Møder og referater

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil få lejlighed til at dele ud af erfaringer med det lokale klyngesamarbejde, og dermed bidrage til at øge videndelingen på tværs af klynger og Sundhedsstyregruppen.

Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Horsensklyngen.

Horsensklyngen har fået følgende arbejdsspørgsmål:

• Hvad er jeres største succes lige nu? Hvilke projekter/initiativer vil I helst dele ud af?
• Når I lykkes godt - hvad er det, der gør, at I så lykkes?
• Hvad er jeres største udfordring? Hvor er samarbejdet svært?
• Hvad har klyngen af ønsker til Sundhedsstyregruppen?

Program (afsat 1 time):

1.Horsens på forkant: Kort præsentation af projektet ud fra et organisatorisk, et telemedicinsk og et ledelsesmæssigt perspektiv, og med fokus på risikovilligheden og perspektiverne for klyngen og regionen v/ Wenche Svenning projektleder, Thomas Hahn, ledende overlæge Medicinsk afdeling og Tage Carlsen, Ældre- og sundhedschef Horsens kommune - 

2.Tværsektorielt forskningsprojekt ” ”Betydningen af deltagelse i fysiske aktiviteter for ældre mennesker de første 18 måneder efter et hoftebrud ” og fokus på gevinsterne i det tværsektorielle forløb v/Birgit Rasmussen

3.Kombinationsstilling mellem Akutteamet, Skanderborg kommune og HEH Akutafdelingen-en prøvehandling i tværsektorielt perspektiv, v./Jeanett Søborg, Chef Aktivitet og Træning Skanderborg kommune og Lone Fredensborg, oversygeplejerske Akutafdelingen

4.”Strategisk værksted” og ”viljemøde” i Horsensklyngen, inspireret af Randers klyngen, v/Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør Hospitalsenheden Horsens

Horsensklyngens oplæg er vedhæftet.

• Kombinationsstillinger - prøvehandling Skanderborg Kommune Hospitalsenheden Horsens
• Præsentation til sundhedsstyregruppemøde den 02MAJ16-5 Horsens på forkant
• Sundhedsstyregruppen 020516 Birgit Rasmussen

Kommunal medformand for arbejdsgruppen, Sundhedschef, Lene Jensen, Randers Kommune indleder punktet med et kort oplæg.

En politisk målsætning i sundhedsaftalen 2015 – 18 er, at der skal være mere lighed i sundhed. På samme vis var ulighed et opmærksomhedspunkt i Region Midtjyllands budgetforlig for 2015. Med afsæt heri blev der primo 2015 sammensat tværsektoriel arbejdsgruppe, der skulle kortlægge og arbejde med udfordringerne vedr. ulighed i sundhed.

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen har været bredt sammensat med repræsentanter fra det kommunale sundhedsområde, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet og forsorgshjem. Fra regional side har der været deltagelse fra somatikken og psykiatrien og endelig har der været repræsentation fra alm. praksis og de alm. boligselskaber.

Videnopsamling

Arbejdsgruppen har haft grundige drøftelser af de komplekse problemstillinger, der er knyttet til det at arbejde med ulighed i sundhed. Konkret har arbejdsgruppen gennemgået den eksisterende viden på området. Derudover har der været foretaget en kortlægning af de eksisterende kommunale sundhedstilbud til socialt udsatte i de midtjyske kommuner. Dette arbejde er sammenfattet i vedlagte bilag.

Projektet

Foruden ovenstående videnopsamling er der i regi af arbejdsgruppen udarbejdet en projektbeskrivelse (fase 1) for en særlig case-manager indsats for at sikre en bedre og koordineret sundhedsindsats for enlige udsatte på landet. Projektet bygger endvidere på metoden collective impact – fælles målsætninger for borgeren og med borgeren i centrum. Projektbeskrivelsen (fase 1) er vedlagt som bilag.

Ud fra sundhedsprofilen 2013 – ”Hvordan har du det?” har arbejdsgruppen identificeret Norddjurs Kommune, som den midtjyske kommune med relativt set flest borgere i målgruppen for projektet. På baggrund heraf har Norddjurs Kommune været inddraget i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen på ledelsesniveau. Norddjurs Kommune har ligeledes udtrykt interesse for at gå videre med projektbeskrivelsen i forhold til konkretisering af projekt på baggrund af den lokale kontekst i Norddjurs. Foruden Norddjurs Kommune har Trustrup lægehus tilkendegivet, at man ønsker at indgå i det videre arbejde. Centralt for det videre arbejde bliver at finde en forankring af projektet lokalt i Norddjurs, og herunder også at sikre dialogen og inddragelse af Regionshospitalet Randers.

Økonomi og finansiering

Projektet lægger ikke op til, at der sker en aktivitetsstigning på hverken hospitalet, kommunen eller hos alm. praksis. Hensigten er, at det case-manager funktionen sker en bedre og mere rettidig koordination af den eksisterende indsats. Derfor er det vurderingen, at de væsentligste omkostninger til projektet vil være case-managerfunktionen og omkostninger til de indledende koordinerende møder. Af bilag A til projektet er omkostninger til disse to aktiviteter vurderet til 7.687 kr. pr. borger, der indgår i forløbet. Med udgangspunkt i, at projektet maksimalt vil inkludere 100 borgere, vil den samlede direkte omkostning ved projektet være ca. 768.700 kr. Omkostninger til evt. forskning og evaluering er ikke beregnet.

Mulighederne for finansieringen af projektet skal afklares mellem de involverede parter.      

Indstilling godkendt. Stillingtagen til evt. spredning vil ske i forbindelse med projektets afrapportering. Ift. det konkrete projekt vil det også være interessant at se på de kommunale forsørgelsesudgifter.

Sundhedsstyregruppen ønsker på et senere møde en temadrøftelse om ulighed i sundhed. Temadrøftelsen skal bidrage til at kvalificere den strategiske rammesætning for det videre arbejde i klyngerne ift. indsatser/udviklingsprojekter vedrørende ulighed i sundhed. Temadrøftelsen kan dels inkludere arbejdsgruppens erfaringer med afgrænsning af målgruppen, arbejdsgruppens kortlægning af eksisterende indsatser målrettet ulighed i sundhed samt ekspertoplæg.

Plancher fra Lene Jensens oplæg er vedhæftet referatet.

• Udkast_projekt_socialtudsattelandområder_210416
• Bilag B_bogercases fra Norddjurs Kommune_210416
• Bilag A_økonomi i landområdeprojektet._190416
• Socialt udsatte - sundhedsstyregruppen - 020516

Sundhedskoordinationsudvalget skal i regi af Sundhedsaftalen 2015-2018, én gang årligt, lave politisk opfølgning på Sundhedsaftalens politiske målsætninger og tage stilling til en eventuel revision af Sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalens målsætninger er:

• Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser
• Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom
• Behovet for akutte indlæggelser reduceres
• Den sociale ulighed i sundhed mindskes
• Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte
• Bedre sundhed for børn og unge
• Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom

Som opfølgning for det første år er der udarbejdet et magasin med historier om tværsektorielle indsatser, som spiller op til de politiske mål. Magasinet bringer perspektiver på sundhedsaftalens første år og indeholder seks artikler, der omhandler nogle af de indsatser, der arbejdes med på tværs af sektorer i regionen. Formålet med magasinet er bl.a. at udbrede og øge vidensdelingen om tværsektorielle indsatser, samt styrke fortællingen om sundhedsaftalen og vise eksempler på den konkrete udmøntning af sundhedsaftalens visioner og værdier. Bemærk at magasinet-udkastet ikke er helt færdigudarbejdet. En artikel om samarbejdet på psykiatri-området vil også indgå.

For de politiske mål er der i sundhedsaftalen fastsat en række sigtelinjer. Bortset fra målene vedr. "flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser" samt "behovet for akutte indlæggelser reduceres" bygger de øvrige måls sigtelinjer på "Hvordan har du det?" data, som først vil blive tilgængelig i 2018.

Valideret data er tilgængeligt for målet "Behovet for akutte indlæggelser reduceres" og dele af målet "Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser" og er opgjort i vedhæftede bilag.

Der arbejdes på at få valideret data på indikatorer vedr. genindlæggelser i forbindelse med fødsel samt vedr. fraværsprocent til skole/daginstituion for børn henvist til børne-ungdomspsykiatrien.

Generelt ses der ikke en stærk tendens i retning af sigtemålene, men Sundhedsaftalen er kun et år gammel og vi er fortsat i gang med at udmønte aftalen til konkrete handlinger og indsatser.

Regeringen, KL og Danske Regioner er på vej med nationale mål for sundhedsområdet. Når de foreligger skal der tages stilling til, om det giver anledning til en justering af Sundhedsaftalens mål og indikatorer.

Sagen behandles på mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 13. juni 2016. Opfølgningsmagasinet vil efterfølgende blive udsendt til regionsråd og kommuner.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at Region Midtjylland kvalificerer tallene i forhold til akutte indlæggelser, inden afrapporteringen forelægges Sundhedskoordinationsudvalget. På baggrund af omlægninger i akut afdelingerne har Region Midtjylland igangsat et arbejde med ensartet registrering af akutte indlæggelser på tværs af hospitalsafdelinger. Der var nogle få bemærkninger til magasinet, som indarbejdes.

• Opfølgningsmagasin
• Opfølgning på sundhedspolitiske mål 27.04.16 til Sundhedsstyregruppen

Med afsæt i Sundhedsstyregruppens input til fremadrettet organisering af sundhedssamarbejdet (på Sundhedsstyregruppens seminar 22. februar 2016), har Fællessekretariatet udarbejdet forslag til grundstruktur og overordnet skitse til udmøntning af en fremadrettet organisering af sundhedssamarbejdet. Sundhedsstyregruppens formandskab har været inddraget i udarbejdelsen, ligesom et foreløbigt udkast har været behandlet i den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS) den 5. april 2016 og drøftet af de regionale medlemmer af Sundhedsstyregruppen den 18. april 2016. Ved disse indledende drøftelser er der fremsat ønske om, at der afsættes tid til drøftelse på klyngeniveau.

Der lægges op til nedenstående proces:

1. Sundhedsstyregruppen godkender nedenstående grundstruktur for ny organisering 2. maj
2. Klyngerne/DASSOS kvalificerer udmøntning af ny struktur i perioden 3. maj til 27. juni med afsæt i følgende:

• Hvordan får vi det til at virke?
• Mangler der noget?

3. Sundhedsstyregruppen godkender endelig organisering 1. september
4. Ny organisering etableres hurtigst muligt

Forslaget har fokus på at sikre en agil organisation, der både kan sikre udviklingskraft og ejerskab lokalt (kommune-, hospitals- og klyngeniveau) samt beslutningskraft i forhold til fælles forpligtende aftaler på tværs, hvor der sikres udmøntning af én fælles sundhedsaftale.

Grundstrukturen er:

• At fælles aftaler og skal-opgaver fortsat løftes i regi af Sundhedsstyregruppen, og der etableres efter behov opgavefokuserede ad hoc grupper – og færre grupper samlet set (temagrupper nedlægges men enkelte permanente grupper bevares (eksempelvis psykiatri voksne, psykiatri børn, fødeplanudvalget, hjælpemidler og behandlingsredskaber, hjerneskadesamråd og teknisk-administrativt udvalg på tandområdet)
• At ad hoc grupperne i højere grad sammensættes af ressourcepersoner ud fra kompetence frem for geografisk repræsentation
• At flere udviklingsopgaver placeres i klyngerne (fremfor i temagrupper) med henblik på mulig spredning til øvrige klynger efterfølgende
• At den tværgående koordinering og opfølgning sker via et fællessekretariat
• At der på udvalgte områder etableres faste støttefunktioner til Sundhedsstyregruppen eksempelvis ift. økonomi og kvalitetsopfølgning

Indstilling godkendt med bemærkning om, at almen praksis nævnes i notatet 'Forslag til ny organisering af samarbejdet om sundhed'. Der udarbejdes et fælles dagsordenspunkt og plancher til brug for klyngestyregruppemøderne.

• Forslag til ny organisering af samarbejdet om sundhed 200416

Hvordan skal sundhedsvæsenets aktører spille sammen, så borgeren får et sammenhængende forløb af høj kvalitet og ressourcerne bruges mest fornuftigt?

Sundhedsaftalen handler i høj grad om at finde svar på ovenstående spørgsmål. Men hvad betyder det for ledelsesopgaven? Hvordan bedrives ledelse i grænselandet? Og hvilke kompetencer kræver det?

På Sundhedsstyregruppens seminar den 22. februar 2016 blev Sundhedsstyregruppens rolle drøftet og flere perspektiver blev rejst herunder, hvordan Sundhedsstyregruppen bedriver ledelse i mellemrummet på tværs af sektorer.

Der lægges derfor op til, at Sundhedsstyregruppen i de kommende 12 måneder indgår i en ledelsesudviklingsproces med det mål at styrke Sundhedsstyregruppens fælles ledelsesopgave og beslutningstagning

Sundhedsstyregruppen besluttede, at der igangsættes et udviklingsforløb for gruppen. Der var enighed om, at Sundhedsstyregruppen bør gå forrest ift. at praktisere fælles ledelse, som også er et ønske til resten af organisationen. Sundhedsstyregruppen besluttede at indgå i et forløb med konsulenter, der gennem observation ved møder, afholdelse af individuelle interviews mm. bidrager til, at gruppen bevæger sig mod mere effektiv beslutningstagning i det tværsektorielle rum og en større vi-følelse. Repræsentanter fra Vest-klyngen fremlagde positive erfaringer med lignende forløb.

Sundhedskoordinationsudvalget skal en gang årligt følge op på sundhedsaftalen og tage stilling til en eventuel revision. I forlængelse heraf drøftede Sundhedsstyregruppen på seminaret d. 22. februar 2016 en prioritering af sundhedsaftalens indsatser for de kommende år.

Der blev udpeget nedenstående områder:

•                Social ulighed i sundhed/differentierede indsatser

•                Samspil mellem sundhed og arbejdsmarked

•                Skal-opgaver (nationale krav og ny lovgivning)

De prioriterede områder vil blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget. Der skal efterfølgende ske en udfoldning af de prioriterede områder.

Der vedlægges desuden en oversigt over de indsatser i sundhedsaftalen, som af den nuværende arbejdsplan skal igangsættes i 2016.

Der udarbejdes til næste møde i Sundhedsstyregruppen et forslag til en prioritering af indsatser for 2. halvdel af 2016 og 2017.

Indstilling godkendt med bemærkning om at 'mål' tilføjes 3. bullit med henblik på at inkludere den nationale kvalitetsdagsorden og de nye nationale mål for sundhedsvæsenet. Dermed er 3. område: Skal opgaver (nationale mål, krav og ny lovgivning).

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen og finansieres i fællesskab mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Det samlede faste bidrag er ca. 2,5 mio.

Sundhedsstyregruppen er Bestyrelse for Folkesundhed i Midten og forelægges derfor årsrapporten til godkendelse.

Indstilling godkendt.

• Årsrapportering 2015

FMK skal sikre, at patienter og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Ajourføring er lægens bekræftelse over for næste behandler på, at de aktuelle lægemiddelordinationer på FMK afspejler borgerens aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Kommunerne har udelukkende adgang til medicinoplysninger via FMK, og FMK er det eneste redskab til medicinering i almen praksis.

I november 2015 blev en ny version af FMK udrullet på hospitalerne, og hospitalerne har i forbindelse hermed gennemført en omfattende undervisningsindsats.

I januar 2016 blev det besluttet at forlænge oprydningsaftalen, som sikrer oprydning af patienternes medicinkort ved, at kommunen anmoder den praktiserende læge om oprydning.  Aftalen er forlænget til ultimo juni 2016.

Der er sendt information ud til privathospitaler om, at det forventes, at privathospitalerne systematisk foretager ajourføring, når patienter fra Region Midtjylland behandles.

Anvendelsen af FMK

Kommunerne

Nedenstående tabel viser udrulningsgraden i kommunerne. Udrulningsgraden i kommunerne monitoreres på antal medicinkort, som den pågældende kommune har hentet ned på borgere i kommunal medicinadministration holdt op imod et estimeret borgere i kommunal medicinadministration. Da der er tale om estimater, vil nogle kommuner have en udrulningsgrad, der overstiger 100%.

Tabellen viser, at 5 kommuner ikke helt er i mål, men sammenlignes procentsatserne fra april 2016 med procentsatserne fra november 2015, har der i de 5 kommuner været en positiv udvikling i udrulningsgraden.

Tabel 1: Udrulningsgraden i kommunerne

Kilde: MedCom

Nedenstående tabel viser anvendelsen af oprydningsaftalen. Tabellen viser, at der er stor variation ift. hvor meget oprydningsaftalen benyttes.

Tabel 2: Anvendelsen af oprydningsaftalen

Kilde: Region Midtjylland

Almen praksis

Ajourføringsgraden i almen praksis er opgjort på antal FMK-konsultationer, hvor lægen samtidig har markeret FMK som ajourført. En FMK-konsultation er defineret som en konsultation, hvor den praktiserende læge har foretaget en af følgende handlinger i FMK:

- ”Opret lægemiddelordination”

- ”Pausering af lægemiddelordination”

- ”Ophæv pausering af lægemiddelordination”

- ”Opdatér lægemiddelordination”

- ”Seponér lægemiddelordination”

- ”Afseponér lægemiddelordination”

Indikatoren er dermed et udtryk for, hvor ofte en FMK-konsultation medfører et tryk på ajourføringsknappen og dermed en besked til næste behandler om, at oplysningerne er ajourførte. Praktiserende Lægers Organisation har tilkendegivet, at de ikke anerkender monitoreringsmodellen.

Nedenstående figur viser ajourføringsgraden for alle patienter i almen praksis. Region Midtjylland er sammenlignet med de andre regioner den region, der ligger højest. Fra oktober til november 2015 steg ajourføringsgraden fra 10 % til 13 %. Herefter har ajourføringsgraden ligget omkring 11 %.

Figur 1: Procentandel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis pr. region, alle patienter, jan. 2015 - feb. 2016

Kilde: MedCom

Figur 2 viser ajourføringsgraden for patienter, hvor kommunen administrerer patientens medicin. Her ligger Region Midtjylland generelt lavt i forhold til de andre regioner. Frem til november 2015 steg ajourføringsgraden i Region Midtjylland til 24 %. Herefter har ajourføringsgraden været faldende.

Figur 2: Procentandel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis for borgere i kommunal medicinadministration pr. region maj 2015 - feb. 2016

Kilde: MedCom

Almen praksis er ikke forpligtet af deres overenskomst til at nå en fastsat ajourføringsgrad. Almen praksis' forpligtelser er beskrevet i en tværsektoriel vejledning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Af vejledningen fremgår det, at et medicinkort altid markeres ajourført, når ordinationerne på medicinkortet er blevet ajourført, og at ajourføring er en almindelig del af anvendelsen af FMK. Praktiserende Lægers Organisation har tilkendegivet, at de ikke konsekvent vil følge vejledningens anbefalinger ift. løbende ajourføring af FMK ifm. ændringer af medicinordinationer.

Hospitalerne

Efter den nye version af FMK blev udrullet på hospitalerne i november 2015, er den generelle tendens, at opfyldelsesprocenten er steget, se tabel 3 og figur 3. Opfyldelsesprocenten er et udtryk for, om FMK-kravet er opfyldt. FMK-kravet er, at patientens medicinkort skal være markeret som ajourført inden for 24 timer og 2 timer efter, at patienten er udskrevet efter en hospitalsindlæggelse.

Målopfyldelsen på regionsniveau har været stigende i de seneste 6 måneder, og niveauet nærmer sig den nationale målsætning om en opfyldelsesprocent på 90 %. Variationen mellem hospitalerne er udjævnet, og alle hospitaler følger den positive udvikling det seneste halvår. På hospitalerne er der stort ledelsesmæssigt fokus på fortsat at højne opfyldelsesprocenten.

Tabel 3: Udvikling i opfyldelsesprocenten de seneste 6 måneder

Kilde: Region Midtjyllands BI-portal

Figur 3: Udvikling i opfyldelsesprocenten de seneste 12 måneder

Kilde: Region Midtjyllands BI-portal

Indstilling godkendt med bemærkning om, at der bør ske en indsats for at højne almen praksis' opdatering af FMK. PLO-M anmodede om at få tallene stillet til rådighed for en indsats i regi af PLO-M. Særligt tallene i figur 2 om almen praksis' ajourføring af FMK for borgere i kommunal medicinadministration er relevante at få ud til de enkelte praksis.

Af hensyn til patientsikkerheden er der endvidere behov for at styrke den fælles forståelse for anvendelsen af FMK. Sundhedsstyregruppen anbefaler, at klyngerne øger fokus på implementering af FMK i almen praksis. Ovennævnte tal, den nationale vejledning omkring tværsektoriel implementering af FMK og forståelsespapiret stilles til rådighed for klyngerne som understøttelse af implementering.

Sundhedsstyrelsen har annonceret satspuljen 'styrket sammenhæng for de svageste ældre', hvor der er afsat 78,5 mio. kr. til konkrete projekter. Formålet med puljen er at afprøve forsøg med konkrete modeller for brug af kompetencer på tværs af kommuner, regioner og evt almen praksis med henblik på at skabe større sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre. Projekter skal igangsættes i 2016 og afsluttes inden udgangen af 2019. Region og kommuner skal søge i fællesskab og der er ansøgningsfrist den 15. juni 2016. Det forventes, at ca. 6-10 større projekter vil blive prioriteret og modtage puljestøtte. Der er samtidigt krav om en form for medfinansiering.

Region Midtjylland ønsker i den forbindelse, at der sendes en samlet ansøgning til Sundhedsstyrelsen fra den midtjyske region. En samlet ansøgning kan indeholde flere delprojekter men under en fælles ramme. Baggrunden for dette er, at der er tale om en relativ lille puljesum.

Fælles overordnet ramme

På baggrund af de projektidéer, som indtil videre er blevet drøftet mellem hospitaler og kommuner, tegner der sig dette overordnede tema for ansøgningen:

En hurtig og kvalificeret opfølgning af svage ældre patienter efter indlæggelse med henblik på at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser samt styrke borgerens trivsel/livskvalitet, herunder at undersøge og afprøve

·         Hvilken indsats skal der til for, at vi opnår en hurtig og kvalificeret indsats efter udskrivelse (organisation, kompetencer, intervention, ernæring mv.)?

·         Hvordan geriatriske kompetencer på bedst mulig vis kan spille sammen med kompetencer i primær sektor til gavn for borgeren?

Fra kommunal side er der udsendt en mail til kommunerne med henblik på en tilbagemelding fra de kommuner, der er interesserede i at ansøge puljen. Der vil på mødet blive givet en kort orientering om den videre proces.

Puljeopslaget fremgår her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2016/styrket-sammenhaeng-for-de-svageste-aeldre

Indstilling godkendt med bemærkning om, at fællessekretariatet afklarer den videre koordinering.

Endvidere ønskes ved et kommende møde en principiel drøftelse af, hvordan fælles ansøgninger til statspuljer fremadrettet håndteres.

Bekendtgørelsen for træningsområdet betyder, at der skal udarbejdes genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Implementering af udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau og udførelsen af rehabilitering på specialiseret niveau er en milepæl for sundhedsaftalesamarbejdet.

Der orienteres om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvis overordnede opgave er at udarbejde en fælles ramme for den videre implementering af dette.

Nedsættelse af arbejdsgruppen sker i koordination mellem Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering samt hjerneskadesamrådet på voksensområdet og hjerneskadesamrådet på børne-unge områder.

Formålet med arbejdsgruppen er at opnå en fælles forståelse af begrebet rehabilitering på specialiseret niveau på tværs af sektorerne, herunder definition af begrebet, krav til funktionsevnevurdering og krav til kompetencer og kvalitet.

Opgave for arbejdsgruppen:

• Arbejdsgruppen udarbejder et faktadokument, som beskriver, hvordan rehabilitering på specialiseret niveau defineres og iværksættes. Den eksisterende definition forklares og tydeliggøres
• Arbejdsgruppen beskriver hvilke krav, der er til den funktionsevnevurdering, som ligger til grund for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau
• Arbejdsgruppen beskriver hvilke kompetencer, fagpersonerne skal have for at varetage rehabilitering på specialiseret niveau
• Arbejdsgruppen beskriver hvilke krav til kvalitet, tilbudene skal have, for at de er på et specialiseret niveau
• Arbejdsgruppen beskriver, hvad der forstås ved matrikelløse tilbud, og hvordan kvaliteten sikres i de matrikelløse tilbud

Arbejdsgruppen består af 2-3 repræsentanter fra henholdsvis Genoptræningsgruppen (i regi af temagruppen), Hjerneskadesamrådet for voksenområdet og Hjerneskadesamrådet for børne-ungeområdet. Formandskabet består af en kommunal repræsentant fra Hjerneskadesamrådet for voksenområdet og en regional repræsentant fra Genoptræningsgruppen. Sekretariatsfunktionen varetages af Sekretariatet for rammeaftaler og Nære Sundhedstilbud.

Der afholdes 3 møder i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen afrapporterer til Sundhedsstyregruppen, DASSOS og Sundhedskoordinationsudvalget ultimo 2016.

Kommissoriet er udarbejdet i samarbejde med Genoptræningsgruppen, formandskaberne for de to hjerneskadesamråd og formandskabet for Temagruppen behandling, pleje, træning og rehabilitering. 

Indstilling godkendt.

Der orienteredes om, at der gives bedre tid til inddragelse af kommuner og almen praksis i forbindelse med Region Midtjyllands udarbejdelse af en strategi for de regionale indsatser i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det administrative niveau involveres på klyngestyregruppemøder i juni, og det politiske niveau involveres gennem invitation af formænd og næstformænd for de kommunale social- og sundhedsudvalg til et møde i september. Der er ikke tale om en genforhandling af Sundhedsaftalen men om udarbejdelse af strategispor, der understøtter indfrielse af intentionerne i Sundhedsaftalen.

Der orienteredes om, at der regionalt er igangsat en visionsproces, der skal lede frem til en ansøgning til Novo Nordisk Fonden om etablering af et Steno Diabetes Center Aarhus. Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden. Kommunerne og PLO-M inviteres med til et møde inden sommerferien.

Der er indgået en national rammeaftale for decentraliseringsaftaler om samtaleterapi og sygebesøg i almen praksis, som nu skal søges udmøntet lokalt.