Mødedeltagere:

Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune (afbud)

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune (afbud)

Tina Dyrby Svanholm, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland (afbud)

Anne Cecilie Greve, specialkonsulent PLO-Midtjylland

Henning Weihrauch Voss, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland (afbud)

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland (afbud)

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland (afbud)

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, Kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Jens Bejer Damgaard, Susanne Lauth, Mette Ringtved, Mette Andreassen, Tina Ebler og Allan Høg Poulsen.

Mette Fjord Nielsen deltog for Brian Brøndum Møller.

Med henblik på at kunne følge op på målsætningerne for de enkelte indsatsområder i Sundhedsaftalen 2024-2027, er der i aftalen udpeget et antal målbare indikatorer. Vedlagt som bilag er en baselinemåling for de indikatorer, som der på nuværende tidspunkt er data på. Det foreslås, at Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamabrejdsudvalget præsenteres for en afrapportering på indikatorenre én gang årligt med det formål at følge op på, om vi bevæger os i den rigtige retning på de indsatsområder, der indgår i aftalen.

Indikatorerne i Sundhedsaftalen 2024-2027

I Sundhedsaftalen 2024-2027 er der fastsat fælles forpligtigende målsætninger med tilhørende indikatorer indenfor tre prioriterede indsatsområder:

• Psykiatri og trivsel
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling.

Indikatorerne i sundhedsaftalen er valgt med udgangspunkt i eksisterende tilgængelige data på de udpegede indsatsområder. Jf. sundhedsaftalen vil indikatorerne blive opdaterede i aftaleperioden, hvis der bliver nyere/bedre data tilgængelige.

Opfølgning på indikatorer i Sundhedsaftalen

Det foreslås, at der ligesom i sidste aftaleperiode etableres en systematisk opfølgning på indikatorerne i sundhedsaftalen, der præsenteres for Sundhedsstyregruppen og Sunhedssamabejdsudvalget én gang årligt.

Der lægges endvidere op til, at opfølgningen også indeholder data vedr. de indikatorer i de nationale mål for sundhedsvæsenet, der omhandler det tværsektorielle område. Dette set i lyset af, at de nationale mål udgør den overordnede ramme for aftalen.

Data vil blive præsenteres via tidsserier således, at aftaleparterne får mulighed for at spore, hvordan indikatorerne udvikler sig over tid samt identificere eventuelle mønstre og tendenser i målopfyldelsen. Dette med henblik på at kunne vurdere, om der evt. er behov for at tilpasse indsatserne for at nå i mål med at skabe vedvarende forbedringer.

Det skal bemærkes, at der for hvert indsatsområde i Sundhedsaftalen vil blive udarbejdet konkrete samarbejdsaftaler og indsatser, som der vil blive udarbejdet særskilte opfølgninger på.

Baselinemåling for indikatorerne i Sundhedsaftalen 2024-2027

Som afsæt for drøftelsen af opfølgning på indikatorerne i Sundhedsaftalen er der som bilag vedlagt en baselinemåling for de indikatorer, der for nuværende er opdaterede data på. Data er trukket fra hhv. Region Midtjyllands BI portal og Sundhedsdatastyrelsens dataportal 'Sundhedsdata på tværs'. Data vises ved hjælp af tidsserier og for de fleste indikatorer gælder, at der vises data for perioden 3. kvartal 2021 – 3. kvartal 2023 fordelt på måned/år.

Som det ses, er udviklingen på de fleste områder præget af tilfældige udsving, hvor der ikke ses tegn på, at der indenfor den periode, der måles på, er sket vedvarende forbedringer eller forværringer.

På nogle områder ser det imidlertid ud til, at udviklingen er gået den forkerte vej i seneste periode.

For indikatorene 'Ventetid til udredningsplan/udredning slut for børn og unge under 18 år' samt 'Gennemsnitligt antal dage til behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien' gælder således, at der er sket en vedvarende stigning i seneste periode. Ligeledes er der sket en vedvarende stigning i antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien.

Udviklingen i andelen af overholdte udredningsforløb for børn og unge under 18 år går også den forkerte vej, og der er således sket et vedvarende fald i målopfyldelsen på området. I september måned 2023 lå overholdelsen på 19,6 %.

Indstilling godkendt med ønske om, at følgende afklares:

• mulighed for at følge genindlæggelser ift. borgere med kroniske sygdomme
• afsøge indikator for mistrivsel, der ikke er koblet til udredning i psykiatrien
• mulighed for mere fokus på at fremme handling på baggrund af data.

• Indikatorer i sundhedsaftalen 2024-2027 - baselinemåling

Projekt Samblik KOL blev igangsat med henblik på at udvikle en generisk it-løsning, som anvender den fælles digitale infrastruktur i Danmark til at udstille et fælles og ensartet overblik over sygdomsspecifikke data og indsatser for patienter og sundhedspersonale på tværs af sektorer. Projektet blev sat på pause i november 2023 pga. manglende tilkendegivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om fortsat råderet over de afsatte nationale projektmidler. Der foreligger nu et skriftligt tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at bevillingen kan benyttes frem til 2025. Formandskabet for styregruppen for Samblik KOL foreslår, at projektledelsen ved genstart af projektet overdrages til Steno Diabetescenter Aarhus (SDCA). Herunder, at de tidligere aftalte ressourcer fra kommuner og region medfølger.

Formål med Samblik

Samblik skal levere et samlet overblik og grafisk fremstilling af de samlede indsatser og derved styrke en bedre koordinering af borgerens behandlingsforløb, bidrage til forståelse af patientens sygdomsbyrde samt bidrage til at styrke patientens egenmestring og kontrol. Formålet er desuden at styrke lighed i sundhed for borgere, der har svært ved selv at koordinere deres sygdomsforløb. Intentionen er, at Samblik på sigt skal overgå til en national løsning, der styres og driftes i et nationalt set up.

Status på Samblik KOL

Samblik KOL har været undervejs siden 2020 og er blevet forsinket og sat på pause af flere årsager bl.a. covid, manglende adgang til relevante personalegrupper og usikkerhed om finansiering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet blev genstartet i 2022, hvor Herning Kommune stillede en projektleder til rådighed, og der blev nedsat en styregruppe med delt formandskab (Poul Venø, Herning Kommune og Britta Ravn, Region Midtjylland). Udviklingsarbejdet blev igangsat primo 2023. Samtidig er der blevet arbejdet på at få bekræftet, om puljemidlerne på kr. 1.431.250 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Puljemidler til strategi for digital sundhed 2020) stadig er tilgængelige for projektet. Da det ikke har været muligt i 2023 at få en skriftlig tilkendegivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at projektet fortsat har råderet over tidligere tildelte midler, blev projektet sat på pause i november 2023.

Forslag om overdragelse af projektledelsen

Der foreligger nu et skriftligt tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at bevillingen kan benyttes frem til udgangen af 2024. Formandskabet for styregruppen for Samblik-KOL foreslår i den forbindelse, at projektledelsen ved genstart af projektet overdrages til SDCA.

SDCA har gennem flere år arbejdet med udvikling af Samblik med en velfungerende projektorganisering og et tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og andre relevante aktører. SDCA har udviklet Samblik-Diabetes og er påbegyndt udvikling af koncepter til Samblik-børn, samt Samblik-multisyg og forebyggelse. Der har undervejs i 2023 været et samarbejde mellem Herning Kommune og SDCA for at sikre videndeling og erfaringsudveksling ift. it-leverandør, juridisk model mv.

En overdragelse af projektledelsen til SDCA kan sikre en større sammenhæng til den udvikling og afprøvning af Samblik, der foregår i dette regi. At samle projektledelsen vil sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne samt størst mulig ensartethed og sammenhæng mellem de forskellige koncepter af Samblik, ligesom viden fra arbejdet med Samblik-Diabetes og Samblik-Mulitsyg og forebyggelse kan styrke udviklingen af Samblik-KOL.

Konkret vil overdragelsen sikre bl.a.:

• En genkendelig brugerflade på tværs af sygdoms-moduler i Samblik for sundhedsfaglige og patienter
• Det juridiske grundlag, der er udarbejdet ifm. Samblik-Diabetes storskala afprøvning kan genbruges til udvikling og afprøvning af Samblik-KOL
• Det er cost-effektivt at Samblik-KOL indbygges i Samblik-Multisyg og forebyggelse – både ift. udviklingsomkostninger, samt udgifter til afprøvning og drift
• Viden og erfaringer om praktiske/organisatoriske implementeringsbarrierer fra storskala-afprøvningen af Samblik-Diabetes kan tages med i implementering af Samblik-Multisyg og forebyggelse
• Optimere muligheden for at integrere data fra hjemmemonitorering på flere sygdomsområder (fx KOL, hjerte og diabetes)
• Løsning til behov, der er gældende på tværs af sygdomskategorier, udvikles kun én gang og skal ikke tilpasses efterfølgende.

I forbindelse med overdragelsen af projektledelsen til SDCA vil der skulle ske en overdragelse af de resterende midler i budgettet. Herunder den resterende kommunale andel til projektledelse og revision samt medarbejderressourcer til udvikling og pilotafprøvning (jf. afsnit om økonomi).

Endvidere skal der ved overdragelsen tages stilling til den fremadrettede organisering. SDCA foreslår ved en sammenlægning af Samblik projekterne, at der etableres en Følge/advisory-gruppe til Samblik-multisyg og forebyggelse med relevante repræsentanter fra Region Midtjylland, kommunerne og andre relevante interessenter/aktører.

Budget for 2024 og 2025

Region Midtjylland har bevilliget kr. 1.925.000 fra Sundhedsinnovationspuljen (kan benyttes i 2024-2025), og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bevilliget kr. 1.431.250 fra Puljemidler til strategi for digital sundhed 2020 (kan benyttes i 2024). Det samlede budget udgør således kr. 3.356.250 hvortil kommer en samlet egenfinansiering i form af medarbejderressourcer fra regionen på 262.500 kr. For kommunerne er der indregnet en samlet egenfinansiering på 613.750 kr. dels som timer til medarbejderressourcer til udvikling og pilotafprøvning dels som kr. 270.000 i betaling for projektledelse og revision. Kommunerne har brugt ca. kr. 150.000 til projektledelse leveret af Herning Kommune fra oktober 2022 til oktober 2023.

Tabel 1: Fordeling af egenfinansiering

Ved overdragelse af projektledelse fra Herning Kommune til SDCA skal region og kommuner fortsat bidrage til projektet med egenfinansiering i kraft af medarbejderressourcer til udvikling og pilotafprøvning. Kommuner og region skal ligeledes overdrage beløb svarende til egenfinansiering i kr. til SDCA for deres varetagelse af projektledelse mm. Udgifterne vil fordele sig over to år, hvor de fleste udgifter i 2024 vil være i forbindelse med udvikling og udgifterne i 2025 vil hovedsaligt være til afprøvning af løsningen.

Ved godkendelse af overdragelse af projektledelsen fra Herning Kommune til SDCA medfølger de tidligere aftalte ressourcer fra kommuner og region til projektledelse, udvikling og afprøvning:

• Kommunerne betaler restbeløb til projektledelse på 100.000 + 20.000 kr. til revision for perioden 2024-2025 til SDCA
• Regionen betaler restbeløb til projektudgifter på 53.750 kr. for perioden 2024-2025 til SDCA
• Kommunerne stiller medarbejderressourcer svarende til samlet 550 timer til rådighed for udvikling (primært 2024) og afprøvning (primært 2025)
• Regionen stiller medarbejderressourcer svarende til samlet 420 timer til rådighed for udvikling (primært 2024) og afprøvning (primært 2025)
• De bevilligede 1.925.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsinnovationspulje følger med projektet
• De bevilligede 1.431.250 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets strategi for digital sundhed 2020 følger ligeledes med projektet.

Sundhedsstyregruppen får en status på projektet 2. kvartal 2025 med henblik på afklaring af fremtidig drift.

Baggrund

Sundhedsstyregruppen godkendte 6. september 2017 det sundhedsfaglige indhold til Telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL, herunder at individuelle digitale forløbsplaner (nu Samblik) skulle realiseres, hvis der kunne findes ekstern finansiering.

Beslutningen blev efterfølgende godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget 9. oktober 2017. Endelig blev det 23. maj 2018 i Sundhedsstyregruppen besluttet, at der skulle sikres sammenhæng med udvikling af Samblik (de individuelle digitale forløbsplaner) og både programmet for Et samlet patientoverblik og Digitale forløbsplaner i almen praksis.

Indstilling godkendt.

Der er behov for at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere i høreapparatbehandling i Region Midtjylland. Sundhedsstyregruppen har derfor nedsat en tværsektoriel koordineringsgruppe på høreområdet for en toårig periode. Koordineringsgruppen skal understøtte og styrke det tværsektorielle samarbejde på høreområdet i Midtjylland og derigennem bidrage til gode og sammenhængende forløb for borgerne. Sundhedsstyregruppen får en status på koordineringsgruppens arbejde og anbefales at godkende en midlertidig forlængelse af koordineringsgruppen med henblik på at færdiggøre gruppens arbejde.

Status for koordineringsgruppens arbejde

Koordineringsgruppen for tværsektorielt samarbejde på høreområdet blev nedsat af Sundhedsstyregruppen i februar 2022. Opdraget for gruppen er at arbejde med tre tværsektorielle løsningsforslag på høreområdet. Disse er præsenteret sammen med en kort status i nedenstående tabel.

Forlængelse af koordineringsgruppen

Status på koordineringsgruppens arbejde viser, at koordineringsgruppen ikke er i mål med udarbejdelsen af snitfladekataloget på høreområdet i Midtjylland for voksne. Derudover har gruppen ikke undersøgt behovet og mulighederne for en digital platform til navigation på høreområdet. Derfor anbefales Sundhedsstyregruppen at forlænge koordineringsgruppen med henblik på, at gruppen færdiggør opgaverne som skitseret i kommissoriet.

Såfremt koordineringsgruppen forlænges, vil den være pauseret, til der foreligger en afklaring af den fremadrettede varetagelse af service- og justeringsopgaven. Herefter vil gruppens arbejde blive genoptaget med henblik på færdiggørelse af snitfladekataloget samt udarbejdelse af anbefalinger til Sundhedskoordinationsudvalget i forhold til en digital platform. Det indstilles, at koordineringsgruppen for nuværende forlænges til medio 2025, hvorefter der kan tages stilling til, om der er behov for yderligere at forlænge perioden.

Indstilling godkendt.

Der er udarbejdet kommissorium for arbejdet med opdatering af Forløbsprogram for hjertesygdom. Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte 1. december 2023, at forløbsprogrammet opdateres på tre konkrete områder, fordi der siden forløbsprogrammets vedtagelse er sket en betydelig faglig og organisatorisk udvikling.

Arbejdsgruppen skal i opdateringen forholde sig til mulighed for at accelerere forløb for lav-risikopatienter, reducere andel patienter med behov for funktionstest inden opstart af fysisk genoptræning samt mere fokus på rygestop.

Vedlagte kommissorium for arbejdet beskriver sammensætning af arbejdsgruppe, arbejdsgruppens opgave og tids- og procesplan for opdatering af forløbsprogrammet. Der lægges op til en afgrænset proces med 2-3 møder og en faglig høring samt godkendelse. Der lægges op til et dobbelt regionalt-kommunalt formandskab samt deltagelse af fysioterapeuter og enkelte andre med tilknytning til hjerterehabilitering.

Arbejdsgruppen skal i revisionen forholde sig til mulighed for:

• At accelerere forløb, hvor udvalgte lav-risikopatienter, efter en lægefaglig risikovurdering og jf. behandlingsvejledningen, kan starte på fysisk træning i lokalt sundhedscenter 1-2 uger efter udskrivelsen - også selvom indledende samtale i hospitalsregi ikke har fundet sted endnu.
• At antallet af patienter, der inden opstart af fysisk genoptræning skal have lavet en funktionstest, kan reduceres væsentligt. Det vil betyde, at den enkelte hospitalsafdeling skal lave væsentlig færre funktionstests, og tiden fra udskrivelse til opstart for borgeren i lokalt sundhedscenter vil blive reduceret væsentligt.
• Mere fokus på rygestop.

Afgrænsning

Opgaven er afgrænset til opdatering på de tre udvalgte områder.

Områderne stammer fra en anbefaling fra et regionalt kardiologisk rejsehold i 2023. Rejseholdet foreslog derudover, at der kan arbejdes med differentierede hjerterehabiliteringsforløb (protokollerede forløb til læring og yderligere forbedring af forløbsprogrammet i fremtiden), telerehabilitering og at der etableres en fast praksis for, at fagpersonerne, der i de respektive klynger arbejder med den tværsektorielle hjerterehabilitering, mødes fysisk to gange årligt for sammen at gennemføre dataunderstøttet kvalitetsudvikling med afsæt i data fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD). Dette kan der evt. arbejdes med lokalt sideløbende med opdatering af forløbsprogrammet, men det indgår ikke i arbejdsgruppens opgave.

Sundhedsstyrelsen udgav februar 2018 'Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom'. Disse lægger sig i væsentligt omfang op ad den midtjyske model for hjerterehabilitering beskrevet i det eksisterende forløbsprogram. Sundhedsstyrelsens anbefalinger inkluderer dog patienter med atrieflimren/-flagren, som ikke er inkluderet i det midtjyske forløbsprogram for hjerterehabilitering. Det indgår ikke i arbejdsgruppens opgave at udvide målgruppen for hjerterehabilitering.

Baggrund

'Forløbsprogram for hjertesygdom' er en samarbejdsaftale under sundhedsaftalen og beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere med hjertesygdom på hospitaler, i kommuner og i almen praksis i Region Midtjylland. Det eksisterende Forløbsprogram for hjertesygdom er godkendt i regionsrådet og byrådene i 2016 og fuldt implementeret fra 1. januar 2017. Implementeringen inkluderede en flytning af den ikke-medicinske del af fase 2 hjerterehabilitering fra hospitaler til kommuner for størstedelen af målgruppen (patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklap-opererede).

Indstilling godkendt med bemærkning om, at kommissoriet udvides til også at omfatte en opdatering ift. gældende indikatorer i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)/Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) og Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Derudover skal arbejdsgruppen præcisere gruppen af udvalgte lavrisiko-patienter, og hvilken betydning det får for kommunerne, at de opstarter fysisk træning i kommunen, før indledende samtale i hospitalsregi har fundet sted.

• Kommissorium FPG hjerte 230124

Der skal tages stilling til, om det kun er region og kommune, der i forening kan være direkte ansøger til Folkesundhed i Midten. Ændringen skal bl.a. tydeliggøre, at der ønskes en reel tværsektoriel konstruktion i ansøgningerne til gavn for både kommuner og region. Derudover ønskes tydeliggjort, at projektdeltagere fra praksissektoren er velkomne som deltagere i de tværsektorielle projekter.

Hvem kan søge i Folkesundhed i Midten

Samarbejdskonstruktionen 'Folkesundhed i Midten' har til formål at sikre, at forsknings- og udviklingsarbejde mellem de deltagende kommuner og Region Midtjylland understøttes. Dette fremgår også af opslag til Folkesundhed i Midten. Hidtil har ansøgere kunne vælge mellem et tværsektorielt samarbejde og ledelsesgodkendelse fra to ud af tre følgende parter: Region Midtjylland, kommune og almen praksis. Dermed er et projekt ikke nødvendigvis relevant for begge parter i samarbejdskonstruktionen region/kommuner. Dette ønskes skærpet, så det fremadrettet kun er region og kommune, der i forening kan være direkte ansøger af fonden og dermed ledelsesgodkendere. Ændringen skal bl.a. tydeliggøre, at der ønskes en reel tværsektoriel konstruktion i ansøgningerne til gavn for både kommuner og region.

Formandskabet for Folkesundhed i Midten indstiller derfor til Sundhedsstyregruppen, at projekter altid skal forankres i både kommune(r) og region, og at det kun kan være disse, der i forening kan være ledelsesgodkendere af de enkelte projekter.

Begrebsafklaring

Prioriteringsudvalget for Folkesundhed i Midten har drøftet, om linjen for anvendelse af begrebet 'almen praksis' var tydelig nok. Indtil flere ansøgere har fortolket begrebet, så det ud over lægehuse også dækkede over fx Forskningsenheden for Almen Praksis, Almen Medicin m.fl., hvilket rækker ud over det tiltænkte. Det vil altid være en kvalitet, om almen praksis/praktiserende læger deltager i projekterne, da Folkesundhed i Midten prioriterer samskabende projekter med flere deltagere. Dog ønsker Formandskabet begrebet 'almen praksis' ændret til 'praksissektor' i opslaget for dermed at tydeliggøre, at det ikke kun er praktiserende læger, der ønskes som projektdeltagere, men at også fx fysioterapeuter er velkomne som deltagere i de tværsektorielle projekter.

Ved Sundhedsstyrelsens godkendelse af ovenstående indstilling vil opslaget blive ændret fra 2024.

Sundhedsstyregruppen beslutter på det nuværende grundlag ikke at følge indstillingen og fastholder nuværende praksis. Såfremt formandskabet for Folkesundhed i Midten ønsker det, kan der på et kommende møde i Sundhedsstyregruppen ske fornyet behandling. Det vil da være væsentligt med en uddybning af grundlaget for og konsekvensen af en ændring, samt oversigt over hvilke projekter der har fået tildelt midler efter den gældende ordning.

Status på dækningsgrad for fasttilknyttede læger på plejehjem pr. 1. januar 2024 viser, at der generelt er en høj dækningsgrad i de midtjyske kommuner. Der er dog problemer i Lemvig, Struer og til dels Randers Kommune med at rekruttere læger til ordningen. Det er de samme kommuner, der havde problemer med rekruttering sidste år, idet der dog er sket forbedringer i Randers Kommune. Kommunerne efterspørger hjælp til at komme videre i bestræbelserne på at få fasttilknyttede læger på deres plejehjem, og Sundhedsstyregruppen bedes derfor drøfte, hvordan man kan afhjælpe udfordringerne i de omtalte kommuner.

Årlig status på fasttilknyttede læger på plejehjem

Fast tilknyttede læger på plejehjem er en del af overenskomsten for praktiserende læger med en ambition om, at alle plejehjem så vidt muligt skal have en fast læge tilknyttet, og at dækningsgraden ved udgangen af 2023 skal være over 80 %. For at følge de aftalte mål for dækningsgraden skal kommunerne hvert år udarbejde en opgørelse over antal plejehjem med fasttilknyttede læger vs. antal plejehjem uden.

Opgørelse pr. 1. januar 2024 for de 19 midtjyske kommuner viser, at dækningsgraden er 90,6 % (opgjort for i alt 255 plejehjem) og 91,4 %, hvis der fjernes to plejehjem, hvor kommunerne angiver, at der ikke er ønske om at have en fast tilknyttet læge. Opgørelsen viser samtidig, at der er tre kommuner med en lavere dækningsgrad end de øvrige kommuner (markeret med gråt). To af kommunerne har ingen plejehjemslæger (Struer og Lemvig Kommune), mens den tredje kommune ligger under en dækningsgrad på 80 % (Randers Kommune).

Til sammenligning var dækningsgraden for plejehjemslæger i januar 2023 86,9 % (opgjort for i alt 252 plejehjem) og 87,6 % uden de to plejehjem, som ikke ønsker en fast tilknyttet læge. Der er således blevet en bedre dækning ift. plejehjemslæger inden for det seneste år, men der er fortsat tre kommuner med udfordringer, idet der dog er sket en forbedring i Randers Kommune (en stigning fra 50% til 73,4%). Kommunerne ønsker fortsat hjælp til at komme videre i bestræbelserne på at få fasttilknyttede læger på deres plejehjem.

*) Skanderborg Kommune oplyser, at de har ét plejehjem for borgere med psykiatriske diagnoser og/eller misbrug samt evt. andre kognitive udfordringer, hvor de ikke ønsker at benytte ordningen vedr. fasttilknyttede læger, da borgerne er meget knyttede til egen læge. Fjernes dette plejehjem fra Skanderborg Kommunes opgørelse, er der 100% dækning i kommunen.

**) Lemvig Kommune har tidligere efterspurgt hjælp til at få fasttilknyttede læger til kommunens plejehjem, da det ikke er lykkedes via det Kommunal Lægelige Udvalg (KLU). Kommunen rettede i januar 2021 henvendelse til Praksisplanudvalget, og der blev efterfølgende afholdt møde med PLO-M, Region Midtjylland og kommunen vedr. muligheder for bl.a. at lave kombinationsstillinger på tværs af region, kommune og PLO-praksis, men dette har foreløbigt ikke afstedkommet ansættelse af plejehjemslæger.

***) Struer Kommune oplyser, at det fortsat ikke er lykkedes at finde plejehjemslæger trods opmærksomhed og flere drøftelser i KLU. Kommunens praksiskonsulent har afholdt undervisning én gang for sygeplejerskerne på kommunens plejecentre. Det er besluttet, at undervisningen skal afholdes to gange årligt. Kommunen vurderer dog, at dette ikke kompenserer for den løbende undervisning, rådgivning og sparring, der er lagt op til med ydelsen.

****) Der er ét plejehjem på Samsø, som dækkes af to læger, som også underviser og rådgiver ved behov. De betragtes som fast tilknyttede, men er ikke ansat som plejehjemslæger.

Nationalt fokus på udbredelse af ordningen med faste plejehjemslæger

I Regeringen og Danske Regioners ‘Aftale om akutplan for sygehusvæsenet’ den 23. februar 2023 er anført, at regionerne vil arbejde for at udbrede ordningen med fasttilknyttede læger til plejehjem, og i forhold til lægedækningstruede områder kan se nærmere på, hvilke redskaber der vil kunne bidrage til at udbrede ordningen i disse områder.

Regionen indleder dialog med regionsklinikken i Lemvig med henblik på at afsøge mulighed for løsning i Lemvig.

Randers Kommune fortsætter dialog med KLU i Randers.

PLO-Midtjylland fortsætter dialog med KLU i Struer.

På mødet orienterer regionen mundtligt om status i sagen om udlevering af kompressionsstrømper.

Kommunerne i Region Midtjylland efterspørger en løsning på problematikken med udlevering af kompressionsstrømper, efter Ankestyrelsen kom med en principmeddelelse herom. Regionen har ikke hjemmel til at udlevere kompressionsstrømper som behandlingsredskaber, når patienterne er afsluttet på hospitalerne.

Region Midtjylland henviser til, at problematikken skal håndteres nationalt. Sundhedssamarbejdsudvalget i Midtjylland, Sundhedssamarbejdsudvalget i Hovedstaden og Danske Regioner har sendt henvendelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet ang. Ankestyrelsens principmeddelelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at de arbejder på et svar.

Sagen drøftes på næste møde i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse sker ud fra en værdibaseret samarbejdsaftale med seks principper, der har til formål at sikre gode og sammenhængende patientforløb. I en tid hvor alle sektorer er presset, og patientforløbene accelererer og bliver mere komplekse, kan det være særligt vanskeligt at arbejde værdibaseret. Det er derfor en vedvarende opgave at sikre, at alle parter på alle niveauer har indsigt i og viden om, hvordan forskellige vilkår, rammer og arbejdsgange spiller sammen ved en indlæggelse og en udskrivelse. Dette er især vigtigt, når der er løbende udskiftninger blandt personalet i vores organisationer. Derfor laves der årligt en status på samarbejdet blandt parterne.

Sundhedsstyregruppen orienteres om, at der generelt er et godt samarbejde om den gode indlæggelse og udskrivelse i alle klynger. Der opleves fortsat udfordringer på nogle områder, og det fremgår af tilbagemeldingerne, at klyngerne har stor opmærksomhed på at håndtere udfordringerne lokalt bl.a. ved, at der løbende igangsættes nye initiativer og prøvehandlinger i de enkelte klynger. Vurderingen er derfor, at status ikke giver anledning til at igangsætte nye initiativer centralt, men at arbejdet fortsat følges med en årlig status.

Indsamling af input til status

Klyngerne indhentede i november/december alle relevante parters input til samarbejdet, hvorefter klyngesekretariaterne har lavet en opsamling for egen klynge på baggrund af de samlede input. De samlede tilbagemeldinger fra klyngerne kan læses på: https://www.sektorovergang.rm.dk/kommunikation/. Klyngerne opfordres til at orientere sig i materialet med henblik på inspiration.

Som ramme for input til status er der stillet tre spørgsmål til klyngerne:

1. Hvordan opleves samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse?
2. Hvilke gode erfaringer og tiltag vil I gerne dele med andre?
3. Opleves der at være særlige udfordringer med samarbejdet?

• Hvis ja, hvilke?
• Hvordan er eventuelle udfordringer blevet løst/adresseret?

Tilbagemelding fra klyngerne

Klyngerne svarer samstemmende, at samarbejdet om den gode indlæggelse generelt opleves som godt og konstruktivt med god dialog og fleksibilitet på tværs. Dog er der fortsat udfordringer på flere parametre bl.a. i forståelsen af ´fælles forberedelsestid' og i kvaliteten af dokumentation.

Tiltag, som opleves at understøtte den gode indlæggelse og udskrivelse, er bl.a.:

• Samarbejde med kommunale udskrivningskoordinatorer, der er tilstede på hospitalet ved behov
• Virtuelle udskrivningskonferencer
• Indsatser der øger kendskabet til hinanden på tværs af sektorer fx fælles skolebænk, tværsektorielle audits, faglige netværk samt udveksling/gensidige besøg
• Udvikling af tværsektorielt e-læringsprogram med fokus på at skabe bedre forståelse for hinandens vilkår og kontekster ved indlæggelse og udskrivelse
• Forskellige prøvehandlinger såsom:
  • Axon-projektet med datadeling
  • Aftalekort som kan udleveres til patienten
  • Kommunalt satellitdepot for gængse hjælpemidler, som kan udleveres med det samme ved udskrivelser

Der er fortsat plads til forbedringer i begge sektorer, f.eks. nævnes:

• Bedre kvalitet i dokumentationen i den elektroniske kommunikation bl.a. i forhold til:
  • Opdatering af indlæggelsesrapporter
  • Realistiske oplysninger i plejeforløbsplanen
  • Opdateret FMK
• Forståelsen og tolkningen af fælles forberedelsestid er vanskelig at omsætte i praksis, blandt andet på grund af de ofte meget komplekse forløb som kalder på individuel håndtering
• Fra kommunal side opleves et større pres ift. udskrivelser og hjemtagelse af borgere, fordi udskrivelser generelt sker tidligere og med kortere varsel, hvilket resulterer i en oplevelse af ingen eller begrænset fælles forberedelsestid
• Det er en udfordring, at mange borgere udskrives om eftermiddagen, fordi bemandingen er reduceret i aftenvagt.

Der er en bred anerkendelse af, at den gode indlæggelse er en forudsætning for den gode udskrivelse. Konkret opleves det, at når indlæggelsesrapporterne opdateres manuelt med nødvendige og relevante oplysninger, så stiger kvaliteten af udskrivelsesrapporter og plejeforløbsplaner tilsvarende. Arbejdet med at højne kvaliteten i den elektroniske kommunikation er et fokusområde i alle klynger.

Næste status

I januar 2023 blev Sundhedsstyregruppen forelagt status på implementering af Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse. Det blev besluttet, at der fremadrettet skal udarbejdes en årlig status til Sundhedsstyregruppen på arbejdet med den gode indlæggelse og udskrivelse. Samarbejdsaftalen udvides til at omfatte det psykiatriske område pr. 1. april 2024, og status vil derfor fra 2025 ligeledes have fokus på implementeringen af aftalen på det psykiatriske område.

Fra klyngerne er der opmærksomhed på sammenhængen mellem aftalen om 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar og den gode indlæggelse og udskrivelse. Forventningerne er, at 72 timers aftalen vil understøtte arbejdet med særligt den gode udskrivelse. De første erfaringer bekræfter dette. Til næste status vil der blive fulgt op på samspillet mellem arbejdet med den gode indlæggelse og udskrivelse og 72 timers aftalen.

Ingen bemærkninger til orienteringen.

Der er igangsat mange initiativer vedrørende børn og unge i psykisk mistrivsel. Med et ønske om at skabe overblik har Sundhedsstyregruppen på mødet 8. november 2023 bestilt et overblik over initiativerne. Det overblik er nu udarbejdet og vedlagt som bilag. Overblikket viser initiativer på tværs af nationale, regionale og lokale niveauer, som har til formål at skabe bedre vilkår for målgruppen og forebygge udvikling og forværring af mistrivsel.

Overblikket vil blive brugt i igangværende og kommende processer på området, med henblik på at understøtte muligheden for synergi på tværs af initiativer.

Materialet opdateres med trivselsalliancen.

• Overblik over initiativer - børn og unge i psykisk mistrivsel

18 ud af 19 kommuner har leveret informationer om de tilbud, som borgerne kan benytte uden visitation inden for psykiatri-/forsorg-/rusmiddel-området i deres kommuner. Data er blevet bearbejdet og lagt ind i løsningen. Det er planen, at data bliver tilgængelige for alle pr. 1. marts 2024. Inden data gives fri, er der en periode, hvor de ligger tilgængelige på et testmiljø, og det er muligt at teste og sikre, alt virker og vises som planlagt.

Kommunikation om udvidelsen

Det er ønsket, at løsningen bliver brugt så meget som muligt. Derfor planlægges generel kommunikation til relevante samarbejdspartnere. Derudover må alle gerne dele viden om, at det nu er muligt at se, hvilke ikke-visiterede tilbud de midtjyske kommuner har på psykiatri-/forsorg- og rusmiddelområdet. Det er ligeledes planen, at De nære behandlingstilbud bliver introduceret til Politiet i Region Midt, da de forventeligt vil være i kontakt med borgere, som kan have gavn af nogle af de tilbud, som vises i løsningen.

Formål

De nære behandlingstilbud er en digital løsning, hvis formål er at hjælpe praktiserende læger, vagtlæger og hospitaler med at finde kontaktoplysninger til kommunale akutteams samt at få overblik over mulige behandlingstilbud/ydelser i de enkelte kommuner i Region Midtjylland.

Finansiering af løsningen

Der er i december udsendt fakturaer med opkrævning til alle kommuner for udvikling og drift af løsningen.

Evaluering af løsningen

Det er fortsat planen, at brugen af løsningen evalueres, og der tages beslutning om dens videre eksistens medio 2025.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

Borgere på botilbud har øget forekomst af en række sygdomme, herunder uopdagede sygdomme, og kortere levealder. For at reducere uligheden i sundhed på botilbuddene indførtes med overenskomsten for almen praksis i 2022 en ny ydelse for sundhedstjek på botilbud. Sundhedstjekket involverer nye opgaver og et nyt samarbejde mellem botilbuddene og almen praksis, hvorfor aktiviteten løbende følges og søges understøttet. En status på aktiviteten for 2022-2023 viser, at der i alle kommuner i 2023 arbejdes med sundhedstjek på botilbud.

Aktivitet for sundhedstjek på botilbud i 2022 og 2023

Nedenstående oversigt over aktivitetsdata på kommune-niveau for 2022 og 2023 viser, at der i alle kommuner i 2023 foretages sundhedstjek på botilbud (botilbuddene kan både være kommunale og regionale). Da aktivitetsdataene ikke siger noget om potentialet for samtlige sundhedstjek i den enkelte kommune, er det på grundlag af de foreliggende data ikke muligt at vurdere, hvordan det mere specifikt går på botilbuddene i en kommune, herunder om der er botilbud, der ikke er kommet i gang med sundhedstjek.

Af data fremgår, at der overordnet er foretaget flere sundhedstjek i 2022 sammenlignet med 2023. Da sundhedstjek på botilbud anbefales foretaget hvert 2. år, kan der være kommuner, der har foretaget mange sundhedstjek i 2022, som af den grund har færre sundhedstjek i 2023. Lukning af botilbud kan også have betydning for antallet af sundhedstjek i en kommune fra et år til et andet.

Kort om Sundhedstjek på botilbud

Det er de kommunale medarbejdere på botilbuddene, der har ansvaret for at tage initiativ til et sundhedstjek og for at hjælpe borgerne med at lave en aftale med den praktiserende læge. Selve sundhedstjekket udføres på botilbuddet.

Der er i regi af en tværsektoriel arbejdsgruppe for sundhedstjek på botilbud udarbejdet materiale til at understøtte implementeringen af sundhedstjekket.

Af forhandlingsaftalen for almen praksis 2022 fremgår, at der ifølge Danmarks Statistik nationalt er ca. 25.000 personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på botilbud (s. 8). På den baggrund er målet, at der i overenskomstperioden 2022-2024 udføres ca. 25.000 sundhedstjek, mens der fra og med 2025 forventes at være ca. 16.000 sundhedstjek årligt.

I 2018 var der 6.195 borgere tilknyttet botilbud (§107 og §108) i Region Midtjylland svarende til 24 % af det samlede antal på landsplan (data er fra forskere på Syddansk Universitet, der følger Sundhedstjek på botilbud - de beror på analyser lavet på data fra Danmarks Statistik).

Opfølgende aktivitet – webinar

Der er planlagt to webinarer målrettet medarbejdere på botilbud om sundhedstjek i februar og marts 2024.

Aktiviteten monitoreres løbende med tilbagemelding til relevante parter i kommune, region og almen praksis.

Der var en kort drøftelse af, at data bør give anledning til drøftelse af mulige handlinger.

Den nationale Styregruppe for Lærings- og kvalitetsteams (LKT) besluttede i december 2021, at LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb skal igangsættes. En tværsektoriel og tværfaglig national ekspertgruppe har udarbejdet vedlagte projektbeskrivelse, som blev godkendt af styregruppen i december 2023.

Det formelle grundlag for at igangsætte LKT'et er dermed på plads, og der kan gøres klar til at nedsætte tværsektorielle forbedringsteams. Styregruppen har en ambition om, at der deltager et hospital og mindst én kommune i hver sundhedsklynge.

Proces for deltagelse i den midtjyske region

Den nationale projektledelse af LKT'et varetages i fællesskab fra kommunal- og regional side.

LKT'ets nationale projektledelse kontaktede i januar 2024 hver af de fem sundhedsklynger i den midtjyske region med forespørgsel om at dagsordensætte deltagelse i LKT'et.

Til Sundhedsstyregruppens møde den 13. maj 2024 vil der blive samlet op på, hvilke sundhedsklynger fra den midtjyske region, der vil deltage i LKT'et, hvorefter der kan gives en samlet tilbagemelding til den nationale projektledelse.

Det fremgår af materialet, at svarfristen er den 29. april 2024, men projektledelsen er blevet gjort opmærksom på, at vi først kan give en tilbagemelding efter mødet den 13. maj 2024.

Om LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb bygger på et lokalt, succesfuldt initiativ ’Kom Trygt Hjem’ og på erfaringerne fra det tidligere LKT Hoftenære Lårbensbrud fra 2018-2020. Et kerneelement i LKT’et er tidlig opsporing af komplikationer gennem et tæt og forpligtende samarbejde mellem hospitaler og kommuner, hvilket forudsætter, at der koordineret og i fællesskab arbejdes med forbedringer både i hospitalets og kommunens arbejdsgange og med forbedringer på tværs af organisationer.

Som nævnt ovenfor efterfølger LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb et tidligere LKT, hvor især hospitalerne tidligere har arbejdet med borgere med hoftenært lårbensbrud, og herudover har flere hospitaler og kommuner allerede ladet sig inspirere af ’Kom Trygt Hjem’ til at igangsætte lignende tiltag. LKT'et kan således understøtte implementeringen af 'Kom Trygt Hjem'.

Parallelt med ovenstående arbejde har KL’s Sundheds- og Ældreudvalg drøftet erfaringerne med ’Kom Trygt Hjem’, herunder at initiativet er et godt eksempel, som kan igangsættes i klyngerne, mens bestyrelsen for Danske Regioner har godkendt, at alle regioner opfordres til at arbejde for at udbrede ’Kom Trygt Hjem’ i samarbejde med kommunerne.

Ligeværdigt samarbejde

En nødvendig forudsætning for succesfuldt at kunne indgå i dette LKT er, at mindst et sygehus og mindst en kommune i en sundhedsklynge indgår i et forpligtigende samarbejde om det lokale forbedringsarbejde. Det er derfor indarbejdet i projektet, at beslutningen om deltagelse hviler på en fælles tværsektoriel prioritering og tilslutning respektivt i sundhedsklyngerne forud for nedsættelse af tværsektorielle forbedringsteams.

Der er nationalt fokus på, at der er et ligeværdigt samarbejde ved deltagelse i LKT'et. Ekspertgruppen anbefaler, at projektledelsen (administrativ) for hvert tværsektorielle forbedringsteams bør være delt og varetages i fællesskab af en repræsentant fra hospitalet og en repræsentant fra en kommune.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

• Projektbeskrivelse_LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb.

Det overordnede formål med LKT KOL er, at alle personer med KOL får den optimale behandling i forbindelse med udskrivelse.

Lærings- og Kvalitetsteam for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (LKT KOL) blev igangsat med et ledelses- og læringsseminar den 26.– 27. september 2022, og forløber i to år. Der er etableret fem tværsektorielle teams. To i Syddanmark samt ét i henholdsvis Nordjylland, Hovedstaden og på Sjælland. Den midtjyske region deltager ikke med et team i første omgang.

Resultatmålet er 'nedbringelse af genindlæggelser med 15%', og 'andelen der dør pga. akut forværring inden for 30 dage efter indlæggelse' er ulempeindikator. Hertil kommer en række procesmål inden for de forskellige sektorer inden for fire indsatser:

1. Fokuserede indsatser for særligt sårbare personer med KOL
2. Tryghedsskabende indsatser
3. Rehabiliterende indsatser og
4. Den præhospitale indsats.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at afprøvningen af LKT KOL skulle forløbe i ca. ét år, hvorefter der skulle tages stilling til, om indsatsen skal udvides med flere forbedringsteams. I juni 2023 besluttede den nationale Styregruppe for LKT, at forbedringsteamsene skulle have mere tid til at arbejde med indsatserne inden der skulle træffes beslutning om evt. at udvide deltagerkredsen.

Styregruppen vil til marts 2024 tage stilling til, om der skal inviteres nye teams med i LKT KOL. De nye teams vil i givet fald have officiel opstart til et læringsseminar til september 2024.

Hvis styregruppen beslutter at invitere flere forbedringsteams med i LKT KOL vil Sundhedsstyregruppen til mødet den 13. maj 2024 blive bedt om at træffe beslutning om hvilke og hvor mange tværsektorielle teams, der skal deltage fra den midtjyske region.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de enkelte sundhedsklynger drøfter deltagelse i LKT KOL inden Sundhedsstyregruppen til maj beslutter hvilke forbedringsteams, der skal igangsættes i den midstjyske region.

De enkelte sundhedsklynger vil modtage en invitation med relevant materiale.

Inden opstart af eventulle nye forbedringsteams til september 2024 vil der i givet fald være noget forberedende arbejde, der skal foretages inden sommeren 2024.

Den nationale projektledelse vil forinde sende forberedelsespakker til at understøtte teamsene.

Region Midtjylland varetager den nationale projektledelse af LKT KOL.

Der var ingen bemærkninger til orienteringen.

Regionsrådet besluttede i maj 2023 en model for regionens overtagelse af Lægevagten om natten. Regionens natordning, Lægevagtens Natberedskab, skal sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne (kl. 23-08).

Opgavevaretagelsen skal ske fra 1. marts 2024. Da opgaven er ny for regionen, er det tidligere besluttet, at ordningen er at betragte som et projekt til udgangen af 2025. En regional styregruppe følger ordningen tæt i projektperioden.

Hensynet i opstartsdriften er sikker drift, herunder at sikre den optimale bemanding i visitationen samt at sikre en såkaldt gatekeeper-funktion i forhold til indlæggelse på hospitalerne og brug af sygebesøgsbiler.

Status for implementering af Lægevagtens Natberedskab

Nedenfor gives en kort status for implementering af Lægevagtens Natberedskab.

Ordningen består ved driftsstart af:

• Visitation bemandet med læger og sygeplejersker placeret i de samme lokaler som regionens AMK-vagtcentral
• To fysiske konsultationer hhv. i Gødstrup og i Aarhus, som vil være lægebemandede
• Tre sygebesøgsbiler bemandet med erfarne paramedicinere, ambulancebehandlere og sygeplejersker

Det er aftalt med Regionshospitalet Gødstrup, at der også er mulighed for at visitere derfra, da en del af de ansatte speciallæger i almen medicin er fra den vestlige del af regionen. Der arbejdes desuden på hjemmearbejdspladser til visitationen.

Ved idriftsættelsen den 1. marts 2024 vil der løbende blive fulgt tæt op på implementeringen. Det drejer sig for eksempel om bemandingsforudsætninger, antallet af sygebesøgsbiler, brug af ny konsultation, samspil med PLO's lægevagt i driftsovergange, brug af andre beredskaber om natten, indlæggelser på hospitaler foranlediget af Lægevagtens Natberedskab mv.

Der udføres en borgerrettet kampagne for Lægevagtens Natberedskab i forbindelse med overgangen til den nye ordning den 1. marts 2024. Formålet med kampagnen er at skabe tryghed for borgerne om Lægevagtens Natberedskab. Hovedbudskabet er, at borgerne som hidtil skal ringe til det samme telefonnummer som til Lægevagten og fortsat får den rette sundhedsfaglige hjælp, når de bliver akut syge eller kommer til skade mellem kl. 23.00 og kl. 8.00. I kampagnen vil der også blive informeret om det ændrede beredskab.

Der rettes endvidere en kommunikationsindsats mod både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder afholdes informationsmøde 21. februar 2024 for kommunerne.

Supplerende til ovenstående orienterede Præhospitalet om, at de er igang med at besøge alle kommuner i forbindelse med opstart af den akutte natordning.

Vaccinationsindsatsen mod covid-19 og influenza i 2023/24 blev igangsat 1. oktober 2023 og blev afsluttet den 15. januar 2024.

Tilslutningen til vaccination blandt +65-årige i Region Midtjylland er i år 78,7 % for vaccination mod influenza og 79,2 % for vaccination mod covid-19.

For plejehjemsbeboere er tilslutningen til influenzavaccination 87,1 % og 87 % for vaccination mod covid-19.

I Region Midtjylland har vaccinationsindsatsen denne sæson været organiseret i 12 regionale vaccinationscentre samt 63 private apoteker på tværs af regionen. Derudover har der været pop-up vaccination (små regionale vaccinationssteder med få åbningsdage) i enkelte kommuner.

Der er udarbejdet et statusnotat, hvor tilslutningen på kommune- og regionsniveau fremgår. Se nærmere i vedhæftede bilag.

Evaluering af vaccinationsindsatsen

I løbet af de kommende måneder vil de nationale myndigheder evaluere årets indsats, også med henblik på at identificere eventuelle områder, hvor der kan laves forbedringer. Derefter bliver der truffet beslutning om målgrupper, vacciner og organisering i vaccinationsprogrammet for den kommende sæson 2024/25.

I den tværsektorielle vaccinegruppe er der drøftet følgende evalueringspunkter for denne sæson.

• Det lokale samarbejde mellem kommune og vaccinationscenter har fungeret godt.
• Faldet i tilslutning til vaccination mod covid-19 kan være udtryk for en "vaccinations mæthed".
• Generelt kunne de nationale myndigheder være mere præcise omkring kommunernes rolle. Hvilken opgave ligger der mere præcist i kommunerne identificerer, så vidt det er muligt, borgere, som har behov for hjemmevaccination.
• Der er behov for mere tydelige udmeldinger omkring socialområdet, da sociale botilbud ikke per definition var omfattet af tilbud om udkørende vaccination denne sæson.
• Det vil være interessant at se, om afstanden til vaccinationstilbud har haft betydning for tilslutningen, nu hvor de praktiserede læger ikke har kunnet tilbyde vaccination denne sæson.
• Invitationer til projektet om højdosis influenzavaccination (DANFLU) skabte forvirring blandt borgere og medførte mange henvendelser og spørgsmål både i kommuner og regionen.

På et kommende møde i Sundhedsstyregruppen drøftes feedback fra de forskellige sektorer ift. organiseringen af årets vaccinationsindsats.

• Status på tilslutning til vaccination 2023-2024

Der blev orienteret om, at regionen er i gang med at afklare muligheder for fremtidig forankring af service og justering af høreapparater. Regionsrådet behandler 20. marts 2024 rammer og proces for den videre afklaring.

Som optakt til denne afklaring, har der været inviteret til en markedsdialog, der ikke gav henvendelser fra fx private aktører.
På administrativt niveau er der fra kommunal side tilkendegivet interesse i at løse opgaven, og regionen er interesseret i, at kommunerne hjælper med at løse opgaven. Det vil kræve, at region og kommuner retter en fælles henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at tilvejebringe juridisk grundlag for, at kommunerne kan løfte opgaven for regionen. En sådan henvendelse vil kræve en forlængelse af den midlertidige aftale, der løber til udgangen af 2024. Derudover skal der ses på serviceniveau og rammer ift. at styre økonomi.

PLO-Midtjylland præsenterer på kommende møde i Sundhedsstyregruppen et papir om, hvordan de praktiserende læger kan arbejde mere ud mod ældre og det tværsektorielle samarbejde.