Psykiatriforum - møder og referater
Se møder og referater fra Psykiatriforum
Her er en H2'er
Her er noget brødtekst....
til
mødet i
den 15. september 2022 kl. 10:15
i Viborg Rådhus, M5
Mødedeltagere:
Anders Blæsbjerg Baun, direktør, Syddjurs Kommune
Ann Hermansen, direktør, Hedensted Kommune
Annette Ørbæk Andersen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune
Helene Bækmark, direktør, Randers Kommune
Jes Svenninggaard, direktør, Horsens Kommune
Jette Lorenzen, direktør, Odder Kommune
Katrine Axél, direktør, Syddjurs Kommune
Lars Harder, direktør, Skive Kommune
Lasse Jacobsen, kommunaldirektør, Viborg Kommune
Lauge Clemmensen, direktør, Silkeborg Kommune
Lone Rasmussen, direktør, Skanderborg Kommune
Lotte Henriksen, socialchef, Aarhus Kommune
Lotte Junker, direktør, Struer Kommune
Mette Andreassen, direktør, Viborg Kommune
Rasmus Byskov-Nielsen, vicekommunal direktør, Ikast-Brande Kommune
Ulrik Johansen, direktør, Favrskov Kommune
Yelva Bjørnholdt Jensen, direktør, Holstebro Kommune
Maria Eeg Smidt, teamleder, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat
Mark Brix Christensen, konsulent, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat
Henrik Idriss Kise, formand, PLO-M
Anders Kjærulff, koncerndirektør, Region Midtjylland
Tina Ebler, hospitalsdirektør, Psykiatrien, Region Midtjylland
Dorthe Klith, kontorchef, Sundhedsplanlægning
Sidse Gottlieb Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland
Afbud:
Anja Skaarup, specialkonsulent, Psykiatrien, Region Midtjylland
Ann Britt Wetche, Socialdirektør, Region Midtjylland
Carsten Wulff Hansen, vicedirektør, Socialområdet, Region Midtjylland
Christian Nordbek, chefkonsulent, KKR-sekretariatet
Claus Lassen Graversen, sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien, Region Midtjylland
Dorthe Lykke Jensen, forvaltningschef, Samsø Kommune
Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent, KKR-sekretariatet
Lene Mehlsen Thomsen, direktør, Norddjurs
Pia Ulv Helleland, direktør, Lemvig Kommune
Søren Liner Christensen, direktør, Herning kommune
Thomas Krarup, direktør, Randers Kommune
1. Introduktion v/ formandskabet
Det indstilles,
at | Psykiatriforum drøfter ambitionsniveau, implementering og ejerskab til fælles indsatser. |
Sagsfremstilling
Den 9. juni blev lov om etablering af sundhedsklynger og samarbejdsudvalg vedtaget med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2022. Der gives en kort orientering om opstarten i Sundhedssamarbejdsudvalget, hvor psykiatri – særligt børn og unge i mistrivsel – er et centralt fokusområde. Det forventes samtidig, at det vil være et centralt fokus i de politiske klynger.
Der vil henover det næste halve år blive afholdt en række politiske møder, hvor psykiatrien vil være højt på dagsordenen:
- Møder i de politiske klynger
- Møder i Sundhedssamarbejdsudvalget
- Fællesmøde mellem Sundhedssamarbejdsudvalget og Kontaktudvalget
- Politiske konference i februar 2023 med fokus på psykiatri og ny sundhedsaftale
Formandskabet vil kort orientere om de kommende politiske aktiviteter, og det drøftes herefter:
- Hvordan indfrier vi de politiske ambitioner?
- Hvordan lykkes vi med vores indsatser og aftaler ift. implementering?
- Hvordan opnår vi ejerskab til fælles løsninger og samarbejdsaftaler?
Beslutning
Formandskabet rammesatte punktet med henvisning til, at psykiatrien udgør et helt centralt politisk fokus/prioriteringsområde. Udgangspunktet for drøftelsen var på den baggrund, hvordan der sikres fremdrift i forhold til psykiatri med henblik på at indfri de ambitioner, der er på området. Formandskabet ser behov for, at vi er mere ambitiøse med fokus på, hvordan vi sikrer gensidig forpligtelse og ejerskab for at opnå hurtigere resultater.
Psykiatriforums medlemmer kvitterede for formandskabets ønske om at adressere ambitionsniveau og spørgsmålet om ejerskab til og hastighed i arbejdet med den nære psykiatri.
Følgende blev aftalt pba. drøftelsen:
- Psykiatrien er et centralt politisk fokusområde, som kalder på, at vi skal være endnu mere ambitiøse, hvilket fordrer gensidig forpligtelse og ejerskab over de fælles løsninger.
- Fokus på det fælles populationsansvar og at parterne/sektorernes forskelligartede organisering ikke må være patienterne/borgerne til ulempe.
- Det faglige oplæg til en 10-års plan for psykiatrien er et fundament, som identificerer udfordringer/knaster og sætter naturlig retning for det videre arbejde. Fokus bør bl.a. være på, hvordan vi kan inspirere hinanden i forhold til at omsætte de nationale anbefalinger, selvom der aktuelt ikke medfølger ressourcer.
- Der udformes en oversigt til næstkommende møde over allerede indgåede aftaler indenfor psykiatrien mhp. servicetjek af, om eksisterende aftaler mellem parterne faktisk er implementeret og relevant opfølgning, såfremt det ikke er tilfældet.
2. Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel
Det indstilles,
at | Psykiatriforum drøfter eventuelle opmærksomhedspunkter vedr. Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel forud for endelig godkendelse i Sundhedsstyregruppen. |
Sagsfremstilling
Punktet indledes med et oplæg ved Jes Svenninggaard.
Der blev i januar 2022 igangsat fase 2 af en tværsektoriel arbejdsgruppe med fokus på at sikre faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren. Hvor der i fase 1 udelukkende var fokus på praksissektoren og regionen, omfatter fase 2 også kommunerne og dermed den samlede indsats i primærsektoren.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet i kommunerne, Psykiatrien, almen praksis, privatpraktiserende psykiatere samt SIND.
Fokus er på at bruge kapaciteten i de enkelte sektorer bedst muligt med afsæt i de rammer og sektoransvar, der gør sig gældende på området. I henhold til kommissoriet er det arbejdsgruppens opgave på et fagligt grundlag at komme med konkrete anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan aktørerne der arbejder med mennesker med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom, kan understøtte hinanden med henblik på at forbedre indsatsen og skabe sammenhængende forløb for borgerne.
Der er i første omgang sat fokus på børn og unge i psykisk mistrivsel. På den baggrund fremlægges et udkast til samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel.
Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel
Aftalen består af tre delindsatser:
- Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
- Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen. Konkret anvendes korrespondancemeddelelser, hvilket stiller krav til IT-infrastrukturen.
- Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes blandt andet faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.
Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner.
Samarbejdsaftalen forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Input fra kommenteringsrunde
Udkastet til samarbejdsaftalen har været til kommentering i de 19 kommuner, Region Midtjylland og PLO-Midtjylland. Arbejdsgruppen har justeret samarbejdsaftalen til, hvor det vurderes relevant på baggrund af kommentarerne. Et overblik over kommentarerne er vedlagt som bilag.
Overordnet set er der opbakning til intentionerne bag samarbejdsaftalen.
Generelt udtrykker kommunerne bekymring for ressourceforbruget, herunder både i forhold til personale og IT. Arbejdsgruppen henviser i den forbindelse til satspuljeprojektet "Henvisning fra almen praksis" i Herning Kommune, hvor almen praksis fik adgang til at henvende sig elektronisk til kommunen. Erfaringerne herfra er, at størstedelen af henvendelserne vedrørte børn/unge, der allerede var kendt af kommunen.
Dermed var den primære effekt større viden om de øvrige aktørers indsats. I de tilfælde, hvor barnet/den unge ikke var kendt af kommunen, kunne henvendelsen fra almen praksis bidrage til den tidlige opsporing af eventuel mistrivsel. Dermed øger det muligheden for en tidlig indsats, før mistrivslen udvikler sig i en grad, hvor indsatsen bliver mere kompleks for alle aktører.
Det vurderes, at de kommuner der ikke kan modtage korrespondancebreve i regi af PPR/børne- og ungeområdet, enten kan organisere sig med sundheds- og ældreområdet ift. modtagelse og formidling af henvendelser fra almen praksis om målgruppen eller tilkøbe et IT-modul evt. til NOVAX/systemet der anvendes i sundhedsplejen.
PLO-Midtjylland bemærker, at samarbejdsaftalens manglende krav til tidsfrister og håndtering af henvendelser i kommunerne kan medføre uensartede tilbud, og at der ikke er garanti for systematisk opfølgning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det på nuværende tidspunkt vil være vanskeligt at nå til enighed om tidsfrister mm. på tværs af alle kommuner. Samarbejdet forankres i de politiske klynger, hvor de nærmere rammer kan aftales.
Endelig påpeger flere kommuner og PLO-Midtjylland, at der pågår et projekt i Syddjurs Kommune, som har lighedstræk med samarbejdsaftalen, men stiller flere krav til samarbejdet, herunder tidsfrister mm. På den baggrund foreslås det at afvente resultaterne af projektet i Syddjurs Kommune, før samarbejdsaftalen indgås. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der både lokalt og nationalt løbende udvikles og afprøves nye indsatser for børn og unge i mistrivsel. Arbejdsgruppen foreslår, at man følger udviklingen, men vurderer ikke, at igangværende eller forventede kommende indsatser skal have opsættende virkning for implementeringen af samarbejdsaftalen. Det er således et væsentligt første skridt i forhold til styrkelse af samarbejdet, at der etableres den nødvendige infrastruktur mellem aktørerne. Der vil være mulighed for at revidere aftalen, når situationen tilsiger det.
Videre proces
Efter endelig godkendelse af aftale i Sundhedsstyregruppen d. 15. september, vil der blive igangsat en proces for politisk godkendelse:
- Oktober 2022: Godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget
- November 2022 – januar 2023: Godkendelse i byråd og regionsråd
- 2023: Implementering
Der udarbejdes en administrativ status på implementering af samarbejdsaftalen hvert 2. år. Den første administrative opfølgning vil være i Psykiatriforum og Sundhedsstyregruppen i 2./3. kvartal af 2024.
Beslutning
Jes Svenninggaard indledte med kort oplæg med fokus på formål og indsatser i aftalen.
Formandskabet kvitterede for gruppens arbejde.
Aftalen blev drøftet, hvor der var specifikt fokus på forløbsprogrammerne. De indkomne høringssvar giver indtryk af en manglende opmærksomhed på forløbsprogrammernes implementering som en del af samarbejdsaftalen, og hvad det vil kræve af parterne.
Punktet udskydes med henblik på at afdække, om alle parter kan forpligte sig til implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom.
Arbejdsgruppen vil konkretisere samarbejdsaftalen mhp. beskrivelse af, hvad fyldestgørende implementering af forløbsprogrammer stiller af krav til organisationerne. Det opdaterede materiale udsendes i god tid inden næste møde, så parterne kan sikre opfølgning og mandat forud for mødet d. 10. november, hvor aftalen genbehandles mhp. administrativ godkendelse.
Der var en tilkendegivelse fra Psykiatriforum af, at projektet i Syddjurs Kommune følges tæt, og når resultaterne herfra foreligger, skal de drøftes i Psykiatriforum med specifikt fokus på spredning.
Bilag
3. Næste fokusområde i arbejdsgruppen for faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren
Det indstilles,
at | Psykiatriforum godkender, at arbejdsgruppen for faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren udarbejder en kortlægning af allerede etablerede, effektfulde indsatser og tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i Midtjylland. |
Sagsfremstilling
Der er fra Sundhedssamarbejdsudvalget et politisk ønske om fortsat at fokusere på børn og unge i mistrivsel og samtidig et ønske om at opnå viden om eksisterende og brugbare erfaringer.
Sundhedssamarbejdsudvalget bad på det seneste møde d. 10. august 2022 forvaltningen om at kortlægge hvilke eksisterende, effektfulde indsatser, der findes for børn og unge i psykisk mistrivsel.
Da arbejdsgruppen for faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren har fokus på den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren – herunder børn og unge i mistrivsel – indstilles det, at arbejdet med en sådan kortlægning placeres hos arbejdsgruppen som det næste fokusområde.
Det er desuden arbejdsgruppens opgave, at arbejdet ses i sammenhæng med den forventede kommende 10-årsplan for psykiatrien.
Det oprindelige kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt til orientering.
Beslutning
I forlængelse af drøftelserne under pkt. 2 var der enighed om, at arbejdsgruppen for faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren samler op på de bemærkninger mv., der blev fremført til det foreliggende udkast til samarbejdsaftalen vedr. børn og unge i psykisk mistrivsel.
Kortlægningen af eksisterende, effektfulde indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel i Midtjylland vil blive varetaget af sekretariatet med inputs fra region og kommuner.
4. Revideret aftale om anvendelse af korrespondancebreve
Det indstilles,
at | Psykiatriforum drøfter eventuelle opmærksomhedspunkter vedr. revideret aftale om anvendelse af korrespondancebreve forud for endelig godkendelse i Sundhedsstyregruppen. |
Sagsfremstilling
På opdrag fra den tidligere styregruppe for alliancen om den nære psykiatri har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til en revideret aftale for anvendelse af korrespondancebreve. Gruppen har haft til opgave at revidere aftalen, så den også omfatter det kommunale socialområde samt det regionale socialområde og almen praksis med henblik på at sikre, at der kommunikeres elektronisk om borgerne mellem hospital, det regionale socialområde, almen praksis og kommunerne (hhv. sundhedsområdet og socialområdet).
Formålet er at skabe bedre og mere effektiv behandling, øget patientsikkerhed og bedre arbejdsgange for det kliniske personale på hospitaler i somatikken og psykiatrien, det regionale socialområde, i kommuner og almen praksis.
Input fra kommenteringsrunde
Med afsæt i ovenstående er der udarbejdet et udkast til en revideret aftale, som har været sendt til kommentering i regionen, de 19 kommuner og hos PLO-Midtjylland. Arbejdsgruppen har justeret aftalen til, hvor det vurderes relevant på baggrund af kommentarerne. Et overblik over kommentarer og håndtering er vedlagt som bilag.
Den reviderede aftale nyder generelt bred opbakning, og der er udbredt positive tilkendegivelser i relation til aftalens omfattelse af socialområdet.
Flere af de indkomne bemærkninger vedrører forskelligartede ændringsønsker til de tidsfrister, der er fastsat med den oprindelige aftale og/eller ønske om specifikke svartider. Arbejdsgruppen har vurderet de indkommende bemærkninger og lægger på den baggrund – og med henvisning til, at gruppen ikke haft til opdrag at ændre på tidsfrister eller tilføje svartider – ikke op til, at der laves ændringer i de anførte tidsfrister, idet det i øvrigt bemærkes, at det altid bør tilstræbes, at fx et botilbud eller en kommune varsles i god tid inden udskrivning. Her gælder principperne fra Aftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, hvor der lige nu arbejdes på, at denne aftale også skal omfatte psykiatrien (jf. punkt 5).
Videre proces
Den reviderede rammeaftale forventes endeligt godkendt af Sundhedsstyregruppen d. 15. september.
Implementeringsperioden er den resterende del af 2022 samt 2023.
Som supplement til den reviderede rammeaftale udarbejdes materiale til brug ifm. implementering, som bl.a. beskriver aktuelle implementeringsforudsætninger og opmærksomhedspunkter, ligesom der laves et supplerende præsentationsmateriale, der indeholder en række cases/konkrete eksempler på anvendelse af korrespondancebreve med specifikt fokus på korrespondance til/fra socialområdet.
Beslutning
Der var opbakning til aftaleudkastet.
Bilag
5. Godkendelse af proces for inddragelse af psykiatri i Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse
Det indstilles,
at | proces for udvidelse af Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse til også at omfatte psykiatrien godkendes, og |
at | udkast til kommissorium for arbejdsgruppen vedr. Den gode indlæggelse og udskrivelse - psykiatri godkendes. |
Sagsfremstilling
Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland har indgået en Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse, der med en række principper beskriver rammerne for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om indlæggelse og udskrivelse og har til formål at sikre gode og sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for borgere i Midtjylland. Aftalen trådte i kraft 1. juni 2021 og kan findes på følgende link: samarbejdsaftale-om-den-gode-indlaggelse-og-udskrivelse-190422.pdf (rm.dk).
Aftalen omfatter for nuværende somatikken, da der på tidspunktet for udarbejdelsen af aftalen ikke var etableret en aftale om elektronisk kommunikation mellem parterne inden for det psykiatriske område, selvom det var et politisk og administrativt ønske, at psykiatrien også skulle være en del af aftalen.
Revideret aftale om elektronisk kommunikation forelægges til godkendelse i Sundhedsstyregruppen på møde d. 15. september 2022 (jf. punkt 3). Processen for inddragelse af psykiatrien i Aftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse kan derfor nu sættes i gang.
Etablering af arbejdsgruppe samt opdrag
Det foreslås, at der etableres en arbejdsgruppe, der har til opgave at indarbejde psykiatrien i den eksisterende Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse. Psykiatrien dækker i denne sammenhæng over regionspsykiatrien samt den kommunale socialpsykiatri og børne- og ungeområdet.
Arbejdsgruppens opgave bliver todelt. Dels skal aftalen suppleres, så psykiatrien også bliver omfattet af de godkendte principper i samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, og dels skal der udarbejdes en plan for implementeringen af aftalen på det psykiatriske område herunder udarbejde en implementeringsplan og -materiale til klyngerne. Endvidere skal gruppen give input til, hvordan der kan følges op på aftalen.
De eksisterende principper i aftalen er gældende og vil ikke blive revideret.
Udkast til kommissorium med nærmere beskrivelser af arbejdsgruppens opdrag og formål samt forslag til sammensætning er vedlagt.
Videre proces
Nedenfor er den videre proces frem mod en endelig politisk godkendelse skitseret:
- 4. kvartal 2022: Arbejdsgruppen mødes og indarbejder psykiatrien i Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse
- December 2022: Læringsseminar for Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse
- December 2022 – januar 2023: Samarbejdsaftalen sendes til skriftlig kommentering hos parterne
- 1. kvartal 2023: Samarbejdsaftalen tilrettes og godkendes i Psykiatriforum og Sundhedsstyregruppen
- 1. kvartal – 2. kvartal 2023: Politisk godkendelse af Samarbejdsaftalen
Beslutning
Proces for indskrivning af psykiatri i samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse blev godkendt. Der var opbakning til en hurtig administrativ proces.
Kommissoriet blev godkendt, idet der under kommunale repræsentanter i forlængelse af "funktionsledelse" skal tilføjes "/specialist på området" under medlemssammensætning.
Tina Ebler, hospitalsdirekør i psykiatrien eller kommende lægefaglig direktør i psykiatrien bliver regional medformand for arbejdet. Kommunal medformand afklares.
I fht. deltagelse ved PLO-M blev det præciseret, at der er tale om en praksiskoordinator.
6. Skriftlig orientering
Det indstilles,
at | orientering tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Status for opfølgning på udgående ambulante teams
Det blev på møde i Psykiatriforum d. 5. maj besluttet, at klyngerne skulle lave en opfølgning på de indsendte evalueringer af implementeringen af Rammepapir for samarbejde om udgående ambulante teams til det næstkommende møde i Psykiatriforum d. 15. september.
Der er indkommet tilbagemeldinger fra alle klyngerne, men sagen har kun nået at blive behandlet på klyngestyregruppemøde i Horsensklyngen. De øvrige klynger drøfter den på kommende møder i klyngestyregrupperne. Drøftelse af sagen i Psykiatriforum udskydes derfor til næste møde d. 10. november.
Tids- og procesplan for ny Sundhedsaftale 2024-2027
Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte på møde d. 10. august 2022 tids- og procesplan for ny Sundhedsaftale 2024-2027. Tids- og procesplanen er vedlagt.
Beslutning
Orienteringerne blev taget til efterretning. I forbindelse med "Status for opfølgning på udgående ambulante teams" blev der opfordret til, at klyngerne ifm. opfølgning på de indsendte evalueringer har en opmærksomhed på, hvorvidt man er lykkes med tilbundsgående implementering af rammepapiret og principperne heri.
7. Evt.
Beslutning
Der blev ikke fremført bemærkninger under punktet.
Kontakt os
Sundhedsaftalesekretariatet
Hvis du ønsker oplysninger om sundhedsaftalen 2019-2023.
Kontakt kommunerne
Find kontaktoplysninger til kommunerne i Region Midtjylland (om hvad fx.??)
Sundhedsklynger
Kontakt sundhedsklyngerne direkte (om hvad? for lige at adskille hvornår man skal kontakte sekretariatet)