsager en patient.

Ledsageraftalen vil blive evalueret i første halvår af 2017.

Til at varetage evalueringen nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe med repræsentanter fra region og kommuner. Arbejdsgruppen refererer til DASSOS, og Sundhedsstyregruppen. Kommissorium for arbejdsgruppen vil fremgå på sundhedsaftalens hjemmeside www.sundhedsaftalen.rm.dk

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppens formandskab igangsætter prøvehandling med at holde møder med de enkelte klyngestyregruppers formandskab. Første møde bliver med formandskabet i Horsens-klyngen.

Anders Kjærulff, Direktør for Kultur og Sundhed, Holstebro Kommune

Annie Noes, Konstitueret direktør, Skanderborg Kommune

Jette Dam-Hansen, PLO-M

Christian Boel, Koncerndirektør, Region Midtjylland

Claus Thomsen, Lægefaglig direktør, AUH

Dorthe Klith, Sekretær for Sundhedsstyregruppen, Region Midtjylland

Gert Pilgaard Christensen, Direktør for Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Eva Sejersdal Knudsen, Centerchef, AUH

Helene Bech Rosenbrandt, Sekretær for Sundhedsstyregruppen, Region Midtjylland

Hosea Dutschke, Direktør for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE-Horsens

Jann Hansen, Direktør, Silkeborg Kommune

Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Region Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent

Karsten Svendsen, Formand for PLO-M

Kate Bøgh, Direktør for Social og Sundhed, Favrskov Kommune

Kjeld Bertelsen, Direktør, Struer Kommune

Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør, Viborg Kommune

Mads Jessen, KOSU sekretariat, Aarhus

Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør, Randers

Mette Kjølby, Vicedirektør, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, Hospitalsdirektør, HE-Vest

Rene G. Nielsen, Chef for Seniorservice, Hedensted Kommune

Sine Møller Sørensen, KOSU sekretariat, Aarhus

Søren Liner Christensen, Direktør Social,Sundhed og Beskæft, Herning Kommune

Tove Birgit Kristensen, Sygeplejefaglig direktør, HE-Midt

Afbud:

Annie Noes

Dorthe Klith

Inge Pia Christensen

Jens Bejer Damgaard

Karsten Svendsen

Mette Kjølby

Poul Michaelsen

Søren Liner Christensen