Med afsæt i sundhedsaftalens indsatser er der i samarbejde med temagrupperne udarbejdet et forslag til en arbejdsplan, der viser, hvornår hvilke initiativer i sundhedsaftalen udvikles og udrulles.

Sundhedskoordinationsudvalget behandlede arbejdsplanen på et møde den 1. december 2015. Sundhedskoordinationsudvalget udtrykte en bekymring for, om arbejdsplanen for 2015 er for ambitiøs og bad derfor om en revurdering af arbejdsplanen.

Relevante temagruppeformandskaber er efterfølgende blevet forelagt problemstillingen. Tilbagemeldingen har været, at de relevante temagrupper finder arbejdsplanen realistisk og gennemførbar inden for deres respektive område. Det har således ikke givet anledning til en justering af arbejdsplanen.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på samme møde de temaer, som udvalget prioriterer at behandle i 2015:

• akutområdet
• genoptræning
• psykiatri - børn
• forebyggelse

Der lægges op til, at Sundhedsstyregruppen drøfter arbejdsplanen herunder om (og hvilke) initiativer, som eventuel kan udskydes til senere.

Arbejdsplanen behandles af Sundhedskoordinationsudvalget den 27. marts. 2015.

Der er vedlagt en arbejdsplan.

Det blev besluttet at indstille til Sundhedskoordinationsudvalget, at den fælles kronikerstrategi udskydes til 2016. Den igangsatte revision af forløbsprogrammerne fortsætter dog uændret. Samtidigt skal kronikerstrategien fremadrettet organisatorisk forankres i sundhedsaftale-organiseringen.

For yderligere at nedbringe antallet af indsatser med implementeringsstart i 2015 får fælles sekretariatet til opgave at revidere arbejdsplanen.

• arbejdsplan sundhedsstyregruppe d. 6.2.2015

Punktet indledes med et kort oplæg fra Christian Boel og Anders Kjærulff, der vil skitsere  akutområdet fra henholdsvis en regional og en kommunal vinkel.   

Akutindsatsen er et centralt område i arbejdet med det nære sundhedsvæsen, og er derfor udpeget som hovedprioritet i implementeringen af sundhedsaftalen 2015-2018. Af  sundhedsaftalen fremgår en række indsatser inden for akutområdet, der skal arbejdes med i indeværende aftaleperiode. Indsatserne skal bidrage til en målopfyldelse af de politiske mål om, at flere borgere er trygge i sektorovergange og at behovet for akutte indlæggelser reduceres.

De centrale punkter i akutindsatsen er oplistet herunder:  

1. implementering af TOBS,
2. samarbejde om kommunale akutfunktioner, praksisplanaftale, udvikling af subakutte hospitalsfunktioner, samarbejde om telefonisk rådgivning,
3. rammeaftale for delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser (f.eks. ml. behandlingsansvarlig læge i almen praksis og på hospitalet og kommunale medarbejdere),  
4. ensartet praksis ift. egenbetaling

Den endelige konkretisering af de enkelte initiativer påhviler temagrupperne, men det er vigtigt, at temagrupperne tidligt får en strategisk og politisk retning fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget til det videre arbejde. 

Hvad kræver det, hvis vi skal nå i mål på akutområdet?

Der er investeret i en række initiativer på akutområdet i de forskellige sektorer og disse investeringer har haft en effekt. Der er konsensus om, at potentialet for arbejdet med akutområdet er endnu større end det de hidtidige resultater viser. Men hvad kræver det af os og hinanden at forløse potentialet, og implementere de indsatser, vi har aftalt i sundhedsaftalen for at nå vores fælles mål? Hvor og hvordan kan vi forpligte os selv, hinanden og vores samarbejdspartnere? Hvordan bør vi prioritere vores indsatser, og hvad er vigtigst at prioritere, hvis vi skal nå vores mål på akutområdet? Hvilke milepæle bør vi stille op?

Der er behov for brud med vanetænkning – både fagligt og økonomisk.

Sundhedsstyregruppens drøftelse vil tage afsæt i ovenstående spørgsmål. Drøftelsen vil foregå i mindre grupper og i plenum. 

Drøftelsen vil ligeledes være input til temadrøftelsen om akutområdet i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. marts 2015.

Temadrøftelsen blev indledt med korte indlæg fra region, kommuner og almen praksis (oplæg vedlagt).

Temadrøftelsen var struktureret om følgende spørgsmål, som blev drøftet i grupper:

• Hvordan bør vi prioritere vores indsatser på dette område?
• Hvilke milepæle bør vi stille op?
• Hvad kræver det af os, hvis vi skal lykkes? Bekymringer og opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.

Gruppernes opmærksomheder og anbefalinger blev forelagt i plenum og vil indgå i det videre arbejde med sundhedsaftalens implementering. 

Prioritering:

• Tilgængelighed herunder visitation til rette tilbud
• Lægedækning (hvor og hvordan)
• TOBS
• Rette flow, rette kapacitet

Milepæle:

• TOBS 2015
• Telefonisk rådgivning
• Lægedækning akutpladser - 2015
• Opfølgende hjemmebesøg - implementering i bund 2015
• Begrebsafklaringer
• Standardiseringer

Særlige opmærksomhedsområder:

• Er der tillid til akutsystemet?
• Gennemsigtighed/kendskab til tilbud - er det tilstrækkeligt?
• Skal implementering i almen praksis have større vægt fremadrettet, da almen praksis er primær visitator?
• Kommunikation om, hvorfor vi gør, som vi gør på akutområdet.
• Ved vi, hvad der virker bedst? Hvordan bliver vi bedre til dette?
• Implementering i bund herunder skalering
• Begreber - Mere 'team'/funktioner end 'pladser'
• Økonomi og kapacitet
• Faglighed
• IT

Sundhedsaftalen fastsætter retningen for de kommende års sundhedssamarbejde og en række politiske mål og visioner for, hvilke resultater vi skal opnå for borgeren. Sundhedsaftalen indeholder samtidigt en række konkrete initiativer, der skal implementeres.

I forbindelse med implementeringsopgaven er der en række forventninger og hensyn, som skal honoreres:

• Indfrielse af politiske mål og visioner

• Udmøntning af værdier

• Større ensartethed i tilbud

• Bedre tilgængelighed

• Udbredelse af de bedste løsninger

• Gennemsigtighed

Organisering af sundhedssamarbejdet skal understøtte dette. Fælles sekretariatet for sundhedsaftalen har med afsæt i Sundhedsstyregruppens drøftelse af organiseringen på møde d. 24. nov. 2014 udarbejdet et forslag til sundhedssamarbejdets administrative organisering samt forslag til kommissorier for temagrupperne. Begge er vedlagt.  

Der lægges op til en central struktur bestående af:

• Formandskab for sundhedsaftalen

• Sundhedsstyregruppen, som fortsat er det øverste administrative organ for sundhedssamarbejdet og primært behandler sager af strategisk karakter

• Fælles sekretariat for sundhedsaftalen

• Temagrupper, der har til opgave at udvikle rammer/aftaler/værktøjer med henblik på en konkretisering af indsatserne i regi af sundhedsaftalen. Temagrupperne kan anskues som en form for 'stab' for Sundhedsstyregruppen.

Decentral struktur

• Klynger

• Hospital, kommune, praksis

Der lægges op til en tættere dialog mellem det decentrale og centrale niveau. Alle klynger er eksempelvis repræsenteret på ledelsesniveau i temagrupper samt på direktørniveau i Sundhedsstyregruppen.

Kommissorier for temagrupper vil blive eftersendt.

Organiseringen af sundhedssamarbejdet i regi af sundhedsaftalen blev godkendt. Der skal arbejdes videre med at udvikle en bedre illustration af organiseringen.

Kommissorier for temagrupperne blev godkendt, dog med undtagelse af kommissorier vedr. temagruppe for voksen psykiatri og temagruppen for børne-unge psykiatri. Det skal afklares nærmere, hvordan psykiatri-området organiseres i forhold til sundhedsaftalesamarbejdet.

Fælles sekretariatet koordinerer den videre udpegning til temagrupper mv.  

• organisering sundhedssamarbejdet 270115
• kommissorier samlet fil]

Det fremgår af sundhedsaftalen, at der skal udvikles et differentieringsværktøj. Værktøjet skal bidrage til en tydeligere vurdering af borgerens behov, og samtidigt anvendes som et tværsektorielt dialogværktøj til eksempelvis at fastsætte borgerens behov for forløbskoordination.

Mange borgere har forløb, som går på tværs af sektorer. Ved enhver overgang er der risiko for tab af vigtig information. Konsekvensen kan være, at borgeren ikke får det rette tilbud på det rette tidspunkt. Det understreger behovet for en tydelig afdækning,  forventningsafstemning og fælles sprog om borgerens behov og problemstillinger, særligt for de borgere, hvor kompleksiteten er høj. En tydelig behovsvurdering er samtidigt en forudsætning for, at vi kan lave målrettede indsatser.

Værktøjet skal bidrage til:

• At der sker en afdækning af borgerens samlede problemstilling, som har betydning for borgerens videre forløb, og at sundhedspersonalet styrkes i den konkrete stillingtagen til dette.  

• At der etableres et fælles sprog ift. den enkelte borgeres behov

• At opnå en bedre differentiering i forhold til, hvilket tilbud borgeren skal modtage (og i hvilken sektor) herunder hvor høj en grad af samarbejde/forløbskoordination, der er behov for. Fx borgere som kan selv – skal klare det selv. Borgere, som er mere sårbare på grund af eksempelvis sygdommens kompleksitet eller andre livsvilkår får en mere ’håndholdt’ indsats

• At ressourcerne udnyttes bedre. Eksempelvis reducere antallet af uplanlagte genindlæggelser, fordi borgere med komplekse behov identificeres og den modtagne part kan forberede og igangsætte de nødvendige forebyggelsestiltag.

• At der er tydelighed om borgerens behov for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde

• At borgerens ressourcer mobiliseres mest muligt

Det er intentionen, at differentieringsredskabet skal anvendes for stort set alle patientgrupper med behov for tværsektorielt samarbejde. Der lægges op til, at de anvendte kategorier/niveauer er ens for alle patientgrupper, mens der skal tages stilling til om der inden for specifikke sygdomsområder er behov for forskellige metoder til behovsvurderingen. Redskabet skal anvendes i en række forskellige situationer i både almen praksis, hospital og kommune f. eks. i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse og som afløser for den kommunale forberedelsestid; i psykiatrien eksempelvis til at fastslå behovet for netværksmøder; i forløbsprogrammerne til at supplere den sygomsspecifikke stratificering; på forebyggelsesområdet mv. På svangreområdet har der i mange år været en differentiering med 4 niveauer, hvor niveau 1 er gravide uden problemstillinger, mens niveau 4 er gravide med omfattende medicinske og sociale problemstillinger.

I en kort rundspørge til temagruppe repræsentanter var der bred enighed om, at differentieringen med fordel kan tage afsæt i sygdomskompleksitet, funktionsniveau samt egenomsorgskapacitet.

I forhold til, hvordan selve behovsvurderingen kan foregå, er der flere perspektiver og tilgange:

• Brugerstyret tilgang, hvor det i høj grad er borgeren, som selv foretager behovsvurderingen fx med afsæt i få konkrete spørgsmål (Videnscenter for brugerinddragelse arbejder med brugerstyret behandling og fælles beslutningstagning)

• ICF-baseret behovsvurdering fx med afsæt i spørgeguide. ICF er en international klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. ICF er således et standardiseret sprog til at beskrive helbred, funktionsevne og kontekst på tværs af sektorer og faggrænser. ICF kan integrere både fysiske, psykiske og sociale problemområder. (Esbjerg Kommune har erfaringer med anvendelsen af et kommunalt startsamtalekoncept til borgere med kronisk sygdom, som er bygget op om ICF)

• Screeningsværktøj (Aarhus Universitetshospital skal i gang med at afprøve en såkaldt ’patienttilstandsrapport’ hvor der foretages en behovsvurdering med afsæt i et screeningsværktøj)

• Faglig vurdering (med eksempelvis visse hjælpeværktøjer). Som tidligere nævnt anvendes dette på svangreområdet, hvor der foretages en faglig vurdering med afsæt i den gravides mulige medicinske og sociale problemstillinger. Psykiatriområdet har i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsaftalen udviklet en skitse til en model, som tager afsæt i en faglig vurdering.

Desuden kan man forestille sig en kombination.

Samtidigt rejser der sig andre hensyn eksempelvis sundhedspersonalets tidsforbrug i hverdagen i forbindelse med anvendelsen af værktøjet.

Der lægges op til, at Sundhedsstyregruppen kort drøfter, hvilke kriterier og perspektiver, der skal vægtes højest i det videre arbejde.

Det foreslås, at der nedsættes en mindre tværsektoriel og tværfaglig arbejdsgruppe, der får til opgave at udvikle et diffentieringsværktøj herunder igangsætte og koordinere  test/afprøvning.

Ud over at udvikle et differentieringsværktøj skal arbejdsgruppen også pege på en kommunikationsløsning, hvor differentieringen kan kommunikeres digitalt på tværs af sektorer. Der skal endvidere udarbejdes indikatorer, der gør det muligt at følge op på anvendelsen og effekten af differentieringsredskabet.

Det foreslås endvidere, at der nedsættes en referencegruppe.

Udarbejdelse af kommissorium mv. varetages af fælles sekretariatet. Temagrupperne vil løbende blive inddraget. Ligeledes vil Sundhedsstyregruppen løbende blive orienteret om arbejdet og blive forelagt den endelige model til godkendelse.  

Sundhedsstyregruppen drøftede udviklingen af et differentieringsværktøj.

Det handler i høj grad omat få udarbejdet et fælles sprog for, hvilket samarbejdsniveau, der er behov for i forhold til den enkelte borger.

Det blev tilkendegivet, at arbejdet bør tage afsæt i:

• mest mulig inddragelse af borgerens ressourcer

• at redskabet er vidensbaseret

• 'keep it simple'

Det blev besluttet, at første trin er at nedsætte en mindre arbejdsgruppe, som får til opgave at afdække viden på området og konkretisere de forskellige behov, som efterspørges. Dette præsenteres for Sundhedsstyregruppen, som herefter tager stilling til det videre.

Kommunerne i den midtjyske region har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen.

Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andre region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Omdrejningspunktet i debatoplægget er tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen, der har fokus på henholdsvis population, integration og innovation:

1. Populationsscenariet beskriver det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis der sættes fuldt fokus på forbedring af befolkningens generelle sundhedstilstand gennem sundhedsfremme, tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering.

2. Integrationsscenariet beskriver et nært sundhedsvæsen, hvor der primært fokuseres på at integrere indsatserne i det samlede sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgerens forløb.

3. Innovationsscenariet illustrerer det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis vi tager ”det store spring frem” og innoverer organisering og finansieringsstruktur i sundhedsvæsenet og derved muliggør helt nye typer af borgerforløb.

Scenarierne er udviklet på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. I august 2014 blev der således gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt sundhedsdirektørerne samt en workshop 18. september 2014 for direktører og chefer på sundhedsområdet. Input fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen er efterfølgende blevet bearbejdet i studiegruppen. Gruppens arbejde er blevet understøttet af KOSU-sekretariatet, der har varetaget den endelige formulering af debatoplægget. Implement Consulting Group har stået for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, workshop og processtøtte undervejs.

Oplægget drøftes i første omgang administrativt i forskellige relevante fora. Oplægget har således været drøftet i DASSOS, og på samme vis vil arbejdsmarkeds- og børneområdet på tværs af de midtjyske kommuner også blive involveret, så forskellige perspektiver på det nære sundhedsvæsen bliver bragt i spil.

Anders Kjærulff præsenterer kort debatoplægget på mødet.

Anders Kjærulff præsenterede det kommunale debatoplæg. Oplægget er vedlagt. På næste møde i Sundhedsstyregruppen vil debatoplægget blive nærmere drøftet.

• kommunalt debatoplæg Fremtidens nære sundhedsvæsen2015

Konst. koncerndirektør i Region Midtjylland Christian Boel orienterer kort om de kommende besparelser i Region Midtjylland.

Christian Boel orienterede om de kommende besparelser i Region Midtjylland. Oplægget er vedlagt.

Der er etableret en selvstændig hjemmeside www.spar1519.rm.dk, hvor arbejdet med besparelserne kan følges.

Der vil være en direkte dialog med relevante parter, såfremt besparelserne får direkte konsekvens for denne part. Ligeledes vil hospitalerne invitere til en orientering om de lokale konsekvenser.

Spareforslaget vil blive sendt i høring ca. den 27. april 2015 med høringsfrist den 8. maj 2015.

En tværsektoriel arbejdsgruppe har udarbejdet vedlagte udkast til Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Aftalen skal sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet.

Aftalen indebærer blandt andet, at hospitalerne skal finansiere udgifterne til det kommunale personale, som ledsager en patient. Det fremgår af vedlagte brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at hospitalerne skal afholde denne udgift. Indtil nu har der været stor forskel på, hvordan ledsagelse er blevet afregnet i Region Midtjylland. Dette fremgår af notatet ”Økonomi vedrørende ledsagerordning”. Det er således ikke muligt at vurdere hvilken udgift, hospitalerne får som følge af aftalen.

Hospitalerne afregner for:

· Timer anvendt til nødvendig ledsagelse under transport til og fra hospital samt for befordringsgodtgørelse til ledsager (lav kilometertakst)

· Transport i forbindelse med vagtskifte (lav kilometertakst)

· Timer anvendt til hjælp til kommunikation og personlig hjælp under ophold på hospital

Hospitalerne afregner med følgende takster ved kommunal udførelse af ovenstående:

· Hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00: 255,89 kr. pr. time (2014-niveau)

· Øvrige tidspunkter: 402,27 kr. pr. time (2014-niveau).

DASSOS godkendte aftalen den 12. januar 2015. Der lægges op til, at aftalen behandles af Sundhedskoordinationsudvalget den 27. marts 2015.

Aftalen forventes at træde i kraft den 1. april 2015. Det skal bemærkes, at DASSOS på sit møde den 6. november 2014 besluttede, at kommunerne skal rejse krav overfor regionen for betaling for ledsagelse pr. dags dato som følge af, at aftalen har været i høring på hospitalerne i perioden 21. nov. 2014 til 8. dec. 2014.

Indstillingen godkendt.

• Udkast til samarbejdsaftale ledsagelse af borgere på hospitalerne 070115
• Brev fra ministeriet
• Hospitalernes forbrug 2014 til ledsagelse

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviterer i det

fælles kommunale-regionale opgavefelt og har til formål at opruste forskningsindsatsen tværsektorielt i samarbejde med Aarhus Universitet. Folkesundhed i Midten finansieres i fællesskab mellem kommuner og region, hvor kommunerne bidrager med 1 krone pr. borger og regionen ligeledes med 1 krone pr. borger.  

Sundhedsstyregruppen udgør bestyrelsen for Folkesundhed i Midten.

Formandskabet for Folkesundhed i Midten (direktør Jørn Andersen, Syddjurs Kommune, institutleder Søren Kjærgaard, Aarhus Universitet, afdelingschef Mette Kjølby, Region Midtjylland) har udarbejdet vedhæftede udkast til årsrapportering 2014, som indstilles til godkendelse. En del af de støttede projekter er ved at være afsluttede, og der bliver fremadrettet lagt mere fokus på formidling af viden fra de afsluttede projekter.

Frist for ansøgninger i 2015 er 30. september. Vedlagt er opslag for ansøgninger 2015.

Se nærmere på fim.rm.dk

Der bliver taget initiativ i år til at gøre det lettere for ansøgere at indfri formelle krav i forbindelse med ansøgning.

Det er aftalt at ansøgninger i år skal understøtte sundhedsaftalens visioner og at puljen derfor kan støtte projekter som bidrager til:

• Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere lighed i sundhed

Forslaget til prioritering af midler for 2015 kan først foreligge efter, at Sundhedsstyregruppen har afholdt sit sidste møde i 2015. Det foreslås derfor, at Sundhedsstyregruppens formandskab bemyndiges til at træffe beslutning om prioriteringsforslaget, så midlerne kan komme til udbetaling i indeværende år.

Indstllingen godkendt.

Jørgen Andersen orienterede om, at det har været vanskeligt at få kvalificerede forskningsprojekter med afsæt i et kommunalt perspektiv. Det opfordres derfor til, at der gøres brug af den rådgivningsfunktion, som Folkesundhed i Midten stiller gratis til rådighed, hvor der kan indhentes råd og vejledning (de første 10 timer er gratis).

Der vil blive eftersendt en kort status for implementeringen af FMK.

Indstillingen godkendt.

• Status på FMK (jan. 2015) - orientering ssg

En bedre sundhedsindsats for de mest udsatte grupper og hjemløse indgår som en af hensigtserklæringerne i Region Midtjyllands budgetforlig for 2015. Der lægges i hensigtserklæringen op til, at regionen i samarbejde med kommuner, almen praksis og andre relevante parter iværksætter en undersøgelse af, hvordan sundhedsindsatsen for denne gruppe, kan optimeres og tilrettelægges bedre.

Socialt udsatte er samtidigt et tema i sundhedsaftalen.

Sagen har været drøftet i Temagruppen for behandling, pleje, rehabilitering og genoptræning. Konklusionen på dette møde var at nedsætte en mindre tværsektoriel arbejdsgruppe, som bl.a. får til opgave at afdække målgruppens sundhedsfaglige udfordringer, samt afdække den allerede eksisterende indsats. Arbejdet skal munde ud i anbefalinger til en fælles og mere koordineret indsats samt større videndeling på området. En række kommuner i regionen har således allerede fokus på området og har igangsat flere initiativer. En af udfordringerne er blandt andet at få den sundhedsmæssige indsats samtænkt med den sociale indsats.

Det fremgår endvidere af regionens budgetforlig, at regionen i samarbejde med kommuner og almen praksis skal iværksætte en undersøgelse af, hvordan der kan tilrettelægges en bedre og mere optimeret sundhedsindsats for borgere, som modtager mange sundhedsydelser fra kommune, hospital og almen praksis. Og som også udfordres på andre områder i deres liv, og derfor er i risiko for at have dårlig trivsel og livskvalitet. Der er pt. en dialog mellem kommuner og region om den videre tilrettelæggelse af en sådan undersøgelse.

Indstillingen godkendt.

Formandskabet for Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet (KUF); Mette Kjølby Centerleder for CFK – Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Søren Kjærgaard, Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, inviterer Klyngestyregrupperne og efterfølgende Sundhedsstyregruppen til en drøftelse af det videre samarbejde om og udvikling af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet. 

Formandskabet for KUF tager på rundtur til Klyngestyregrupperne hen over foråret 2015 og ønsker at afslutte denne runde med en opsamling og strategisk drøftelse af fremtidsperspektiverne for det tværsektorielle samarbejde om forskning på folkesundhedsområdet på mødet i Sundhedsstyregruppen d. 4. september 2015.

Som opfølgning, på kortlægning og handleplan og som et led i at udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde om forskning på folkesundhedsområdet, ønsker KUF at gå i dialog med Klyngestyregrupperne og Sundhedsstyregruppen om:

- Hvad er de vigtigste problemstillinger at få belyst forskningsmæssigt på folkesundhedsområdet?

- Hvor er der størst behov for tværsektoriel forskning?

- Hvad er ambitionsniveauet ift. tværsektoriel forskning?

- Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til tværsektoriel forskning?

- Er der behov for hjælp til at understøtte den tværsektorielle forskning / hvad er der i givet fald behov for?

Fakta om Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet

Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet (KUF) er et udvalg under Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR). KUF blev oprette som nyt koordinationsudvalg under LUR i 2012. Udvalget har til formål at udvikle, modne og konsolidere samarbejdet omkring forskning på folkesundhedsområdet mellem univeristet, hospitaler, kommuner og praksissektoren.

Koordinationsudvalget skal understøtte et samarbejde, der kan bidrage til at sikre sammenhæng mellem praksis, forskning, uddannelse og politik/administration til gavn for folkesundheden. Den bærende idé er at bidrage til udvikling af dialog og gensidig videns- og erfaringsudveksling mellem beslutningstagere, forskere og praktikere samt at videreudvikle et stærkt folkesundhedsmiljø.

Samarbejdet skal bidrage til, at forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på folkesundhedsområdet understøtter forbedringer af befolkningens sundhed og velfærd.

Sammensætning af koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet

Prodekanen for videnudveksling, Health, Aarhus Universitet

Ad hoc prodekan for forskning, talentudvikling eller uddannelse efter behov

Institutlederen ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Institutlederen ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Centerchefen for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Afdelingschefen for Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland

Sygeplejefaglig direktør for Aarhus Universitetshospital

Hospitalsledelsesrepræsentant fra regionshospitalerne i Region Midtjylland

3 repræsentanter for kommunerne i Region Midtjylland

Hospitalsledelsesrepræsentant fra Psykiatri og Social i Region Midtjylland

Lederen af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Baggrund og eksisterende tiltag

KUF har siden udvalgets start haft fokus på tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Udvalget har udarbejdet en handleplan for forskning på folkesundhedsområdet 2014-2017. I handleplanen er der fokus på fælles indsatsområder mellem region og universitet, samt samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektor om forskningen.

I Handleplanen er der valgt tre prioriterede satsningsområder. Prioriteringen er foretaget dels på baggrund af, hvad der er væsentligst for udviklingen af folkesundheden i Region Midtjylland med afsæt i de nationale, regionale og kommunale sundhedspolitikker og prioriteringer. Dels efter en vurdering af, hvor forskningsinstitutionerne ved Region Midtjylland og Aarhus Universitet har stærke videns- og forskningspotentialer, som vil kunne generere forskning i verdensklasse og understøtte udviklingen i og af praksis.

Temaerne er:

• Forbedring af udsatte gruppers gode leveår og middellevetid
• Rehabilitering med fokus på udsatte grupper og hverdagsliv
• Social- og sundhedsvæsenets organisering og funktion

Under handleplanen er der som første step igangsat to konkrete tværsektorielle forskningsinitiativer:

• ’Unge – 18-30 år med psykiatriske lidelser – arbejdsmarked’
• ’Nye incitamentsstrukturer – betydning for effekten af sundhedsvæsenets ydelser, organisering og befolkningens sundhed og trivsel’

I 2014 har KUF på foranledning af Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) udarbejdet en kortlægning af tværsektorielle forskningsprojekter i regionen, som skal være med til at danne grundlag for den videre prioritering af det tværsektorielle forskningssamarbejde på folkesundhedsområdet.

Indstillingen godkendt.

For at imødekomme ønsket om mere kommunal forskning fremhævede kommunerne, at det kan overvejes at øge antallet af kommunale medlemmer i KUF fra 3 til 5. Opfordringen vil blive taget med til drøftelserne i klyngerne.  

 Fællessekretariatet orienterede om, at hjemmesiden for sundhedsaftalen nu er tilgængelig på www.sundhedsaftalen.rm.dk

Til at understøtte implementeringen af sundhedsaftalen arbejdes der på at færdiggøre en film om sundhedsaftalen, dialogkort om sundhedsaftalen, samt generelle slides om sundhedsaftalen. Det planlægges, at materialet er tilgængeligt på hjemmesiden fra d. 23. febr. 2015.

Der vil i uge 9 blive sendt nogle få trykte eksemplarer af sundhedsaftalen samt dialogkort til kommuner, hospitaler og PLO-M.