Der var afbud fra Jes Svenninggaard og Poul Blaabjerg.

Formandskabet for den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. fælles overvægtsindsats Pia Ulv Helleland, direktør Lemvig Kommune og Dorthe Klith, kontorchef Region Midtjylland indleder punktet og præsenterer arbejdsgruppens anbefalinger til det videre arbejde vedr. overvægt.

Sagen skal behandles politisk i Sundhedssamarbejdsudvalget den 7. februar 2023. Sundhedssamarbejdsudvalget skal bl.a sætte videre retning for arbejdet og drøfte fælles ambitionsniveau. Sundhedsstyregruppens drøftelser og konklusioner skal derfor bruges til faglig / administrativ rådgivning til drøftelsen i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Med henblik på at omsætte intentionspapiret om en fælles politisk retning for overvægt i Midtjylland har den tværsektorielle arbejdsgruppe udarbejdet seks anbefalinger til det videre arbejde.

Sundhedsstyregruppen drøfter på mødet anbefalingerne og tilkendegiver, om der er opbakning til anbefalingerne og gruppens videre arbejde.

Anbefalinger til det videre arbejde

Arbejdsgruppen peger på seks anbefalinger til det videre arbejde (jf. bilag vedr. udkast til Anbefalinger fælles indsats overvægt i Midtjylland):

1. Overvægt skal ses i et bredere perspektiv: handler om, at vi må tilgå emnet bredt og være opmærksomme på det komplekse og endnu uafklarede samspil mellem mange faktorer. Samtidig er det centralt at understøtte sund vægtudvikling gennem barndommen med en bred forebyggelsesindsats sideløbende med, at vi arbejder med behandling af overvægt, hvis vi vil lykkes med at knække kurven.
2. Tendenser til virkningsfulde indsatser ift. børn og unge: Overblik over hvilke indsatser, vi har i dag i Midtjylland, og hvilke tendenser til virkningsfulde indsatser, der findes pt.
3. Etablering af en børnesundhedsprofil: Så der systematisk indsamles data og viden om de midtjyske børns sundhed og trivsel.
4. Udarbejde fælles indikatorer og fælles evalueringsskemaer: Der er behov for opbygning af ensartet data om virkning og effekt af de indsatser, vi hver især og sammen sætter i gang.
5. Samarbejde på tværs af sektorer: Undersøge hvor fællesmængden mellem kommune, hospital og praktiserende læge er, og hvor der kan være behov for samarbejde på tværs.
6. Kommunikation: skitsere den gode kommunikation i og om tilbud – både ift. borgerne og ift. fagprofessionelle

Overblik over indsatser i Midtjylland – tendenser til virkningsfulde indsatser (vedr. anbefaling to)

Som en del af sit opdrag har arbejdsgruppen dannet overblik over, hvilke kommunale og regionale indsatser (drift og projekt) der findes i kommuner, almen praksis og på hospitaler i Midtjylland på nuværende tidspunkt målrettet forebyggelse, opsporing og behandling af moderat til svær overvægt hos børn og unge.

Arbejdsgruppen kan konstatere, at der er sparsom evidens på, hvilke indsatser der virker – både til at forebygge overvægt hos normalvægtige børn og unge og til at opretholde et vægttab. Der er derfor fortsat behov for mere forskning – både for at forstå mekanismerne bag børn og unges udvikling af overvægt og effekterne af indsatser, som har til hensigt at forebygge overvægt. Men der er alligevel noget, der peger mere i én retning end andet. Arbejdsgruppen har derfor samlet et overblik over, hvilke tendenser til virkningsfulde indsatser der er på nuværende tidspunkt ift. børn og unge (jf. bilag vedr. Tendenser til virkningsfulde indsatser).

Arbejdsgruppen anbefaler, at overblikket sendes til orientering og til inspiration i det lokale klyngesamarbejde, når det er klar.

Samarbejde på tværs af sektorer (anbefaling fem)

Der kan være potentiale i at undersøge, hvor fællesmængden er mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger, når vi taler om en fælles overvægtsindsats. Dilemmaet er dog, hvor langt vi kan forpligte hinanden, da lovgivningen i dag ikke rummer en klar ansvarsfordeling mellem kommune og region.

Kommuner og regioner har ifølge lovgivningen et ansvar for forskellige dele af forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaverne.

Kommunerne har ansvar for den borgerrettede forebyggelse, som skal medvirke til at sikre, at sygdomme ikke opstår. Der er dog ikke et krav om, at kommunerne skal have et tilbud målrettet forebyggelse af overvægt eller svær overvægt.

Derudover har kommunerne sammen med regionerne ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der handler om at modvirke, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende.

Regionen tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v., rådgivning m.v. i forhold til kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats samt behandling af sygdomsrelateret overvægt.

Af arbejdsgruppens øjebliksbillede over indsatser i Midtjylland fremgår derfor forventeligt, at der er forskel på hvilke tilbud, der er i kommunerne og på hospitalerne, og ikke mindst forskel på, om der er etableret et tværsektorielt samarbejde. Derfor drøfter Sundhedsstyregruppen ambitionsniveau ift. at arbejde videre med at undersøge fællesmængde og muligheder.

Den videre proces

Anbefalingerne præsenteres på mødet i Sundhedssamarbejdsudvalget 7. februar 2023 med henblik på opbakning samt politiske perspektiver, ambitionsniveau og retning på det videre arbejde.

Oplæg om arbejdsgruppens anbefalinger er vedlagt.

Sundhedsstyregruppen bakker op om arbejdsgruppens anbefalinger med følgende bemærkninger:

• at arbejdsgruppen også bedes konkretisere mål/målgruppe for en tværsektoriel indsats ift. anbefaling 5
• at Sundhedsstyregruppen ift. anbefaling 5 gerne vil se arbejdsgruppens bud og er parat til at bakke op om indsatser, der skaber merværdi for borgerne ved, at vi gør noget anderledes og i fællesskab
• at arbejdsgruppen ift. anbefaling 6 kommer med bud på, hvad der kan løses i regi af det tværsektorielle samarbejde i Midtjylland.

Notat om tendenser til virkningsfulde indsatser blev taget til efterretning, og Sundhedsstyregruppen bakker op om, at det sendes til sundhedsklyngerne til orientering og inspiration.

• Udkast-Anbefalinger fælles indsats overvægt i Midtjylland januar 2023
• Tendenser til virkningsfulde indsatser-januar 2023
• Oplæg overvægt SSG 180123

Der er i den nuværende Sundhedsaftale prioriteret to indsatsområder i regi af den nære psykiatri:

• Mental sundhed hos børn og unge.
• Svær psykisk sygdom hos voksne borgere.

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede på møde i august 2022, at der skulle udarbejdes en oversigt over, hvilke indsatser der findes til børn og unge i psykisk mistrivsel i de midtjyske kommuner. Hensigten med oversigten er at danne et overblik over, hvilke virkningsfulde indsatser, der allerede er igangsat lokalt i den enkelte kommune for at forebygge eller eventuelt behandle psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Inspirationskatalog om mental Sundhed hos børn og unge

Der er kommet indmeldinger fra 13 ud af 19 kommuner, hvor der samlet er 15 forskellige indsatser. Nogle af de indmeldte indsatser er de samme fra flere kommuner. Indmeldingerne fra kommunerne har været afgrænset til 1-2 indsatser pr. kommune, hvor hver kommune har haft mulighed for at indmelde de indsatser, de finder mest relevant, og som har vist den bedste effekt til målgruppen. De indmeldte indsatser fra kommunerne har udmøntet sig i et inspirationskatalog, hvor indsatsbeskrivelse, målgruppe og den dokumenterede effekt (opgjort internt i kommunen) fremgår.

Indsatserne i inspirationskataloget er opdelt indenfor forskellige udfordringer indenfor psykisk mistrivsel hos børn og unge:

• Trivsel- og adfærdsproblemer
• Angst
• Depression
• Spiseforstyrrelser og selvskade
• Psykisk sårbarhed
• Misbrugsproblemer

Inspirationskataloget viser, at der findes et relativt bredt spektrum af forskellige indsatser, fra det tidligt forebyggende med fokus på mental sundhed hos børn og unge til lettere behandling rettet mod børn og unge i psykisk mistrivsel. Nogle kommuner har meldt de samme indsatser ind, hvor f.eks. indsatsen Cool Kids kan fremhæves, der er et behandlingstilbud rettet mod børn og unge med angst. Indsatsen er meldt ind af både Aarhus, Holstebro, Favrskov samt Syddjurs kommuner, og både lokale samt nationale evalueringer påviser en god effekt af indsatsen. Der udarbejdes desuden en national evaluering af VIVE.

Alle de fem politiske klynger har prioriteret mental sundhed hos børn og unge som et specifikt indsatsområde i deres klynge. Det anbefales derfor, at inspirationskataloget udsendes til klyngerne med henblik på input til drøftelse af lokale prioriteringer i den enkelte klynge indenfor indsatsområdet.

Det videre arbejde med mental sundhed hos børn og unge herunder psykisk mistrivsel

I den arbejdsplan som Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte på møde den 19. december 2022 har Sundhedsstyregruppen anbefalet, at udmøntningen af psykiatriens 10-årsplan bør være styrende for arbejdet på området i 2023.

Et af de første indsatsområder i 10-årsplan for psykiatrien er et lettere behandlingstilbud forankret i kommunerne samt styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Sundhedssamarbejdsudvalget er i høj grad optagede af, at der på den korte bane iværksættes tiltag, der kan forbedre den mentale sundhed hos børn unge, og området er også prioriteret i alle fem sundhedsklynger.

På nuværende tidspunkt kendes ikke de nationale tidsplaner for den videre udmøntning af 10 års planen for psykiatrien. På den baggrund drøfter Sundhedsstyregruppen om usikkerheden om den nationale tidsplan giver anledning til særlige opmærksomheder i den videre proces i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget.

Indstilling godkendt med bemærkninger om:

• At Sundhedsstyregruppen ønsker inspirationskataloget suppleret med information om:
  • at der i forbindelse med 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed er en national bestilling på opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse
  • den netop indgåede Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel samt igangværende prøvehandling i Syddjurs Kommune ift. fælles forpligtende forløb og handleplan.

• At Sundhedsstyregruppen anbefaler, at Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter, hvorvidt sundhedsklyngerne i den lokale drøftelse skal anmodes om at pege på mulige fælles indsatsområder på tværs af klyngerne.

• At Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter genstandsfeltet for indsatser i regi af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet.

• Inspirationskatalog

Som en del af det prioriterede område ”Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet” i Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget 30. oktober 2019 forslag til en handleplan om bedre brug af de samlede ressourcer på akutområdet med særlig fokus på (gen)indlæggelser. Handleplanen tager udgangspunkt i fire prioriterede spor for udvikling af akutområdet med forslag om en række initiativer i hvert spor. En stor del af initiativerne er blevet igangsat, dog med forsinkelse grundet COVID-19. Se vedhæftede bilag for en status på initiativerne og forslag til håndtering af uafsluttede initiativer.

Der er imidlertid sket meget på akutområdet siden handleplanen blev igangsat; der har været en markant stigning i antallet af akutte forløb, og rekrutteringsudfordringerne ift. sundhedsfagligt personale er store. Den demografiske udvikling med flere ældre og multisyge borgere kombineret med små ungdomsårgange til at tage over på arbejdsmarkedet betyder, at presset på akutområdet fortsat må forventes at stige i de kommende år.

Nationalt har man for at løfte de demografiske udfordringer sat gang i en omstilling mod et mere nært sundhedsvæsen, hvor flere opgaver løses i – eller tæt på – borgerens eget hjem. Med sundhedsreformen ”Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen” (2022) er der sat yderligere skub i omstillingen og styrkelsen af de nære sundhedstilbud bl.a. i form af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, herunder en kommende kvalitetspakke målrettet de kommunale akutfunktioner. Den nye regering har desuden varslet nye nationale tiltag på akutområdet i form af en akutplan samt en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Udfordringerne på akutområdet og de kommende nationale tiltag betyder, at der er behov for at genbesøge og forny handleplanen for akutområdet, så den flugter med det aktuelle udfordringsbillede. Fornyelse af handleplanen skal desuden ses i lyset af, at der i debatoplægget til Sundhedsaftalen 2024-2027 er forslag om at prioritere ’borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet’. Dette er borgere, der ofte har mange akutte kontakter til sundhedsvæsenet herunder mange akutte (gen)indlæggelser. Debatoplægget lægger derfor op til, at der med afsæt i tilgængelige data identificeres konkrete målgrupper, som man gennem et tættere tværsektorielt samarbejde kan gøre en forskel for bl.a. ved at forebygge akutte indlæggelser.

Forslag til den videre proces for genstart af handleplan på akutområdet

Det forslås, at en proces for fornyelse af handleplanen begynder med etablering af fælles viden i form af en tværsektoriel vurdering af potentialer på af akutområdet med udgangspunkt i eksisterende data. Indsamling og vurdering af data skal danne udgangspunkt for en fælles forståelse af udfordringsbilledet i den midtjyske region og for eventuelle efterfølgende forslag til relevante initiativer. Sideløbende med arbejdet med data forventes der at komme nyt om de kommende nationale tiltag bl.a. kvalitetspakken på akutområdet. Der tages højde for dette i en ny handleplan, ligesom der tages højde for eksisterende initiativer på akutområdet, som ikke har været del af den gamle handleplan.

Til at drøfte data og pege på potentialer for tværsektorielle indsatser i en ny handleplan nedsættes en arbejdsgruppe (se vedhæftede udkast til kommissorium for arbejdsgruppen). Arbejdsgruppen refererer til Sundhedsstyregruppen. Mette Andreassen, direktør i Viborg Kommune, og Mette Ringtved, Sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens, er sparringspart for arbejdsgruppen og gruppens sponsor i Sundhedsstyregruppen.

De næste skridt

Handleplanen behandles i Sundhedssamarbejdsudvalget den 7. februar 2023 ift. den overordnede proces. Sundhedsstyregruppen præsenteres for data og potentialer i april og Sundhedssamarbejdsudvalget i maj 2023.

Tidsplan:

Indstilling godkendt med bemærkning om, at Psykiatrien, PLO-Midtjylland og Præhospitalet også inviteres ind i arbejdet.

• Bilag_Status på handleplan på akutområdet jan23
• UDKAST_Kommissorium_tværsekt arbejdsgr akutområdet_ 110123

Sundhedsstyregruppen behandlede på møde 10. november 2022 evaluering af en prøvehandling i Lægevagten af den digitale løsning 'De Nære Behandlingstilbud'. Sundhedsstyregruppen besluttede, at der til næste møde fremlægges forslag til yderligere udbredelse blandt vagtlæger, Præhospitalet mm., mulighed for at tilføje psykiatri-tilbud samt økonomi for udarbejdelse af en app.

De Nære Behandlingstilbud som web-løsning

De Nære Behandlingstilbud er udviklet som en web-løsning, som i prøveperioden kunne tilgås af lægevagten, kommunerne m.fl. på følgende link: https://de-naere-behandlingstilbud.rm.dk

Web-løsningen blev benyttet på PC, iPad og kunne downloades på mobiltelefon, så det lignede en app på mobilens startskærm. Sundhedsstyregruppen vurderede, at det var vanskeligt for brugerne af løsningen at downloade 'De Nære Behandlingstilbud' på mobilen uden brug af en vejledning.

I dialog med regionens IT-afdeling er der efter mødet fundet en løsning. Ved brug af 'De Nære Behandlingstilbud' på mobil åbner en dialogboks med 'Installer App", hvor man med få klik kan installere De Nære Behandlingstilbud som App. Den kan let implementeres. Derfor anbefaler IT-afdelingen, at 'De Nære Behandlingstilbud' som web-løsning fortsat overvejes til videreførelse af ordningen, da den kan det samme som en app i App Store eller Google Play og er væsentlig billigere at udvikle og drifte.

Videreudvikling af De Nære Behandlingstilbud med en app-løsning

For at kunne downloade 'De Nære Behandlingstilbud', som en app i App Store eller på Google Play kræver det, at 'De Nære Behandlingstilbud' videreudvikles, og det omfatter bl.a., at løsningen kodes på ny med den rette teknologi.

Optimering af nuværende web-løsning

Den eksisterende løsning blev udviklet med en enkel kodning med det formål hurtigt at kunne teste, om konceptet var muligt. Det er ikke bæredygtigt eller skalérbar i længden, og derfor er det en forudsætning, at 'De Nære Behandlingstilbud' optimeres ved beslutning om en videreførelse.

Opdatering af kommunernes data

I prøveperioden blev data om kommunernes akutte tilbud oprettet manuelt i 'De Nære Behandlingstilbud'. Det er ikke en holdbar og bæredygtig løsning, og det er en forudsætning for at videreføre 'De Nære Behandlingstilbud', at opdateringen af data forbedres.

Region Midtjyllands IT-afdeling har undersøgt, om kommunernes data kan hentes via Sundhed.dk. Det er ikke en farbar løsning, og IT-afdelingen anbefaler derfor, at der udvikles en administratorside til kommunerne med en fast skabelon til opdatering af data. Herved sikres, at kommunernes oplysninger præsenteres ensartet, samt at kommunerne selv har adgang til at opdatere egne oplysninger.

Udvidelse med psykiatri-tilbud

Udgiften til udbygning af 'De Nære Behandlingstilbud' med visning af de psykiatriske tilbud ud fra samme struktur/opbygning som tilbuddene i akutområdet er angivet i tabel 1.

Økonomi

Finansiering

Finansieringen af udviklingen og den fremtidige drift søges fundet i den kommende pulje, som dannes på baggrund af udbuddet på Stomi. Der er opmærksomhed på, at Stomipuljen udløber august 2027. Vedtager Sundhedsstyregruppen løsningen, forslås det, at der laves en status på løsningen primo 2025, hvor finansieringen af driften fremadrettet ligeledes besluttes.

Indstilling godkendt. Der kigges på sigt på mulighed for at give Præhospitalet adgang til webløsningen.

Dorthe Klith og Mette Andreassen giver en mundtlig status på arbejdet i gruppen og de udfordringer, som gruppen er stødt på særligt vedr. økonomi.

Sundhedsstyregruppen nedsatte den 13. september 2021 en arbejdsgruppe til at skitsere en model for en prøvehandling om udlån af udstyr og ortoser til børn og unge med cerebral parese (CP).

Målet er, at vi med prøvehandlingen finder løsninger i den midtjyske region, hvor kvaliteten af forløbene højnes, og hvor ressourcerne anvendes bedst muligt.

I arbejdet er gruppen stødt på en række udfordringer, hvorfor Sundhedsstyregruppen orienteres herom med henblik på, at Sundhedsstyregruppen tilkendegiver, om der fortsat er opbakning til at færdiggøre beskrivelsen af prøvehandlingen.

Baggrund

Arbejdet blev igangsat, da det tværsektorielle samarbejde om udlevering af udstyr og ortoser til børn med cerebral parese er udfordret af en uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og region. I nogle situationer kan hospitalerne og kommunerne ikke opnå enighed om hvilke formål med anvendelsen af ortoserne, der er primære, og hvilke formål der er sekundære. Dvs. parterne er ikke enige om, om der er tale om behandlingsredskaber, som hospitalet udlåner, eller hjælpemidler, som kommunerne udlåner. Dette resulterer i, at der sendes flere lange skrivelser mellem lægen på hospitalet og de kommunale sagsbehandlere i et forsøg på at afklare det primære formål med anvendelsen. Denne sagsbehandling kræver uhensigtsmæssig mange ressourcer i praksis. Samtidig skaber det frustrationer og lange ventetider for familierne.

Prøvehandling

Opdraget for prøvehandlingen er, at ansvaret for udlevering af ortoser, som både har et behandlende og afhjælpende/trænende formål, samles i én sektor – i regionen (på hospitalerne). Det indebærer, at ortoserne i afprøvningsperioden udleveres som behandlingsredskaber efter sundhedsloven. Ortoser med rent afhjælpende formål udleveres fortsat af kommunerne, og ortoser med rent behandlende formål udleveres fortsat af hospitalerne. Prøvehandlingen omhandler således de ortoser, hvor der hver gang skal laves en afvejning af hvilket formål, der i den konkrete situation, vejer tungest.

Der er tale om relativt få børn – ca. 350 børn fordelt på de 19 kommuner med kontakt til børn og ungekliniker på hospitalerne i Region Midtjylland (Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Midt).

Formål med prøvehandlingen er:

• At lave et forsøg, som kan danne inspirationsgrundlag for tilsvarende udfordringer på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler
• At opnå mere gennemsigtige og enkle forløb for familierne
• At opnå mere smidige sagsgange og hermed mindre tidsforbrug og enklere administration
• At undgå konflikter/uenigheder mellem hospital og kommune
• At opbygge et tværsektorielt samarbejde omkring CP-børnene, hvor der fokuseres på de faglige vurderinger af, hvornår der er behov for ortoser, og hvilke typer ortoser, der er bedst egnet og billigst

Udfordringer i prøvehandlingen

En prøvehandling, hvor udleveringen samles i én sektor, medfører en række juridiske og økonomiske problemstillinger, som prøvehandlingen skal håndtere. Bland andet medfører modellen en ekstra økonomisk udgift for den part, som tager ’hele’ opgaven. Derfor forsøger arbejdsgruppen at afdække den samlede økonomi med henblik på at kunne udarbejde forslag til en fordelingsnøgle for udgifterne. Her er arbejdsgruppen stødt ind i udfordringer, da det ikke er muligt at trække data om udgifter til ortoser til børn med cerebral parese i hospitalernes økonomisystem.

Kommunerne har på nuværende tidspunkt opgjort udgifterne for fire kommuner i perioden 2019 - 2021 til at være på ca. 0,500 mio. kr. pr. år (Skanderborg, Viborg, Horsens og Holstebro kommuner). Dette tal omfatter dog alle ortoser, som er udlånt til børn med cerebral parese. Dvs. ortoser som er rene hjælpemidler samt ortoser, som har både et afhjælpende og behandlende formål. Udgiften til ortoser, som vil være omfattet af prøvehandlingen, vil derfor forventeligt være mindre for de fire kommuner.

Frem mod mødet i Sundhedsstyregruppen arbejdes på et skøn for den samlede regionale og kommunale økonomi.

En anden udfordring i arbejdet med at finde en fordelingsnøgle er, at praksis for udlevering af ortoser er forskellig fra hospital til hospital og fra kommune til kommune, og det er derfor forskelligt, om det er regionen eller kommunen, der har påtaget sig udgiften. Baggrunden for dette er den uklare lovgivning. Det betyder derfor, at den ’faktiske’ fordeling ikke kendes. Prøvehandlingen må derfor bygge på en række antagelser.

Næste skridt

Arbejdsgruppen færdiggør forslag til model for prøvehandling med henblik på godkendelse på møde i Sundhedsstyregruppen i april og i Sundhedssamarbejdsudvalget i maj 2023. Når prøvehandlingen foreligger, skal den sendes til Social- og Ældreministeriet med henblik på godkendelse forud for igangsættelse.

Indstilling godkendt.

Baggrund

I kommunernes og regionernes Økonomiaftaler for 2019 blev parterne enige om at skabe bedre patientforløb ved at etablere tværsektorielle indkøbsaftaler, herunder finansieringsmodeller og tilslutning, for sundhedsartikler.

Som følge af økonomiaftalen har Region Midtjylland, Region Syddanmark, Aarhus Kommune, Odense Kommune - og i alt 31 tilsluttede kommuner – gennemført det første tværsektorielle udbud af stomiprodukter i 2022.

I forbindelse med udbuddet af stomiprodukter har kommunerne indgået aftale om udligning for merudgifter med Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Sundhedssamarbejdsudvalget skal behandle sagen på møde 7. februar 2023.

Formål

I de kommende år er det planen at gennemføre flere udbud af sundhedsartikler – bl.a. inden for områderne Urologi, Sårpleje, Diabetes og Klinisk ernæring.

På baggrund af erfaringer fra udbuddet af stomiprodukter foreslår partnerne i det tværsektorielle indkøbssamarbejde, at der bliver vedtaget overordnede principper for evt. kommende udligningsmodeller. Formålet er at sætte en ramme for evt. kommende udligningsmodeller, mhp. at de får samme udgangspunkt, at der hurtigere kan opnås enighed om disse, og at udbuddene dermed hurtigere kan blive iværksat.

Overordnede principper for udligningsmodeller

De overordnede principper for udligningsmodeller i det tværsektorielle indkøbssamarbejde er:

• Der bliver udarbejdet oplæg til en udligningsmodel for hvert produktområde. Dette oplæg udarbejdes i analysefasen for hvert udbud. Pt. er det områderne urologi, sårpleje, diabetes og klinisk ernæring.
• Hvis udbuddet efter gennemførelsen resulterer i en samlet positiv business case reguleret for prisudvikling, så skal ingen tilsluttede regioner og kommuner som udgangspunkt have mérudgifter.

Der kan være produktområder, hvor en udligningsmodel ikke er relevant pga. særlige forhold, eller hvis der kun er tale om en mérudgift af minimal størrelse. Men det vil under alle omstændigheder blive afklaret, om en udligningsmodel er nødvendig, og der vil blive udarbejdet et beslutningsgrundlag.

Baseline for produktudbud er dét forbrug, der bliver meldt ind af kommuner og regioner, når udbudsprocessen begynder. Baseline bliver ikke ændret, selvom en kommune eller region i mellemtiden har opnået bedre priser eller mindre forbrug.

Generel proces for tværsektorielle udbud af sundhedsartikler

Foranalyse

Forud for hvert udbud bliver der gennemført en foranalyse af produktområdet. Foranalyse vil afdække forhold som f.eks.:

• Forløbet for patienten/borgeren, som anvender produkterne
• Forbrugsmønstre
• Rådgivning til patienten/borgeren
• Indkøbsmønstre hos professionelle og borgeren
• Forskelle i service/kvalitetsniveau
• Administrative processer og skabeloner
• Tværsektorielle processer
• Kompetencegab
• Samarbejdsaftaler og evt. behov herfor
• Markedsforhold
• Produktforhold, herunder udvikling og sortimentsforskelle hos regioner og kommuner
• Interessenter
• Risici.

Formålet er at afdække potentialer for kvalitetsløft og effektiviseringer til gavn for patienter/borgere og samfundsøkonomien.

Business case

Foranalyse resulterer i en business case, som beskriver de patient-/borger- og forretningsmæssige begrundelser for at iværksætte udbuddet, herunder om der forventes et negativt eller positivt økonomisk udbytte af det kommende udbud.

Udligningsmodel

Sideløbende med foranalysen og med udgangspunkt i ovenstående overordnede principper bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder oplæg til relevant udligningsmodel. Udligningsmodellen skal godkendes af alle parter inden produktudbuddet udsendes.

Godkendelse

Inden et tværsektorielt udbud bliver sat i gang, vil business casen inkl. oplæg til udligningsmodel på det konkrete produktområde blive indstillet til godkendelse i KD-net/K22, Den Kommunale Sundhedsstyregruppe/Sundhedsdirektørkredsen, Strategiske Sundhedsstyregrupper mhp. endelig godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalgene i Midtjylland og Syddanmark.

Udbudsproces

Efter godkendelse af business casen designes og gennemføres udbudsprocessen for det konkrete produktområde.

Gevinstberegning

Når resultatet af udbuddet er kendt, vil der blive udarbejdet en gevinstberegning for det samlede udbud, pr. kommune og pr. region. Herefter træffer styregruppen en stop-go-beslutning ift. den samlede business case. Herefter følger sædvanlige processer for indgåelse af kontrakter og implementering af aftaler.

Punktet blev udsat.

Styregruppen DIGitale sundhedsløsninger og TElemedicin (DIGTE) blev nedsat af Sundhedsstyregruppen med det formål at etablere en overordnet styringsmodel for styrkelse og udvikling af det tværsektorielle samarbejde inden for telemedicin og digitaliseringsområdet.

Programstyregruppen for tværsektoriel telemedicin i Midtjylland (PSG) blev i efteråret 2021 omstruktureret på baggrund af en mere generisk governancestruktur, og det giver mulighed for, at PSG kan overtage opgaver fra DIGTE.

Formandskaberne for de to styregrupper har i 2022 kigget på mulighed for at slanke governancestrukturen og undgå overlap i opgaver mellem de to styregrupper. Formandskaberne foreslår, at DIGTE nedlægges, og DIGTEs opgaver fremadrettet forankres som beskrevet nedenfor.

Figur: Nuværende organisering

Nuværende opgaver for DIGTE og forslag til forankring

DIGTE har overordnet fire opgavefelter, som beskrives nedenfor sammen med forslag til fremadrettet forankring.

1) Governance - Sammenhæng og strategisk retning på tværs

DIGTE blev oprindelig nedsat på baggrund af et behov for at etablere en tydelig fælles governancestruktur for de telemedicinske og digitalt understøttede sundhedsløsninger på tværs af sektorer.

Programstyregruppen er siden etableret med et generisk sigte for det tværsektorielle telemedicinske område. I forhold til styringsmodellen har DIGTE til opgave at udarbejde forslag til en driftsmodel for det tværsektorielle telemedicinske område.

Programstyregruppen er organiseret med en række faglige specialistspor (bl.a. en tværsektoriel økonomiarbejdsgruppe) og støttefunktioner (bl.a. rådgivningsfora vedr. økonomi), som kan bidrage med kompetencefelter, som DIGTE ikke har tilsvarende.

Forslag til hvor opgaven forankres i fremtiden

Derfor foreslås, at opgaven med at udarbejde forslag til en driftsmodel forankres i Programstyregruppen.

2) Digitale sundheds- og telemedicinske løsninger - Aftalt i Økonomiaftalerne

Orientere sig i og sikre at nationale udmeldinger ift. det telemedicinske område håndteres.

Forslag til hvor opgaven forankres i fremtiden

Det foreslås, at denne opgave forankres i Programstyregruppen.

3) Opfølgning på og revision af tværsektorielle samarbejdsaftaler vedr. telemedicin

Opgaven omkring samarbejdsaftaler løses allerede på flere områder af Sundhedsaftalesekretariatet.

Forslag til hvor opgaven forankres i fremtiden

Foreslås forankret i Sundhedsaftalesekretariatet og Sundhedsstyregruppen på lige fod med andre tværsektorielle samarbejdsaftaler.

4) Projekter

Der er tale om projekter, der kan være nationale, fælles i Midtjylland eller lokale projekter i klyngerne til skalering og spredning.

Forslag til hvor opgaven forankres i fremtiden

Generelt kan projekter både høre under Programstyregruppen og i andre grupper, mens nogle kan være forankret i Sundhedsstyregruppen, hvor mange projekter ligeledes naturligt udspringer fra.

Indstilling godkendt.

Partnerskabets styregruppe anbefaler på baggrund af status for 2022 at afrunde partnerskabet i løbet af 1. halvår 2023. Dette skyldes den dalende efterspørgsel på partnerskabets ydelser i 2022. Det tyder således på, at partnerskabet har haft sin tid og formål, og at der nu er brug for et andet take ift. at komme videre med implementering af tobaksfri ungdomsuddannelser. Styregruppen peger på, at lokale netværk om den enkelte ungdomsuddannelse er vigtig i denne fase (ungdomsuddannelse, kommune mv.). Samtidig løfter nationale tiltag som Røgfri Fremtid ligeledes problemstillingen. Den viden, partnerskabet har samlet og opbygget på den fælles hjemmeside, vil stadig være tilgængelig.

Særligt vedr. snus

Sundhedssamarbejdsudvalget efterspurgte på mødet 19. december 2022, at Sundhedsstyregruppen kigger på forslag til et fokus på røgfri nikotinprodukter fx snus i arbejdet med udmøntning af sundhedsaftalen i 2023. §RØG - en undersøgelse af tobak, adfærd og regler fra 2021 viser bl.a., at andelen af unge, der bruger røgfri nikotinprodukter fx. snus, er steget fra 9,1% i 2020 til 11,4% i 2021. Der ses bl.a. en tendens til, at eksrygere rykker deres forbrug over til snus.

Partnerskabet har allerede i 2021 og 2022 haft stor fokus på røgfri nikotinprodukter – herunder snusproblematikken. Partnerskabet har derfor inkluderet viden om snus i sine aktiviteter i 2021 og 2022 – dvs. både på hjemmesiden, i nyhedsbreve og i afholdte webinarer (i 2021 er afholdt webinarer med overskrifterne: Snus og tobaksfri skoletid og Snus og andre nikotinprodukter samt et sparringsmøde om snus og tobaksfri skoletid). Endvidere er den nationale bevågenhed og fokus på røgfri nikotinprodukter stor – bl.a. har Sundhedsstyrelsen netop lanceret en kampagne om nikotinprodukter målrettet forældre, og der findes flere hjemmesider, som adresserer problematikken, herunder www.myteromsnus.dk og https://www.cancer.dk/snusfornuft/. Det nationale partnerskab Røgfri Fremtid beskæftiger sig også med snusproblematikken. Snus har stor fokus på skoler, ungdomsuddannelser og i kommunerne og kan ligeledes være et særligt opmærksomhedsområde for de lokale netværk.

Baggrund

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte i december 2020 etableringen af partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser mellem Region Midtjylland, de midtjyske kommuner, ungdomsuddannelser, FGU'erne og Kræftens Bekæmpelse. Partnerskabet bygger på en fælles vision om, at ingen unge i Region Midtjylland skal være afhængige af tobak. Derfor samler partnerskabet de forskellige aktører om at skabe fælles fokus på tobaksfri uddannelsesmiljøer og bygge ovenpå igangværende indsatser på tobaksforebyggelsesområdet.

Udover medlemsuddannelserne er Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen Midtjylland med i partnerskabet og bidrager med faglig viden. Alle 19 midtjyske kommuner bakker ligeledes op om partnerskabet.

Jf. partnerskabsaftalen evalueres partnerskabet årligt. Formålet med evalueringerne er at sikre, at partnerskabet har den ønskede effekt.

Status på partnerskabet

Primo december 2022 er 36 ungdomsuddannelser, hvilket svarer til lidt over halvdelen af alle ungdomsuddannelser i Region Midtjylland, tiltrådt partnerskabet. Målsætningen om at 75% af ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet er således ikke nået på nuværende tidspunkt. Til sammenligning var der i ultimo 2021 31 ungdomsuddannelser tilknyttet partnerskabet. Den manglende målopfyldelse kan på den ene side ses som et udtryk for, at de resterende ungdomsuddannelser har deres egne tobaksindsatser og lokale samarbejder og derfor ikke har et behov for et samarbejde på tværs af regionen. På den anden side kan det også tolkes som en opprioritering af andre områder end tobaksområdet.

De deltagende ungdomsuddannelser i partnerskabet giver alle udtryk for, at de mest har brugt partnerskabet til at søge viden, og at de har konkrete samarbejder på området med beliggenhedskommunerne. Dermed minimeres behovet for partnerskabet, som beskrevet.

Aktiviteter

Partnerskabssekretariatet har bl.a. tilbudt rådgivning og sparring til medlemsuddannelser, stået for planlægning og afvikling af arrangementer, udviklet og opdateret hjemmesiden www.tobaksfri.rm.dk, lanceret et nyhedsbrev samt udarbejdet en evaluering af partnerskabet.

Fokus i 2022 har været på at understøtte FGU-skolerne, hvor der opleves særlige udfordringer med tobaksfri skoletid. Partnerskabssekretariatet har besøgt en FGU-skole for at blive klogere på de konkrete udfordringer, og på den baggrund blev der tilrettelagt og afholdt et webinar kun for FGU-skoler med fokus på viden om tobaks- og nikotinafhængighed og mestring.

Økonomi

Sundhedsstyregruppen har afsat 100.000 kr. pr. år i 3 år fra Beredskabspuljen til at finansiere udgifter til drift af partnerskabet. De afsatte midler er primært blevet brugt til at sekretariatsbetjene partnerskabet. Afvikles partnerskabet ½ år før tid, vil de ellers afsatte midler forblive i Beredskabspuljen.

Den videre proces

Sagen forelægges Sundhedssamarbejdsudvalget på mødet 7. februar 2023.

Indstilling godkendt.

Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte 19. december 2022 vedlagte arbejdsplan for udmøntning af sundhedsaftalen i 2023. Sundhedssamarbejdsudvalget ønskede samtidig, at Sundhedsstyregruppen kigger på forslag til et fortsat fokus på nikotin i 2023 - særligt ift. snus, puffbars og nikotinposer. Dette er behandlet under dagsordenens punkt 9 om partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser.

Der lægges op til at orientere Sundhedssamarbejdsudvalget om de tiltag, der allerede er gjort i regi af Partnerskabet for tobaksfri ungdomsuddannelser, eksisterende nationale initiativer og tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelser om, at de har konkrete samarbejder på området med beliggenhedskommunerne - og på den baggrund indstille forslag til Sundhedssamarbejdsudvalget om, at der ikke igangsættes tværsektorielle initiativer målrettet nikotin i regi af udmøntning af sundhedsaftalen i 2023.

Indstillingen til Sundhedssamarbejdsudvalget ændres til, at Sundhedsstyregruppen afdækker eksisterende tiltag ift. snus, puffbars og nikotinposer.

Der indhentes fra kommunerne oplysninger om lokale tiltag og samarbejder, herunder lokalt netværkssamarbejde mellem ungdomsuddannelser og beliggenhedskommuner, og det udfoldes hvilke nationale initiativer, der er igang. På den baggrund udarbejdes der en sag til Sundhedsstyregruppen i april og Sundhedssamarbejdsudvalget i maj.

• SSG arbejdsplan 2023 (181122)

Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse er en aftale mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, der har til formål at sikre gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for midtjyske borgere. Aftalen blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget december 2020 og trådte i kraft 1. juni 2021 efter at være blev politisk godkendt i Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.

Det første år med samarbejdsaftalen har været et implementerings- og testår, hvor klyngerne har arbejdet med at udmønte aftalen og omsætte 6 principper for samarbejde på tværs af sektorer til praksis.

Efter det indledende implementeringsår har der været en opfølgning på aftalen og et læringsseminar med henblik på at dele erfaringer og læring på tværs af klyngerne. Læringsseminaret blev afholdt 5. december 2022 med deltagelse af kommunale og regionale aktører fra alle fem klynger.

Opfølgning på samarbejdsaftalen

Opfølgningen på samarbejdsaftalen blev gennemført i efteråret 2022 og har bestået af følgende elementer:

1. En borgerinddragelsesproces baseret på samtaler med 26 borgere udarbejdet af Borgerdesign, Koncern HR Udvikling.
2. En mindre tværsektoriel kvalitativ og kvantitativ audit i hver af klyngerne baseret på 49 patientforløb i alt efterfulgt af en klyngeproces med fokus på implementering af læring fra audit og en generel status på, hvordan arbejdet med implementering af samarbejdsaftalen går. Formålet var at vurdere kvaliteten af en række indlæggelses- og udskrivelsesforløb for at belyse, hvorvidt forløbene lever op til intentionerne i samarbejdsaftalen. Fokus var især på, hvorvidt der sker overdragelse af rettidige og realistiske oplysninger i sektorovergangen mellem kommune og hospital. Formålet har desuden været at skabe læring og fælles forståelse af tværsektorielle arbejdsgange samt at identificere eventuelle lokale forbedringsforslag.
3. Træk af relevante data vedr. indlæggelses- og udskrivelsesforløbet, som sendes til klyngerne til orientering.

Overordnet viser opfølgningen på samarbejdsaftalen, at

• Rigtig mange forløb er gode, og borgerne er tilfredse samt føler sig hørt. De sætter stor pris på den behandling, de får, og de har tillid til de fagpersoner, som de møder på både hospitalet og i hjemmet.
• Andre vigtige pointer fra borgerperspektivet i det tværsektorielle samarbejde om indlæggelse og udskrivelse er f.eks.:
  • Dato for udskrivelse kan ændre sig og det skaber uro
  • Journalen er til at forstå og god at have med hjem
  • Pårørende kan savne en samtale om en plan for fremtiden – hvem skal man tale med?
  • Samarbejdet om hjemtransport kan optimeres
  • Når flere afdelinger og flere hospitaler er involveret, kan kommunikationen forbedres
  • Overgang til hjemmeplejen efter indlæggelse fungerer fint
  • Der skal være en opmærksomhed på, hvordan vi bedst hjælper syge borgere med svagelige ægtefæller i hjemmet, da det ellers kan være svært at overskue en indlæggelse
  • Pårørende spiller en afgørende rolle i indlæggelses- og udskrivelsesforløbet – det er svært ikke at have pårørende
• Alle klynger er godt i gang med implementering af samarbejdsaftalen, men det tager tid at implementere en værdi- og dialogbaseret aftale, som kræver forandring i arbejdsgange, samarbejdskultur og praktisk tilrettelæggelse af arbejdet.
• Alle klynge har identificeret indsatser/områder, som man ønsker at arbejde videre med for forsat at sikre gode indlæggelses- og udskrivelsesforløb.
• Der er et godt tværsektorielt samarbejde om indlæggelses- og udskrivelsesforløbene. Der er mange dygtige medarbejdere, der i fællesskab finder løsninger og får patientforløbene til at fungere.
• Kommunikationen i de auditerede forløb vurderes i høj eller nogen grad at have bidraget til et sammenhængende patientforløb, men der er plads til forbedringer, når det handler om overdragelse af rettidige og realistiske oplysninger mellem kommune og hospital – især hvad angår automatiske indlæggelsesrapporter og manuelle indlæggelsesrapporter.
• Der er ikke afholdt fælles skolebænk i klyngerne i forbindelse med implementering af samarbejdsaftalen. Begrundelserne er bl.a. manglende tid, men også at der løbende er skift i medarbejderstaben, hvorved udbyttet vurderes ikke at stå mål med ressourcetrækket.
• ”Fælles forberedelsestid” fungerer godt i de fleste patientforløb, men flere klynger vurderer, at fjernelse af faste varslingsfrister har medført hurtigere udskrivelsesforløb, og at det kan være svært for kommunerne at nå at blive klar til udskrivelse af borgerne, især ved udskrivelse af borgere med komplekse problemstillinger, hvor der f.eks. er behov for særlige hjælpemidler eller for en midlertidig plads efter udskrivelsen.
• De 6 principper vurderes overordnet at være relevante som fundament for samarbejdet. Det er varierende, hvor bevidste klinikerne er om principperne, hvilket kan skyldes, at ikke alle principper er nye, men også at der er stor omskiftelighed i personalet. Sidstnævnte fordrer, at man fortløbende hjælper hinanden med at italesætte, hvad principperne betyder, herunder ikke mindst, hvad der forstås ved ”fælles forberedelsestid”. Desuden kan det være en udfordring at arbejde med værdibaserede principper i en hverdag, der i høj grad er baseret på instrukser og retningslinjer.
• Træk af relevante data vedr. indlæggelses- og udskrivelsesforløb viser blandt andet at:
  • Indlæggelser og udskrivelser ligger hovedsageligt på hverdage mellem kl. 8 og 16.
  • Indlæggelser sker oftest om mandagen, mens udskrivelser oftest sker fredag.
  • Størstedelen af indlæggelserne ligger af en varighed på 0-24 timer.
  • Generelt er udviklingen, at der kommer flere indlæggelser med varighed af 0-24 timer fra år 2019 til 2022. Der skal tages forbehold for den transformation der er, hvor man omlægger indlæggelser til ambulant aktivitet.
  • Der ses en stigning i antal færdigbehandlingsdage fra år 2019 til 2022. Hvis udviklingen fortsætter i resten af 2022, vil niveauet også ligge højere end foregående år.
  • Antallet af akutte genindlæggelser er steget fra år 2019 til 2022, men det skal ses i forbindelse med, at antallet af regionsudskrivninger også er steget. Det betyder, at andelsmæssigt ser vi et fald.

Oplæg fra læringsseminaret, afrapportering på borgerinddragelsesprocessen og data vedr. indlæggelses- og udskrivelsesforløbet kan findes her.

Kort om samarbejdsaftalen og den videre proces

Aftalen bygger på seks principper for samarbejdet om indlæggelse og udskrivelse og tager udgangspunkt i en værdibaseret tilgang og sundhedsaftalens fire overordnede visioner.

Det særligt nye i aftalen er, at den er værdibaseret, hvilket betyder, at den overordnede styringsramme er fleksibel og åbner mulighed for, at løsninger afstemmes efter situationen i det enkelte patientforløb. I praksis betyder det bl.a., at man har fjernet faste varslingsfrister til fordel for ”fælles forberedelsestid".

Til understøttelse for implementering af aftalen har der været nedsat en implementerings- og opfølgningsgruppe, der har udarbejdet kommunikationsmateriale (bl.a. dialogvideoer, lommekort og powerpoint), og som løbende har delt erfaringer, samt har planlagt og gennemført opfølgning på aftalen og læringsseminaret.

Implementerings- og opfølgningsgruppen har udført deres opgave, og derfor nedlægges gruppen. Det videre arbejde med at implementere, forankre og fastholde aftalen ligger forsat i klyngerne. På baggrund af klyngernes tilbagemeldinger vurderes det, at der ikke for nuværende er behov for justering af samarbejdsaftalen.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at der fremadrettet skal udarbejdes en årlig status til Sundhedsstyregruppen på arbejdet med den gode indlæggelse og udskrivelse.

Med samarbejdsaftale om Sundhedsvisitationer i alle klynger er det besluttet at etablere sundhedsvisitation på alle fem akuthospitaler i Region Midtjylland.

Målet er at give en professionel og serviceminded indgang til alle akutte tilbud i en klynge, uanset sektor, samt at skabe overblik og koordination i forhold til eksisterende akuttilbud i den enkelte klynge.

Samarbejdsaftalen trådte i kraft 1. marts 2019 efter godkendelse i Regionsrådet og de 19 midtjyske kommuner. Herefter har de enkelte klynger stået for at implementere aftalen, men med forsinkelse grundet COVID-19. I juni 2022 indsendte klyngerne en status på, hvor langt de er nået med implementering af de fælles sundhedsvisitationer. Klyngernes status viser, at man samlet set er kommet langt med at implementere fælles sundhedsvisitationer på det somatiske område, mens det er forskelligt, hvor langt klyngerne er med at integrere psykiatrien i de fælles sundhedsvisitationer.

Baggrund og formål

Samarbejdsaftalen om Sundhedsvisitationer i alle klynger er en del af udmøntningen af det prioriterede indsatsområde ”Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet” i Sundhedsaftalen 2019-23.

Sundhedsvisitationerne er praktiserende læges og vagtlæges indgang til akut og subakut hospitalsbehandling, hvor der samtidig vejledes om - og formidles kontakt til - akutte kommunale tilbud vedrørende psykiatri og somatik. De skal bidrage til at sikre, at der er en let adgang til at vælge et relevant alternativ til en indlæggelse – uanset hvilken sektor, det relevante tilbud findes i.

For borgerne betyder Samarbejdsaftalen om fælles sundhedsvisitationer, at flere kan behandles i – eller tæt på – eget hjem, hvorved borgerne potentielt oplever færre skift i deres akutte forløb.

Opsamling/status på aftalen

Opfølgning på samarbejdsaftalen tog udgangspunkt i en forbedringstankegang og er sket med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling af området. Den består af en status fra hver af de fem klynger på, hvor langt de er med implementering af sundhedsvisitationerne, og hvad de næste skridt er. Som en del af status er klyngerne blevet anmodet om at pege på: 1) Hvad fungerer godt? 2) Hvor er der potentiale for bedringer? 3) Forslag til konkrete indsatser/ tiltag, der kan skabe forbedring.

Til brug for status er klyngerne blevet opfordret til – i relevant omfang – at gøre brug af den indsamlede viden og erfaringerne fra den tværsektorielle audit, der blev gennemført primo 2022 på akutområdet samt evalueringen af udgående ambulante teams. Det er anført, at der i status bør være særligt fokus på samarbejdet med psykiatrien.

Klyngernes status viser, at

• man er samlet set kommet langt med implementeringen af de fælles sundhedsvisitationer på det somatiske område, mens det er forskelligt, hvor langt man er kommet med at integrere psykiatrien i de fælles sundhedsvisitationer.
• man på det somatiske område generelt har fået skabt overblik over de kommunale akutte tilbud. Alle kommuner har gjort oplysninger om deres akutfunktioner tilgængelige på den digitale løsning 'De nære sundhedstilbud'.
• det er forskelligt, hvor langt hospitalerne er med at tilbyde subakutte tider, men processen er i gang alle steder. Derudover tilkendegiver stort set alle klynger, at det er et relevant alternativ til en akut indlæggelse/et akut besøg. En udfordring kan være at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed.

Herudover peger klyngerne på en række opmærksomhedspunkter og forbedringsforslag for det fremtidige arbejde, herunder bl.a.

• at det løbende sikres, at visitationens oplysninger om de kommunale og psykiatriske akuttilbud er ajourførte og opdaterede.
• at det løbende sikres, at visitationens leverancer ikke bliver personafhængige.
• at de kommunale psykiatriske tilbud også inkluderes i den digitale løsning 'De nære behandlingstilbud', samt at der ses på mulighederne for at løsningen udvikles til også at kunne vise status på kapaciteten på tilbuddene i primære sektor.

• at der sikres rettidig stillingtagen og forventningsafstemning til behandlingsniveau mellem patient, pårørende og klinikere på tværs af sektorer, da dette er afgørende for forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser.
• at der er mulighed for samtale med en speciallæge i vagttid (aften og weekend)

Opsamling på klyngernes tilbagemeldinger på implementeringen af de fælles sundhedsvisitationer blev sendt til klyngerne i september 2022 med en opfordring til, at de rækker ud og trækker på hinandens erfaringer de steder, hvor klyngerne vurderer, at det er relevant.

Det videre forløb:

Det anbefales, at

• de kommunale psykiatriske tilbud også inkluderes i den digitale løsning 'De nære behandlingstilbud' (jf. indstilling i dagsordenens punkt 5)
• der i 1. kvartal 2024 sker en opfølgning på, hvor langt klyngerne er med at integrere psykiatrien i de fælles sundhedsvisitationer.

Indstilling godkendt.

• Opsamling_fælles sundsvisitationer_SSG 081222

I Sundhedsaftaleperioden 2019-2023 er der blevet arbejdet med tre overordnede indsatsområder med tilhørende fælles forpligtende målsætninger. Til hver målsætning er der udpeget få målbare indikatorer med henblik på løbende at kunne følge op på sundhedsaftalen. Indikatorerne blev valgt med afsæt i eksisterende tilgængelige data og skal ses som udtryk for, om vi bevæger os i den ønskede retning i forhold til de opsatte målsætninger.

Vedlagt som bilag er en opfølgning på indikatorerne i Sundhedsaftalen 2019-2023, samt på de indikatorer i de nationale mål der er relevante for det tværsektorielle område (og som regionen har data på). Data opgøres som tidsserier for de seneste to år, således, at det er muligt at sige noget om, hvorvidt der er sket vedvarende ændringer (forbedringer/forværringer eller ændringer i niveau) indenfor de enkelte områder.

Nedenfor opsummeres nogle af resultaterne i statusrapporten:

• Udviklingen i antal akutte indlæggelser blandt ældre har ligget stabilt hen over de seneste 2 år og svinger omkring 6000 akutte indlæggelser månedligt.
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
• Udviklingen i brugen af tvangsindlæggelser ligger også stabilt, og der er således ikke sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området. Data viser, at en stor del af de tvangsindlagte er unge kvinder, og at disse ofte har flere tvangsindlæggelser inden for korte perioder.

• Udviklingen i andelen af akutte somatiske genindlæggelser samt forebyggelige indlæggelser blandt ældre ligger stabilt. Ser man nærmere på data for genindlæggelser ses, at en stor del af de genindlagte ældre bliver genindlagt med aktionsdiagnoserne dyspnø, akutte mavesmerter, atrieflagren eller atrieflimren, pneumoni (lungebetændelse) og KOL.
• I seneste periode ses en stigning i andelen af akutte genindlæggelser (opgjort på alle patientgrupper og ikke kun de ældre i somatikken). Jf. ovenfor bliver en stor del af de genindlagte ældre genidlagt med aktionsdiagnoserne dyspnø mm. I de yngre aldersgrupper (20-29 år samt 30-39 år) er paranoid skitzofreni, emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type samt akutte mavesmerter de hyppigste genindlæggelsesdiagnoser.

Punktet blev taget til orientering.

• Afrapportering_indikatorer i Sundhedsaftale_nationale mål_2022

Intet under dette punkt.