Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune

Helle Bro, Holstebro Kommune

Mette Andreassen, Viborg Kommune

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune

Linda Bonde Kirkegaard, KOSU

Jonna Holm Pedersen, KKR

Lise Høyer, PLO-M

Henrik Kise, PLO-M

Christian Boel, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland

Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland

Henrik Bendix, HE Midt, Region Midtjylland

Anne Dorthe Bjerrum, HE Midt, Region Midtjylland

Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland

Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen deltog fra kl. 11.30. Der var afbud fra Søren Liner Christensen, Hosea Dutscke, Lise Høyer, Inge Pia Christensen, Henrik Bendix, Anette Schouv Kjeldsen og Gert Pilgaard.

Per Bo Nørgaard Andersen, daglig leder, Fælles Servicecenter for Telesundhed (FSC) deltager under dette punkt.

Fælles Servicecenter for Telesundhed blev 1. maj 2018, på baggrund af et 3 årigt OPI-projekt, etableret som en fællesoffentlig tværsektoriel organisatorisk enhed. Alle 19 kommuner, praktiserende læger og Region Midtjylland står bag Fælles Servicecenter for Telesundhed (herefter FSC).

Vedhæftede redegørelse har til formål at orientere Sundhedsstyregruppen om status på FSC efter idriftsættelse 1. maj 2018. Per Bo Nørgaard Andersen giver en mundtlig orientering på mødet og ønsker drøftet hvilket mål og ambitionsniveau med opbakning fra Sundhedsstyregruppen, FSC skal sigte efter på længere sigt.

Den fælles vision for FSC er at skabe et fundament til enkel og tryg telesundhed for borgere og sundhedsfaglige i Region Midtjylland. FSC leverer primært service og support til borgere og sundhedsfaglige via et callcenter dagligt fra kl. 07-16, samt logistik til borgere, der får sat telesundhedsudstyr op i eget hjem. Herudover ydes rådgivning ved igangsætning og skalering af telesundhedsløsninger, samt vidensopsamling og sparring omkring organisering og implementering i forbindelse med udbredelse af telesundhedsløsninger på hospitaler og i kommuner.

FSC leverer fortsat support til ca. 1.000 brugere af henholdsvis sårjournalen/stomijournalen. Herudover leveres ligeledes fortsat service, support og logistik til Sundhedshotspottet til 60-70 borgere med henholdsvis diabetes, KOL, hjertepatienter, samt den ældre medicinske patient udskrevet fra Regionshospitalet Horsens. Sidst leveres fortsat meget begrænset support til to virtuelle løsninger i henholdsvis Skanderborg og Syddjurs kommuner. Supporten udvides i øjeblikket til at omfatte "kom godt hjem" projekt, hvor Regionshospitalet Horsens udstyrer hjemmesygeplejersker med pc således, at de kan få specialfaglig support via en videoløsning, samt tilsvarende i et projekt hvor praktiserende læger frivilligt kan deltage i undervisning om diabetes.

Der opfordres til at undersøge mulighederne for brug af sårjournalen til langt flere sår, samt til sikkerbillede transport. Gerne med inddragelse af sårjournalen til brug for almen praksis. Konkret i forlængelse af samarbejdsaftalen vedrørende sårjournalen (Telemedicinsk Sårvurdering) og på anbefaling af brugergruppe omkring sårjournalen foreslås det at undersøge potentialet for udbredes af sårjournalen til øvrige sårområder, udover til stomi.

FSC tog i fællesskab med Center for kompetenceudvikling, Region Midtjylland og SOSU Østjylland initiativ til at udarbejde en ansøgning til en pulje fra Ældre- og sundhedsministeriet på 10 mio. kr. målrettet et digitalt kompetenceløft for den brede gruppe af sundhedsfaglige. Projektbudgettet blev et samlet budget på 4,7 mio. kr. med 50 % medfinansiering (2,3 mio. kr. er søgt i puljen). Der ventes svar fra Ældre- og sundhedsministeriet primo december 2018. I forbindelse med statusredegørelsen ønskes stillingtagen til, hvorvidt Sundhedsstyregruppen ønsker det digitale kompetenceløft for sundhedsfaglige gennemført indenfor rammen af medfinansiering (1,5 mio. kr. fra FSC, 0,5 mio. kr. fra kommunerne, 0,4 mio. kr. medgået tid for deltagerne i projektet), såfremt der ikke modtages positivt resultat af puljeansøgning. Gennemførelse af et nedskaleret projekt til 2,4 mio. kr. vil betyde en nødvendig reduktion af omkostningerne i afdækningsfasen, reduktion af afprøvning af kompetenceudviklingsprogrammerne med de enkelte målgrupper, samt reduktion i midler til udvikling af konkrete digitalt understøttende læringsformer for de enkelte kompetenceudviklingsprogrammer. Men det vurderes realistisk, også inden for en reduceret økonomisk ramme, at nå målet med at udvikle et kompetenceudviklingsprogram i en modulær arkitektur differentieret til hver målgruppe i projektet (SOSU-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, læger og praktiserende læger.) Per Bo Nørgaard Andersen redegør på mødet for hvilke elementer i projektet, der udgår eller reduceres ved et nedskaleret budget.

Per Bo Nørgaard Andersens præsentation af status for FSC er vedlagt. En kort video om FSC kan ses på: https://vimeo.com/302035310/5aa59942fb

Per Bo Nørgaard Andersen præsenterede tre niveauer for mål. Sundhedsstyregruppen bakker op om det langsigtede mål: 'Mål for volumen som vil gøre telesundhedsløsninger til det naturlige valg for de borgere som kan, vil og kan profitere af hjælp til egen mestring'. FSC udarbejder en business case, som kan understøtte, at FSC bliver det foretrukne valg for hospitaler og kommuner i forhold til fx tekniske opkald, så sundhedsfagligt personale kan fokusere på kerneydelsen. FSC vender tilbage til Sundhedsstyregruppen medio 2019 med en status og bud på konkrete identificerede indsatser, som der ønskes truffet en fælles beslutning om.

Sundhedsstyregruppen ser positivt på et nedskaleret projekt om digitalt kompetenceløft for sundhedsfaglige, såfremt der ikke tildeles midler fra ministeriet. FSC skal i givet fald fremsende en ny projektbeskrivelse til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.

Sundhedsstyregruppen godkendte igangsættelse af en forundersøgelse omkring potentialet for sårjournalen.

• Statusredegørelse SSG november 2018_final
• SSG 231118 Status FSC

Sundhedsaftalesekretariatet har udarbejdet et udkast til høringsversion til den nye sundhedsaftale. Udkastet er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, målsætninger, indsatsområder og bærende principper for ny sundhedsaftale, der i august/september 2018 blev sendt til lokalpolitisk drøftelse i kommunerne, regionen, PLO-Midtjylland samt Patientinddragelsesudvalget.

De gennemgående temaer for kommunale og regionale tilbagemeldinger til udspillet var:

• Overordnet opbakning til indhold og den inddragende proces
• At der skal være fokus på økonomi ved opgaveoverdragelse
• At der i højere grad skal være balance mellem fokus på kommunale opgaver og regionale opgaver
• At det gøres tydeligt, at tiltrædelse af samarbejdsaftaler forudsætter godkendelse i de enkelte byråd (en lokalpolitisk forankring).

Desuden har PLO-Midtjylland ultimo oktober sendt indspil til sundhedsaftalen, hvor der overordnet er opbakning til de tre indsatsområder. Samtidig kommer PLO-Midtjylland med bud på konkrete initiativer til udmøntning af de tre prioriterede indsatsområder.

Om udkast til høringsversion

Udkastet til høringsversion indeholder:

• Forord og boks om sundhedsaftalen
• Justeringer i forhold til input fra de lokalpolitiske drøftelser
• Forslag til opfølgning på sundhedsaftalen i form af bud på indikatorer til de opsatte målsætninger
• Forslag til et overbliksbillede over sammenhængen mellem de nationale mål og sundhedsaftalens visioner, indsatsområder, målsætninger, indikatorer og bærende principper.

Vedlagte baggrundsnotat redegør for de administrative overvejelser, der ligger bag valg af mål og indikatorer i udkast til sundhedsaftalen. Dette bilag planlægges ikke forelagt Sundhedskoordinationsudsvalget men medtages her for at give indblik i overvejelserne. 

Nye afsnit og betydningsfulde ændringer er markeret med rødt.

Det fremhæves, at der i visionen 'På borgerens præmisser' er tilføjet, at borgere der er tilknyttet arbejdsmarkedet, støttes i at fastholde arbejde. Derudover at der under indsatsområdet forebyggelse er skrevet, at det næste indsatsområde (efter rygning) bliver overvægt.

På mødet ønskes konkret en drøftelse af, hvad vi forstår ved geografisk lighed og en region i balance. Og i forlængelse heraf også en drøftelse af ambitionsniveauet for tilslutning til samarbejdsaftaler.

Den videre proces

Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og godkender på møde den 13. december 2018 en endelig høringsversion af Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen sendes ud i bred administrativ og politisk høring primo januar med høringsfrist den 1. marts 2019. Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget drøfter høringssvar og beslutter eventuelle ændringer på baggrund heraf. Herefter sendes endelig sundhedsaftale til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, indfen den træder i kraft den 1. juli 2019.

Sundhedsstyregruppen godkendte udkast til høringsversion af sundhedsaftalen med bemærkning om:

• at der tilføjes en faktaboks om organisering med Sundhedskoordinationsudvalg, Sundhedsstyregruppe og klynger
• at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter, hvad vi forstår ved geografisk lighed og en region i balance samt ambitionsniveau for tilslutning til samarbejdsaftaler.

• Udkast høringsversion 141118
• Baggrundsnotat - oplæg til visualisering og operationalisering

Baggrund

Region Midtjylland har medlemskab af Global Forum for Healthcare Innovators (2016-2019). Forummet er en del af Advisory Board International og er et netværk, der understøtter topledelsers arbejde med at skabe fremtidens sundhedsorganisationer. Som del af medlemskabet er der blandt andet mulighed for at få besøg af oplægsholdere fra Advisory Board. Regionen har derfor stillet kapaciteten til rådighed for det tværsektorielle samarbejde i Sundhedsstyregruppen ift. arbejdet med en populationsbaseret tilgang på tværs af sektorer i sundhedsaftaleregi.

Temaarrangement den 25. oktober 2018

Sundhedsstyregruppen inviterede til temaarrangement den 25. oktober 2018 om populationstilgang i et tværsektorielt perspektiv med det formål at invitere til fælles faglig fordybelse om populationstilgang. Dette med henblik på at få en fælles forståelse af populationstilgang på tværs af sektorer. Deltagerkredsen var Sundhedsstyregruppen, øvrige kommunale direktører og chefer på sundheds- og ældreområdet, repræsentanter fra PLO-M og afdelingsledelsesrepræsentanter.

Rebecca Richmond, Senior Director, International Research and Insights, the Advisory Board Company indledte med en præsentation af populationstilgang samt fremhævede eksempler på succesfulde populationstilgangsmodeller fra Europa og USA med fokus på tværsektorielle perspektiver. Herunder blev fremhævet vigtige nøgleelementer til succesfuldt arbejde med populationstilgang, og bud på vigtige barrierer, der skal overvindes/elimineres (jf. vedlagte oplægsplancher).

Særligt ift. ’Risikotrekanten’  

'Risiko-trekanten' er et konkret redskab til at stratificere en population - low risk, rising-risk og high-risk. I det tværsektorielle samarbejde har der ofte været en tendens til at se på high-risk gruppen i det tværsektorielle samarbejde, og det skal vi ikke holde op med. Men det er værd at bemærke, at 18-20 % af gruppen fra rising-risk kategorien bliver en del af high-risk gruppen hvert år, hvis ikke der gøres noget. Der er derfor interessante potentialer i sammen at adressere og få fat om rising-risk populationen, så den ikke udvikler sig til high-risk.

Den videre proces

Sundhedsaftalesekretariatet foreslår, at det videre arbejde omkring populationstilgang i et tværsektorielt perspektiv i første omgang baseres på risikotrekanten, og hvordan den kan anvendes som fælles forståelsesramme for stratificering af konkrete populationer, som nye indsatser rettes mod. Sundhedsstyregruppen bedes drøfte, om sekretariatet skal udarbejde en fælles forståelsesramme til godkendelse på næste møde.

Regionens medlemskab af Advisory Board udløber med udgangen af 2018. Sundhedsaftalesekretariatet har drøftet muligheden for at afholde endnu et arrangement med oplæg fra Advisory Board i december 2018 (uge 50-51). Temadagen skal udbydes til en bredere kreds samt fokusere på anvendelse af data til udvælgelse af subpopulationer i risikotrekanten. Sundhedsstyregruppen bedes drøfte, om sekretariatet skal gå videre med dette.   

Sundhedsaftalesekretariatet udarbejder et kort notat om risiko-trekanten som fælles forståelsesramme, herunder hvordan den kan anvendes til stratificering og fælles forståelse. Notatet forelægges Sundhedsstyregruppen til drøftelse og godkendelse. Der afholdes ikke flere temaarrangementer med Advisory Board.

• Final Region Midtjylland workshop Handout (25 10 18)

Sundhedsstyregruppen følger to gange om året udviklingen i indikatorerne for de nationale mål på sundhedsområdet, som er relevante at følge vedr. det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes afrapporteres på mål opstillet i den nuværende sundhedsaftale.

Vedlagt er en afrapportering for 3. kvartal 2018 på sundhedsaftalens mål samt de nationale mål. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder samt kommunefordelt for udvalgte indikatorer.

Akutte genindlæggelser

Når det gælder de akutte genindlæggelser viser bilaget, at der ikke er nogen klar udvikling på området. Niveauet på de somatiske hospitaler ligger nogenlunde stabilt omkring 12-15 %.

Der er nogen variation mellem hospitalernes andel af genindlæggelser, hvilket blandt andet hænger sammen med sammensætningen af patienter på hospitalerne. I psykiatrien er der en væsentlig højere andel af genindlæggelser, men med en svagt faldende tendens.

Færdigbehandlingsdage

Som det ses af bilaget, er det lykkedes at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Det faldende antal færdigbehandlingsdage skyldes primært, at patienter fra Aarhus Kommune nu tidligere tilbydes et kommunalt tilbud.

Under punkt 7 på dagsordenen vedr. færdigbehandlingsdage lægges der op til en drøftelse af, hvordan vi yderligere kan få nedbragt antallet af færdigbehandlingsdage.

Forebyggelige indlæggelser

Fokusindikatoren vedr. forebyggelige indlæggelser blandt ældre måler antal indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne – sammen med hospitalerne og almen praksis – ofte har mulighed for at forebygge. Det drejer sig blandt andet om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. Kommunerne arbejder kontinuerligt på flere af disse områder, men som det ses af tallene, er der stadig potentiale for forbedringer. Blandt andet derfor er der på Sundhedsstyregruppens initiativ ved at blive udarbejdet en analyse i KEA (Klinisk Epidemiologisk Afdeling) af årsagssammenhænge ift. forebyggelige indlæggelser. Status på analysearbejdet er, at der lige nu arbejdes på at indsamle de nødvendige data til analysen, og at der afholdes første møde den 26. november 2018 i en analysegruppe bestående af KEA, repræsentanter fra hhv. Midtklyngen og Horsensklyngen samt Koncern Kvalitet.    

Sundhedsstyregruppen tog afrapporteringen til efterretning med konkrete bemærkninger om:

• at det skal fremgå tydeligt, hvilket tidsrum de enkelte data knytter sig til
• ønske om indekserede tal og grafer ift. akutte indlæggelser blandt KOL-patienter og diabetes type 2
• Aarhus Kommune kan ikke genkende tallene vedr. færdigbehandlingsdage.

Afrapporteringen til Sundhedskoordinationsudvalget skal fokusere på:

• forebyggelige indlæggelser, herunder variationen mellem kommuner
• færdigbehandlingsdage
• afrapporteringen suppleres eventuelt med oplæg fra Randersklyngen om deres arbejde med audit på forebyggelige indlæggelser.
• der indsættes et forbehold fra Aarhus Kommune ift. tal for færdigbehandlingsdage.

• Afrapportering 3 kvt 2018

På trods af at kommuner og region har arbejdet målrettet med at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, har det vist sig svært at skabe forbedringer på området.

Hvis man kigger nærmere på, hvordan de forebyggelige indlæggelser fordeler sig på tværs af diagnoser ses, at en meget væsentlig del af de forebyggelige indlæggelser skyldes nedre luftvejssygdom, herunder luftvejssygdom der skyldes influenzavirus. I nedenstående diagram ses således tydeligt, at langt den største gruppe af patienter der får en forebyggelig indlæggelse bliver indlagt pga. nedre luftvejssygdom (patientgruppen er markeret med orange).   

Det er ikke muligt at afdække konkret hvor mange af de forebyggelige indlæggelser, der skyldes influenza, men der er ingen tvivl om, at en delmængde, af de patienter der indlægges med nedre luftvejssygdom, er blevet syge pga. influenza. I den forbindelse kan det fremhæves, at en analyse udarbejdet af Statens Seruminstitut af influenzasæsonen 2017/2018 viser, at langt de fleste indlæggelser med influenza er kronikere, og at langt de fleste ikke har fået en influenzavaccine. Ligeledes viser tal over antallet af ældre borgere der vaccineres mod influenza, at kun 46,8 % af de ældre borgere i Region Midtjylland blev vaccineret i influenzasæsongen 2017/2018. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at 75 % af de ældre borgere (65+) samt alle kronikere bliver vaccineret mod influenza. Der er altså et stykke vej indtil, vi når op på dette niveau i Region Midtjylland.

Nedenunder er tallene opgjort kommunevist, og som det ses, er der en del variation mellem kommunerne ift., hvor mange der er blevet vaccineret.  

På mødet drøftes, hvorvidt tallene vedr. influenzavaccinerne giver anledning til, at der igangsættes en større indsats, der har til formål at sikre, at flere ældre og flere kronikere bliver vaccineret mod influenza som forberedelse til influenza sæsonen 2019/2020. I så tilfælde bedes Sundhedsstyregruppen godkende, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at konkretisere, hvad indsatsen mest meningsfyldt kan bestå i.  

Sundhedsaftalesekretariatet igangsætter en arbejdsgruppe, der konkretiserer, hvad indsatsen ift. at sikre at flere ældre og flere kronikere vaccineres mod influenza mest meningsfyldt kan bestå i. Arbejdsgruppen afrapporterer til Sundhedsstyregruppen.  

På opfordring fra Forretningsudvalget i Region Midtjylland dagsordenssættes en opgørelse af færdigbehandlingsdage fordelt på kommuner og over tid som afsæt for en drøftelse i Sundhedsstyregruppen og efterfølgende i Sundhedskoordinationsudvalget. Som det ses af afrapporteringen på de nationale mål under punkt 5 på dagsordenen, er antallet af færdigbehandlingsdage nedbragt i Region Midtjylland i den seneste periode. Imidlertid ønskes en drøftelse af, hvordan kommuner og hospitaler kan sikre, at antallet af færdigbehandlingsdage yderligere kan nedbringes både indenfor somatikken og psykiatrien. Til brug for drøftelsen er der udarbejdet vedlagte opgørelser af færdigbehandlingsdage både fordelt på dage samt antal patienter, samt vedlagte notat omkring færdigbehandlingsdage og økonomi.

Som det ses af bilaget, er der stor variation på tværs af kommunerne ift. antallet af færdigbehandlingsdage. Ligeledes ses, at antallet af færdigbehandlingsdage er meget varierende over tid. På regionsniveau var der således 1451 færdigbehandlingsdage i 1. kvartal 2017, mens der var 724 færdigbehandlingsdage samme kvartal 2018.

Det skal bemærkes, at færdigbehandlingsdagene, især indenfor psykiatrien, berører relativt få patienter. De 1480 færdigbehandlingsdage i psykiatrien i 3. kvartal berører således 35 patienter.  

Færdigbehandlingsdage drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget den 13. december 2018.

• Færdigbehandlingsdage pr kommune over tid
• Færdigbehandlingsdage pr kommune over tid opgjort som antal patienter
• Notat vedr færdigbehandlede somatiske patienter

Regionen orienterer om status på og proces for udmøntning af budget 2019. Herunder særligt i forhold til pulje til sundhedstilbud tæt på borgerne, psykiatri samt reduktion af ambulant og akut aktivitet.

Oplæg om udmøntning af budget 2019 er vedlagt. Christian Boel præsenterede fordeling af midler og forslag til videre proces i forhold til:

• Udmøntning af 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne
• Udmøntning af 50 mio. kr. til løft af psykiatrien
• Reduktion af akut aktivitet
• Reduktion af ambulante besøg.

Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe til at beskrive kernen i én fælles model for fælles visitationsenhed. Modellen skal bygge på de nuværende erfaringer. Sundhedsaftalesekretariatet udarbejder kommissorium og procesplan samt forestår udpegning. Modellen forelægges Sundhedsstyregruppen til godkendelse med henblik på efterfølgende udarbejdelse af en samarbejdsaftale.

Kommunal side opfordrede til, at kommunerne inddrages i arbejdet med at udmønte midler til psykiatriske udgående ambulante teams, da der vil være snitflade til kommunale tilbud.

Arbejdet om at halvere antal indlæggelser på grund af selvskade forankres i Alliancen om den nære psykiatri.

Arbejdet med at reducere antallet af hospitalsaktiviteter for 0-2 årige forankres i klyngerne.

• SSG 231118 Udmøntning budget 2019

Hospitaler kan henvise borgere, der udskrives fra psykiatrisk behandling, til ambulant genoptræning i kommunerne, hvis en række kriterier er opfyldt. Hospitalet henviser patienten til ambulant genoptræning via en genoptræningsplan. Kommunerne udfører og finansierer genoptræningen.

Brug af genoptræningsplaner efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling eller ambulant psykiatrisk behandling er et udviklingsområde, hvor der er behov for at sikre en fælles tilgang og arbejdsgange på tværs af Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.

Der er derfor udarbejdet et forslag til en tværsektoriel prøvehandling, der skal understøtte brugen af genoptræningsplaner på det psykiatriske område. Formålet med prøvehandlingen er at udvikle snitflader og arbejdsgange i forhold til genoptræning efter behandling på et psykiatrisk hospital, så borgeren oplever en sammenhængende indsats. I prøvehandlingen skal der blandt andet være særlig fokus på snitflader mellem sundhedsfaglige tilbud og sociale indsatser. Genoptræning gives inden for rammerne af sundhedsloven og skal ikke stå i stedet for sociale og pædagogiske indsatser.

Midtklyngen er inviteret til at gennemføre prøvehandlingen og har takket ja.

Forslaget til prøvehandling er godkendt i KOSU og forretningsudvalget for DASSOS i oktober 2018. Prøvehandlingen skal behandles i DASSOS den 27. november 2018.

Indstilling godkendt.

• Udkast_Prøvehandling - genoptræningsplaner i psykiatrien

I efteråret 2018 har Koncern Kvalitet i Region Midtjylland færdiggjort to rapporter vedr. tvang hhv.:

• Anbefalinger til nedbringelse af bæltefiksering i somatiske akutafdelinger
• Afrapportering fra arbejdsgruppen om nedbringelse af tvangsindlæggelser.

De to rapporter er vedlagt som bilag, og Sundhedsstyregruppen bedes drøfte hvilke af rapporternes anbefalinger, der er de væsentligste at arbejde med først. Derudover bedes Sundhedsstyregruppen godkende, at det videre arbejde med at omsætte anbefalingerne fra de to rapporter forankres i styregruppen for alliancen om den nære psykiatri.

Rapporten vedr. tvang i somatikken er blevet behandlet i Akutstyregruppen den 27. september 2018. Her blev det besluttet, at Randers' erfaringer med overblik i EPJ over, hvad der tidligere har virket for den enkelte patient i forbindelse med deeskalering deles med de øvrige akutafdelinger i regionen.  

Det skal nævnes, at begge rapporter vedr. hhv. tvangsindlæggelser og tvang i somatikken drøftes på et møde i DASSOS den 27. november 2018. Det skal desuden nævnes, at afrapporteringen fra arbejdsgruppen om nedbringelse af tvangsindlæggelser er blevet drøftet på et kvartalsmøde den 5. november 2018 mellem Anders Kühnau og KKR formandskabet og ligeledes drøftes på et møde i KOSU den 23. november 2018.

Nedenunder opsummeres kort rapporternes baggrund og anbefalinger.

Rapport vedr. tvang i somatiske akutmodtagelser

Baggrund

Som led i arbejdet med at nedbringe tvang, besluttede Klinikforum på møde den 27. oktober 2017, at der skulle gennemføres audit af patientforløb, hvor der i somatikkens akutafdelinger i 2017 var anvendt bæltefiksering efter psykiatriloven. Formålet var:

1. at afdække årsager til anvendelse af bæltefiksering i de konkrete tilfælde, og
2. at bidrage med anbefalinger til nedbringelse af bæltefikseringer i somatiske akutafdelinger.

Nedenfor præsenteres auditdeltagernes anbefalinger om forebyggelse af bæltefikseringer i somatiske akutafdelinger i forbindelse med behandling af selvskade. Den fulde rapport er vedlagt som bilag.  

Anbefalinger

1. at akutafdelingen får en bedre overlevering fra bosted, politi eller indlæggende læge om, hvad der er gået forud for den selvskadende handling

2. at akutafdelingerne hurtigt kan få overblik i den elektroniske patientjournal (EPJ) over, om der tidligere har været tvangsforanstaltninger, hvad der tidligere har virket deeskalerende for patienten og aftaler, der er indgået med patienten på for eksempel samarbejdsmøder eller lignende

3. at personale på bostedet følger med patienten ind på akutafdelingen som tryghedsperson for patienten, med mindre der er en strategi om ikke at deltage i indlæggelsen. Akutafdelingen bør orienteres (eller skaffe viden) om, hvilken strategi bostedet har i forhold til patienten

4. at den faste vagt fra psykiatri eller somatik har faglig viden om selvskadeområdet og kan benytte den tilgang, man har erfaring med virker bedst i det pågældende tilfælde. Personale fra somatisk akutafdeling og fast vagt fra psykiatrisk stamafdeling, som kender patienten, er at foretrække. Det er ønskværdigt, at den faste vagt fra psykiatrien inddrages forebyggende ved alle tvangsindlæggelser

5. at der opnås større viden om mulighederne for at gennemføre den nødvendige somatiske behandling med afsæt i sundhedsloven frem for brug af psykiatrilovens bestemmelser vedrørende bæltefiksering

6. at der for hver patient med gentagen selvskade, der kræver behandling i en akutafdeling, holdes forebyggende samarbejdsmøder og evaluering af de bæltefikseringer, der måtte have fundet sted. På møderne skal akutafdeling sammen med bosted, psykiatri, politi og evt. andre involverede, herunder patienten selv, gennemgå forløbet med henblik på læring og fremadrettet forebyggelse

7. at der på ovennævnte samarbejdsmøder udarbejdes en tværgående plan i samarbejde med patienten

8. at det for hvert patientforløb afklares, hvilken af aktørerne der indkalder til samarbejds- og evalueringsmøde. Der bør for patienter med hyppig selvskade og suicidalforsøg udpeges en patientansvarlig læge (PAL) i psykiatrien, som kan have til opgave at indkalde til samarbejdsmøde. Det anbefales at afsøge muligheder for brug af BI-udtræk til identifikation af patienter i målgruppen for PAL

9. at der afholdes fælles temadage om selvskadeproblematikker, hvor patienters oplevelser med selvskade og behandling i somatiske akutafdelinger inddrages, og hvor de involverede aktører får indblik i området og øget forståelse af hinandens perspektiver.

Rapport vedr. tvangsindlæggelser

Baggrund

I maj 2017 blev det på det årlige møde mellem direktionen i Region Midtjylland og politidirektørerne i de tre politikredse i regionen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der havde til formål at analysere, hvilke faktorer der bidrager til at skabe en stigning i antallet af tvangsindlæggelser, og på den baggrund komme med anbefalinger til, hvordan antallet af tvangsindlæggelser i Region Midtjylland kan nedbringes. Baggrunden herfor var, at der er sket en stigning i antallet af tvangsindlæggelser i Region Midtjylland, og at psykiatriske patienter fylder tiltagende meget i politiets arbejde.

Konkret var arbejdsgruppens opgaver at:

1) Analysere data om tvangsindlæggelser med henblik på at finde årsager til stigningen i tvangsindlæggelser

2) Komme med konkrete forslag til, hvordan de involverede parter kan nedbringe antallet af tvangsindlæggelser.

Arbejdsgruppen var sammensat af deltagere fra de forskellige parter, der er involverede i og har kendskab til tvangsindlæggelser. Arbejdsgruppen var således tværsektoriel og bestod af repræsentanter fra politiet, kommunerne, hospitalspsykiatrien samt SIND. Koncern Kvalitet i Region Midtjylland har været tovholder og sekretariat for arbejdsgruppen og har udarbejdet afrapporteringen på baggrund af arbejdsgruppens input. Afrapporteringen er således udtryk for arbejdsgruppens analyse af problemstillingen og vurdering af velegnede tiltag.

Arbejdsgruppens anbefalinger og forslag til tiltag er kort oplistet nedenunder. Der kan læses nærmere om anbefalingerne i den vedlagte rapport.

Anbefalinger

Arbejdet med at omsætte anbefalingerne fra de to rapporter forankres i styregruppen for alliancen om den nære psykiatri.

• Afrapportering fra arb. gr. om nedbringelse af tvangsindlæggelser
• RAPPORT casebaseret audit bælte somatisk akut

Siden Sundhedsstyregruppens seneste drøftelse af aktiviteter relateret til telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL er Landsdelsprogrammet blevet påvirket af ændringer i de fælles nationale tiltag. Det gælder højere projektomkotningener end forventet, en ændring af tidsplan for gennemførelsesprojektet i regi af Fælles Udbud af Telemedicin (FUT) og som en konsekvens heraf udskydelse af idriftsættelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL i de enkelte landsdele.

Endvidere kan der orienteres om nyt fra Landsdelsprogram Midtjylland i forhold til processen for indkøb af borger- og medarbejderrettede løsninger, den nærmere organisering af monitorerings- og rådgivningsfunktionen i vagttid samt digitale forløbsplaner.

Ny tidsplan for FUT-gennemførselsprojektet og konsekvenser for Landsdelsprogram Midtjylland

Med økonomiaftalen for 2018 blev KL, Danske Regioner og Regeringen enige om at etablere udbudsprojektet Fælles Udbud af Telemedicin (FUT), der på vegne af landets 98 kommuner og 5 regioner gennemfører to udbud af rammeaftaler:

• Udbud 1: Telemedicinsk infrastruktur
• Udbud 2: Borger- og medarbejderrettede it-løsninger.

Udbud 1 resulterer i en rammeaftale med én leverandør, og der afgives én bestilling, som koordineres af FUT. Udbud 2 resulterer i en rammeaftale med fem leverandører af borgerløsningen og en rammeaftale med tre leverandører af medarbejderløsningen, som regionerne og kommunerne kan benytte til indkøb af it-løsningerne. Landsdelsprogrammerne har til opgave at koordinere disse bestillinger.

I forbindelse med FUTs evaluering af tilbud fra leverandører af den telemedicinske infrastruktur (udbud 1) står det klart, at de samlede projektomkostninger bliver højere end forventet. Det har betydet, at både KL og Danske Regioner har haft behov for at sikre deres politiske mandater til den øgede finansiering. Den endelige mandatafklaring forventes først den 1. december 2018 og udbud 1 er derfor pauseret indtil da.

På den baggrund er der udarbejdet en ny tidsplan for FUT-gennemførelsesprojektet. For landsdelsprogrammerne herunder også Landsdelsprogram Midtjylland har det konsekvenser i form af en forsinkelse i bestillingen af medarbejder- og borgerløsninger og forsinkelser i forhold til den samlede idriftsættelse af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL. Årsagen er, at leverandørerne af it-løsningerne ikke kan teste deres set-up, inden infrastrukturen er klar til brug. Den reviderede tidsplan for Landsdelsprogram Midtjylland er vedlagt som bilag. De væsentligste datoer er:

• 1. december 2018: FUT offentliggør leverandører
• 14. februar 2019: Bestilling af medarbejderløsning
• 6. juni 2019: Bestilling af borgerløsning
• 28. april 2020: Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL sættes i drift.

Ændring af budgetvejledning 2019 for landsdelsprogram Midtjylland

Som følge af at de samlede projektomkostninger bliver højere end forventet, og at tidsplanen ændres, er der behov for, at budgetvejledning 2019 for landsdelsprogram Midtjylland revideres. Der orienteres kort om ændringerne på mødet og den opdaterede budgetvejledning udsendes til skriftlig godkendelse efter mødet. Eftersendelsen skyldes, at leverandøren af infrastrukturen som nævnt først offentliggøres den 1. december 2018 og den endelige pris ligger dermed først fast her.

Proces for indkøb af borger- og medarbejderrettede løsninger

Som tidligere orienteret om er der nedsat en evalueringsgruppe under Landsdelsprogram Midtjylland, som skal evaluere de indkomne tilbud på borger- og medarbejderrettede løsninger, der er modtaget i forbindelse med udbuddet gennemført af FUT. Konkret har gruppen til opgave at læse udbudsmaterialet og prioritere de tilgængelige optioner samt evaluere leverandørtilbud på begge løsninger. På den baggrund indstiller gruppen til valg af leverandører og optioner. Indstillingen godkendes af formandskabet for Programstyregruppen. FUT har udarbejdet en vejledning, der præciserer opgaver og ansvar for evalueringsgruppen.

Gruppen er tværfaglig og tværsektoriel og består af regional og kommunal sundhedsfaglig repræsentation fra hver klynge. Der er udpeget to juridiske konsulenter som formænd for gruppen (fra henholdsvis region og kommune). Endvidere er der repræsentation fra spor 2 under landsdelsprogrammet (Teknik og it-infrastruktur), programsekretariatet. PLO-Midtjyllands deltagelse i gruppen er pt. under afklaring. Gruppens sammensætning er godkendt af formandskabet for Programstyregruppen i Midtjylland.

Ændringen i tidsplanen betyder, at evalueringsgruppen har længere tid til at forberede arbejdet vedrørende bestilling af løsninger. Gruppen mødtes første gang den 31. oktober.

Organisering af monitorerings- og rådgivningsfunktionen i vagttid

Sundhedstyregruppen godkendte den 23. maj 2018 endeligt organiseringen af monitoreringsfunktionerne. Forud var sagen forelagt Klinikforum med henblik på at afklare, hvorvidt anbefalingen vedrørende organiseringen i vagttid er den mest hensigtsmæssige. Klinikforum bakkede op om anbefalingerne, men ønskede en uddybning af, hvilke konkrete opgaver monitoreringsfunktionerne skal varetage i henholdsvis dag- og vagttid. Dette med henblik på at afklare den nærmere organisering herunder også at drøfte, hvordan hospitalerne kan bidrage til den konkrete implementering af monitoreringsfunktionen særligt i vagttid.

En arbejdsgruppe under spor 3 har efterfølgende arbejdet med en konkretisering af opgaverne og udarbejdet anbefalinger til den konkrete organisering i vagttid. Dette er forelagt Klinikforum den 26. oktober. Der orienteres om Klinikforums beslutning på mødet.

Digitale forløbsplaner

Sundhedsstyregruppen besluttede den 23. maj 2018, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne for realisering af individuelle digitale forløbsplaner for borgere med KOL. Status på dette arbejde er, at der er udarbejdet en ansøgning til Sundheds- og Ældreministerie med henblik på støtte til udviklingen af forløbsplanen.

Med udgangspunkt i løsningen til almen praksis lægges der i ansøgningen op til at genbruge og videreudvikle, denne eksisterende løsning, så vidt det er muligt. KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) og PLO har positivt tilkendegivet, at man ser et spændende potentiale i at udvikle forløbsplanen og gøre data om borgernes KOL-forløb tilgængelig for alle, der indgår i behandlingen. Ansøgningen synliggør endvidere koblingen med de mange strategier og tiltag, der er i gang på området.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at kommunal side løfter budgetoverskrivelsen nationalt.

• Revideret tidsplan_Landsdelsprogram Midtjylland

Sundhedsstyregruppen behandlede på møde den 16. august forslag til mødeplan for 2019.

Det blev aftalt, at mødet som var planlagt til august skulle flyttes til september. Det har efterfølgende været nødvendigt at flytte yderligere to møder.

Den endelige mødeplan for 2019 ser således ud:

• 31. januar kl. 14-17 i Viborg
• 27. marts kl. 9-12 i Viborg
• 3. maj kl. 12-15 i Viborg
• 25. september kl. 9-12 i Viborg
• 6. november kl. 13-16 i Viborg

I forhold til den tidligere mødeplan er møderne den 27. marts, 3. maj og 25. september nye datoer.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at to af møderne skal flyttes til andre steder end Viborg. Mødeinvitationer opdateres i outlook med nye mødesteder.

Revision af Samarbejdsaftale om kræftrehabilitering er igangsat

Samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering revideres på baggrund af et nyt nationalt forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Arbejdsgruppen er ved at blive nedsat og vil bestå af repræsentanter fra kommuner, hospitaler, almen praksis og Kræftens Bekæmpelse.

Revision af Forløbsprogram for KOL er igangsat

Foranlediget af seneste overenskomst med PLO og arbejdet med at implementere telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, er der igangsat en yderligere opdatering/revision af forløbsprogrammet for KOL. Opdateringen vil blandt andet omfatte en indarbejdelse af de sundhedsfaglige indsatser til borgere i forløb med telemedicinsk hjemmemonitorering og organisering af monitoreringsopgaven. Derudover skal forløbsprogrammet opdateres i henhold til overenskomsten og nye kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med KOL. Endelig skal den akutte indsats for borger med KOL beskrives nærmere. Arbejdet med opdateringen er påbegyndt midt i november og forventes tilendebragt i løbet af foråret 2019.

Anmodning fra Sundhedsstyrelsen om status på forløbsprogrammerne

Sundhedsstyrelsen har den 1. november 2018 anmodet Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland om en status på arbejdet med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom i regionen og kommunerne.

Formålet er at skabe et aktuelt, landsdækkende overblik over status på implementering, udvikling og konsolidering af forløbsprogrammerne for kronisk sygdom.

I Region Midtjylland er der vedtaget fem forløbsprogrammer:

• Forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
• Forløbsprogram for hjertesygdom
• Forløbsprogram for type 2 diabetes
• Forløbsprogram for lænderygsmerter
• Forløbsprogram for depression.

Region Midtjylland og de midtjyske kommuner vil på administrativt niveau udarbejde en status til Sundhedsstyrelsen. Denne vil blive forelagt Sundhedsstyregruppen den 27. marts 2019 og Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2019 til orientering.

Status på tilslutning til  samarbejdsaftale om rygestopindsats

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. juni 2018 udkast til samarbejdsaftale om rygestopindsatsen. Samarbejdsaftalen er baseret på erfaringer fra satspuljeprojektet i Vestklyngen.

Regionsrådet godkendte aftalen i august 2018. Pr. 25. oktober 2018 har 16 kommuner tilkendegivet, at de er positive overfor aftalen, heraf har ni kommuner behandlet aftalen i byrådet og tilsuttet sig aftalen. De resterende tre kommuner forventes at behandle samarbejdsaftalen inden årsskiftet.

Indstilling godkendt.

Intet.