Møder og referater

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil få lejlighed til at dele ud af erfaringer med det lokale klyngesamarbejde, og dermed bidrage til at øge videndelingen på tværs af klynger og Sundhedsstyregruppen.

Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Midtklyngen.

Midtklyngen har fået følgende arbejdsspørgsmål:

• Hvad er jeres største succes lige nu? Hvilke projekter/initiativer vil I helst dele ud af?
• Når I lykkes godt - hvad er det, der gør, at I så lykkes?
• Hvad er jeres største udfordring? Hvor er samarbejdet svært?
• Hvad har klyngen af ønsker til Sundhedsstyregruppen?

I dette punkt deltager repræsentanter fra Silkeborg, Viborg og Skive kommuner samt Hospitalsenhed Midt.

Tove Kristensen, HE Midt præsenterede erfaringer fra samarbejdet i Midtklyngen bl.a. Call-center projekt, som har fokus på at reducere antallet af korttids akutte indlæggelser og på borgere, som ikke nødvendigvis har behov for en indlæggelse. Projektet afdækker samtidigt barrierer for et godt samarbejde eksempelvis styringslogikker og incitamenter, som ikke motiverer til de bedste løsninger for borgeren eller for samfundsøkonomien. Herudover blev planer om såkaldte praksispakker præsenteret. (oplæg vedlagt)

Annemette Digmann har i samarbejde med Mads Ole Dall igangsat et aktionsforskningsprojekt om samarbejdet i Midtklyngen. De foreløbige konklusioner er, at der i Midtklyngen er en pionertilgang til det tværsektorielle samarbejde, og at der er både mod og dristighed til at skabe forløb, som passer til borgeren. Fortællingen om sundhedsaftalens vision og værdier er nået ud i yderste led. Fortællingen er mere styrende end lovgivningen. Ledelsen har øget medarbejdernes råderum til at gøre det, som er bedst for borgeren. Det er stærkt motiverende for medarbejderne og de ser sig som frisatte til at handle. Samarbejdet fungerer bedst i det lokale og uformelle rum, mens det er sværere på det formelle niveau. Der ligger derfor en udfordring i at finde balancen mellem det lokale/uformelle og det formelle i toppen. Det uformelle virker godt, men kan også i visse tilfælde have karakter af tilfældigheder. Et arbejdspunkt er derfor at skabe bedre feedback til ledelsesniveauet om det, der foregår. Ligeledes er det fortsat en udfordring at få borgeren direkte inddraget i vurderinger og beslutninger.

Der vedlægges en artikel af Annemette Digmann og Mads Ole Dall.

Hvilke udfordringer har det midtjyske sundhedsvæsen i forhold til uddannelse? Og hvordan håndteres de?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som vil være dagsordensættende for temadrøftelsen om uddannelse på sundhedsområdet.

Formålet med drøftelsen er:

• at få fælles indsigt og ståsted, i forhold til hvilke udfordringer sundhedsvæsenet i det midtjyske har i forhold til uddannelse, og hvordan de håndteres
• at kommuner og region efter drøftelsen har udviklet to-tre fælles pejlemærker for, hvad de to sektorer bør arbejde sammen om på uddannelsesområdet, og som kan indgå i samarbejdet med uddannelsessektoren.

Resultatet af drøftelsen vil blive videreformidlet til relevante administrative fora på uddannelsesområdet. I drøftelsen deltager således også repræsentanter fra Styregruppen på Uddannelsesområdet i regi af KKR Midtjylland. Temadrøftelsen faciliteres af afdelingschef Ditte Hughes, Koncern HR, Region Midtjylland og vil være en blanding af oplæg og drøftelser i mindre grupper og plenum.

Drøftelsen indledes med en række korte oplæg, hvor forskellige perspektiver på udviklingen i sundhedsvæsenet og behovet for uddannelse præsenteres.

Forberedelse

Alle i Sundhedsstyregruppen opfordres til før drøftelsen at undersøge i egen organisation, hvilke bud på strategiske pejlemærker, som kommuner og Region Midtjylland kan sætte i fællesskab for uddannelsesområdet.

Oplæg v. Hosea Dutschke, Inge Pia Christensen og Aase Lydiksen er vedlagt.

Der var enighed om, at kommunerne og regionen har en fælles arbejdsgiverrolle i f.t. de sundhedsfaglige uddannelser, bl.a. i relation til at få det rette antal medarbejdere med de rette kompetencer.

Med afsæt i gruppedrøftelser pegede Sundhedsstyregrupppen på nedenstående pejlemærker, som centrale i det videre samarbejde med uddannelserne:

·         På borgerens præmisser

·         Tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrum

·         Lighed i livet (lighed i sundhed) - differentieret tilgang og populationstilgang.

Herudover blev der peget på, at et fælles arbejdsgiverperspektiv kan tage afsæt i:

·         rekruttering/arbejdsstyrken – hvilken arbejdsstyrke er der brug for til at løse sundhedsopgaverne?

·         dimensionering

·         geografiske hensyn

Det blev aftalt, at samarbejdet om uddannelse fremover koordineres på sekretariatsniveau i hhv. KKR Midtjylland og regionen.

Det gælder bl.a. koordineringen af samarbejdet omkring revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i foråret 2016.

Sagsfremstilling

I Sundhedsaftalen 2015-2018 indgår, at der skal udvikles et differentieringsredskab til vurdering af niveau for samarbejde omkring konkrete borgere. Sundhedsaftalens vision om mere lighed i sundhed betyder, at hvis borgerne skal have samme udbytte af sundhedsvæsenets ydelser, er det nødvendigt at behandle borgerne forskelligt. Det skal ske ud fra en tænkning om, at ”de der kan selv - skal selv” og at ”de, der er mest sårbare/socialt udsatte, skal have mere hjælp" for at sikre, at de får de sundhedstilbud og kommunale indsatser, der er relevante for dem. Desuden skal modellen medvirke til at sikre en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

Til udarbejdelse af modellen er der nedsat en arbejdsgruppe med faglige ledere fra alle tre sektorer. Arbejdsgruppens første udkast til en model blev drøftet på Sundhedsstyregruppens møde den 17. august. Tilbagemeldingen fra Sundhedsstyregruppen var, at udkastet var for omfangsrigt i form og ambitionsniveau. Som opfølgning herpå har arbejdsgruppen afholdt et forventningsafklarende møde med repræsentanter fra Sundhedsstyregruppen. På baggrund heraf fik arbejdsgruppen til opgave at udarbejde udkast til differentieringsmodel (se bilag) samt forslag til videre proces til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.

Arbejdet har hidtil været forankret direkte under Sundhedsstyregruppen, men det foreslås, at det videre arbejde forankres under Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering.

Differentieringsmodellen

Vedlagte udkast til differentieringsmodel bygger på en vurdering af borgerens belastningsbalance, hvor en helhedsbetragtning af borgerens udfordringer og ressourcer til at håndtere disse afvejes. Det skal ske pba. en faglig vægtning af en række faktorer som sværhedsgrad af sygdom(me), sociale problematikker, grad af støttende netværk, samarbejde om egen sygdom, funktionsniveau samt sygdomserkendelse og –forståelse. Ud fra disse faktorer vurderes borgerens mulighed for mestring af egen sundhed og på baggrund heraf vurderes grad af samarbejde mellem parterne. Uanset på hvilket niveau borgeren har brug for hjælp, er det vigtigt altid at inddrage borgeren i samarbejdet i det omfang, som det er muligt. 

Modellen kan ikke stå alene, men den er et supplement til andre gældende aftaler omkring det tværsektorielle samarbejde (fx samarbejdsaftaler).

Modellen er et dialogredskab med anbefalinger til samarbejde, og det konkrete samarbejdsniveau aftales videre mellem parterne. Modellen kan ikke anvendes til at angive konkrete ydelser hos andre parter.  

Arbejdsgruppen vurderer, at modellen med fordel kan suppleres af:

• en liste med udfoldning af de faktorer, som ligger til grund for den faglige vurdering af borgerens belastningsbalance
• en række cases som støtte for den konkrete anvendelse af modellen (fx karakteristika for en borger med KOL på niveau 3).

Dette tænkes udfoldet ifm. en workshop medio marts.

Den videre proces

Arbejdsgruppen anbefaler:

• at udkast til differentieringsmodel kvalificeres i en workshop medio marts med fagfolk, der afprøver modellen
• på baggrund af workshoppen laver arbejdsgruppen evt. tilretninger og udvælger forslag til områder for prøvehandling
• tilrettet udkast til differentieringsmodel samt forslag til områder for prøvehandling forelægges Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering til godkendelse i maj 2016
• iværksættelse af prøvehandling på 1-2 områder (fx KOL-patienter, geriatriske patienter) 3. kvartal 2016.

Sundhedsstyregruppen drøftede, at det er en svær opgave, den har stillet arbejdsgruppen og udtrykte bekymring for, hvor omfattende det vil være at implementere redskabet (herunder konkretisering til enkelte områder). Derudover drøftedes behovet for, at der koordineres med kommende nationale initiativer, der også inkluderer elementer af stratificering/differentiering (fx ift. KOL). På den baggrund besluttede Sundhedsstyregruppen, at det videre arbejde med en differentieringsmodel sættes i bero. Sundhedsstyregruppen støtter, hvis der på klyngeniveau er ønsker om at arbejde videre med og afprøve modellen ift. konkrete målgrupper.

• Differentieringsmodel udkast til SSG 010216

Regeringen, Danske Regioner og KL har i forbindelse med økonomiaftalerne for 2016 besluttet at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019.

Udbredelsen forankres lokalt i fem landsdelsprogrammer med deltagelse af henholdsvis region og kommuner, der med ophæng i sundhedsaftalerne har ansvaret for at sikre fremdrift i den lokale implementering af telemedicin til borgere med KOL. Almen praksis ønskes inddraget som partner i udvikling og udbredelse af landsdelsprogrammet allerede fra begyndelsen.

Herudover etableres en national tværoffentlig porteføljestyregruppe, som blandt andet følger fremdriften i landsdelsprogrammerne. Porteføljestyregruppen er bemandet med repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen samt to repræsentanter fra hvert landsdelsprogram (én regional og én kommunal repræsentant). Region Midtjylland repræsenteres ved koncerndirektør Christian Boel og direktør Anders Kjærulff, Holstebro kommune.

Det første møde i porteføljestyregruppen afholdes den 12. februar 2016. Det forventes, at porteføljestyregruppen mødes 4-6 gange årligt.

For at sikre kontinuitet og sammenhæng anbefales det fra Danske Regioner og KL, at de regionale og kommunale repræsentanter i porteføljestyregruppen, samtidig udgør formandskabet for de lokale landsdelsprogrammer.

På den baggrund anmodes Sundhedsstyregruppen om at godkende, at der nedsættes en fælles regional/kommunal programstyregruppe for udarbejdelse og implementering af landsdelsprogrammet i den midtjyske region.

Regional/kommunal programstyregruppe

Det foreslås, at den regionale/kommunale programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen, sammensættes af følgende repræsentanter: 

·        Koncerndirektør Christian Boel og direktør Anders Kjærulff, Holstebro kommune, der varetager et delt formandskab for programstyregruppen

·        2 medlemmer, som repræsenterer hospitaler

·        2 medlemmer, som repræsenterer kommunerne

·        1 medlem som repræsentant for almen praksis udpeget af PLO

·        1 medlem fra hhv. den regionale og kommunale administration

·        1 medlem udpeget af Danmarks Lungeforening, som repræsentant for patientforeningen.

Opgaver og ansvar

Den fælles regionale/kommunale styregruppe får det overordnede ansvar for udarbejdelse og implementering af landsdelsprogrammet i den midtjyske region. Hertil hører, at telemedicinsk hjemmemonitorering forankres i organisationerne i form af nye samarbejdsaftaler, processer, instrukser og arbejdsgange.

Styregruppen primære opgaver vil være at:

·        Sikre udarbejdelse og godkendelse af landsdelsprogrammet og den følgende implementeringsproces i Region Midtjylland (hospitaler, kommuner og almen praksis)

·        Sikre at projektet gennemføres i henhold til den godkendte nationale business case og at de økonomiske rammer i landsdelsprogrammet overholdes

·        Behandle principielle spørgsmål vedr. sundhedsfagligt indhold, økonomi, IT og implementering

·        Behandle/godkende større afvigelser i projektet

·        Godkende evaluerings- og forskningsdesign

·        Sikre opbakning og deltagelse på alle niveauer hos de involverede aktører

I afklaringsfasen vil der være brug for, at Styregruppen eksplicit forholder sig til:

·  Udarbejdelse af fordelingsnøgle mellem Sundhedsaftalens parter på baggrund af omkostningsniveau og gevinstpotentiale. Desuden skal der fremsættes forslag forslag til budget og finasiering for landelsprogrammet.

·        Fastlæggelse af inklusionskriterier i forhold til målgruppen: borgere med KOL

·        Kortlægning af igangværende telemedicinske indsatser i behandlingen af KOL i Region Midtjylland og kommuner, samt opsamling af erfaringer (igangværende)

·        Fastlæggelse af endelig tidsplan for implementering af landsdelsprogrammet.

Desuden skal det fastlægges hvordan programstyregruppens arbejde konkret skal understøttes i perioden.

Forventet mødeaktivitet

Programstyregruppen forventes at mødes kvartalsvist i hele perioden 2016-2019. Der fastlægges en mødeplan for styregruppen, når denne er nedsat.

Indstillingen godkendt.

I forlængelse af en ny bekendtgørelse på træningsområdet fremlægges en milepælsplan for udmøntning af bekendtgørelsen samt indsatser i regi af sundhedsaftalen på træningsområdet.

”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus” (herefter ”bekendtgørelsen”) trådte i kraft den 1. januar 2015. Det er centralt for borgeren, at der i forbindelse med genoptræning er et godt samarbejde mellem hospital og kommune. Der er derfor behov for koordinering på tværs af region og kommuner i forbindelse med implementeringen af bekendtgørelsen.

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede på møde den 4. juni 2015 udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter ved implementeringen af sundhedsaftalens indsatser på området for genoptræning og rehabilitering. Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at udvalget forelægges:

• En status for implementeringen af den nye bekendtgørelse på kommune-/hospitalsniveau
• Implementeringsplan for indsatserne på området i sundhedsaftalen herunder for den nye bekendtgørelse

Bekendtgørelsen indeholder en række nye elementer. De væsentligste nye elementer er:

Kommunerne og hospitalerne arbejder på at implementere bekendtgørelsen, og der er iværksat forskellige tiltag. Hovedvægten er ind til videre lagt på at implementere genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau og kommunernes stratificering af den almene genoptræning på basalt og avanceret niveau. En udfordring i forbindelse med implementeringen er, at der mangler it understøttelse. MedCom er ved at udarbejde en ny elektronisk standard, som understøtter kravene i bekendtgørelsen. Den nye standard forventes klar til brug i Region Midtjylland i efteråret 2016.

Der lægges op til nedenstående milepæle for træningsområdet:

• Hvornår har hospitalerne implementeret udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau?
  1. oktober 2016.
  Det vil primært være neurorehabiliteringsenhederne i Hospitalsenheden Midt og Hospitalsenheden Vest, som skal udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har siden sommeren 2015 udarbejdet genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Hospitalsenheden Vest begynder at udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau primo 2016.

• Hvornår har kommunerne og hospitalerne implementeret den nye MedCom Standard, som skal bruges til genoptræningsplaner?
  Hospitalerne: 1. oktober 2016. Kommunerne: 1. oktober 2016.
  Der vil i første halvår 2016 blive udarbejdet en retningslinje, som beskriver, hvordan hospitalerne og kommunerne skal anvende MedCom Standarden.

• Hvornår har kommunerne og Region Midtjylland implementeret de nye arbejdsgange vedr. rehabilitering på specialiseret niveau?

31. december 2016.

Kommunerne oplyser, at de har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og er ved at implementere indsatsen. Opgaven ligger i at implementere Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje "Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade - en faglige retningslinje" og Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, som forventes at udkomme i marts 2016. De borgere, som skal have rehabilitering på specialiseret niveau, fik også tilbud før den nye bekendtgørelse trådte i kraft. Det nye er, at borgerne nu får tilbuddet via en genoptræningsplan og, at der stilles særlige krav til tilbuddene, herunder til kompetencerne. Implementeringen af rehabilitering på specialiseret niveau vil blive fulgt tæt. Sundhedskoordinationsudvalget vil blive præsenteret for en status ultimo 2016.

• Hvornår har kommunerne implementeret stratificeringen mellem almen genoptræning på basalt niveau og almen genoptræning på avanceret niveau?
  1. januar 2016.
  Kommunerne har udarbejdet et fælles værdidokument, som beskriver de overordnede kriterier, der lægges til grund for stratificeringen.

 En samlet oversigt over milepælsplanen er vedlagt.

 Der vedlægges et statusnotat for implementeringen af bekendtgørelsen på træningsområdet.

Indstillingen godkendt. Sundhedskoordinationsudvalget ønsker endvidere at følge kvaliteten på området på tværs af sektorer.

• Notat om genoptræning 190116
• Milepælsplan - træning 210116

I 2012 blev behandlingen af patienter med apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen) omlagt. I den forbindelse blev der etableret en tværsektoriel implementeringsgruppe, der har anbefalet, at der som et led i omlægning af apopleksiforløb udvælges få valide redskaber til at vurdere patientens funktionsvene, og som kan anvendes både på hospitalerne og i kommunerne. Brugen af fælles redskaber skal bidrage til, at patienter med apopleksi får en sammenhængende indsats på tværs af hospital og kommune.

Anbefalingen om fælles redskaber skal ses i lyset af, at et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har påvist, at der i Region Midtjylland langt fra er konsensus omkring hvilke redskaber, der anvendes – hverken blandt de regionale enheder eller i kommunerne.

På denne baggrund er der i et samarbejdet mellem Region Midtjylland og KOSU nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet anbefalinger til testredskaber inden for områderne kognition, gang og synkebesvær (dysfagi). Arbejdet er begrænset til diagnosen apopleksi, men anbefales til alle diagnoser i forløbsprogrammerne for erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppen er sammensat af fagpersoner fra hospitaler og kommuner med ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Merete Stubkjær Christensen som ledelsesansvarlig.  

Arbejdsgruppens anbefalinger af testredskaber blev behandlet på Hjerneskadesamrådet for Voksenområdet 27. oktober 2015. Hjerneskadesamrådet for voksenområdet anbefaler, at testredskaberne nu implementeres i kommunerne og regionen.

Anbefalingerne indebærer, at sektorerne forpligter sig til at bruge de samme redskaber på tværs af patientforløb. Det er derfor tidligere besluttet, at anbefalingerne også skal behandles i både DASSOS og i Sundhedsstyregruppen med det formål, at beslutte om testredskaberne skal implementeres i kommunerne og regionen. DASSOS behandler anbefalingerne på møde 25. januar 2016.

Arbejdsgruppens anbefalinger af testredskaber er beskrevet i vedlagte bilag.

Sundhedsstyregruppen drøftede hvorvidt det fælles redskab får aktivitetsmæssige og økonomiske konsekvenser. Temagruppen for Økonomi undersøger konsekvenserne og punktet behandles på det kommende møde i Sundhedsstyregruppen.

• Bilag til Fælles redskab til vurdering af funktionsevne hos patienter med apopleksi

PLO-M har ønsket en drøftelse af, hvorfor nogle kommuner ønsker at nedprioritere indsatsen i forhold til opfølgende hjemmebesøg. Baggrunden er, at der i Midtklyngen har været en drøftelse af, om ressourcerne til at implementere opfølgende hjemmebesøg ikke står mål med resultaterne. Samtidig er der gennem de seneste år igangsat en række nye initiativer med henblik på at forebygge genindlæggelser.

Spørgsmålet har været drøftet på et fælles møde blandt kommunerne (møde i Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe 24. november 2015), hvor der blandt andet blev peget på, at erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg er forskellige i de enkelte klynger. Kommunerne ønsker i forlængelse heraf, at der i den kommende evaluering af erfaringerne med nye tiltag/organiseringsformer i forbindelse med opfølgende hjemmebesøg i Vest-klyngen også inddrages perspektiver i forhold til de muligheder og barrierer, der kan være for succesfuld implementering af de opfølgende hjemmebesøg, samt hvordan arbejdet med at forebygge genindlæggelser generelt har udviklet sig siden ordningen med de opfølgende hjemmebesøg blev sat i værk.

Sundhedsstyregruppen drøftede kort den udfordring, der ligger i, at opfølgende hjemmebesøg visse steder overhales af andre indsatser, og at aktiviteten for de opfølgende hjemmebesøg derfor er forholdsvis lav. Det blev aftalt, at Sundhedsstyregruppen drøfter temaet i forlængelse af den kommende evaluering.

Jette Dam-Hansen efterspurgte en oversigt over mødedeltagere i referatet, og efterspurgte ligeledes en justering af referatet af mødet d. 4. nov.

En oversigt over mødedeltagerne indgår fremadrettet i referaterne. Referatet fra d. 4 nov. er ligeledes blevet opdateret.

Mødedeltagere:

Anders Kjærulff, Holstebro kommune (afbud)

Hosea Dutscke, Aarhus kommune

Kate Bøgh, Favrskov kommune

Kjeld Berthelsen, Struer kommune

Lars Kirkegaard, Skanderborg kommune (afbud)

Lasse Jacobsen, Viborg kommune

Leif Sønderup, Silkeborg kommune (afbud) i stedet Inge Bank

Steen Dall-Hansen, Hedensted kommune (afbud)

Søren Liner Christensen, Herning kommune

Jonna Holm Pedersen, KOSU

Mads Venø Jessen, KOSU

Sine Møller Sørensen, KOSU

Karsten Svendsen, PLO-M

Jette Dam-Hansen, PLO-M

Christian Boel, Region Midtjylland

Eva Sejersdal Knudsen, Region Midtjylland (afbud)

Gert Pilgaard Christensen, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, Region Midtjylland

Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland

Kjeld Martinussen, Region Midtjylland (afbud)

Marianne Jensen, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, Region Midtjylland

Tove Kristensen, Region Midtjylland

Vibeke Krøll, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Region Midtjylland

Se afbud ovenfor.