Sundhedsstyregruppen 14. april 2021 (Referat)
til
mødet i
den 14. april 2021 kl. 14:00
i Skriftlig godkendelse
Pkt. | Tekst |
1 | Revideret implementeringsplan til samabejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse. |
1. Revideret implementeringsplan til samabejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse.
Formandskabet indstiller,
at | Sundhedsstyregruppen godkender den reviderede plan for implementering af samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse, herunder at der fastsættes en skæringsdato 1. oktober for skiftet fra kommunal forberedelstid med faste tidsfrister til princippet om fælles forberedelsestid. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyregruppen blev på mødet den 14. januar 2021 orienteret om, at sundhedsaftalesekretariatets formandskab havde godkendt en justeret tidsplan for implementering af Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse på grund af udviklingen i Covid-19. Samarbejdsaftalen blev godkendt i Sundhedstyregruppen 20. november 2020 med forventet ikrafttræden og implementeringsstart 1. april 2021. Ny forventet ikrafttrædelse og implementeringsstart er 1. juni 2021. I tillæg til samarbejdsaftalen blev der godkendt en plan for implementering. Det er denne plan, der nu er revideret, så den passer til den justerede tidsplan.
I den reviderede implementeringsplan er der lagt op til at der fastsættes en skæringsdato 1. oktober for overgangen fra kommunal forberedelsestid med faste tidsfrister til princippet om fælles forberedelsestid uden fastsatte tidsfrister. Den reviderede implementeringsplan betyder således, at de nuværende varslingsfrister ophører den 1. oktober i år.
Der er nedsat en implementerings- og opfølgningsgruppe, som har til opdrag at understøtte implementeringen af samarbejdsaftalen, herunder at udarbejde en kommunikationspakke til brug for implementeringen. I det forberedende arbejde har gruppen fået belyst vigtigheden af en ensartet implementering på tværs af klyngerne fsva. overgangen fra kommunal forberedelsestid med faste tidsfrister til princippet om fælles forberedelsestid uden fastsatte tidsfrister. Det skyldes, at mange borgerforløb går på tværs af klyngerne, hvilket vil kunne resultere i uhensigtsmæssige indlæggelses- og udskrivelsesforløb, hvis det er uklart, hvilken forberedelsestid der gøres brug af. En fast skæringsdato i hele regionen efter en første implementeringsperiode, hvor man i klyngerne arbejder med aftalen, vurderes således at være hensigtsmæssig med henblik på at undgå eventuelle misforståelser mellem kommuner og hospitaler. Der er fortsat lagt op til, at den øvrige implementering sker på klyngeniveau.
Beslutning
Indstillingen godkendt.