Mødedeltagere:

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Hosea Dutschke, direktør sundhed og omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Bruno Melgaard Jensen, næstformand PLO-Midtjylland

Lisbeth Trøllund, chefkonsulnt PLO-Midtjylland

Poul Michaelsen, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Jonas Dahl, hospitalsdirektør, RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør HE Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland.

Formålet med de halvårlige temadage er at sikre Sundhedsstyregruppen tid til at komme i dybden med strategiske drøftelser.

Temaet i efteråret 2022 tager afsæt i den nye virkelighed med et Sundhedssamarbejdsudvalg og politiske sundhedsklynger, og der følges op på de drøftelser, der blev taget hul på ved Sundhedsstyregruppens døgnseminar i foråret, herunder arbejdsform og leveregler for Sundhedsstyregruppen. Med afsæt i drøftelserne tages der stilling til de væsentligste indsatser at være i mål med i 2023 - og hvad det kræver af Sundhedsstyregruppen og sundhedsklyngerne.

Del 1: Arbejdsform og leveregler

På døgnseminaret drøftede Sundhedsstyregruppen bl.a. perspektiver på gruppens opgaver og medlemmernes rolle heri. Forslag til leveregler blev efterfølgende drøftet på Sundhedsstyregruppens møde 5. maj 2022. Her tilkendegav gruppen, at de foreslåede leveregler virker relevante, men at der ønskes en mere indgående drøftelse. Input til arbejdsform og leveregler er vedlagt.

Arbejdsform drøftes og leveregler færdiggøres med afsæt i følgende spørgsmål:

• hvordan understøtter Sundhedsstyregruppen og sundhedsklyngerne Sundhedssamarbejdsudvalget i deres ambition om at være et eksekverende udvalg?
• hvad betyder det for arbejdsformen i Sundhedsstyregruppen, arbejdsgrupper under Sundhedsstyregruppen og i sundhedsklyngerne? stiller det fx krav til arbejde i sprint?
• hvordan skal Sundhedsstyregruppens leveregler lyde?

Del 2: Prioriteringer og arbejdsplan for 2023

Inden for rammerne af den nuværende sundhedsaftale er igangsat en række initiativer, som er under udvikling eller implementering.

Sundhedssamarbejdsudvalget har bakket op om målene i den eksisterende sundhedsaftale og lægger vægt på eksekvering.

Med afsæt i vedlagte status på igangsatte initiativer, Sundhedsstyregruppens drøftelser på døgnseminaret og retning fra sundhedsreform og 10-årsplan for psykiatrien udpeger Sundhedsstyregruppen succeskriterier for arbejdet med sundhedsaftalen i 2023.

Under denne del præsenterer Tina Ebler indholdet i 10-årsplan for psykiatrien. Arbejdet med udmøntning af denne kommer vi til at gå i dybden med på kommende møder - første step bliver en drøftelse i Psykiatriforum 10. november.

En arbejdsplan for 2023 udarbejdes med afsæt i følgende spørgsmål:

• er vi hvor vi skal være ift. sundhedsaftalens politiske mål for forebyggelse, sammen om ældre, den nære psykiatri?
• er der tiltag, der skal igangsættes for, at vi kan eksekvere på målene?
• er der igangsatte tiltag, vi skal ændre på?
• hvad er vores succeskriterier for arbejdet med sundhedsaftalen i 2023?
• hvad kræver det af Sundhedsstyregruppen, sundhedsklyngerne og vores respektive organisationer? hvordan sikrer vi implementering og eksekvering hele vejen ud til, at en aftale får betydning for borgeren?

• Baggrundsmateriale til temadag i SSG 141022x
• SSG 141022 arbejdsform og leveregler

Arbejdet med den næste sundhedsaftale er i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget har 10. august 2022 givet en indledende prioritering af fælles ambitioner og temaer i den næste sundhedsaftale.

Sundhedssamarbejdsudvalget pegede på:

• Ét samlet sundhedsvæsen for borgeren - med bedre overgange og tværsektorielt samarbejde
• Et tilgængeligt sundhedsvæsen, hvor de med (størst) behov sikres let adgang til sundhedsvæsenet, og der er fokus på rette patient i rette seng på rette tid
• Fælles fokus på optimeret brug af personaleressourcer - samarbejde om attraktive arbejdspladser i det offentlige sundhedsvæsen og rekruttrering med henblik på at imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder
• Datadeling og digitalisering
• Velfærdsteknologi som middel til at håndtere demografisk pres samt støtte borgeren som aktør, borgeren være tryg i eget hjem
• Temaer/målgrupper: Psykiatrien - særligt psykisk sygdom og mistrivsel blandt unge (også under 16 år), ældre samt borgere med kronisk sygdom.

Samt at udvalget kan understøtte udmøntning af sundhedsaftalen ved:

• at sætte tydelige politiske mål for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - og løbende følge op på fremdrift
• at vi sammen udvikler løsninger og går i takt på de områder, hvor vi ikke kan lykkes godt nok hver for sig
• at prioritere udvalgte indsatser, som vi sammen fokuserer på at komme i mål med
• at understøtte spredning af indsatser og implementering på tværs af regionen
• at involvere sig politisk i svære sager
• at sikre bred involvering og inddragelse af relevante aktører ved udarbejdelse af samarbejdsaftaler
• at påvirke det nationale niveau / rammevilkår.

Udover de temaer, som Sundhedssamarbejdsudvalget pegede på 10. august 2022, er akutområdet samt forebyggelse temaer på den sundhedspolitiske dagsorden, som kan have relevans i sundhedsaftaleregi.

Temaerne og mulige indsatser herunder er udfoldet på en administrativ workshop for Sundhedsstyregruppen og direktører fra de øvrige kommuner. På den baggrund har Sundhedsaftalesekretariatet udarbejdet vedlagte:

• udkast til et debatoplæg, der skitserer visioner og samarbejdsprincipper
• beskrivelse af mulige indsatser, der kan prioriteres politisk i en ny sundhedsaftale.

På mødet har Sundhedsstyregruppen mulighed for at give input til materialet.

Udkast til debatoplæg og mulige indsatser danner baggrund for, at Sundhedssamarbejdsudvalget på deres møde 28. oktober 2022 peger på, hvad de prioriterer i den næste sundhedsaftale. Dette sammenfattes i et færdigt debatoplæg, som sendes ud til lokale politiske drøftelser.

• Udkast debatoplæg ny sundhedsaftale (071022)
• Mulige indsatsområder og prioriteringer til debatoplæg (vs. 071022)

Baggrund

Digitale løsninger er et vigtigt element i omstillingen af sundhedsvæsenet, herunder omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet er presset på ressourcer, i særdeles sundhedsfagligt personale. Derfor er visionen om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgernes eget hjem eller helt ud i borgernes eget hjem tæt forbundet med og afhængig af udviklingen af IT-systermer, virtuelle og digitale løsninger, der muliggør, at den knappe ressource, sundhedspersonale, kan komme derud, hvor borgerne er, uden at det koster for mange timer på landevejene.

Sundhedsstyregruppen godkendte på møde 15. september 2022, at der arbejdes videre med fælles ansøgning(er) om midler til digitale løsninger i det nære sundhedsvæsen i forbindelse med Nærhospitalspuljen.

Nærhospitalspuljen

Med sundhedsreformen afsættes op til 4 mia. kr. til en Nærhospitalspulje. Der afsættes en særskilt delramme på 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud. De nærmere ansøgningskriterier kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke klart, om midlerne forventes udmøntet på samme tidspunkt som de resterende midler i Nærhospitalspuljen og om alle midlerne udmøntes på én gang. Sundhedsministeriet oplyser, at nærhospitalspuljen først slås op i starten af 2023 og altså ikke i efteråret 2022, som ellers tidligere har været meldingen. Det er forventningen, at der kan søges midler til udstyr og udvikling af IT og digitale løsninger, ikke drift.

Med muligheden for at søge en pulje på 500 mio. kr. til digitale løsninger, der skal understøtte den samlede struktur for nære og sammenhængende sundhedstilbud, er der nu en mulighed for at styrke den omstilling af sundhedsvæsenet, som både er en (national) politisk ambition og en nødvendighed, med store digitale infrastrukturløsninger.

Organisering og forankring

Det foreslås, at der igangsættes forundersøgelser af nedenstående tre emner (og eventuelt øvrige emner) med henblik på nærmere afdækning af potentiale, risici mv. forud for en endelig beslutning om udarbejdelse af konkrete ansøgninger.

En fælles ansøgning, herunder efterfølgende udmøntning, er en betydelig strategisk satsning og vil stille store krav til de involverede aktører.

Sundhedsstyregruppen drøfter organisering og forankring i forbindelse med ansøgninger til nærhospitalspuljen.

Emner for fælles ansøgning(er)

Der ønskes en drøftelse i Sundhedsstyregruppen af ambitionsniveau og emner for fælles ansøgning(er) til nærhospitalspuljen.

Fra regional side har der i en intern proces været drøftet emner og tilgang til ansøgningsrunden, og der er et ønske om, at de emner, der søges om, skal have stor værdi for patienterne/borgerne, at emner skal være større generiske infrastrukturprojekter samt kræve væsentlige investeringer. Fra regional side er der foreslået følgende emner til videre drøftelse:

1. deling af journal, der understøtter sundhedspersonale på tværs af sektorer (CIS Insight)
2. det digitale patientforløb
3. behandling i eget hjem.

Regionen har efterfølgende inviteret de midtjyske kommuner til en drøftelse af mulighederne for at søge fælles midler i nærhospitalspulje og inviteret kommunerne til at komme med eventuelle øvrige forslag til emner til videre drøftelse. Dette har ikke givet anledning til yderligere emner.

Sundhedsstyregruppen drøfter på dette møde det fælles ambitionsniveau, organisering og forankring i forbindelse med fælles ansøgning(er) om digitale løsninger til nærhospitalspuljen.