Punktet indledes med et kort oplæg af direktør Gert Pilgaard (på vegne af formandskabet for temagruppen for børn- unge psykiatri).

Udviklingen på børne-ungdomspsykiatri området har været markant de senere år og det slår også igennem i den nye sundhedsaftale. Af sundhedsaftalen fremgår en række indsatser på området for børne-ungdomspsykiatri, som skal udvikles, konkretiseres og implementeres i indeværende aftaleperiode. Indsatserne skal bidrage til en målopfyldelse af de politiske mål om bedre sundhed for børn og unge, bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom, at flere bevarer tilknytning til arbejde/uddannelse i forbindelse med sygdom, samt at flere borgere er trygge i sektorovergange.

Udviklingen er kendetegnet ved, at regionspsykiatriens primære opgave er udredning og behandlingsstart, og at forløbene i regionspsykiatrien ofte vil være kortvarige. Almen praksis vil sammen med kommunerne udrede og behandle langt hovedparten af børn og unge med psykiske problemstillinger, og almen praksis vil sammen med kommunerne i stigende grad være tovholdere i forhold til børn og unge med psykiske problemstillinger. Mange børn og unge, som henvises af egen læge til børne-og ungdomspsykiatrein, har også et forløb i kommunen. Regionspsykiatrien har samtidig en forpligtelse til at understøtte primærsektor med rådgivning mv. Et tæt og velfungerende samarbejde mellem regionspsykiatrien, almen praksis og kommunen er derfor helt afgørende for den sammenhængende indsats for borgeren.

De centrale indsatser i sundhedsaftalen er:

• Styrkelse af samarbejde mellem almen praksis, kommune og regionspsykiatrien om henvisning til børne-ungdomspsykiatrien
• Netværksmøder og professionelle arbejdsmøder
• Koordinatorfunktion
• Tidlig indsats
• Diffententieret indsats
• Prøvehandlinger for en tværsektoriel indsats til børn og unge med psykisk sygdom og misbrug.

Den endelige konkretisering af de enkelte initiativer påhviler temagruppen, men det er vigtigt, at temagruppen tidligt får en strategisk og politisk retning fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget til det videre arbejde.

 Der lægges derfor op til en drøftelse på Sundhedsstyregruppen med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er de vigtigste strategiske opmærksomhedspunkter på området?
• Hvilke milepæle er de væsentligste?

Til drøftelsen er vedhæftet et baggrundsnotat om området for børne-ungdomspsykiatri. Drøftelsen vil også være et input til temadrøftelsen i Sundhedskoordinationsudvalget den 19. oktober 2015.

Gert Pilgaard præsenterede udfordringer, muligheder og et bud på opmærksomhedsområder i forbindelse med den kommende implementering af sundhedsaftaleindsatserne på området for børne-unge psykiatri (oplæg vedlagt).

Der var bred enighed om, at et væsentligt fokus er at få styrket samarbejdet og indsatserne i forhold til børn og unge med psykiske problemstillinger, som behandles i primærsektor. Det gælder både for den kommunale indsats og indsatsen i almen praksis, samt den rådgivning og vejledning, som regionspsykiatrien stiller til rådighed. Et andet væsentligt fokus er, at få fremmet de elektroniske løsninger på området herunder Medcom.

Sundhedsstyregruppens input vil blive indarbejdet i materialet til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 19. oktober 2015.

• temadrøftelse børn unge psykiatri til ssg notat

I sundhedsaftalen fremgår et mål om, at de bedste løsninger udbredes. Det handler om, at de mest effektfulde og værdiskabende løsninger spredes og tages i anvendelse. Et mål er også mere ensartethed. Det handler om, at grundstrukturen for sundhedsvæsenet i regionen skal være mere ensartet.

Hvordan lykkes vi med det?

Midtlab har undersøgt litteraturen og international praksis for udbredelse og spredning, og på mødet Henrik Bendix fra Midtlab give et kort oplæg med et bud på metoder, som kan bringe os videre. Formandskabet for henholdsvis Temagruppen for Økonomi- og opfølning og formandskabet for Temagruppen for kvalitetsudvikling vil ligeledes kort skitsere, hvordan det i praksis kan omsættes i regi af sundhedsaftalen.

Der lægges op til, at Sundhedsstyregruppen tager en indledende drøftelse om de strategiske opmærksomhedspunkter i det videre arbejde med udbredelse.

Til baggrundsinformation vedlægges et fortroligt udkast til en endnu ikke offentliggjort artikel om spredning.  

Henrik Bendix, Midtlab fremlagde et kort bud på de væsentligste opmærksomhedspunkter i forbindelse med spredning (oplæg er vedlagt).

Kredsen var enige om, at det vil være hensigtsmæssigt med nogle korte anbefalinger og opmærksomhedspunkter for, hvordan udbredelse håndteres i regi af sundhedsaftalen. Formandskaberne for henholdsvis Temagruppen for økonomi og opfølgning og Temagruppen for kvalitetsudvikling udarbejder et forslag til næste møde i Sundhedsstyregruppen d. 4. november 2015.

Region og en række kommuner står overfor at skulle gennemføre besparelser.

På mødet vil regionen orientere om de regionale besparelser herunder en dialog om den videre inddragelse af kommuner og praksissektor på de områder, som berører deres opgavevaretagelse.

Der vil ligeledes blive orienteret om økonomiaftalen for kommunerne og eksempler på områder, som generelt er under økonomisk pres i kommunerne.

Christian Boel orienterede kort om Region Midtjyllands budgetforlig for 2016 og forventningerne til den kommende økonomiaftale. Henning Vestergaard supplerede med et kort oplæg om håndteringen af besparelserne ved Hospitalsenheden Vest.

Søren Liner Christensen orienterede om den kommunale økonomiaftale herunder den usikkerhed som foreligger i forlængelse af omprioriteringsbidraget.

Besparelser, omprioriteringer mv. vil fortsat blive drøftet i klyngerne.

Udskydelse af godkendelse af revideret Forløbsprogram for hjertesygdom

På baggrund af høringssvar vurderer formandskabet for forløbsprogramgruppen, at der er behov for justeringer af programmet, herunder yderligere belysning af faglige spørgsmål samt økonomiske konsekvenser, inden programmet sendes til administrativ og politisk godkendelse. Den administrative godkendelse forventes at komme på Sundhedsstyregruppens dagsorden den 4. november.

Drøftelse af økonomiske konsekvenser ved en opgaveoverdragelse af  fase 2 hjerterehabilitering fra hospitaler til kommuner

Forløbsprogramgruppen vedrørende hjerterehabilitering har arbejdet med en gennemgribende revision af forløbsprogrammet (se vedhæftede udkast til revideret Forløbsprogram for hjertesygdom). Med baggrund i den nationale kliniske retningslinie for hjerterehabilitering anbefales målgruppen udvidet fra den oprindelige målgruppe akut koronart syndrom (AKS) til også at omfatte hjertesvigt samt klapopererede, idet det bemærkes, at en del af borgerne i den udvidede målgruppe allerede nu i vidt omfang modtager en genoptræningsplan. En skønsmæssig vurdering er, at det drejer sig om en stigning fra 3000 til 3500 patienter. Endvidere foreslås, at den non-farmakologiske del af fase 2 – d.v.s. fasen umiddelbart efter udskrivelse fra hospitalet – som udgangspunkt overgår til kommunerne. En væsentlig baggrund for dette forslag er en formodning om, at frafaldet vil kunne reduceres, hvis rehabiliteringen foregår nærmere borgerens hjem. Effekten af dette vil potentielt variere mellem kommunerne afhængig af geografisk placering i forhold til hospital.

Det fremgår af gældende sundhedsaftale, at det er et fælles mål at vurdere økonomiske konsekvenser ved opgaveoverdragelse mellem sektorer. Det fremgår endvidere, at triple aim tankegangen danner udgangspunkt for at beskrive sandsynlige konsekvenser ved ændringer i opgavevaretagelsen. Forløbsprogramgruppen har derfor inddraget såvel faglige perspektiver, som tilkendegivelser fra borgere.

Med hensyn til det økonomiske perspektiv har forløbsprogramgruppen fået bistand fra temagruppen vedrørende økonomi, således at oplæg til forløbsprogram i bilag 6 indeholder de økonomiske vurderinger, det var muligt at foretage på det tilgængelige datagrundlag. De kommunale repræsentanter har derudover under høringsfasen forestået en proces, hvor den enkelte kommune har haft mulighed for støtte til mere detaljerede beregninger (se vedhæftede bilag vedr. Aktivitet og økonomi - supplerende notat fra kommunerne).

Den faglige/administrative høringsproces blev afviklet i perioden 18. maj til 15. juni 2015. Der indkom en række høringssvar, jfr. vedlagte bilag. Forløbsprogramgruppen har behandlet høringssvarene på et møde den 24. juni 2015 og vil arbejde videre med forskellige faglige perspektiver, herunder en tydeliggørelse af målgruppen for fortsat specialiseret rehabilitering. På baggrund af høringssvar har Formandskabet for forløbsprogramgruppen endvidere anmodet Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe samt Dansk Cardiologisk Selskab om kommentarer til faglige spørgsmål.

I forhold til det økonomiske perspektiv kommer de fleste tilbagemeldinger fra kommunerne. Overordnet set vurderer de fleste kommuner, at der vil være en økonomisk sammenhæng i opgaveoverdragelsen, der imødekommer LEON-princippet og samtidig giver mulighed for at mindske frafaldet, og dermed efter al sandsynlighed mindske ulighed i sundhed. De fleste kommuner tilkendegiver samtidig usikkerhed eller bekymring i forhold til, om forudsætningerne holder, d.v.s. om hospitalerne reelt reducerer aktiviteten og holder uændret registreringspraksis, så kommunerne får lavere udgifter til specialiseret genoptræning vedrørende borgere med hjertesygdom. Afledt af erfaringerne fra opgaveoverdragelsen i Skive og Viborg Kommuner pr. 1. februar 2015 er der endvidere en bekymring i forhold til stigende udgifter til genoptræning under indlæggelse. Den oplevede stigning i udgifter til stationær genoptræning er under udredning, og Regionshospitalet Viborg har oplyst, at der er reduceret i fysioterapeutressourcer svarende til den opgave, der er overdraget til Viborg og Skive kommuner. Region Midtjylland har taget initiativ til at undersøge forskellige muligheder for at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommuner og region ved en overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 rehabilitering.

Vurdering af økonomien og udviklingen i samme vil forudsætte et datagrundlag. Nogle af de kommunale medlemmer fra Temagruppen vedrørende økonomi har drøftet dette og anbefaler, at der monitoreres på følgende:

1) Modsvares faldet i specialiseret ambulant genoptræning af hjertepatienter af en øgning af den specialiserede ambulante genoptræning af andre patienter?

Nødvendige data:

a. Antal specialiserede genoptræningsplaner og kommunale udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning totalt

2)      Modsvares faldet i specialiseret ambulant genoptræning af hjertepatienter af en øgning af den stationære genoptræning af andre patienter?

Nødvendige data:

a. Antal kontakter og kommunal medfinansieringsudgift totalt

Disse data har kommunerne adgang til via e-sundhed.

Derudover er der ønske om at monitorere på:

3)     Sker den forventede opgaveoverdragelse fra specialiseret til almindelig ambulant genoptræning af hjertepatienter?

Nødvendige data:

a. Antal specialiserede og almindelige genoptræningsplaner til hjertepatienter

b. Kommunernes udgifter til specialiseret ambulant genoptræning af hjertepatienter

4)     Substitueres faldet i specialiseret ambulant genoptræning med en øget stationær genoptræning af hjertepatienter?

Nødvendige data:

a. Antal kontakter og kommunal medfinansieringsudgift til stationær genoptræning af hjertepatienter

Med hensyn til 3 og 4 er den første vurdering fra regionen, at det vil være vanskeligt at fremskaffe disse data. Der pågår en videre udredning af dette.

Der er således behov for en dialog om det økonomiske grundlag for opgaveoverdragelsen. Der er også behov for en dialog om sammenhængen mellem de informationer/data, der ønskes fremlagt og de dataregistreringer, der faktisk foretages. Forløbsprogramgruppens formandskab vurderer, at denne dialog bedst finder sted i Sundhedsstyregruppen.

Derfor anmodes Sundhedsstyregruppen om at drøfte og vurdere det økonomiske perspektiv i en opgaveoverdragelse.

 Tidsperspektiv for igangsættelse af revideret Forløbsprogram for hjertesygdom

I høringsbrevet udsendt til høringsparterne 18. maj 2015 foreslår forløbsprogramgruppen, at opgaveoverdragelsen sker pr. 1. januar 2017, således at 2016 bruges til planlægning m.v.

Det er forløbsprogramgruppens opfattelse, at overgangen skal ske på et fælles tidspunkt for alle kommuner og hospitaler således, at der er mulighed for at planlægge kapacitet, og samarbejdet ikke kompliceres af mange forskellige, samtidige tilrettelæggelser. Denne anbefaling understøttes af erfaringerne fra overgangen fra Hospitalsenhed Midt til Viborg og Skive Kommuner. Det er vigtigt, at der sker en grundig planlægning af overgangen. I den forbindelse er der en nær sammenhæng til implementering af den nye bekendtgørelse og vejledning vedrørende genoptræning. Dertil kommer, at mange data anvendes på årsbasis. Den endelige beslutning vedrørende forløbsprogrammet forventes at foreligge primo 2016. Sundhedsaftalen henlægger implementering til klyngerne. Forløbsprogramgruppen peger på, at forløbene vil være på tværs af klynger, idet hospitalerne også har patienter fra flere klynger, og kommunerne får patienter fra flere hospitaler. Derfor foreslås en samlet koordinering og understøttelse af den klyngevise implementering.

Sundhedsstyregruppen anmodes om at foretage en indledende drøftelse af tidspunkt for igangsættelse af det reviderede forløbsprogram.

På mødet vil den kommunale del af formandskabet for forløbsprogrammet direktør Inger Lise Katballe (Ikast-Brande Kommune) kort præsentere de økonomiske perspektiver ift. opgaveoverdragelsen.

Sundhedsstyregruppen tog til efterretning, at godkendelse af revideret Forløbsprogram for hjertesygdom udskydes til Sundhedsstyregruppens møde 4. november.

Sundhedsstyregruppen behandlede det økonomiske og tidsmæssige perspektiv af forløbsprogrammet for hjertesygdom.

Inger Lise Katballe præsenterede de foreslåede ændringer i forløbsprogrammet herunder opgaveoverdragelsen for fase 2 - hjerterehabilitering (oplæg vedlagt)

Fra kommunal side blev der rejst en bekymring for, hvorvidt den regionale genoptræningsaktivitet reduceres svarende til opgaveoverdragelsen. Regionen orienterede om, at der på hospitalerne vil ske en kapacitetstilpasning svarende til opgaveoverdragelsen. Der skal dog være en opmærksomhed på, at faglig udvikling på andre områder kan stille nye krav til genoptræning på hospitalet, som kan få betydning for den samlede aktivitet. Regionen vil bestræbe sig på at skabe større gennemsigtighed i sådanne situationer.

Det blev besluttet, at der udarbejdes følgende til Sundhedsstyregruppens møde d. 4. november:

• en beskrivelse af, hvilke data der skal følges op på ift. kvalitet og økonomi i forbindelse med opgaveoverdragelsen
• et beslutningsgrundlag for den overordnede økonomi i forbindelse med opgaveoverdragelsen
• en vurdering af minimumskapaciteten for et velfungerende hjerterehabiliteringstilbud.

Det blev endvidere besluttet, at rehabiliteringsopgaven er overdraget i alle klynger senest ved udgangen af 2016. Implementeringen kan ske tidligere efter aftale i den enkelte klynge. Der udarbejdes lokale implementeringsplaner.

Forløbsprogrammet forelægges Sundhedsstyregruppen til godkendelse den 4. november 2015.

• Samlet_pdf_høringssvar_hjerte 260615
• Forløbsprogram hjertesygdom høringsudkast korr 280515
• Bilag SSG 170815 Aktivitet og økonomi - supplerende notat fra kommunerne

I Region Midtjylland findes der fem tværsektorielle forløbsprogrammer (KOL, diabetes type 2, hjertesygdom, lænderyg-smerter og depression) udarbejdet af hospitalerne, kommunerne og praksissektoren i fællesskab. De tre først udviklede programmer for henholdsvis kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes og hjertesygdom er revideret og har i perioden 18. maj-15. juni 2015 været i bred faglig høring. Ifølge den oprindelige tids- og procesplan skulle forløbsprogrammerne for type 2 diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom indstilles til administrativ godkendelse i Sundhedsstyregruppen den 17. august 2015 og politisk godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 19. oktober.

På baggrund af høringssvarene er det i formandskaberne for forløbsprogram for KOL og type 2 diabetes blevet besluttet at udsætte den administrative og politiske godkendelse af forløbsprogrammerne. Høringssvarene fordrer, at programmerne bearbejdes yderligere ift. følgende:

• Type 2 diabetes: I det tidligere forløbsprogram var det beskrevet, at man som standard blev henvist til diabetesskole på hospital ved sygdomsdebut, mens et kommunalt patientuddannelsestilbud kunne supplere. I det reviderede forløbsprogram lægges der op til, at patientuddannelse tilpasses den enkelte borgers behov, situation og ressourcer. Det kan betyde, at patienten ikke nødvendigvis henvises til diabetesskole på hospital ved sygdomsdebut, men i stedet fx modtager et kommunalt tilbud. Nogle kommuner har derfor ønsket et estimat på, hvorvidt det reviderede forløbsprogram fører til øgede kommunale udgifter. Dette ønske imødekommes af formandskabet.

• KOL: Forløbsprogrammet indeholder øget indsats på områder som træning, ernæring og palliation. Flere kommuner har også her ønsket at de økonomiske konsekvenser blev belyst nærmere inden en godkendelse. Formandskabet ønsker at imødekomme dette ønske.

De økonomiske beregninger vil blive løftet af udvalgte repræsentanter fra temagruppen for økonomi og opfølgning i regi af sundhedsaftalen.

Ovenstående betyder, at forløbsprogram for type 2 diabetes og KOL vil blive indstillet til administrativ godkendelse i Sundhedsstyregruppen den 4. november og politisk godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december.

Indstillingen godkendt.

Akutområdet er drøftet på møde i Sundhedsstyregruppen den 6. februar 2015, hvor der blev peget på, at prioriterede milepæle er TOBS (Tidlig opsporing af begyndende sygdom), telefonisk rådgivning til primær sektor, lægedækning akutpladser samt standardisering/begrebsafklaring.

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede akutområdet den 27. marts 2015 og besluttede, at der ved Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 19. oktober skal fremlægges milepæle for Sundhedsaftalens indsatser på akutområdet. Milepælsplanen skal indeholde en konkretisering af processerne for de enkelte indsatsområder og medtage økonomisk og faglig gennemsigtighed.  

De centrale indsatsområderne er:

• Implementering af TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom)
• Udbygning af og samarbejde om kommunale akutfunktioner
• Udvikling af subakutte hospitalsfunktioner
• Udbygning af udgående hospitalsfunktioner
• Udbygning af telefonisk rådgivning og vejledning fra hospitaler til kommuner og almen praksis

Temagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering arbejder på et forslag til en milepælsplan. Det kommunale forum DKS og det regionale forum Akutprogramstyregruppen får lejlighed til i september 2015 at komme med input til milepælene. Sundhedsstyregruppen vil efterfølgende få lejlighed til at kommentere på forslaget inden udsendelse til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 19. oktober 2015.

Der lægges op til, at der på mødet i Sundhedsstyregruppen sker en forventningsafstemning om hastighed mv. ift. implementering af indsatserne.

Der vil på mødet blive givet en kort orientering om den omlægning i akutmodtagelserne, som akuthospitalerne er igang med at implementere.

Kredsen var enige om, at akutområdet fortsat har stor og væsentlig prioritet. Temagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering udarbejder et forslag til en milepælsplan, som sendes til skriftlig kommentering til Sundhedsstyregruppen inden forelæggelse for Sundhedskoordinationsudvalget den 19. oktober 2015.

Christian Boel orienterede om de regionale ændringer på hospitalerne, som er igangsat på akutområdet herunder opgavens forankring i regionalt regi (oplæg vedlagt).

Baggrund

På Sundhedsstyregruppens møde den 6. februar 2015 behandlede man sagen om udviklingen af et differentieringsmodul til brug ved sektorovergange. Baggrunden for udviklingen af et differentieringsmodul er at sikre borgerne lige muligheder i forhold til at modtage relevante sundhedstilbud, at opnå en bedre ressourceoptimering samt understøtte en fælles forståelse for borgerens behov. Det blev aftalt, at nedsætte en mindre arbejdsgruppe, der dels skulle afdække eksisterende viden på området og dels konkretisere de behov en differentieringsmodel ville skulle opfylde. Derudover var tilkendegivelsen fra Sundhedsstyregruppen, at man i arbejdet bør have fokus på inddragelse af borgerens ressourcer, at redskabet er vidensbaseret, og ”keep it simple”. Det blev endvidere aftalt, at Sundhedsstyregruppen i august skulle have en afrapportering på det foreløbige arbejde med henblik på at give mandat til det videre arbejde med en differentieringsmodel.

Med afsæt i Sundhedsstyregruppens beslutning er der nedsat en mindre tværsektoriel og –faglig arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens kortlægning af den eksisterende viden omkring differentiering viser, at viden og forskning i differentiering i sundhedsvæsenet er sporadisk. Der findes eksempler indenfor de enkelte sektorer og faggrupper på tiltag, der kan klassificeres som differentiering. I kommunalt regi arbejder man bl.a. med ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) og Fælles Sprog 2, der bl.a. anvendes til at træffe afgørelser på ældre- og handicapområdet i kommunerne. I det regionale sundhedsvæsen kan der bl.a. peges på projektet om patienttilstandsrapporten på AUH og Region Hovedstadens indledende overvejelser med stratificering og differentiering af indsatsen i forhold til borgere omfattet af forløbsprogrammer. Endelig kan der peges på Sundhedsstyrelsens anbefaling til differentiering af svangreomsorgen og psykiatriens differentierng af borgere i udvikling af sundhedsaftalen. Fælles for indsatserne er, at de ofte er specifikke på målgrupper og/eller er omfattende i deres beskrivelser af indsatser og målgrupper.

Status på det foreløbige arbejde

Arbejdsgruppen har i sine drøftelser af en ny differentieringsmodel haft opmærksomhed på de kulturændringer i forhold til samarbejde og respekt for andre sektorers systemer og arbejdsvilkår, som en ny model vil fordre. Med afsæt heri har gruppen udsondret nogle overordnede betragtninger på indholdet af en differentieringsmodel. Gruppen lægger op til, at der etableres en fælles generisk forståelsesramme – en art ”fælles termologi” – til beskrivelse af karakteristik af borgernes tilstand indenfor forskellige parametre som f.eks. sygdomskompleksitet og fysisk funktionsevne, psykosocial funktionsevne samt mesteringsevne og netværk. Herudfra sker en stratificering af borgerne på fem niveauer - 0 – 4. Borgere på niveau 0 vil være i stand til i høj grad at tage vare på sig selv og behøver derfor kun en minimal indsats. Omvendt med borgere på niveau 4, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv og kræver omfattende behandling, pleje og koordinering. Muligheden for et scoringssystem til indplacering af borgere på de fem niveauer har været drøftet. Et sådan system ville ikke kunne stå alene, men vil ud fra den givne kontekst skulle suppleres med en konkret faglig vurdering og borgerens egne ønsker. Det er givet, at modellens generiske karakter vil fordre, at der udvikles underliggende støtteværktøjer i forhold til specifikke områder.

Arbejdsgruppens idéer til en kommende differentieringsmodel er illustreret i nedenstående figur og uddybet i vedlagte notat og skema.

Figur 1: En differentieringsmodel i regi af sundhedsaftalen

Den videre proces og organisering

Med afsæt i den skitserede model for differentiering anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes videre med en yderligere konkretisering af modellen. Derfor foreslås det, at arbejdsgruppen fortsætter, men at bemandingen af gruppen er dynamisk således, at faglige kapaciteter kan inddrages, når der er behov herfor.

Arbejdsgruppen vurderer, at en prototype differentieringsmodel kan være klar til en prøvehandling ultimo 2015. I udarbejdelsen af prototypen vil strukturelle, faglige, organisatoriske og økonomiske udfordringer skulle forsøges afdækket. Særlig opmærksomhed bør rettes mod evt. forskydninger i patientflow mellem sektorerne og hastigheden herved.

Arbejdsgruppen vil på Sundhedsstyregruppens møde den 4. november 2015 give en status for udarbejdelsen af en prototype og herunder forslag til område for en prøvehandling.

Sundhedsstyregruppen udtrykte anerkendelse for det foreløbige arbejde.

Sundhedsstyregruppen udtrykte samtidigt bekymring for, om opgaven og ambitionen er blevet for omfangsrig og at potentielle løsninger derfor bliver for vanskelige at implementere. Der blev stillet forslag om, at målet kunne være at udvikle et fælles sprog. Det blev aftalt, at 2-3 medlemmer af Sundhedsstyregruppen inviteres til dialog med arbejdsgruppen om det videre arbejde.

• Udkast til model og kriterier 240615
• Notat_indledende overvejelser_240615 2

Det seneste år, har regionen sammen med Nord- og Syddjurs Kommuner kørt et monitoreringsforløb ud fra Triple Aim i forhold til TOBS. De første resultater foreligger og vil blive præsenteret på mødet.

Resultaterne peger i en positiv retning, at indførelsen af TOBS har haft en positiv betydning for bl.a. antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser samt aktivitet og økonomi for almen praksis.

Hidtil foreligger resultater for den hele population, dvs. alle borgere i Nord- og Syddjurs Kommuner, der er i kontakt med hjemmeplejen. Derudover afventes data på to small-case studier for henholdsvis 20 og 50 borgere, der er blevet TOBSet.

Der har dels været foretaget kvalitative undersøgelser og dels en kvantitativ undersøgelse af den brugeroplevede tilfredshed. Alle foreløbige resultater er tilgængelig på www.sundhedsaftalen.rm.dk/projekter/triple-aim/tobs/

I følge sundhedsaftalen skal TOBS implementeres i hele regionen i løbet af 2016. Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering har udarbejdet en milepælsplan herfor, som godkendes af Sundhedsstyregruppen. Resultaterne fra Triple Aim monitoreringen skal understøtte implementeringen.

Resultater og milepælsplan præsenteres endvidere for Sundhedskoordinationsudvalget den 19. oktober 2015.

Resultaterne fra Triple Aim monitoreringen kan suppleres af vedlagte artikel fra Ugeskrift for Læger "Implementering af systematisk observationsmetode i primærsektoren er mulig".

Forslag til milepælsplan vil blive eftersendt.

Indstillingerne blev godkendt. Sundhedsstyregruppen godkendte, at TOBS er implementeret i alle kommuner senest ved udgangen af 2016.

Der laves implementeringsplaner i klyngerne.

Oplægget er vedlagt.

• TOBS Ugeskrift for læger
• Milepælsplan tidlig opsporing - Sundhedsstyregruppen 170815 (2)

Baggrund og formål

Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er placeret i både region og kommune. Hospitalet udlåner således behandlingsredskaber, mens det påhviler kommunerne at udlåne hjælpemidler og træningsredskaber. I regi af sundhedsaftalen arbejdes der på et tæt og kontinuerligt samarbejde herunder et såkaldt afklaringskatalog, som hidtil har bidraget til en mere smidig håndtering af hjælpemidler. Det er dog fortsat oplevelsen hos region og kommuner, at området er uhensigtsmæssigt både for borgere og medarbejdere, og at der kan være et uindfriet potentiale for forbedringer.  

Det rejser følgende spørgsmål: Kan vi give en bedre service til borgeren og samtidigt reducere de samlede udgifter ved at samtænke den regionale og kommunale opgaveløsning på hjælpemiddelområdet? Altså bedre og billigere?

Ovenstående spørgsmål har været afsæt for den forvaltningsrevision, som Revisionsfirmaet Ernest & Young har udarbejdet for regionen. Hospitalsenheden Vest, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Holstebro kommuner har deltaget i analysen efter aftale i Vest-klyngen og i et samarbejde med Task Force for sundhedsinnovation og nære sundhedstilbud.

Formålet med forvaltningsrevisionsanalysen er, at:

• afdække udfordringerne på hjælpemiddelområdet. Udfordringerne anskues fra flere perspektiver: organisatorisk, økonomisk og fra et borgerperspektiv.
• få afklaret hvorvidt udfordringerne er så betydelige, at de fordrer handling
• få afdækket potentialer og få konkrete forslag til fremtidige modeller på området, der gør det bedre og billigere at udlåne hjælpemidler
• få udarbejdet et grundlag for fremtidige beslutninger på hjælpemiddelområdet.

Konklusioner og anbefalinger

Revisionsfirmaet Ernst & Young konkluderer i analysen, at dygtige medarbejdere på området får løst de daglige opgaver i hverdagen under de givne rammer. Samtidig peger Ernst & Young på, at området langt fra er optimalt struktureret, og at området er præget af grænsefladeproblematikker. Der peges blandt andet på, at det er vanskeligt for borgerne at navigere på området, og at nogle borgere ’falder’ mellem to stole. Det konkluderes samtidigt, at der både er borgerrettede, organisatoriske og økonomiske gevinster at hente ved en mere effektiv og samtænkt udlevering/bevillingskoncept, depotdrift og indkøb.

Ernst & Young peger i rapporten på en række forslag til prøvehandlinger og udviklingspotentialer. I det videre arbejde lægges der op til fire forbedringsspor:

Spor 1: Udvikling og afprøvning af et sammenhængende og bæredygtigt tværsektoriel koncept for bevilling/udlevering af hjælpemidler/behandlingsredskaber.

Spor 2: Fælles depotdrift. Nærmere afdækning af besparelsespotenitale samt udvikling af en model for fælles depotdrift.  

Spor 3: Fælles indkøb. Nærmere afdækning af besparelsespotentialet ved fælles indkøbsaftaler for gennem større volumen at kunne opnå bedre priser samt udvikling af model for en sådan løsning.  

Spor 4: Implementering af udvalgte løsninger i rapporten, som umiddelbart nemt kan gennemføres ('lavt hængende frugter').

Det videre arbejde

Ernest & Young har udarbejdet et forslag til en køreplan for det videre arbejde i Vest-klyngen. Der lægges op til en proces, hvor Vest-klyngen gennemfører en række foranalyser og prøvehandlinger med henblik på udarbejdelse af forslag til modeller for forbedringssporene vedr. koncept for udlevering/bevilling, fælles depotdrift og fælles indkøb.

Regionen er optaget af, at en mulig fremtidig model ikke kun omfatter Vest-klyngen, men også på sigt kan rumme de øvrige hospitaler og øvrige interesserede kommuner, og at dette medtænkes fra projektstart eksempelvis ved at etablere en følgegruppe til Vest-projektet med repræsentanter for de øvrige hospitaler og andre interesserede kommuner, og at resultaterne af analysen forelægges for Sundhedsstyregruppen.

Indstillingerne godkendt. Det blev besluttet, at der nedsættes en følgegruppe til projektet i Vest.

• Hjælpemiddelanalyse - køreplan for videre forløb v3.0
• Hjælpemiddelanalyse_EY - Endelig rapport

Sårjournalen Pleje.net er taget i brug på alle Region Midtjyllands hospitalsenheder og i regionens kommuner, som et led i den nationale udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering.

Siden 1. november 2014 har den tværsektorielle supportenhed Fælles Sårsupport varetaget supportopgaven i forbindelse med anvendelsen af Pleje.net til Telemedicinsk Sårvurdering. Supportenheden er etableret af Region Midtjylland samt 13 af regionens kommuner.

Driften af Fælles Sårsupport er finansieret i perioden fra d. 1. november 2014 til og med d. 31. december 2015.  Task Force i Region Midtjylland har bevilliget 600.000 kr. til opstart og drift og hver enkelt af de 13 kommuner har bidraget med 0,5 kr. pr. indbygger (i alt svarende til 311.437,5 kr.). Fælles Sårsupport er etableret som en midlertidig organisation under Center for Telemedicin, som er ansvarlige for den daglige drift. Fælles Sårsupport er bemandet med en fuldtidskonsulent samt en projektmedarbejdet på 20 timer/ugen.

Derudover er der mellem kommuner og region i Region Midtjylland igangsat et fælles arbejde på, i samarbejde med en række private virksomheder, at udvikle og afprøve et koncept til sikker og effektiv understøttelse af telemedicin og telesundhed, Fælles Servicecenter. De opgaver der varetages i Fælles Sårsupport forventes at overgå til Fælles Servicecenter, når centeret er parat til det.

Center for Telemedicin har i samarbejde med KOSU nedsat en midlertidig styregruppe. Styregruppen skal før projektperiodens afslutning afklare hvordan support til Telemedicinsk Sårvurdering i Region Midtjylland skal organiseres fremover. I løbet af efteråret 2015 skal styregruppen i samarbejde med Fælles Servicecenter og Center for Telemedicin udarbejde en plan for, hvordan Fælles Servicecenter kan overtage Fælles Sårsupports opgaver. Dette indebærer en afklaring af spørgsmål om organisering, opgaveportefølje, bemanding og finansiering.

Styregruppen skal desuden, på baggrund af erfaringerne fra styregruppens arbejde, afgive mere generelle anbefalinger til, hvordan fremtidige overleveringer af opgaver fra kommunale eller regionale enheder til Fælles Servicecenter kan struktureres.   

Styregruppen er sammensat som følger:

• Direktør, Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune (formand)
• Ældrechef, Anne Juul Sørensen, Odder Kommune
• Distriktleder Ann Tobiesen, Hedensted Kommune
• Lægefaglig direktør, Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland
• Ledende oversygeplejerske, Lone Geertsen, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland
• Kontorchef, Jens Bejer Damgaard, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland
• Projektleder, Frederik Mølgaard Thayssen, projektet Fælles Servicecenter
• Projektkoordinator, Helene Mørk Thorsen, Fælles Sårsupport

Indstillingen godkendt.

• Deltagere_kommuner

I løbet af foråret 2015 har en arbejdsgruppe (nedsat af styregruppen for den regionale strategi for velfærdfærdsuddannelserne) arbejdet på at formulere et forslag til et samarbejdsgrundlag om professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet.

Parterne i samarbejdet er professionshøjskolen VIA University College, FTF Midtjylland, kommunerne (KKR Midtjylland) og Region Midtjylland.

Samarbejdsgrundlaget erstatter den hidtidige regionale strategi for velfærdsuddannelserne for perioden 2012 – 2014, som blev udarbejdet i 2011.

Den regionale strategi blev dengang udarbejdet som opfølgning på den nationale strategi for velfærdsuddannelserne fra 2009 mellem Danske Regioner, FTF, Kommunernes Landsforening og Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Region Midtjylland er det eneste sted, hvor der er fulgt op på den nationale strategi med en regional strategi.

Ligesom den hidtidige strategi vedrører samarbejdsgrundlaget professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet, dvs. både uddannelserne på det sundhedsfaglige og det pædagogisk-socialfaglige område. Samarbejdsgrundlaget vedrører kun samarbejdet om de professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, der foregår i VIA (dvs. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, ernæring og sundhed, pædagog, lærer og socialrådgiver).

Baggrunden for at erstatte den regionale strategi med et mere bredt samarbejdsgrundlag var, at flere af parterne efterhånden har udarbejdet egne strategier m.v. på uddannelsesområdet, og at en fælles strategi hurtig bliver forældet. Samtidig var der i styregruppen for strategien et ønske om at videreføre det gode samarbejde mellem parterne og forankre det mere tydeligt politisk og på det ledelsesniveau, som styregruppen afspejler.

I styregruppen for strategien har parterne været repræsenteret ved direktør Ole Pedersen fra Lemvig Kommune, konst. koncerndirektør Christian Boel (tidligere koncerndirektør Anne Jastrup og koncerndirektør Lars Hansson) fra Region Midtjylland, Thor Jensen, formand for FTF Midtjylland, direktør Aase Lydiksen, VIA Sundhed, direktør Erik Hygum, VIA Pædagogik & Samfund og konst. direktør Poul Erik Philipsen, VIA Efter- og videreuddannelse.

Et første udkast til et samarbejdsgrundlag blev drøftet på styregruppens møde den 1. juni 2015, og den nedsatte arbejdsgruppe med repræsentanter for parterne arbejder i løbet af august på at færdiggøre et forslag til samarbejdsgrundlag på baggrund af styregruppens kommentarer. Forslaget har arbejdstitlen "Grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region", og forventes at blive sendt i høring og politisk behandling hos parterne i løbet af september - oktober 2015.

Formålet med samarbejdsgrundlaget er at styrke samarbejdet, så uddannelserne på området i størst mulig grad både imødekommer og udfordrer krav i samfundet om høj kvalitet og bedre sammenhæng i velfærdsydelserne. Desuden er det formålet gennem samarbejdet at fremme, at uddannelserne bidrager til innovation og vækst i den midtjyske region.

Samarbejdsgrundlaget arbejder med at beskrive intentioner og retning for parternes samarbejde på fire prioriterede fokusområder:

• Kvalitet og relevans samt øget sammenhæng i professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del.
• Livslang læring i professionerne (kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse).
• Professionrettet forskning, udvikling og innovation.
• Videndeling og informationsspredning.

Det er tanken, at parterne gennem samarbejdsgrundlaget forpligter sig til kontinuerligt at være i dialog på disse områder og betragte udviklingen af uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet som et fælles anliggende med en gensidig afhængighed for at opnå succesfulde resultater. For hver af de fire fokusområder beskrives udfordringer, mål samt indsatser og handlinger.

Det er planen at samarbejdsgrundlaget skal ajourføres løbende, f.eks. årligt.

Samarbejdsgrundlaget skal ses i sammenhæng med en række andre dokumenter vedrørende parternes samarbejde (f.eks. sundhedsaftalen mellem kommunerne og regionen) og skal ses i sammenhæng med det samarbejde der er med andre parter om uddannelse (f.eks. andre uddannelsesinstitutioner).

Indstillingen godkendt.

Der var en kort drøftelse om Sundhedsstyregruppens arbejdsform. Der var input til, at Sundhedsstyregruppens møder afholdes i klyngerne, hvor den enkelte klynge får lejlighed til at fortælle om det tværsektorielle samarbejde i klyngen. Formandskabet for Sundhedsstyregruppen vil med afsæt i de forskellige inputs komme med et oplæg til næste møde om Sundhedsstyregruppens fremtidige arbejdsform.