Der var afbud fra Anders Kjærulff, Søren Liner Christensen og Susanne Lauth. Tine Joensen deltog for Mette Fjord Nielsen.

Regionsrådet godkendte 25. januar 2023 en ny lægevagtsaftale. Region Midtjylland skal som følge af den nye aftale blandt andet overtage opgaven med at sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne (kl. 23-08). Opgaveovertagelsen skal ske fra 1. marts 2024.

Økonomidirektør Mette Jensen vil på mødet give en mundtlig orientering om den nye aftale og en status på, hvordan det går med implementeringen.

Overordnet foregår implementeringen af lægevagtsaftalen planmæssigt. Flere delelementer er allerede ikrafttrådt eller vil ikrafttræde pr. 1. september 2023.

I aftalen fremgår følgende datoer omhandlende specifikke delelementers ikrafttrædelse:

• Den 01.03.2023: Opstart af implementeringsgruppe jf. afsnit 5.1
• Den 01.07.2023: Starttakst for besøgsvagter jf. afsnit 9.2
• Den 01.09.2023: Booking til konsultationer jf. afsnit 4.2, assistance til lægevagten jf. afsnit 4.4, ensretning af telefonsvarerbeskeder i almen praksis jf. afsnit 6, retten til den sundhedsfaglige visitation til præhospital hjælp jf. afsnit 7.1, data vedrørende lægevagten jf. afsnit 7.2
• Den 01.03.2024: Region Midtjyllands akutte natordning.

Status på arbejdet med ny lægevagtsaftale blev taget til orientering. Oplæg er vedlagt.

Med den nye lægevagtsaftale er der fokus på at skabe nye løsninger for borgerne, aflaste de praktiserende læger i vagtarbejdet samt at anvende sundhedsvæsenets knappe ressourcer bedst muligt, blandt andet med øje for rekrutteringsvanskelighederne i sundhedsvæsenet.

Med den nye lægevagtsaftale skal mest mulig aktivitet ske i dagtid i almen praksis. Eksempelvis skal der etableres ensrettede og mere imødekommende telefonsvarerbeskeder på tværs af praksisser i regionen, og akutte tider skal fordeles over hele dagen. I Lægevagten skal der blandt andet ses på flere virtuelle løsninger og arbejdes med et kommunikationsspor til borgerne. Et bookingsystem i Lægevagten er netop igangsat, så borgere, der skal til en konsultation, får tildelt et fremmødetidspunkt, og derfor kan vente længst muligt i eget hjem.

Det er desuden aftalt, at PLO Midtjylland fortsat skal dække alle vagtopgaver i hverdage fra kl. 16-23 og weekender/helligdage fra kl. 08-23, mens Region Midtjylland overtager alle opgaver i nattetimerne (kl. 23-08) fra 1. marts 2024. Ligeledes er det aftalt, at Region Midtjylland stiller med ekstra assistance i weekenderne (fredag-søndag) på regionens fem akuthospitaler og i hverdage på Aarhus Universitetshospital.

Overordnet forløber implementeringen planmæssigt, og aftalen får i udgangspunktet ikke betydning for kommunerne. Der er dog i aftalen lagt op til tre udviklingsspor, herunder et regionalt ønske om et udviklingsspor om samarbejde med kommunerne (beskrevet i bilag 2 i aftalen).

• Ny Lægevagtsaftale

Sundhedssamarbejdsudvalget sendte udkast til en ny sundhedsaftale "Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren – et sundhedsvæsen i balance" i høring i perioden fra 15. maj til 25. august 2023. Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen fra høringsparterne.

På mødet drøfter Sundhedsstyregruppen de indkomne høringssvar med henblik på at afklare konkrete ændringsforslag, der kan indstilles til Sundhedssamarbejdsudvalget. Herudover lægger en række input op til politiske drøftelser direkte i Sundhedssamarbejdsudvalget, før der tages stilling til håndtering heraf.

Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023 indkomne høringssvar og beslutter eventuelle ændringer på baggrund heraf. Herefter sendes endelig sundhedsaftale til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, inden den træder i kraft den 1. januar 2024.

Høringssvar

I løbet af høringsperioden er der indkommet 43 høringssvar. Der er høringssvar fra regionsrådet, de 19 midtjyske kommuner, PLO-Midtjylland, Patientinddragelsesudvalget, 11 høringssvar fra faglige organisationer, 7 høringssvar fra interesseorganisationer, 2 høringssvar fra uddannelsesinstitutioner samt 1 øvrige.

Høringssvarene kan læses her: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/sundhedsaftalen-2024-2027/horingssvar/

Sundhedsaftalesekretariatet har lavet vedlagte opsummering af de indkomne høringssvar inkl. sekretariatets bemærkninger hertil. Nedenfor er oplistet de mest gennemgående temaer i høringssvarene samt forslag til håndtering.

Udover nedenstående input rummer høringssvarene en række forslag til mindre ændringsforslag. En række af disse er forsøgt indarbejdet i vedhæftede udkast.

Gennemgående temaer

Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen fra høringsparterne.

Følgende temaer nævnes af flere høringsparter og er de mest gennemgående:

• Lighed i sundhed
• Den brede forebyggelse
• Inddragelse af civilsamfundet
• Opfølgning på aftalen
• Et presset sundhedsvæsen/et sundhedsvæsen i forandring
• Opmærksomhed på økonomi
• Inddragelse af relevante parter

Nedenfor uddybes de indkomne perspektiver på de mest gennemgående temaer, og sekretariatets forslag til håndtering er tilføjet med kursiv.

Lighed i sundhed

Ønske om at lighed i sundhed adresseres yderligere i aftalen. Herunder forslår nogle, at det bliver en selvstændig vision, mens andre nævner, at det med fordel kan fremhæves yderligere i aftalen – bl.a. at præcisere at ikke-digitale borgere skal understøttes, så de også får glæde af digitalisering som middel til at mindske social og geografisk ulighed etc.

Forslag til håndtering: Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023, om lighed i sundhed skal fremhæves yderligere i aftalen – og i givet fald hvordan.

I høringsversionen er lighed i sundhed nævnt i følgende afsnit:

• Forord: Udfordringer som er velkendte og langt fra nye – vi bliver flere ældre borgere, flere lever med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, og vi kan fortsat konstatere social og geografisk ulighed i sundhed. OG: Vi er enige om en fælles retning, hvor vi har fokus på at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der er, hvor tryghed, tilgængelighed og nærhed er i højsæde, hvor alle inddrages aktivt i egen sundhed, og hvor alle har lige mulighed for at leve et sundt og langt liv.
• Visionen er nært og tilgængeligt sundhedsvæsen: Samtidig har vi fokus på at sikre social lighed i sundhed, hvor vi differentierer vores indsatser og tilbyder mere støtte og koordinering af indsatsen til de borgere med størst behov. OG: Og vi har fokus på geografisk lighed og på at skabe tilgængelighed, uanset hvor borgeren bor – så borgere med behov sikres let adgang til sundhedsvæsenet.
• Indsatsområdet velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling: Velfærdsteknologiske løsninger og digitalisering kan bidrage til at mindske geografisk og i en række tilfælde også social ulighed i sundhed.

Forebyggelse

Flere høringsparter konstaterer, at den brede forebyggelse ikke er et prioriteret indsatsområde i udkastet og ønsker, at det kommer til at fylde mere i aftalen. Enten som et selvstændigt fjerde indsatsområde, eller at det adresseres tydeligere i aftalen – fx ved at det indarbejdes som prioritering i indsatsområdet om sammenhæng for borgere med kronisk sygdom eller at det indarbejdes i kapitlet om visioner og/eller i samarbejdsprincippet ’Fælles tidligere’).

Forslag til håndtering: Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023, om forebyggelse skal fremhæves yderligere i aftalen – og i givet fald hvordan.

I høringsversionen er forebyggelse nævnt i følgende afsnit:

• Vision om et sundhedsvæsen i balance: En af forudsætningerne for at få mest mulig sundhed for pengene er, at vi arbejder med forebyggelse i de indsatser, vi igangsætter, således vi forebygger, at sygdom opstår og udvikler sig.
• Indsatsområdet psykiatri og trivsel: Vi vil sætte ind med forebyggelse ift. børn og unges mentale sundhed og trivsel, så vi undgår, at det udvikler sig til psykisk mistrivsel og potentielt psykisk sygdom.
• Indsatsområdet sammenhæng for borgere med kronisk sygdom: Vi vil derfor have fokus på forebyggelse af akutte indlæggelser, koordination mellem forskellige specialer på hospitaler, koordination på tværs af sektorer, kontroller mv. i almen praksis, adgang til forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne og virtuelle hospitalskonsultationer.

Inddragelse af civilsamfundet

Flere fremhæver, at civilsamfundet spiller en stor rolle ift. borgernes sundhed, og derfor er væsentlig at adressere.

Forslag til håndtering: eksisterende formuleringer om inddragelse af civilsamfundet fastholdes (se nedenfor), og den konkrete form for inddragelse afklares, når sundhedsaftalen udmøntes i konkrete initiativer, prøvehandlinger, samarbejdsaftaler mv.

I høringsversionen er civilsamfundet nævnt i følgende afsnit:

• Forord: Hvor det er muligt, vil vi invitere civilsamfundet med i arbejdet.
• Vision om et sundhedsvæsen i balance: Samtidig har vi fokus på at inddrage borgerne, civilsamfundet, foreninger m.fl. i opgaveløsningen.
• Indsatsområdet Psykiatri og trivsel: Et fortsat fælles fokus i Midtjylland på at forbedre og udvikle den nære psykiatri mellem kommuner, region, almen praksis og civilsamfundet er essentielt for at skabe forbedringer på området.

Opfølgning på aftalen

Vigtigheden af løbende at følge op på aftalens mål pointeres. Flere høringsparter ønsker bedre sammenhæng mellem målsætninger og indikatorer, så det er muligt at følge udviklingen – nogle foreslår konkrete indikatorer og kvalitativ opfølgning.

Forslag til håndtering: Sundhedsstyregruppen drøfter anbefaling til Sundhedssamarbejdsudvalget ift. målsætninger og indikatorer.

De eksisterende målsætninger og indikatorer tager afsæt i nationale mål og indikatorer. Nogle af de i høringssvarene foreslåede indikatorer er det muligt at følge op på. Det drejer sig om:

• Ventetid på udredning af psykiske lidelser for børn og unge under 18 år
• Ventetid på behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien

En del af de indikatorer, der efterspørges, er der ikke umiddelbart data på, på nuværende tidspunkt. Det vil således kræve nærmere afdækning/udvikling eller opfølgning kvalitativt.

Udover den overordnede opfølgning på aftalen er der i høringsversionen lagt op til, at der følges op på de konkrete samarbejdsaftaler – herunder specifikke indikatorer.

Et presset sundhedsvæsen/et sundhedsvæsen i forandring

Flere høringsparter pointerer, at sundhedsvæsenet er under pres, og at der er behov for nye løsninger for at imødekomme sundhedsvæsenets udfordringer. I den forbindelse gør flere opmærksom på, at der er behov for fokus på rekruttering og fastholdelse, og at der bør være en forventningsafstemning ift., hvad sundhedsvæsenet kan levere og herunder også, hvordan civilsamfundet og borgernes egne ressourcer kan komme i spil.

Forslag til håndtering: eksisterende afsnit om sundhedsvæsenets udfordringer fastholdes (se nedenfor). Derudover kan formuleringen ’et sundhedsvæsen i forandring’ anvendes.

• Forord: Udfordringer som er velkendte og langt fra nye – vi bliver flere ældre borgere, flere lever med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, og vi kan fortsat konstatere social og geografisk ulighed i sundhed. Samtidig bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder, og der er allerede nu udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal derfor gøre tingene på en ny og mere effektiv måde.
• Vision om et sundhedsvæsen i balance: Vi har derfor fokus på den samlede opgaveløsning, hvor vi ikke opbygger parallelle tilbud, men løser opgaven på en måde hvor den giver mest værdi for borgerne, og hvor de samlede ressourcer anvendes mest fornuftigt.
• Indsatsområdet om velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling: Sundhedsvæsenet er presset på ressourcer, særligt manglen på sundhedsfagligt personale. Vi har derfor brug for at tænke i nye løsninger, så vi sikrer, at både borgerens tid og sundhedspersonalets tid og kompetencer anvendes bedst muligt.

Opmærksomhed på økonomi

Vigtigheden af, at samarbejdsprincippet om økonomisk klarhed og fair balance følges, når vi ændrer opgavefordelingen, fremhæves. Derudover nævner enkelte et ønske om, ’at pengene bør følge borgeren’.

Forslag til håndtering: eksisterende formulering om økonomi fastholdes (se se nedenfor). Samtidig er det et fælles opmærksomhedspunkt i udmøntningen af aftalen.

• Samarbejdsprincip om økonomisk klarhed og fair balance: Når vi udvikler sundhedsvæsenet og indgår samarbejdsaftaler, beskriver vi først den fagligt bedste løsning – dernæst økonomien. Når en aftale ændrer på opgavevaretagelsen mellem kommuner og region, skal de økonomiske konsekvenser være klarlagt som del af det fælles beslutningsgrundlag. Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen skal ske ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem kommuner og region. For almen praksis gælder særlige forhold. Vi fortsætter og videreudvikler samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgerne og effektiviseringer for kommuner og region.

Inddragelse af relevante parter

Flere anbefaler, at relevante parter (fx faglige organisationer, bestemte faggrupper mv.) inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen.

Forslag til håndtering: Der kan indsættes en formulering i afsnittet Implementering og opfølgning om, at relevante parter inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen.

Håndtering af øvrige input

Af vedlagte overblik over høringssvarene fremgår en række konkrete input og opmærksomhedsområder, der kan indgå som baggrund i det videre arbejde med udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete initiativer i sundhedsklyngerne, prøvehandlinger, samarbejdsaftaler mv., herunder indgår en række input til nuværende og yderligere indsatsområder.

Indstillingen blev præciseret ift., at Sundhedsstyregruppen skulle forholde sig til, om der er opbakning til den håndtering, der er beskrevet i sagsfremstillingen - og med henvisning til at det er Sundhedssamarbejdsudvalget, der forholder sig til konkrete ændringsforslag.

Sundhedsstyregruppen tilsluttede sig den håndtering, der er beskrevet i sagsfremstillingen med bemærkning om, at det i de tekstnære justeringsforslag fastholdes, at målsætningen lyder, at 'Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland'.

• Læsevejledning til opsummering af høringssvar
• Opsummering høringssvar sundhedsaftalen
• Høringsversion sundhedsaftalen - forslag til justeringer

Punktet indledes med en præsentation af arbejdsgruppens resultater i 2. del af datasporet ved arbejdsgruppens formandskab, Kristine Lindeneg Drejø, konstitueret kontorchef, Region Midtjylland, og Kristine Stange, sundhedschef, Viborg Kommune.

Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte i hhv. januar og februar 2023 at igangsætte et arbejde vedrørende fornyelse af den tværsektorielle handleplan på akutområdet. Arbejdet er inddelt i et dataspor og et udviklingsspor, og er forankret i en tværsektoriel arbejdsgruppe.

Første del af datasporet blev præsenteret for Sundhedsstyregruppen 21. april 2023, og de foreløbige resultater blev drøftet.

Sundhedsstyregruppen præsenteres på mødet for resultaterne af 2. del af dataanalysen.

Kort om dataanalysen

Analyserne i datasporet tager udgangspunkt i TVÆRSPOR, der indeholder data fra kommuner, hospitaler og praksissektor i Horsensklyngen samt Aarhus Kommune.

Arbejdsgruppen har i samarbejde med TVÆRSPOR formuleret en række analysespørgsmål, der løbende er blevet revideret.

Analysespørgsmålene kan grupperes i følgende kategorier:

1. Omfanget af akutte kontakter

2. Patientkarakteristika (køn, alder, diagnose(r), herunder psykiatriske diagnoser)

3. Borgerens bopæl (hvorfra har borgeren den akutte kontakt, hvilken boform karakteriserer borgere, der ikke har kontakter med kommune og almen praksis op til en akut kontakt)

4. Kommunalt kontaktmønster før akut kontakt

5. Ambulant hospitalskontaktmønster op til akut kontakt

6. Kontaktmønster i almen praksis op til akut kontakt

7. Forebyggelige akutte kontakter blandt ældre (diagnoser og kontaktmønster op til akut kontakt)

8. Borgere med mere end 12 akutte kontakter på et år (kontaktmønster i almen praksis og kommune samt planlagte kontakter og boform)

Den videre procesii

Kristine Stange og Kristine Lindeneg Drejø præsenterede arbejdsgruppens data – del 2 – vedr. akutte kontakter. Det blev bl.a. fremhævet, at sammenlignet med første del af datasporet, der blev præsenteret 21. april 2023, er data nu struktureret, så der ses på borgere med 2-10 akutte kontakter og at outliers er præsenteret separat (12+ akutte kontakter).

Overordnet identificeres følgende temaer/målgrupper på tværs af data:

• Borgere, der ses i alle sektorer op til akut kontakt
• Borgere på plejehjem, der får kommunale ydelser tæt på akut kontakt
• Særlige diagnosegrupper for borgere, kendt i kommunen, som fx åndedrætssygdomme, fald (frakturer) og urinvejsinfektioner
• Borgere, som kommunen ikke kender, men med kontakter til hospitalet i ugerne op til akut kontakt
• Borgere, der ses i almen praksis op til akut kontakt
• Borgere med mange akutte kontakter, hvor der kan være behov for mere ‘håndholdte’ indsatser.

Oplægsplancher er vedlagt som bilag.

Sundhedsstyregruppen besluttede at anbefale Sundhedssamarbejdsudvalget, at arbejdsgruppen foretager yderligere analyser af data ift. de identificerede målgrupper/temaer.

• SSG 150923 Data akutomr

Sundhedssamarbejdsudvalget bestilte på seneste den møde 8. maj 2023, et administrativt bud på anbefalinger som Sundhedssamarbejdsudvalget kan give til sundhedsklyngerne ift. fælles indsatser målrettet forebyggelse af psykisk mistrivsel og mentale helbredsproblemer blandt børn og unge. Sundhedssamarbejdsudvalget gjorde det klart, at administrationens bud på anbefalinger skal tage afsæt i klyngernes tilbagemeldinger på arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel, inspirationskataloget, som Sundhedssamarbejdsudvalget sendte til klyngerne tidligere i år, samt anbefalinger fra Bjørn Holstein præsenteret ved oplæg til Sundhedssamarbejdsudvalget den 8. maj.

På baggrund af tilbagemeldinger fra klyngerne, har Sundhedssamarbejdsudvalget tilkendegivet, at der ønskes bud på en ensretning af tilbud til målgruppen. Sundhedssamarbejdsudvalget har ligeledes tilkendegivet at efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør prioriteres, og at anbefalingerne skal være et supplement til klyngernes øvrige arbejde med børn og unge i psykisk mistrivsel.

Forslag til anbefalinger

Der er i udvælgelsen af anbefalinger lagt vægt på indsatser, som har et vist tværsektorielt sigte. Samtidig er der lagt vægt på indsatser til specifikke målgrupper, evidensbaserede indsatser og universelle indsatser, således at forebyggelsens tre spor favnes. På den baggrund er der lavet fire konkrete anbefalinger, som Sundhedssamarbejdsudvalget kan give til Sundhedsklyngerne.

Anbefalingerne er:

1. Styrk indsatsen for børn og unge i risikogrupper med en samarbejdsaftale.
2. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhedsplejen og styrk arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats
3. Vælg de bedst dokumenterede forebyggende indsatser og ensartet navngivning
4. Brug skærm med omtanke - følg Sundhedsstyrelsensanbefalinger til skærmbrug

Styrket indsats for børn og unge i risikogrupper

En styrket indsats for børn og unge i risikogrupper såsom børn og unge med erkendte psykiske problemer, børn med kronisk somatisk sygdom og børn, og unge der er pårørende til forældre eller søskende med sygdom kan bidrage til øget livskvalitet og bedre mental sundhed. Målrettet støtte og intervention hjælper til at mestre udfordringer, udvikle mestringsstrategier og forbedre trivslen. Systematisk screening og opsporing muliggør tidlig indsats, som er vigtig for at undgå forværring.

Styrk arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats

Tidlig opsporing og indsats på tværs af sundhedplejen, PPR, almen praksisk, daginstitutioner og skoler spiller en afgørende rolle i forebyggelsen og håndteringen af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan vi sikre en systematisk og struktureret tilgang til identifikation og intervention hos alle parter. Dette sikrer hurtig adgang til passende støtte og behandling som kan forebygge forværring og fremme trivslen samt den mentale sundhed.

Valg af de bedst dokumenterede forebyggende indsatser og ensartet navngivning

Ved at vælge indsatser, der er baseret på solid evidens, kan vi øge sandsynligheden for positive resultater og trivsel blandt børn og unge. Dette er vigtigt for at sikre, at de ressourcer, der investeres i forebyggelse af psykisk mistrivsel, har en reel og målbar effekt. Der peges på konkrete indsatser, som med fordel kan udbredes i alle Sundhedsklynger. Indsatserne er De Utrolige År (DUÅ) og Mind My Mind. I navngivningen af indsatser, er det vigtigt, at det synliggøres, hvilken anerkendt metode der ligger bag.

Brug skærm med omtanke - følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmbrug

Vi oplever en stigning i antallet af børn og særligt unge, som desværre ikke er i mental trivsel. Samtidigt ser vi en stor stigning i skærmforbruget hos den samme gruppe. Brug af skærme og digitale medier er en integreret del af børn og unges liv og hverdag, hvorfor alle fagprofessionelle med kontakt til børn og unge bør kende til, og så vidt muligt følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn, unges og forældres brug af skærm . Det er væsentligt, at borgerne mødes af de samme generelle sundhedsfaglige anbefalinger på tværs af sundhedsvæsenets aktører og at vi i fællesskab hjælpes ad og støtter børn og unge i at få etableret gode skærmvaner.

De fire anbefalinger er udfoldet i vedlagte notat. Det vil være op til Sundhedssamarbejdsudvalget, henholdsvis Sundhedsklyngerne at vurdere, hvordan anbefalingerne bedst omsættes til virkningsfulde løsninger. Det er administrationens vurdering, at anbefalingen om en styrket indsats for børn og unge i risikogrupper med fordel vil kunne udmøntes i en samarbejdsaftale.

Betydning for borgeren

Med en helhedsorienteret indsats styrkes den mentale sundhed og forebyggelsen af psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Den videre proces

Sundhedssamarbejdsudvalget præsenteres for anbefalingerne på deres møde den 29. september, sammen med en indstilling om, at anbefaling 1. om styrket indsats for børn og unge i risikogrupper foreslås udmøntet i form af en samarbejdsaftale. Såfremt Sundhedssamarbejdsudvalget godkender anbefalingerne vil de blive sendt til klyngerne.

Sundhedsstyregruppen bakker op om de fire anbefalinger. Ift. anbefaling 3 'Vælg de bedst dokumenterede forebyggende indsatser og ensartet navngivning' blev vigtigheden af henholdsvis virkningsfulde og ensartede tilbud drøftet. Sundhedsstyregruppen anbefaler, at fokus er på, at indsatserne er virkningsfulde/dokumenterede samtidig med, at der lokalt er plads til forskellighed i valg af konkret tilbud.

• Anbefalinger til fælles forebyggende indsatser

Der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af almen praksis, hospitaler og de midtjyske kommuner om børn og unge, der lever med overvægt, og deres familier. Derfor har den tværsektorielle arbejdsgruppe udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale, hvor vi etablerer et formaliseret tværsektorielt samarbejde med en fælles tilgang, fælles normkrav samt aftaler om henvisning og kommunikation på tværs af sektorer. Sundhedsstyregruppen drøfter udkastet på mødet med henblik på at indstille til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Formandskabet for den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. fælles overvægtsindsats Pia Ulv Helleland, direktør Lemvig Kommune og Kristine Lindeneg Drejø, konst. kontorchef Region Midtjylland indleder punktet.

Udkast til samarbejdsaftale for børn og unge, der lever med overvægt og deres familier

Samarbejdsaftalen består af tre elementer:

• Fælles tilgang til familierne og fælles normkrav

I samarbejdsaftalen aftaler vi en fælles tilgang til familierne, så vi på tværs af sektorer arbejder ud fra samme overordnede tilgang.

Samtidig aftaler vi en række normkrav, så vi hver især ved, hvad vi som udgangspunkt kan regne med fra hinanden. Det indebærer,

• at kommunerne har et tilbud til målgruppen, som er: multifaktorielt med faktorer, vi ved virker, er familiebaseret frem for fokus alene på barnet/den unge, er individuelt sammensat ud fra dialog med den enkelte familie, ikke har fokus på overvægt alene, men bredt på trivsel
• at hospitalerne har: et behandlingstilbud til børn og unge, hvor der er mistanke om, at overvægten fører til følgesygdomme og etablerer en direkte rådgivnings- og sparringsfunktion (hotline) for den kommunale sundhedspleje
• at egen læge: opsporer og henviser til udredning og behandling på hospitalet eller til et kommunalt tilbud og følger med i de forløb, som familierne indgår i

• Henvisningsstruktur

Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan vi konkret bygger bro mellem sektorerne ved at samarbejde om at opspore og henvise familier til rette forløb.

• Kommunikation på tværs

I samarbejdsaftalen aftaler vi, hvordan vi kommunikerer på tværs af sektorer om børn og unge, der lever med overvægt og deres familier. Det indebærer videndeling på tværs af parterne om det konkrete borgerforløb; tydelige kommunikationsveje mellem sektorer samt en forventningsafstemning med familierne

Formål

Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke samarbejdet på tværs af almen praksis, hospitaler og de midtjyske kommuner om børn og unge, der lever med overvægt, og deres familier.

Samarbejdsaftalen skal bidrage til:

• at børn og unge, der lever med overvægt, og deres familier oplever et sammenhængende og virkningsfuldt forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er koordinerede mellem parterne ud fra familiernes behov
• at styrke den generelle trivsel hos barnet og i familien
• at forebygge og reducere følgerne af overvægtsbetingede sygdomme hos børn og unge i Midtjylland
• at indfri den politiske målsætning om en reduktion i andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i løbet af de næste 5-10 år.

Økonomi

For den enkelte kommune, vil der være udgifter forbundet med at have et tilbud til målgruppen. 16 ud af 19 har allerede i dag et tilbud, der i et vist omfang retter sig mod målgruppen.

For hospitalerne vil der være udgifter forbundet med den direkte rådgivning og sparring til kommunerne.

Baggrund

Udkastet til samarbejdsaftalen er udarbejdet af den tværsektorielle arbejdsgruppe om overvægt, og skal bidrage til at konkretisere det politiske intentionspapir fra 2022.

Arbejdsgruppen præsenterede på møderne i Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget primo 2023 seks anbefalinger til det videre arbejde med at omsætte intentionspapiret - herunder en anbefaling om samarbejde på tværs af sektorer (link til anbefalingerne). Sundhedssamarbejdsudvalget udtrykte på mødet vilje til at gå langt, hvor vi på tværs af sektorer forpligter os ift. samarbejde og fælles indsatser målrettet overvægt – herunder også, at der sker en større ensretning, så der er sammenlignelige tilbud til målgruppen på tværs af geografi.

Videre proces

Samarbejdsaftalen drøftes på møde i Sundhedssamarbejdsudvalget 29. september 2023 med henblik på godkendelse. Derefter skal aftalen politisk godkendes i Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og i PLO Midtjylland. Der arbejdes henimod, at aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2024 med 2024 som implementeringsår.

Aftalen er en ramme for det fælles samarbejde, som forankres i sundhedsklyngerne. Klyngerne aftaler derfor, hvordan man i løbet af 2024 vil udmønte samarbejdsaftalen.

Der udarbejdes en administrativ opfølgning på samarbejdet i 2026, som forelægges Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget.

Oplæg vedlagt.

Sundhedsstyregruppen bakker op om det faglige indhold i aftalen. På mødet var der fra kommunal side opbakning til samarbejdsaftalen, mens der var behov for yderligere afklaring omkring hospitalernes og almen praksis' roller. I forlængelse af mødet har hospitaler og PLO-Midtjylland givet opbakning, således at samarbejdsaftalen behandles i Sundhedssamarbejdsudvalget 29. september 2023. Hospitalernes og almen praksis' roller er præciseret i sagsfremstillingen til Sundhedssamarbejdsudvalget og i udkastet til samarbejdsaftale, hvor:

• hospitalerne:
  • har et behandlingstilbud til børn og unge, hvor overvægten skyldes en underliggende (genetisk/metabolisk) sygdom eller, at overvægten medfører organpåvirkning (fx højt blodtryk eller diabetes) og
  • etablerer en direkte rådgivnings- og sparringsfunktion (hotline) for den kommunale sundhedspleje
• egen læge: henviser til udredning og behandling på hospitalet eller til et kommunalt tilbud.

• Samarbejdsaftale for fælles overvægtindsats Midtjylland_v. 180823
• SSG 150923 Fælles indsats overvægt

Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet giver mulighed for, at IV-behandling kan foregå i borgerens hjem eller nærområde. Det understøtter borgerens mulighed for at opretholde en hverdag med familien samt fastholde skolegang og arbejde. Aftalen er evalueret og betragtes som implementeret. Med afsæt i evalueringen anbefaler IV-styregruppen, at klyngerne drøfter, om flere forløb kan foregå i nærområdet, og om en stigning i brug af bredspektret antibiotika er klinisk relevant. Herudover anbefaler styregruppen, at de økonomiske rammer for aftalen fastholdes, men med mulighed for at man i sundhedsklyngerne kan indgå aftaler om prøvehandlinger finansieret af de midlertidige klyngemidler.

Vedlagte evaluering viser, at udmøntningen af aftalen ligger indenfor rammerne af det forventede, idet:

• Forbruget (udgift og antal forløb) i 2021 og 2022 ligger under det budgetterede. Begge år ses et mindreforbrug på godt 2 mio. kr. samt ca. 1.000 forløb under de estimerede 4.000 årlige forløb.
• Kommunerne leverer i gennemsnit omkring to besøg pr. dag pr. borger, hvilket er indenfor rammen af baggrunden for taksterne.
• Aftalens vurdering af, at halvdelen af borgerne (i hvert fald i dagtid) kan modtage IV-behandling i nærområdet fremfor eget hjem er ikke opfyldt, og udviklingen viser en stigning fra 64 % i 2021 til 73 % i 2022 i behandling i borgerens eget hjem.
• Der ses en markant stigning fra 2021 til 2022 i andel forløb, hvor IV medicinsk behandling gives på pumpe (fra 14 % til 34 %). Hospitalsapoteket arbejder kontinuerligt for, at flere præparater kan gives på pumpe, men der er fortsat kun ét præparat, der kan gives på pumpe, og dette er et bredsprektret antibiotikum.

Anbefalinger

IV-styregruppen anbefaler:

1. At klyngerne drøfter evalueringen, og hvad den giver anledning til i den enkelte klynge, herunder specifikt:

• om en større del af forløbene kan flyttes til nærområdet – opfordring til at søge inspiration fra Randersklyngen, hvor andelen af behandling i nærområdet er 68 % og 41 % i henholdsvis 2021 og 2022 (data fra Randers og Favrskov kommuner)
• om stigningen i brug af antibiotioka på pumpe hænger sammen med en klinisk relevant stigning i behov for bredspektret antibiotika.

2. Ift. lange forløb over 28 dage skal der lokalt indgås aftale om taksten for disse. Såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale, anvendes samme takst for dag 29 og frem som for de første 28 dage.
3. Bilaterale aftaler om andre målgrupper/en udvidelse af aftalen skal fortsat være uden økonomisk afregning. Dog kan der være mulighed for, at man i sundhedsklyngerne indgår aftaler om prøvehandlinger finansieret af de midlertidige klyngemidler.

Herudover bemærker IV-styregruppen:

• At indgåelsen af IV-aftalen mellem Region Midtjylland og 18 midtjyske kommuner markerede en milepæl. Aftalen er et godt tilbud til borgerne om IV-behandling tæt på borgerens hverdag, når der ikke længere er behov for hospitalsbehandling udover IV. IV-behandling i nærområdet understøtter borgerens mulighed for at fastholde skolegang og arbejde, opretholde en hverdag med familien, fastholde funktionsniveau mm. Arbejdet med aftalen var længe undervejs, men samarbejdet og velvilligheden fra alle parter i forbindelse med implementeringen har været bemærkelsesværdig og fortjener stor ros til aftalens parter.
• At IV-styregruppens tilgang til evalueringsmaterialet har været et ønske om at opretholde kvaliteten i tilbuddet og have fokus på vedvarende konsolidering af den eksisterende aftale fremfor udvidelse af aftalen. Baggrunden for dette er blandt andet løbende udskiftning blandt personalet i både kommuner og hospitaler.
• At IV-aftalen betragtes som implementeret, hvorfor der ikke lægges op til yderligere evalueringer, og IV-styregruppen nedlægges. Afregningen og dataindsamlingen fortsætter som hidtil, blot med fokus på at registrering af data foregår som del af afregning og samarbejdet i klyngerne. Derved genereres data fra faktureringen fortsat, således klyngerne kan anvende disse – og der kan ved behov trækkes på disse data.

Den videre proces

Såfremt evalueringen, herunder anbefalinger godkendes, indstilles til Sundhedssamarbejdsudvalget, at de godkender evalueringen og efterfølgende sender den til drøftelse i klyngerne.

Baggrund

'Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet' blev implementeret i klyngerne medio 2020.

Der er udarbejdet en midtvejsstatus på samarbejdsaftalen i november 2021, herunder også af den borgeroplevede kvalitet. Det samlede materiale findes her: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/sundhedsaftalen-2019-2022/samarbejdsaftaler/iv-behandling-i-naromradet/

Sundhedsstyregruppen besluttede 15. november 2021, at der i 2023 skal udarbejdes en evaluering af aftalen baseret på data fra 2021 og 2022. Jf. samarbejdsaftalen skal der evalueres på aktivitet ift. estimeret omfang på antal forløb og økonomi samt hvorvidt øvrige forudsætninger holder, herunder antal behandlingsdage, antal doseringer pr. dag, omfang pumpe og væske, fordeling mellem nærområde/eget hjem. Data til evalueringen er trukket fra regionens økonomisystem og kommunernes omsorgssystemer. Derudover har klyngestyregrupperne haft mulighed for at indsende opmærksomhedspunkter, de ønsker drøftet ifm. evalueringen (vedlagt).

Indstilling godkendt.

• Evaluering af IV-aftalen 2023 (280823)
• Input til evaluering af IV 2023 (310823)

Fokus på tidlig indsats mod truende karsygdom – herunder forebyggelse af benamputationer, er et prioriteret fokusområde i 2023 i regi af sundhedsaftalen. En tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyregruppen har derfor fået til opgave:

1. at se på forslag til en samarbejdsstruktur, der kan medvirke til at sikre tidlig opsporing og rettidig reaktion i forbindelse med kritisk åreforkalkning og forøget risiko for amputation samt

2. at opstille anbefalinger til specifikke forebyggelsestiltag

Sundhedsstyregruppen drøfter på mødet arbejdsgruppens forslag til indsats ift. del 1 og godkender forslag til de næste skridt.

Del 1: Samarbejdsstruktur for at styrke opsporing og rettidig reaktion

Arbejdsgruppens foreløbige konklusioner og anbefalinger i forhold til opsporing og rettidig reaktion kan sammenfattes under følgende hovedoverskrifter:

• Tryk på implementeringen af Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering – herunder fokus på systematisk og ensartet brug af pleje.net til dokumentation, kommunikation og understøttelse af triagering mv.

• Fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder, som hjælpeværktøj i implementeringen af samarbejdsaftalen

• Nærmere undersøgelse af behovet for efteruddannelse/kompetenceløft.

Tryk på implementering af Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering

Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering beskriver allerede rammerne for det tværsektorielle samarbejde om telemedicinsk sårvurdering af borgere med komplekse sår samt alle relevante sårforløb, der håndteres tværsektorielt. Derfor er det arbejdsgruppens vurdering, at den eksisterende samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering udgør et naturligt omdrejningspunkt for en styrket indsats i forhold til tidlig opsporing og rettidig reaktion på sår på underben og fødder, der har svært ved at hele.

Den nyeste udgave af samarbejdsaftalen trådte i kraft 1. januar 2023, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at parterne sætter tryk på implementeringen af den opdaterede aftale.

Særligt vedr. ensartet brug af pleje.net

Arbejdsgruppen peger på, at den telemedicinske løsning pleje.net udgør et centralt element i en styrket indsats vedrørende opsporing og rettidig reaktion. Dette da pleje.net i samarbejdsaftalen udgør en fælles platform, som muliggør, at der kan kommunikeres på tværs af kommune og hospital vedrørende borgerens sårbehandling, herunder udveksling af billeddokumentation mv. Arbejdsgruppen konstaterer, at brugen af pleje.net i regionen/på hospitalerne og kommuner bærer præg af uensartethed. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det bliver et fokusområde i den enkelte organisation, at alle involverede aktører på tværs af kommuner og region/hospitaler anvender pleje.net ensartet og koordineret i henhold til samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering. Der er frivilligt, om de praktiserende læger bruger pleje.net. Der foreligger således ikke en aftale med almen praksis herom på nuværende tidspunkt.

Fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder

Som implementeringsværktøj til Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering, har arbejdsgruppe udarbejdet vedlagte forslag til en fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder.

Formålet er, at guidelinen skal udgøre et praktisk redskab for særligt det kommunale sundhedspersonale, der varetager pleje og behandling af borgere med sår ved,

• at sikre fokus på symptomer og problemstillinger, der kunne være tegn på kritisk sårudvikling (kategorisering af observationer i henholdsvis grøn, gul eller rød)
• at skabe tydelighed om hvilken handling de forskellige observationer som hovedregel forventes at udløse hos aktører på tværs af sektorerne. Farvekodningen er derfor samtidig udtryk for en eskaleringsvej gående fra kommunen over almen praksis til problemstillinger, der kræver udredning eller behandling i hospitalsregi. Dermed sætter guidelinen også fokus på samarbejdet og optimering af skiftene mellem aktørerne tværsektorielt.

Ud over, at den fælles guideline for triagering kan fungere som et støtteværktøj i sig selv, f.eks. som lommekort eller lignende, så vil indholdet også kunne tilpasses ind i den triageringsfunktionalitet, der er indbygget i pleje.net.

Den fælles guideline for triagering bygger på kendte henvisnings- og samarbejdsstrukturer og tilhørende kompetencer, herunder understøttet af samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering. Det vil sige, at henvisning til hospitalsregi/sårcenter skal ske via egen læge i henhold til gældende retningslinjer. Sygeplejersker i den enkelte kommune kan kontakte hospital/sårcenter, når borgeren/patienten er kendt eller i forløb i hospitalsregi. Når der er tale om nye/ikke kendte borgere/patienter i hospitalsregi er det kun den praktiserende læge, der har direkte adgang til at opsøge rådgivning/sparring i hospitalsregi. Det forudsættes fortsat, at der etableres én indgang for sårpatienter pr. akuthospital i Region Midtjylland.

Efteruddannelses- og informationsbehov - implementeringsunderstøttelse

Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for kompetenceudvikling/efteruddannelse mv. hos sundhedspersoner i kommunerne samt i almen praksis i forhold til en målrettet indsats vedr. amputationsforebyggelse. Der kan eventuelt også være tale om en øget informationsindsats, der skaber opmærksomhed på målgruppens problemstillinger samt fokus på de centrale tegn/vurderingskriterier og tilhørende handlemuligheder.

Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering indeholder allerede beskrivelser af de forventede kompetencer hos forskellige kategorier af kommunale sundhedsfaglige personer. Arbejdsgruppen foreslår, at den arbejder videre med at konkretisere behovet for kompetenceudvikling og informationsaktiviteter og dertil knyttede omkostninger med henblik på forelæggelse i Sundhedsstyregruppen på et senere tidspunkt.

Del 2: Potentialer ift. forebyggende indsatser

Foruden tidlig opsporing og rettidig reaktion forventes der også at være et potentiale forbundet med at drøfte anbefalinger i forhold til både specifikke forebyggelsestiltag (f.eks. gangtræning), generel forebyggelse med relevans for gruppen af potentielt amputationstruede mennesker (rygestop, motion, sund kost/vægttab mv.) samt plan og opfølgning i forhold til rehabilitering og forebyggelse af tilbagefald/forværring mv. efter amputation.

Det foreslås derfor, at den nedsatte arbejdsgruppe (eventuelt med justeret sammensætning) udfolder anbefalinger i forhold til forebyggende indsatser for målgruppen.

Indstilling godkendt.

• KommissoriumTværsektArbgr_Amputationsforebyggelse060623
• OversigtDeltagereTværsektArbgrAmputationsforbyggelse240523
• Triageringsmodel_BensårKritiskÅreforkalkning_170823

Koordineringsgruppen for tværsektorielt samarbejde på høreområdet i Midtjylland har udarbejdet et snitfladekatalog på høreområdet for børn.

Snitfladekataloget beskriver arbejdsdelingen inden for en række konkrete snitflader/sektorovergange på høreområdet for børn, primært mellem region og kommune.

Kataloget er udarbejdet med udgangspunkt i den eksisterende praksis og lægger ikke op til ændringer i eksisterende opgavefordeling. Kataloget beskriver anbefalinger til endnu smidigere arbejdsgange. Dette er ved at:

• Kontaktoplysninger noteres på forældre/værge ved overgange ml. høreklinik og PPR.
• PPR sender oplysninger til høreklinikken om, hvilke høretekniske hjælpemidler barnet har.
• Bruge nyt notatark i forbindelse med henvisninger.

Betydning for borgeren

Snitfladekataloget forventes at bidrage til større klarhed omkring opgavevaretagelse på høreområdet. Dette forventes at bidrage til bedre og mere sammenhængende patientforløb.

Økonomi

Snitfladekataloget tager udgangspunkt i den eksisterende opgavedeling på området. Der er ikke lagt op til at flytte opgaver med økonomiske konsekvenser for parterne.

Den videre proces

Ved godkendelse i Sundhedsstyregruppen er snitfladekataloget endelig godkendt.

Baggrund

Koordineringsgruppen er en midlertidigt nedsat gruppe bestående af regionale og kommunale repræsentanter, der har fået til opdrag at udarbejde et snitfladekatalog på høreområdet.

Kataloget har forud for behandling i Sundhedsstyregruppen været i administrativ høring i region og kommuner samt hos andre relevante parter.

På baggrund af de indkomne høringssvar er kataloget blevet tilrettet. Bemærkningerne i høringssvarene vedrører primært:

• Samtykke ved udlevering af oplysninger mellem kommune og høreklinikker, herunder muligheder for at skabe mere smidige arbejdsgange.
• Opmærksomhed på tydelig ansvarsfordeling ved overgange fra folkeskolen til videre uddannelsesforløb og ved overgang fra barn til voksen.

Indstilling godkendt.

De 19 midtjyske kommuner løfter en række service- og justeringsopgaver på høreområdet, som har vist sig at være en regional opgave. Region Midtjylland har nu brug for tid til at afklare, hvordan opgaverne fremadrettet bedst kan håndteres. Derfor har regionen bedt kommunerne fortsætte med at løfte opgaverne i et halvt år mod økonomisk kompensation.

Sundhedsstyregruppen nedsatte i februar 2022 en midlertidig koordineringsgruppe vedr. tværsektorielt samarbejde på høreområdet i Midtjylland. I forbindelse med gruppens udarbejdelse af et snitfladekatalog for voksne på høreområdet opstod uklarhed om, hvorvidt det er de 19 kommuner i Midtjylland eller Region Midtjylland, der har ansvaret for justering af høreapparater, når patienterne er færdigbehandlede. Hidtil har kommunerne løftet opgaven. Endvidere har der været forskellig praksis ift. hvilke øvrige service- og justeringsopgaver, kommunerne har løftet, og hvorvidt de er blevet økonomisk kompenseret herfor af regionen.

I foråret 2023 har Region Midtjylland undersøgt, hvilken part, der har ansvaret for opgaven. Regionen har vurderet, at det er en regional opgave. En vurdering, som er i tråd med den praksis, der har været i de øvrige regioner, siden der skete en omlægning af høreområdet i 2013.

Region Midtjylland har efterfølgende anmodet om tid til – i dialog med kommunerne – at afklare hvordan service- og justeringsopgaver på høreområdet fremadrettet håndteres bedst muligt. Regionen har derfor bedt kommunerne om at løfte opgaven i et halvt år – i perioden 1. juli- 31. december 2023 - mod økonomisk kompensation.

Betydning for borgeren

Borgerne har med den midlertidige aftale fortsat en borgernær og hurtig adgang til at få hjælp til service og justering af deres høreapparater. Dette vurderes at være af stor betydning for borgerne, der ofte er ældre, og for deres muligheder for at få optimal gavn af deres høreapparater.

Økonomi

Der lægges op til, at kommunerne i et halvt år kompenseres af Region Midtjylland for service- og justeringsopgaver på høreområdet for voksne med udgangspunkt i en aktivitetsbestemt afregning.

Uddybende om service- og justeringsopgaver

Justeringsopgave skal her forstås som justeringer af borgeres høreapparater efter færdigbehandling i den regionale høreklinik. Opgaven er hidtil blevet løftet af kommunerne uden økonomisk kompensation. Det anslås, at der er ca. 13.200 justeringer årligt i kommunerne i Midtjylland.

Serviceopgaver indbefatter en række services på høreapparater såsom mindre reparationer og udskiftninger af dele på høreapparatet, etc., når borgeren ikke selv kan gøre det. Disse opgaver løftes i dag af kommunerne uden økonomisk kompensation. Endvidere er der en række serviceopgaver såsom aftryk til ørepropper, som nogle kommuner løfter mod økonomisk kompensation, mens andre løfter opgaven uden økonomisk kompensation fra regionen.

Sundhedsstyregruppens formandskab orienterede om, at kommunernes varetagelse af opgaven mod kompensation forventes at strække sig ind i 2024. Der pågår afklaring af, om kommunerne har hjemmel til at overtage opgaven på sigt. Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om sagen.

Rådmanden for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har henvendt sig til Sundhedssamarbejdsudvalgets formandskab med ønske om, at Region Midtjylland og de midtjyske kommuner i fællesskab finder en model for, hvordan vi varetager bevilling og udlevering af kompressionsstrømper til gavn for borgerne. Henvendelsen er vedlagt.

Henvendelsen kommer på baggrund af, at Ankestyrelsen i principmeddelelse (20-22) har indskærpet, at der ikke er lovhjemmel til at yde støtte til kompressionsstrømper efter serviceloven §112 i samme omfang som tidligere.

Problemstilling

Den ændrede praksis, som Ankestyrelsen beskriver i principmeddelelsen, fastslår, at det kun vil være i få tilfælde, at kompressionsstrømper afhjælper følgerne af en nedsat funktionsevne og dermed kan bevilliges som et hjælpemiddel i kommunerne efter Servicelovens § 112. Det betyder, at et større antal borgere, som hidtil har fået bevilliget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel, fremover vil få afslag herpå. I de tilfælde, hvor kompressionsstrømper heller ikke kan ordineres som et behandlingsredskab, risikerer vi, at borgerne kommer i klemme, og ikke får bevilget de kompressionsstrømper, de har brug for, og at de i stedet selv skal betale for kompressionsstrømperne.

Afdækning af praksis

Principmeddelelsen har medført, at nogle kommuner har ændret praksis, mens andre kommuner har valgt at opretholde den hidtidige praksis, indtil der er en national afklaring på problemstillingen.

Som forberedelse af drøftelsen, er der i august 2023 foretaget en afdækning af de midtjyske kommuners praksis og oplysninger om antal borgere med bevilling af kompressionsstrømper. Afdækningen er vedlagt i bilag.

Overordnet viser afdækningen, at størstedelen af de midtjyske kommuner foreløbigt har valgt at opretholde hidtidig praksis. Enkelte kommuner har helt eller delvist ændret praksis eller forbereder sig på at ændre praksis som følge af principmeddelelsen.

Afdækningen viser også, at der samlet set er op mod 25.000 borgere, der er bevilliget kompressionsstrømper efter Servicelovens §112 i de 19 midtjyske kommuner. Vi har ikke et klart billede af, hvor stor en andel af borgerne, der vil være omfattet af en praksisændring.

Oplæg til Sundhedssamarbejdsudvalget

Som kommunerne påpeger i afdækningen, foreslås forskellige modeller for, hvem der kan bevilge/ordinere kompressionsstrømper. Det vurderes ikke at være muligt, at vi indenfor principmeddelelsens rammer kan finde en model region og kommuner i mellem, som kan afhjælpe problemstillingen. En national afklaring af, hvor opgaven med bevilling/ordination af kompressionsstrømper ligger, er påtrængende i forhold til at kunne imødekomme borgernes behov.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen foreslår derfor, at det indstilles til Sundhedssamarbejdsudvalget, at de henvender sig til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Social- og Boligministeren om de udfordringer, Principmeddelse 20-22 medfører. Sundhedssamarbejdsudvalget kan evt. søge at få landets andre Sundhedssamarbejdsudvalg til at være medunderskrivere på ministerhenvendelsen. Udkast til ministerhenvendelse er vedlagt.

Sundhedsstyregruppen bakker op om ministerhenvendelsen med bemærkning om, at det kan skærpes, at principafgørelsen ikke er i tråd med et generelt fokus på afbureaukratisering.

Der lægges op til, at Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter mulighed for, at vi - indtil en national løsning foreligger - lokalt finder en løsning, så det ikke går ud over borgerne.

• Samarbejde om borgere med behov for kompressionsstrømper
• Afdækning kompressionsstrømper i de midtjyske kommuner
• Ministerhenvendelse

Patientinddragelse sikrer værdifulde input til udviklingen af sundhedsvæsenet. Rammerne for patientinddragelse i de politiske klynger er fastsat i bekendtgørelsen om sundhedsklynger. På de første møder i sundhedsklyngerne i efteråret 2022 blev der orienteret om rammerne for patientinddragelse, og på tværs af klyngerne blev det besluttet, at administrationen løbende vurderer, hvordan sundhedsklyngens politiske niveau inddrager repræsentanter fra patienter og pårørende.

For at understøtte klyngernes arbejde med patientinddragelse er der udviklet en fælles model for patientinddragelse i de politiske klynger. Med den fælles model tilstræbes, at klyngerne er opmærksomme på at sikre patientinddragelse, hvor det giver mening. Samtidig understøtter modellen, at vi imødekommer formalia i bekendtgørelsen. Modellen er udviklet med input fra de fem klyngesekretariater, Regionssekretariatet (sekretær for Patientinddragelsesudvalget) og Sundhedsaftalesekretariatet. Modellen består af fire dele:

• årligt dialogmøde mellem Sundhedssamarbejdsudvalget og Patientinddragelsesudvalget
• én gang i løbet af valgperioden inviteres sundhedsklyngernes politiske niveau og Patientinddragelsesudvalget samlet til et møde, hvor der både vil være plads til fælles indlæg og mulighed for dialog om udvalgte emner i de enkelte klynger. Mødet kan fx foregå i forlængelse af et kontaktudvalgsmøde, hvor borgmestrene og regionsrådsformanden i forvejen er samlet. Det kan også overvejes at invitere øvrige relevante patient/pårørendegrupper til dette møde
• løbende orientering til de politiske klyngemøder om status på patientinddragelse i klyngen
• ved nedsættelse af arbejdsgrupper og igangsættelse af indsatser i klyngeregi inviteres repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, hvor det giver mening. Det kan også overvejes at invitere øvrige relevante patient/pårørendegrupper.

Modellen muliggør, at klyngerne lokalt kan inddrage øvrige relevante patient/pårørendegrupper fx ældreråd, brugerråd mv. efter behov.

Betydning for borgerne

Patientinddragelse er en mulighed for borgerne, for at bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet og skabe et sundhedsvæsen, som giver værdi for borgerne.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Den videre proces

Den fælles model for patientinddragelse i de politiske klynger fremlægges til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget 29. september 2023. Klyngerne orienteres om modellen på klyngemøderne i efteråret.

Indstilling godkendt.

Region Midtjylland har udarbejdet en ny psykiatriplan, som skal sætte rammen for udviklingen af psykiatrien i de kommende år. Sundhedssamarbejdsudvalget et høringspart til den nye psykiatriplan. Sundhedsstyregruppen kan komme med eventuelle opmærksomhedspunkter til psykiatriplanen inden den behandles i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Baggrund

Psykiatriplanen bygger videre på eksisterende indsatser og beskriver regionsrådets ambitioner inden for følgende temaer:

• Udredning og behandling
• Patienter, pårørende og peers
• Viden, udvikling og stærke faglige miljøer
• En attraktiv arbejdsplads
• Sammenhæng
• Børn og unge
• Mental sundhed
• Lighed og afstigmatisering
• De bygningsmæssige rammer

Høringsversionen kan læses her: Høringsudkast Psykiatriplan for Region Midtjylland (rm.dk)

Det blev fremhævet, at det er en regional psykiatriplan. Kommuner og PLO Midtjylland er også selvstændige høringsparter.

Borgere, der rammes af en blodprop i hjernen, kan - hvis tilstanden erkendes, mens det endnu er muligt at tilbyde akut behandling - behandles med blodprop-opløsende medicin eller få blodproppen fjernet kirurgisk ved hjælp af endovaskulær terapi (EVT). Mulighed for akut behandling har stor betydning for, hvor godt og hvor hurtigt borgere kommer sig efter en blodprop i hjernen. Ændringer i behandlingsmuligheder har derfor betydning for den enkelte borger og for eventuelle kommunale og regionale opgaver under og efter forløbet.

Til orientering forventes den nationale behandlingsvejledning for EVT, dvs. for kirurgisk fjernelse af en blodprop i hjernen, pr. 1. september 2023 udvidet til også at omfatte en gruppe af patienter med meget store blodpropper i hjernen. Udvidelsen baserer sig på en række nye studier, der finder, at 1 ud af 7 patienter med meget stor blodpropsskade, bliver selvhjulpne efter EVT, ligesom andelen af patienterne, der efterfølgende bliver kørestolsbrugere eller sengeliggende, reduceres med 38 %. Udvidelsen forventes derfor at kunne få betydning for både den regionale og den kommunale opgaveløsning.

Der har ikke tidligere været et effektivt behandlingstilbud til patienter, som overlever meget store blodpropper. Samtidig har de hidtil typisk været så medtagede, at deres rehabiliteringsbehov ikke har modsvaret et hospitalsbaseret neurorehabiliteringsforløb. Patienterne udskrives derfor typisk til en kommunal plejebolig, da de som oftest kræver omfattende pleje og støtte. Når denne patientgruppe fremadrettet tilbydes behandling, vurderes det, at en væsentlig andel af patienterne efterfølgende vil have et rehabiliteringsbehov, der matcher et hospitalsbaseret neurorehabiliteringsforløb. Det forventes også, at flere patienter end hidtil vil overleve. Effekten på den kommunale opgaveløsning er dermed ikke entydig, idet ændringen både forventes at betyde, at flere overlever med svære skader til følge og at flere får et bedre funktionsniveau end tidligere. Effekten på de regionale opgaver er ligeledes uklar. Foreløbige sundhedsøkonomiske analyser på Aarhus Universitetshospital indikerer, at der er en samlet positiv effekt af udvidelsen.

I Region Midtjylland udføres EVT på Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital opsætter følgeforskning med henblik på at sikre data, der giver mulighed for at evaluere forholdet mellem effekt og indsats og følge patienterne i efterforløbet. Givet ønsket om også at vide, hvordan det går borgerne efter den del af forløbet, der foregår i hospitalsregi, er der et stort ønske om, at kommunerne også medvirker til at belyse de samlede sundhedsøkonomiske effekter af udvidelsen og herunder også de pt. uklare dynamiske effekter af udvidelsen.

Følgeforskningen skal også medvirke til at skabe klarhed over omfanget, dvs. hvor mange borgere, der får gavn af de udvidede behandlingsmuligheder. Et forsigtigt - og usikkert - skøn fra Aarhus Universitetshospital lyder, at ændringen kan medføre en udvidelse på ca. 29 EVT-behandlingsforløb pr. år for borgere i Region Midtjylland.

Det er planen, at Aarhus Universitetshospital udarbejder rammerne for følgeforskningen på området og herunder også beskriver, hvordan det ønskede kommunale input tænkes koordineret med den hospitalsbaserede del af følgeforskningen. Oplægget og opfordringen til at indgå i projektet sendes efterfølgende til kommunerne via de centrale stabe og det Fælleskommunale Social- og Sundhedssekretariat.

Regionalt følges der op på den samlede effekt af indsatsen i løbet af foråret 2024, når der forventeligt tegner sig et billede af den samlede effekt. Givet det tætte tværsektorielle samarbejde om de borgere, der rammes af en blodprop i hjernen og opfordringen til, at kommunerne også medvirker til følgeforskningen, vurderes det oplagt, at der ligeledes følges op på indsatsen i regi af Sundhedsstyregruppen i løbet af foråret 2024, hvis der er interesse herfor fra Sundhedsstyregruppen.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyrelsen har i maj 2023 opfordret Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland til at have en opmærksomhed på Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose' fra 2021 i forbindelse med arbejdet med de kommende sundhedsaftaler. Anbefalingerne kan ses her: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose.

Opfordringen er sendt til alle Sundhedssamarbejdsudvalgene og baserer sig på en evaluering i Nationalt Forum for Sklerose, hvori det anbefales, at anbefalingerne indarbejdes i sundhedsaftalerne i de fem regioner. Nationalt Forum for Sklerose blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i januar 2023 som opfølgning på 'Helhedsplan for skleroseområdet' fra april 2019.

Som opfølgning på henvendelsen har regionen efterspurgt en status på implementeringen af anbefalingerne ved de tre neurologiske afdelinger i Region Midtjylland og ved Sclerosehospitalet i Ry, som de neurologiske afdelinger har et tæt samarbejde med om bl.a. opkvalificering af sygeplejersker, som er et af indsatsområderne i helhedsplanen. Tilbagemeldingerne afspejler, at anbefalingerne vedr. diagnostisk udredning, behandling og opfølgning og faglige indsatser i al væsentlighed efterleves. Det samme gælder anbefalingerne vedrørende organisering og samarbejde. På dette område ses der dog også mulighed for at styrke den del, der handler om tidlig advisering af kommunen om personer med multipel sklerose. Til orientering vil dette emne derfor blive taget op af hospitalerne i løbet af efteråret 2023. Hospitalerne forholder sig i deres tilbagemelding kun til de anbefalinger, der vedrører indsatsen i hospitalsregi.

Taget til orientering.

Det Nationale Ledelsesprogram i sundhedsvæsenet har til formål at skabe en tværsektoriel læringskultur på sundhedsområdet. Ledelsesprogrammet skal understøtte tværgående og tværsektorielle patientforløb, bidrage til sammenhæng og ensartethed i den lokale, regionale og nationale ledelse af forbedringsarbejde samt klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede et kulturskifte væk fra kontrol og registrering og over mod kontinuerligt dataunderstøttet forbedringsarbejde.

Det Nationale Ledelsesprogram på Sundhedsområdet tager ultimo september 2023 kontakt til sundhedsklyngernes fagligt-strategiske niveau med henblik på udpegning af forbedringsinitiativer og efterfølgende rekruttering af deltagere fra region, kommuner og almen praksis til at arbejde med initiativer på hold 3, der kører i perioden september 2024-juni 2025. Ønsket er at give sundhedsklyngerne god tid forberedelse. Der er deadline for tilmelding til hold 3 den 30. april 2024.

Det Nationale Ledelsesprogram på Sundhedsområdet har afsluttet Hold 1 den 8. juni 2023 med knap 250 deltagere fra hele landet.

To videoer fra 8. juni 2023 viser udbytte og stemning på Hold 1 (kopier linket ind i en browser):

• Markedspladsen med deltager kommentarer 2.8 min https://youtu.be/LF4Z1DBUSpU
• Stemningsvideo fra dagen 3.35 min https://youtu.be/GSkNzLBhWuM

Hold 2 begynder 4. september 2023 med knap 150 deltagere på landsplan. Fire teams med i alt 20 deltagere fra Region Midtjylland deltager med forbedringsinitiativerne:

1. Borgere med kronisk sygdom/akutområder (Midtklyngen)
2. Videokonsultation til sårbare borgere – et tværsektorielt samarbejde (Gødstrupklyngen)
3. Den gode udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelse (Randersklyngen)
4. Optimering af det tværsektorielle samarbejde omkring patienter med rygsmerter (Midt/Gødstrup/RAnders klyngerne).

Sundhedsstyregruppens medlemmer inviteres til at deltage på programmets sidste dag 12. juni 2025, hvor vi fejrer deltagernes arbejde og resultater i Horsens Fængsel og får mulighed for at lytte til internationale bud på ledelse af forbedringsarbejde.

Taget til orientering.

Thomas Krarup nævnte, at puljen ift. nærhospitaler er under afklaring nationalt, og at man ikke gør noget videre i det midtjyske arbejde nu.

Ortosegruppen - prøvehandlingen er i gang, og der er brug for ledelsesmæssig opbakning hele vejen rundt.