Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune

Helle Bro, Holstebro Kommune

Mette Andreasen, Viborg Kommune

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune

Linda Bonde Kirkegaard, KOSU

Jonna Holm Pedersen, KKR

Lise Høyer, PLO-M

Henrik Kise, PLO-M

Christian Boel, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland

Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland

Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland

Anette Schouv Kjeldsen, AUH, Region Midtjylland

Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Flemming Storgaard og Lise Høyer.

Thomas Balle Kristensen, Præhospital direktør holder oplæg om Præhospitalet og giver sit bud på, hvordan Præhospitalet eventuelt kan spille en rolle ift. det tværsektorielle samarbejde i regi af Sundhedsstyregruppen.

Thomas Balle Kristensen holdt vedlagte oplæg om:

• Hvad er Præhospitalet?
• Den akutte udfordring
• Styrket samarbejde.

Personalet i ambulancer og akutbiler får løbende kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område og bedre muligheder for lægefaglig backup fra præhospitale læger. Præhospitalet er undersøgende på, om de kan gøre noget anderledes ift. at kunne afslutte flere patienter uden indlæggelse.

Der kunne være et potentiale i større koordination mellem de kørende akutenheder fra præhospital, lægevagt og kommunale akutfunktioner. Det kigges der på i en kommende arbejdsgruppe om rammer for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og kommunale akutfunktioner.

Præhospitalet inviteres i første omgang til at deltage i den kommende tværsektorielle arbejdsgruppe på akutområdet. Herefter tages der stilling til evt. deltagelse i Sundhedsstyregruppen.

• SSG 230518 oplæg Præhospitalet

Punktet indledes med en præsentation af den nye model for kommunal medfinansiering fra henholdsvis et regionalt og et kommunalt perspektiv. Med afsæt i præsentationen drøfter Sundhedsstyregruppen, om den nye model for kommunal medfinansiering giver nye muligheder i det tværsektorielle samarbejde.

Mette Jensen, økonomidirektør Region Midtjylland og Kate Bøgh, direktør Favrskov Kommune holder oplæg om kommunal medfinansiering med afsæt i:

• Den nye model for kommunal medfinansiering - incitamenter og muligheder
• Hvilken betydning har det i kommunerne, hvordan agerer de?
• Hvilken ramme arbejder regionen indenfor - og hvordan påvirker det kommunerne?
• Hvad betyder modellen for efterregulering af kommunal medfinansiering?

Mette Jensen og Kate Bøgh holdt vedlagte oplæg om ny model for kommunal medfinansiering.

Kommunerne har et stærkt økonomisk incitament til at undgå, at færdigbehandlede er indlagt. Incitamenter ift. kommunal medfinansiering er mere uigennemskuelige, idet forebyggelse af indlæggelser primært er en økonomisk fordel for en kommune, hvis den er sikker på at ligge bedre end de øvrige kommuner i regionen.

Der var enighed om at holde fokus på det bedste for borgeren og derudover synliggøre win win indsatser, hvor både kommuner og region også har en økonomisk gevinst. Region og kommuner har en fælles interesse i akutområdet.

• Oplæg KMF - SSG 230518 og SKU 270618

På mødet gives en kort mundtlig orientering fra mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. maj og om idé- og debatoplægget i sin endelige form.

Politisk kickoff den 12. juni

Næste store milepæl i processen vedrørende udarbejdelse af ny sundhedsaftale er det politiske kickoff den 12. juni 2018. Her inviterer Sundhedskoordinationsudvalget til en bred politisk drøftelse om den nye sundhedsaftale.

Som udgangspunkt for drøftelsen udsender Sundhedskoordinationsudvalget et idé- og debatoplæg, hvor de kommer med deres bud på en retning for den kommende sundhedsaftale. Med idé- og debatoplægget inviterer Sundhedskoordinationsudvalget således til politisk debat om den nye sundhedsaftale bl.a. med drøftelse af hvilke visioner, vi har for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Hvor ønsker vi at være om fire år? Hvilke principper skal være bærende i vores samarbejde? Samt er det de rigtige forslag til indsatsområder, som Sundhedskoordinationsudvalget har valgt?

Proces for tilblivelse af idé- og debatoplæg

Sundhedskoordinationsudvalget gav på deres første møde den 4. april 2018 indledende prioriteringer ift. den kommende sundhedsaftale. 

På den administrative workshop den 12. april 2018 for Sundhedsstyregruppen og de øvrige direktører på sundhedsområdet blev Sundhedskoordinationsudvalgets indledende prioriteringer drøftet og udfoldet ift. visioner, mål, indsatsområderområder og bærende samarbejdsprincipper for den kommende sundhedsaftale. Dette med henblik på input til udkast til idé- og debatoplæg.

Den 24. april 2018 blev foreløbigt udkast til idé- og debatoplæg sendt til kort orientering og kommentering til Sundhedsstyregruppen og de øvrige direktører på sundhedsområdet.

Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og tilretter udkast til idé- og debatoplæg på møde den 9. maj 2018, og idé- og debatoplægget sendes til deltagerne i det politiske kickoff den 22. maj 2018.

Formulering af udspil

Sundhedskoordinationsudvalget medtager tilkendegivelser og input fra det politiske kickoff til deres møde den 27. juni 2018, hvor opgaven bliver at formulere et første udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper for den nye sundhedsaftale.

Primo juli udsendes udspil med henblik på lokal politisk drøftelse i august og september 2018.

Inspirationsnotat vedrørende udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i Region Midtjylland

Med henblik på at skabe inspiration til udviklingen af samarbejdsstrukturen i sundhedsaftalen har DEFACTUM udarbejdet et notat, som har til formål at præsentere eksempler på og inspiration til tilrettelæggelsen af tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet på det politiske og administrative niveau. I notatet beskrives dels forhold, der kan understøtte og hindre tværsektorielt samarbejde, dels mulige perspektiver og inspirerende eksempler på, hvordan tværsektorielt samarbejde kan tilrettelægges og organiseres. Notatet er vedlagt til orientering og inspiration.

Indstilling godkendt.

• DEFACTUM_Notat tværsektorielt samarbejde_05_2018

Den nære psykiatri

På mødet giver Christian Boel en kort mundtlig orientering om den politiske forankring, samspillet med sundhedsaftalen og styregruppens arbejde.

Samarbejdet mellem kommuner, region, praktiserende læger og bruger- og pårørende-organisationer om den nære psykiatri blev igangsat på Kommunekontaktrådets (KKR) konference i marts 2018.

Der er nedsat en tværsektoriel styregruppe, der arbejder på at omsætte input til konkrete bud på indsatsområder, hvor man i fællesskab kan forbedre og udvikle den nære psykiatri.

Styregruppen afholder en workshop den 25. maj kl. 11-14 på Viborg Rådhus. Her vil styregruppens forslag til vision, definition og målgrupper blive fremlagt og kvalificeret blandt en bredere kreds af deltagere. På workshoppen inviteres patientforeninger, praktiserende læger og repræsentanter fra region og kommuner til at mødes om den fælles dagsorden: ”Vision og sigtelinjer for den nære psykiatri i Midtjylland”.

Alliancen om den nære psykiatri forankres politisk i Kommunekontaktrådet (KKR), regionsrådet og drøftes mellem parterne i Kontaktudvalget (ml. regionsrådsformanden og de 19 borgmestre). Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende blive inddraget.

Samarbejdsaftale vedrørende rygestoprådgivning

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget har på møderne hhv. den 31. januar 2018 og 4. april 2018 godkendt, at der udarbejdes en samarbejdsaftale om rygestoprådgivning, der baserer sig på principperne fra "Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen".

Af vedhæftede bilag fremgår et udkast til en samarbejdsaftale omkring rygestoprådgivning, hvor parterne forpligter sig på:

• En systematisk indsats på hospitalerne i forhold til at henvise patienter elektronisk til kommunale rygestopforløb
• Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter henvisningen er modtaget med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale
• Kommunerne tilbyder gratis substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper.

Samarbejdsaftalen har virkning for den enkelte kommune og det enkelte hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen og der lægges op til, at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i Midtjylland tiltræder aftalen således, at alle hospitaler og kommuner den 1. januar 2019 har igangsat implementering af aftalen.  

Monitorering og evaluering af aftalen

Samarbejdsaftalen monitoreres og evalueres på en række parametre som fremgår af vedhæftede. Aftalen monitoreres kvartalsvist det første år indsatsen løber og halvårligt det efterfølgende år. Herefter vurderes det, hvorvidt indsatsen fortsat skal monitoreres.

Der vil i forbindelse med evalueringen også blive fulgt op på, hvilke omkostninger kommunerne har haft i forbindelse med indsatsen. Evalueringen foretages primo 2020.

Økonomi

Der er udarbejdet et notat vedrørende den kommunale økonomi i samarbejdsaftalen, som fremgår af bilag 1 i vedhæftede samarbejdsaftale.

I forhold til den regionale økonomi er der udgifter til følgende:

For hospitalerne vil der være udgifter til følgende:

• Tovholdere for indsatsen på afdelingsniveau
• Uddannelse af personalet i VBA-metoden (10 min. e-læringsmodul)
• Ressourcer i forbindelse med screening og henvisning af patienter og evt. pårørende.

Den videre proces

Efter godkendelse i Sundhedsstyregruppen sendes samarbejdsaftalen efterfølgende til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. juni 2018. Når samarbejdsaftalen er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget vil den blive videresendt til regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser med en anbefaling om, at aftalen godkendes og implementeres. Det tilstræbes, at alle hospitaler og kommuner pr. 1. januar 2019 har godkendt og igangsat implementeringen af aftalen, samt at aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal 2019.    

Partnerskab om røgfri fremtid

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet Røgfri Fremtid. Partnerskabet arbejder for, at der i 2030 er de første røgfri generationer. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end 5 % af den voksne befolkning ryger.

Aktuelt ryger 16 % af alle midtjyder over 16 år og de midtjyske kommuner og Region Midtjylland gør allerede en indsats for at nedsætte andelen og forebygge, at børn og unge starter med at ryge. Det anbefales, at Region Midtjylland og de kommuner, der ikke i forvejen støtter op om Røgfri Fremtid, støtter op om partnerskabet. Det er muligt at erklære sin støtte via hjemmesiden www.roegfrifremtid.dk.

På nuværende tidspunkt er følgende kommuner i Region Midtjylland partnere i Røgfri Fremtid:

• Randers
• Odder
• Norddjurs
• Syddjurs
• Ringkøbing-Skjern
• Struer
• Skive
• Herning

Hvad forpligter man sig til som partner?

Partnerne skriver under på at ville støtte visionen om en røgfri fremtid og tilslutte sig Røgfri Fremtids hovedbudskaber:

• Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt
• Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv
• Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet og man kan til enhver tid træde ud igen.

Det er muligt at skrive under på støtteerklæring via dette link: https://www.roegfrifremtid.dk/bliv-partner/

Hvad får man som partner?

Målet for pratnerskabet Røgfri Fremtid er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål.

Nyeste viden:

Røgfri fremtid ønsker at inspirere med nyeste viden, best practice, cases og resultater. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Endvidere får partnere inspiration fra konkrete erfaringer.

Netværk og nye relationer:

Omdrejningspunktet for partnerskabet er et stort netværk med andre, der arbejder med tobak. Der er mulighed for at hente inspiration fra dem, der ligner en selv, og fra dem, der arbejder helt anderledes med tobaksforebyggelse.

Branding:

Partnere modtager både logo, infografikker og teksteksempler, der kan bruges på deres egne platforme. Røgfri Fremtid formidler gerne partnernes initiativer, events og tiltag, ligesom partnere har mulighed for at være medafsendere på analyser og initiativer.

Det anbefales, at Sundhedsstyregruppen godkender, at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland tiltræder partnerskabet om Røgfri Fremtid.

Målgruppen udvides til, at samarbejdsaftalen gælder for +14-årige. Med den ændring sendes samarbejdsaftalen til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

De enkelte kommuner afklarer individuelt tiltrædelse af partnerskabet Røgfri fremtid, men det indstilles til Sundhedskoordinationsudvalget, at de anbefaler tiltrædelse.

• Samarbejdsaftale vedr rygestoprådgivning_09052018

Sundhedsstyregruppen drøftede på det seneste møde den 15. marts 2018 programstyregruppens anbefalinger til organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaven i relation til telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL.

Ambitionen med telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL er at reducere antallet af ikke-hensigtsmæssige akutte indlæggelser. Programstyregruppens vurdering er, at hyppige målinger og løbende monitorering af data både vil øge muligheden for en tidlig behandlingsindsats samt støtte borgernes sygdomsmestring og handlingskompetence. Desuden vil adgang til specialiseret rådgivning af almen praksis, vagtlæger, kommunale sygeplejersker og akut-teams understøtte, at borgere med KOL kun indlægges, når det vurderes hensigtsmæssigt.

På den baggrund er programstyregruppens anbefalinger, at:

• Organiseringen af monitorerings- og rådgivningsopgaverne i dagtid sker i en fælles tværsektoriel enhed/funktion i hver enkelt klynge
• I vagttid varetages opgaven af én fælles, tværsektoriel funktion for hele landsdelen. Denne funktion forventes at være virtuel, således at den ikke fysisk nødvendigvis er fastforankret ét bestemt sted.

Sundhedsstyregruppen drøftede særligt organiseringen i vagttid, og der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt Programstyregruppens anbefaling i vagttid er den mest hensigtsmæssige. Det blev derfor besluttet, at spørgsmålet drøftes internt i Region Midtjylland i Klinikforum inden det dagordenssættes igen på Sundhedsstyregruppens møde den 23. maj 2018.

Klinikforum drøftede den 20. april 2018 organisering af monitorerings- og rådgivningsopgaven i vagttid og anbefalede, at der etableres én fælles central regional løsning. Det skal uddybes hvilke konkrete opgaver, der skal varetages i vagttid med henblik på at afgøre, hvordan funktionen skal bemandes og organiseres (virtuel vs. fastforankret på ét hospital). Nærmere afklaringer og anbefalinger vedrørende disse forhold drøftes og godkendes i Klinikforum. Som det blev besluttet på seneste møde i Sundhedsstyregruppen, vil selve opgaven med at beskrive den akutte indsats for borgere med KOL blive varetaget af forløbsprogramgruppen for KOL. 

Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere på seneste møde, at der er behov for yderligere afklaring af, hvorvidt den anbefalede organisering af monitorerings- og rådgivningsopgaverne betyder, at kommunerne skal øge deres akutfunktioner på KOL-området samt eventuelle økonomiske konsekvenser heraf.  

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en samlet fyldestgørende vurdering af, hvad organiseringen vil betyde for kommunernes akutfunktioner, og hvilken økonomisk betydning det kan få for den kommunale økonomi.     

Fra kommunal side er det ligeledes vurderingen, at organiseringen i vagttid sandsynligvis vil kræve en større ensartethed blandt kommunerne. Dermed kan der være behov for at se på den interne organisering i kommunerne. Hvor mange borgere der ikke på nuværende tidspunkt modtager kommunale sygeplejeydelser, og som kan få behov for hjælp fra kommunale akutteams eller sygeplejersker i samarbejde med rådgivningsfunktionen, er en anden kilde til usikkerhed. Den umiddelbare vurdering er dog, at en del af de borgere, der vil være omfattet af Tele-KOL projektet, allerede i dag er omfattet af indsatsen i den kommunale hjemmesygepleje. Endelig er der spørgsmålet om hvilke uddannelses- og kompetencemæssige behov, der bliver behov for herunder hvilke behov, der bliver som følge af den kommunale organisering. På trods af de nævnte usikkerheder er den forsigtige vurdering på nuværende tidspunkt, at opgaven vil kunne løftes inden for de eksisterende rammer.

Individuelle digitale forløbsplaner

I forbindelse med at Sundhedsstyregruppen den 6. september 2017 godkendte det sundhedsfaglige indhold til Telemedicinsk hjemmemonitorering for borgere med KOL, blev det samtidig besluttet, at individuelle digitale forløbsplaner realiseres, såfremt der kan findes økonomi til det. Baggrunden var, at en arbejdsgruppe (Spor 3) under Landsdelsprogrammet for Midtjylland vurderede, at individuelle digitale forløbsplaner er essentielle for det samlede forløb for borgere med KOL.

Hensigten med at indføre individuelle digitale forløbsplaner er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sammenhængen i de enkelte patientforløb som beskrevet i forløbsprogrammet og rækker ud over intentionerne med økonomiaftalen for 2016 om national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL. Der har været usikkerhed omkring, hvilke omkostninger og eventuelle juridiske udfordringer der vil være i forbindelse med udvikling og drift af planerne. Programsekretariatet for Landsdelsprogrammet har derfor arbejdet med at afsøge forskellige muligheder for at udvikle og implementere individuelle digitale forløbsplaner til borgere med KOL i den midtjyske landsdel.

Fra 2018 har almen praksis med den nye overenskomstaftale forpligtet sig på at udarbejde individuelle forløbsplaner for patienter, som er diagnosticeret med diabetes type-2 og KOL. Planerne kan tilgås af patienten selv og egen læge, og har til formål at bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom. I overenskomstaftalen er der bl.a. afsat midler til teknisk udvikling, udbredelse og drift af forløbsplanerne og der pågår således allerede et arbejde med udviklingen og implementeringen af individuelle digitale forløbsplaner for borgere med KOL.

Sundhedsdatastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb har til formål at udvikle og afprøve nye digitale løsninger, som både skal gøre det lettere for sundhedspersoner at samarbejde om patientforløb og understøtte patienter og pårørendes overblik over forløbet. Region Midtjylland og Aarhus Kommune indgår i programmet i et pilotprojekt, som hovedsageligt omhandler geriatriske patienter. Det er senest besluttet, at der i pilotprojektet også skal afprøves individuelle digitale forløbsplaner for patienter med KOL, og at dette skal ske med udgangspunkt i de planer, som er udviklet i almen praksis. I den forbindelse er der mulighed for, at pilotprojektet kan udvides til også at omfatte regionale og kommunale planer for patienter/borgere med KOL. Pilotafprøvningen foregår i første kvartal 2019 og der arbejdes på at afsøge muligheden for, at finansieringen af udvidelsen ift. digitale forløbsplaner for patienter med KOL findes i de centrale midler relateret til digitalt samarbejde om komplekse patientforløb.

Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyregruppen godkender, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne inden for Sundhedsdatastyrelsens program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb i forbindelse med realisering af individuelle digitale forløbsplaner for borger med KOL.

Budgetvejledning 2019-2020 for Landsdelsprogram Midtjylland

I takt med den løbende udvikling der sker ift. rammerne omkring telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL, har programstyregruppen opdateret den budgetvejledning, som blev udarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Den reviderede budgetvejledning beskriver den forventede økonomi for Landsdelsprogram Midtjylland i 2019-2020. Vejledningen sendes til regionen og kommunerne med henblik på at give konkrete input til de forestående budgetlægningsprocesser.    

Indstilling godkendt.

Afrapportering på sundhedsaftalens mål og nationale mål

Sundhedsstyregruppen følger halvårligt udviklingen i indikatorerne for de nationale mål på sundhedsområdet, som er relevante at følge vedr. det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes afrapporteres på mål opstillet i den nuværende sundhedsaftale.

Vedlagt (bilag 1) er en afrapportering for 1. kvartal 2018 på sundhedsaftalens mål samt de nationale mål. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder samt kommunefordelt for udvalgte indikatorer.

Fokusindikatoren vedr. forebyggelige indlæggelser blandt ældre dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne – sammen med hospitalerne og almen praksis – ofte har gode muligheder for at forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. I bilaget ses, at der stadig ikke er sket den ønskede udvikling på området. Det illustreres ved de grå pile, der indikerer, at der endnu ikke er sket vedvarende forbedringer. Når man kigger på opgørelsen kommunevis ses, at der heller ikke er kommuner, der er lykkedes med at skabe vedvarende forbedringer. Enkelte kommuner har endda en negativ udvikling på området. 

Som det ses af bilaget, er det lykkedes at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Udviklingen er primært drevet af Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aarhus Kommune, som efter en periode med mange færdigbehandlingsdage har nedbragt niveauet.

Når det gælder patienternes oplevelse af det tværsektorielle samarbejde viser tallene fra den seneste LUP undersøgelse, at tilfredsheden med samarbejdet om udskrivelserne er stort set uændret for så vel planlagt indlagte som akut indlagte. Niveauet ligger således på et gennemsnit på 3,7 ud af 5.

Afrapportering på mål i sundhedsaftalen baseret på tal fra 'Hvordan har du det?'

Vedlagt som bilag 2 er første afrapportering på de mål i sundhedsaftalen, der er baseret på tal fra 'Hvordan har du det?'. Her skal det bemærkes, at tallene fra den nye 'Hvordan har du det?' ikke er direkte sammenlignelige med tallene i den foregående udgave af 'Hvordan har du det'. Årsagen er, at DEFACTUM har lavet om på beregningsmetoderne, hvilket betyder, at de baselines fra 'Hvordan har du det?' 2013, der er anført i sundhedsaftalen ikke kan danne grundlag for en meningsfuld vurdering af resultaterne i 2017. Imidlertid indgår der i 'Hvordan har du det?' 2017 resultater fra 2013 beregnet ud fra den nye beregningsmetode hvilket gør, at det er muligt at vurdere, hvorvidt udviklingen fra 2013 til 2017 har bevæget sig i den ønskede retning. I vedlagte bilag 2 præsenteres målene ved sundhedsaftalens udarbejdelse samt resultaterne fra 2017. Resultaterne er visualiseret ved hjælp af smileys, der indikerer, hvorvidt der er sket den ønskede udvikling eller ej.

Udviklingen 

Resultaterne fra 'Hvordan har du det? 2017' viser en blandet udvikling fra 2013 ift. den overordnede målsætning i sundhedsaftalen om at mindske den sociale ulighed i sundhed. Således har der været en stigning i andelen af borgere, der har et dårligt selvvurderet helbred, i andelen af borgere der er overvægtige samt i andelen af borgere der ikke dyrker motion i perioden fra 2013 til 2017. Samtidig er der sket et fald i andelen af lavt uddannede borgere, der er daglige rygere samt i andelen af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol.

Resultaterne i 'Hvordan har du det? 2017' viser derudover, at vi i Region Midtjylland ikke har opnået den ønskede målsætning ift. at øge sundheden for børn og unge. I sundhedsaftalen var der således opstillet sigtelinjer om, at nedbringe andelen af unge der ryger dagligt, samt unge der er fysisk inaktive. Imidlertid er andelen af unge der ryger uændret og andelen af unge der er fysisk inaktive er steget fra 13 % til 16 %.

Når det gælder den overordnede målsætning om at øge sundheden for borgere med psykisk sygdom, er resultaterne gået i den rigtige retning for flere af målene. Eksempelvis er der sket et væsentligt fald i andelen af borgere med psykisk sygdom, som har et risikoforbrug af alkohol fra 11 % i 2013 til 7 % i 2017. Ligeledes er der sket et fald i andelen af borgere med psykisk sygdom, som er daglig rygere, fra 29 % i 2013 til 25 % i 2017.     

Afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget

På mødet i Sundhedskoordinationsudvalget i juni skal politikerne forelægges en status på de nationale mål samt på målene i sundhedsaftalen. Spørgsmålet er imidlertid, om der er resultater i vedlagte bilag, der bør fremhæves og/eller udbygges, samt om der er konkrete indsatser, der bør beskrives? Sundhedsstyregruppen bedes komme med input til afrapporteringen til Sundhedskoordinationsudvalget. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende reflekterende spørgsmål:

• Hvad giver afrapporteringen anledning til?
• Er der nogle indikatorer/resultater, der giver anledning til mere end andre og hvorfor?

Det skal bemærkes, at klyngerne forud for mødet i Sundhedskoordinationsudvalget vil blive bedt om at udarbejde skriftlige statusser på, hvordan de arbejder med at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Disse skriftlige statusser vil indgå som en del af afrapporteringen til Sundhedskoordinationsudvalget. 

De nationale mål for sundhedsvæsenet - Nye indikatorer

Andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin

Indikatoren udspringer af den nationale handlingsplan for demens, hvor der er et mål om at nedbringe brugen af anti-psykotisk medicin til borgere med demens med 50 % frem mod år 2025.  Indikatoren indgår desuden i de nationale mål og er relevant at følge i det tværsektorielle samarbejde.

Det fremgår af udmøntningsplanen for den nationale demenshandlingsplan, at Sundheds- og Ældreministeriet årligt vil offentliggøre tal for andel borgere med demens, der er i behandling med anti-psykotisk medicin; første gang i foråret 2018. Indtil disse foreligger, fremgår de første tal for niveau og udvikling af den årlige rapport om Nationale mål for sundhedsvæsnet fra juni 2017. Baseret på tal for udviklingen fra 2015-2016 var 20 % af alle borgere med demens på landsplan i behandling med anti-psykotisk medicin. I Region Midtjylland lå andelen i gennemsnit på 19 %. Opgjort på kommuneniveau varierede andelen fra 15,6 % til 26,8 %. Seks af de 19 kommuner i Region Midtjylland lå over eller på niveau med andelen på landsplan. I 12 ud af 19 kommuner sås en negativ udvikling i perioden, dvs. en tendens til at andelen steg. Hvis man ønsker, at se nærmere på de nationale opgørelser kan disse findes i den årlige rapport om Nationale mål for sundhedsvæsnet via følgende link: http://www.regioner.dk/media/5538/nationale-maal-2017-juni-2017.pdf

På landsplan søges brugen af anti-psykotisk medicin blandt borgere med demens reduceret via øget information til bl.a. plejehjemslæger. Styrelsen for Patientsikkerhed har holdt et første møde med regionerne herom den 18. april 2018. Formålet med mødet var bl.a. at skabe overblik over de regionale indsatser på området. Derudover planlægger Styrelsen for Patientsikkerhed at gentage en workshop for læger om anti-psykotika og demens. Der ventes afholdt én workshop i hver region; forventeligt i oktober 2018. Med henblik på at fremme det regionale fokus på indikatoren har Kvalitet og Lægemidler og Sundhedsplanlægning i samarbejde med Aarhus og Silkeborg Kommune, Klinisk Farmakologisk Afdeling og i dialog med almen praksis søgt midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til praksisnært kompetenceløft på demensområdet til et projekt om medicinering af borgere med demens. Projektet retter sig mod kommunalt plejepersonale og praktiserende læger i de to kommuner.

Til orientering er det aftalt i Sundhedsdirektørkredsen, at Danske Regioner vil arbejde for, at de nationale mål for almen praksis bl.a. kommer til at indeholde en indikator vedr. reduktion af brug af psykofarmaka og herunder anti-psykotika til ældre > 65 år.

Ventetid til genoptræning

Ventetid til genoptræning indgår ligesom indikatoren vedr. demens i de nationale mål. Indikatoren er for så vidt ikke ny, men med ændringen af sundhedsloven vedr. frit valg af genoptræning indskærpes patienternes rettigheder til at komme til genoptræning indenfor syv dage efter udskrivelse. Ændringen indskærper desuden hospitalernes forpligtigelse til at udsende genoptræningsplaner til kommunerne hurtigst muligt efter udskrivelse. 

Indikatorer vedr. almen praksis

Som led i den indgåede overenskomstaftale mellem PLO og RLTN er det tydeliggjort, at almen praksis er forpligtet af de nationale mål og til at bedrive kvalitetsarbejde, som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsatserne i almen praksis. Aktuelt arbejdes der nationalt på at udarbejde indikatorer for kvalitetsarbejdet i almen praksis.  Arbejdet er forankret i et nationalt Program for kvalitetsudvikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. I arbejdet tilsigtes det, at indikatorerne dels tager hensyn til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og dels giver bedst mulig mening for patienter og læger i almen praksis.

Indstilling godkendt med følgende fokuspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget:

• Almen praksis begynder at blive inkluderet i de nationale mål, og der er fokus på kommunal indikator om ventetid til genoptræning
• Forebyggelige indlæggelser
• Færdigbehandlede - inkl. i psykiatrien
• Status fra klyngerne inkl. hvilke initiativer de fremadrettet planlægger for at reducere fx forebyggelige indlæggelser.

Der arbejdes på at kontrollere for baggrundsvariable og læsevejledning til figurerne i den afrapportering, der gives til Sundhedskoordinationsudvalget.

• Bilag 1 Afrapportering på sundhedsaftalen og nationale mål
• Bilag 2 Afrapportering på sundhedsaftalen

På Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 2. marts 2017 blev indikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre" udpeget som fælles fokusindikator som en del af arbejdet med de nationale mål på sundhedsområdet. Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har efterfølgende godkendt, at forebyggelige indlæggelser blandt ældre fortsætter som fokusindikator i 2018.

Begrebet 'forebyggelige indlæggelser' dækker over indlæggelser med en række diagnoser, hvor der er særligt gode muligheder for at forebygge eksempelvis dehydrering, lungebetændelse og knoglebrud.

Når indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' er vigtig, er det fordi, der på dette område er et potentiale for at forbedre patientforløbene til gavn for borgerne. Nedbringelse af antallet af 'forebyggelige indlæggelser' er afhængig af indsatsen på hospitaler, i praksissektoren og i kommunerne samt af samarbejdet mellem de tre parter, hvorfor klyngerne skal have fokus på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

Til understøttelse af arbejdet i klyngerne er der stillet datamateriale til rådighed. Rapporten er senest opdateret i april 2018:  https://public.tableau.com/profile/magnus.krusell#!/vizhome/Forebyggeligeindlggelserblandtldre_0/Forside

Klyngerne arbejder allerede med opgaven og skal til møderne i Sundhedskoordinationsudvalget i juni 2018 udarbejde en kort skriftlig status afrapportering. En tilsvarende skriftlig status udarbejdes til Sundhedsstyregruppens møde i november 2018 samt til Sundhedskoordinationsudvalgets møde i december 2018.

I afrapporteringen skal klyngerne have særligt fokus på at beskrive udviklingen i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre i 2017 og 2018 samt beskrive, hvorledes der i klyngerne arbejdes med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

På Sundhedsstyregruppens møde den 24. november 2017 blev det besluttet, at der som supplement til den skriftlige afrapportering er behov for en mere dynamisk tilgang til vidensdeling på tværs af klyngerne. I forlængelse heraf blev det besluttet, at klyngerne på skift præsenterer klyngens data i forhold til forebyggelige indlæggelser blandt ældre, herunder orienterer om, hvorledes klyngen har arbejdet med at nedbringe forebyggelige indlæggelser, samt om hvad erfaringerne har givet anledning til af nye indsatser.

På mødet fremlægger Midt-klyngen deres arbejde med nedbringelse af forebyggelige indlæggelser.

Mette Andreasen og Tove Christensen holdt vedlagte oplæg om Midt-klyngens arbejde med at reducere forebyggelige indlæggelser. I oplægget indgår eksempler på konkrete igangværende indsatser samt hvilke kommende prøvehandlinger, der arbejdes på. Midtklyngen er i gang med at skabe et datagrundlag forud for nye indsatser - herunder indsatser med fokus på at undgå knoglebrud og nedre luftvejsinfektioner, som tegner sig for en stor del af de forebyggelige indlæggelser. Midt-klyngen opfordrede endvidere til mod til fælles ledelse og mod til fælles økonomi - gerne som bilaterale prøvehandlinger mellem hospital og den enkekte kommune.

• SSG 230518 forebyggelige indlæggelser Midtklyngen

Sundhedsstyregruppen besluttede den 15. marts 2018, at der skal udarbejdes en forretningsorden som supplement til gruppens kommissorium. Der er endvidere som bilag til forretningsordenen udarbejdet en beskrivelse af arbejdsformen.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere, at formøder til Sundhedsstyregruppen fremover nedlægges til fordel for mere tid sammen i Sundhedsstyregruppen.

• Forretningsorden SSG 140518
• Bilag arbejdsform SSG forretningsorden

Orientering om Psykiatriens ansøgninger til satspuljen på sundhedsområdet

Sundhedsstyrelsen har i foråret udmeldt kriterierne for udmøntning af en række puljer målrettet det psykiatriske område, som indgår i satspuljeaftalen for 2017-2020, og 2018-2021.

Psykiatrien ansøger om finansiering til satspuljeprojekter inden for følgende puljer:

• Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner (der er søgt 7,6 mio. kr.)
• Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade (der er søgt 2,3 mio. kr.)
• Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien (ansøgningsfrist 18/5, det forventes at der bliver søgt 49 mio. kr.)

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i region og kommuner

Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 er der afsat 33,5 mio. kr. i 2018-2020 til en pulje vedr. implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner.

Formålet med puljen er at sikre, at de nyligt udarbejdede (2017) nationale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression forankres og udbredes i kommuner og regioner, herunder tilpasses de lokale forhold.

Psykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med Herning og Skanderborg kommuner ansøgt Sundhedsstyrelsen om 7,6 mio. kr. til indsatsen.

Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade

Puljen til en styrket indsats for behandling af personer med spiseforstyrrelser og selvskade indgår i satspuljeaftalen for 2018-2021, hvor der i alt er afsat 40,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2018-2021. Puljemidlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og private behandlingstilbud.

Formålet med puljen er at udvide kapaciteten af tilbud til behandling af personer med spise-forstyrrelser og selvskade i den regionale behandlingspsykiatri og private behandlingstilbud. Målgruppen er børn og unge med alvorlig spiseforstyrrelse samt unge og voksne med svær selvskade. Indsatsen er forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt Afdelingen for Depression og Angst (afd. Q).

Psykiatrien har ansøgt Sundhedsstyrelsen om 8.231.000 kr.

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

I Satspuljeaftalen 2018-2021 er der afsat en pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien, på i alt 213, 6 mio. kr. i perioden 2018-2021.

Det overordnede mål med puljen er at afsætte midler til afprøvning af modeller for fremskudt regional psykiatri, som skal styrke den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse, selvskadende adfærd eller lignende, som vil have gavn af at blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er i samarbejde med 14 kommuner p.t. i gang med at udarbejde en ansøgning. Indsatsen forventes koncentreret om børn og unge med skolevægring, børn og unge med angst og depression samt henvisningsveje mellem almen praksis, kommuner og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center.

Det forventes, at der ansøges Sundsstyrelsen om 49 mio. kr. til indsatsen i Region Midtjylland.

Mulighed for belysning af årsagssammenhænge ift. forebyggelige indlæggelser

På mødet i Sundhedsstyregruppen den 31. januar 2018 var der en drøftelse af mønstre og årsagssammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser. I den forbindelse blev det foreslået, at erfaringerne fra Projekt Tværspor på Hospitalsenheden Horsens vil kunne biddrage til at belyse området nærmere. Vurderingen fra Hospitalsenheden Horsens er imidlertid, at projektet er på et for tidligt stadie til, at der kan trækkes relevante tal eller erfaringer herfra. Projekt Tværspor, og resulaterne samt erfaringerne herfra, vil derfor blive sat på Sundhedsstyregruppens dagsorden på et senere tidspunkt. I mellemtiden vil administrationen kontakte Klinisk epidemiologisk afdeling (KEA) med henblik på at forespørge, om de har relevante data, der kan dykkes ned i for at belyse mønstre og årsagssammenhænge ift. de forebyggelige indlæggelser.

Status på udpegning af kommuner til at deltage i LKT-arbejdet

Sundhedsstyregruppen besluttede til sit møde den 31. januar 2018, at kommunerne i Region Midtjylland skulle inviteres til at deltage med en kommune pr. klynge i det tværsektorielle samarbejde om lærings- og kvalitetsteams (LKT) for hoftenære lårbensbrud. Klyngesekretariaterne har meddelt, at Aarhus Kommune, Herning Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune og Syddjurs Kommune kommer til at deltage i LKT-arbejdet.

Som tidligere meddelt vil deltagelse i LKT-arbejdet for kommunerne bl.a. involvere, at de deltager i 2-3 læringsseminarer i løbet af den toårige periode, lokalt arbejder med forbedringsindsatser samt mødeaktivitet med det pågældende hospital i klyngen.

Desuden har Kommunernes Landsforening udpeget Aarhus Kommune og Herning Kommune til at deltage i en national arbejdsgruppe, som skal beskrive de kommunale indsatser nærmere.

Det er muligt at læse mere om LKT generelt og om LKT Hoftenære lårbensbrud på http://kvalitetsteams.dk/

Region Midtjyllands sundhedsberedskabsplan

Region Midtjylland sender et udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 i høring fra den 30. maj til den 6. august 2018. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan regionen reagerer og handler, når regionen er i beredskab. Der kan være mange årsager til, at regionen går i beredskabstilstand. Det kan f.eks. være ulykker med mange tilskadekomne, hackerangreb, terrorhandlinger m.v. Generelt handler det om hændelser, som regionen ikke kan håndtere inden for den normale daglige drift.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan beredskabsopgaver løses under et aktiveret sundhedsberedskab, samt hvordan krisen overordnet styres. Planen dækker hele forløbet af en beredskabshændelse. Planen har til formål at sikre, at regionen under en beredskabshændelse fungerer som ét hospital, hvor der er sammenhæng mellem regionens enheder og eksterne samarbejdspartnere.

I forhold til samarbejdet mellem Region Midtjylland og kommunerne så lægger planen op til, at planlægning af sundhedsberedskabet fortsætter i regi af klyngestyregrupperne - som hidtil. Der kan her være tale om koordinering af f.eks. masseudskrivning af patienter fra hospitalerne, oprettelse af bruger- og pårørende centre, social assistance og krisestøtte i forbindelse med psykosocialt beredskab samt øvelser. Koordinering og samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne vil i en beredskabshændelse foregå i regi af den lokale beredskabstab (LBS).

Fælles anskaffelse af borger- og medarbejderrettet løsning til KOL

I økonomiaftalen for 2018 (ØA18) blev KL, Danske Regioner og Regeringen enige om, at kommunerne og regionerne skal lave en fælles it-anskaffelse, som del af den nationale udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. I den forbindelse er etablleret et udbudsprojekt, Fælles Udbud af Telemedicin (FUT), med det formål at gennemføre to udbud: Ét udbud der resulterer i en rammeaftale på en telemedicinsk infrastruktur (1 leverandør) og ét udbud, der resulterer i rammeaftaler på borger- og medarbejderrettede løsninger (hhv. 5 og 3 leverandører). Hvor aftalen om fælles anskaffelse af én telemedicinsk infrastruktur i øjeblikket afventer tilsagn fra regioner og kommuner (fristen er den 22. juni), så skal bestillingen af borger- og medarbejderrettede løsninger bestilles senere. Den medarbejderrettede løsning skal bestilles i september 2018 (bestillingsperiode fra 17.-28. september) og den borgerrettede løsning i januar 2019 (fra den 1.-23. januar).

Der er nedsat en fælles arbejdsgruppe under Landsdelsprogram Midtjylland (telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL), som skal vurdere fordele og ulemper ved at foretage en fælles anskaffelse af henholdsvis borger- og medarbejderrettet løsning. Arbejdsgruppens anbefalinger drøftes i forskellige relevante regionale og kommunale fora, inden de prænsenteres for Sundhedsstyregruppen den 16. august 2018. Imidlertid er der inden det næste møde i Sundhedsstyregruppen behov for at få udpgeget en fælles arbejdsgruppe, som skal evaluere de indkomne tilbud på borger- og medarbejderrettede løsninger.

Det vil være formandsskabet for programstyregruppen (Christian Boel og Anders Kjærulff), som godkender gruppens sammensætning.

Der kan også læses mere om det Fælles Udbud af Telemedicin og de rammeaftaler som region og kommuner sammen kan købe ind under på:

https://digst.dk/digital-service/digital-velfaerd/telemedicin-kol/forudsaetningsprojekter/faelles-udbud-af-telemedicin-fut/

Indstilling godkendt.

Intet under dette punkt.