Hjerneskadesamråd for voksne - Møder og referater
Se referater og møder fra Hjerneskadesamråd for voksne
til
mødet i
den 2. maj 2024 kl. 10:00
i Mødelokale C1, Regionshuset i Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
- Direktør Ulrik Johansen, Favrskov Kommune, kommunal formand
- Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen, Hospitalsenheden Midt, regional formand
- Socialchef Runa Steenfeldt, Randers Kommune
- Voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking, Hedensted Kommune
- Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, Viborg Kommune
- Sundhedschef Pernille Kloster Aalund, Lemvig Kommune
- Faglig konsulent Helle Mørn, Aarhus Kommune
- Udviklingskonsulent Charlotte Brøndum, Silkeborg Kommune
- Hjerneskadekoordinator Birgit Madsen, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Chefterapeut Helle Dybkjær, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Cheflæge Kåre Eg Severinsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Chefsygeplejerske Louise Lindenmayer, Hospitalsenheden Midt
- Chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen, Hospitalsenheden Vest
- Overlæge Dorte Damgaard, AUH
- Områdeleder Ann-Christina Frederiksen, Psykiatri og Social
- Afdelingsleder Peter Soenen, Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland
- Praktiserende læge Estrid Muff Aagaard
- Specialkonsulent Tina Dyrby Svanholm, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland
- Fuldmægtig Charlotte Jensen, Sundhedsplanlægning
Der er afbud fra Birgit Madsen, Jenny Groth Bjerking, Pernille Kloster Aalund og Ann-Christina Frederiksen.
Beslutning
Der var afbud fra Birgit Madsen, Jenny Groth Bjerking, Pernille Kloster Aalund og Ann-Christina Frederiksen.
Gry Lucette Metz Lundberg er barselsvikar for Tina Dyrby Svanholm.
Peter Soenen er stoppet i sin funktion, og Socialområdet i Region Midtjylland finder en ny repræsentant til Hjerneskadesamrådet.
2. Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden
Det indstilles,
at | referatet og dagsordenen godkendes. |
Sagsfremstilling
Link referat fra mødet den 4. oktober 2023: Hjerneskadesamråd For Voksne 04. oktober 2023 (Referat) (rm.dk)
Hovedpunkter fra referatet:
- Indhentning af data fra kommunerne: Der indhentes ikke data fra kommunerne i 2024. Hjerneskadesamrådet afklarer senere, om der kan trækkes data i 2025. Tina Dyrby Svanholm har sammen med kollegaer fra Viborg Kommune afdækket, at det er forskelligt, hvad kommunerne registrerer, og at det derfor ikke er muligt at få sammenlignelige data fra kommunerne.
- Hjemmerehabilitering: Regionshospitalet Hammel Neurocenter skal afklare, om kan finde de patienter fra Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Aarhus Kommuner, der har fået hjemmerehabilitering. De fire kommuner afdækker efterfølgende hvilke ydelser, de har leveret, mens patienterne har fået hjemmerehabilitering. Når data er blevet tilgængelig mødes den arbejdsgruppe, der blev nedsat på Hjerneskadesamrådets møde i juni. Arbejdsgruppen drøfter, hvordan den vil arbejde med data. Derudover drøfter gruppen, om betegnelsen ”hjemmerehabilitering” er dækkende, om opgavefordelingen mellem kommune og region er klar, om der er overraskelser forbundet med det kommunale ressourcetræk ifm. hjemmerehabiliteringen, og om der er andet, vi skal være opmærksomme på.
- Oversigt over hjerneskadeområdet: De lokale netværk er tilføjet oversigten.
Beslutning
Referatet og dagsordenen blev godkendt.
3. Tagdækkervej
Det indstilles,
at | Hjerneskadesamrådet drøfter situationen på Tagdækkervej |
Sagsfremstilling
Viceområdechef Anja Baker deltager under dette punkt.
Punktet er sat på dagsordenen på baggrund af henvendelser om, at der er reduceret i antallet af pladser på Tagdækkervej som følge af den kommunale efterspørgsel. Det drøftes hvilke konsekvenser, det får for særligt de forløb, hvor borgeren får rehabilitering på specialiseret niveau, og hvor der kræves særlige neurofaglige kompetencer.
Situationen i Neurorehabilitering Midt (Tagdækkervej), Specialområde Hjerneskade har været, at der grundet vigende belægning gennem hele 2023, blev truffet nogle beslutninger af områdeledelsen i 4. kvartal af 2023.
Beslutningerne var blandt flere, at de så sig nødsaget til at tilpasse antallet af rehabiliteringspladser i forhold til den kommunale efterspørgelse for både at undgå store økonomiske problemstillinger samt for at afdække, hvorfor vi over længere tid oplevede en manglende efterspørgelse.
Afdækningen har skabt en masse læring, som de er i gang med at omsætte til handlinger for at sikre, at de er konkurrencedygtige og dermed en attraktiv samarbejdspartner.
Viceområdechef Anja Baker fremlægger hovedpointer i processen og besvarer afklarende spørgsmål.
Beslutning
Anja Baker holdt oplæg (vedlagt).
I 2023 faldt belægningen på Neurorehabilitering Midt (NRM). I november var der 1 borger på NRM, men der var kapacitet til 10 borgere.
Kommunerne har fravalgt NRM, fordi NRM ikke har været konkurrencedygtig på priserne sammenlignet med f.eks. Østerskoven og Vejlefjord. NRM har gentænkt tilbuddet og har justeret kapaciteten til 5 pladser, som stort set har været fyldt op i 2024.
En kommune udtalte, at den har fravalgt NRM pga. samarbejdet. Kommunen og NRM vil gerne indgå i dialog herom.
Der blev ansat en ny afdelingsleder pr. 1. maj 2024.
4. Planlægning af journalaudit i 2024
Det indstilles,
at | det aftales, hvordan auditten gennemføres i efteråret 2024. |
Sagsfremstilling
Konsulent for det tværsektorielle samarbejde Gunna Andersen, Regionshospitalet Gødstrup, deltager under dette punkt.
Gunna Andersen bliver den gennemgående proceskonsulent på de 3 audits, der skal gennemføres i efteråret 2024.
Følgende skal gøres lokalt i klyngerne - sekretariatet retter henvendelse til klyngerne herom:
- Klyngerne skal udpege de regionale og kommunale medarbejdere, der skal deltage i auditten.
- Hospitalerne indkalder til auditmøder.
- Kommunerne udvælger 10-12 forløb, der skal indgå i audit.
- Auditskemaer sendes til Charlotte Jensen.
- Klyngerne kan vælge at følge op på auditten.
Hjerneskadesamrådet drøfter, om der er andet, vi skal være opmærksomme på.
Se endvidere vedlagte beskrivelse af auditten.
Beslutning
Gunna Andersen, som er proceskonsulent på auditten, og Camilla Biering Lundquist fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter deltog under dette punkt.
Det blev aftalt, at Camilla Biering Lundquist skriver referat fra det auditmøde, der vedrører Regionshospitalet Hammel Neurocenter, mens Gry Metz Lundberg og Charlotte Jensen skriver referat fra de to auditmøder, der vedrører de neurologiske afdelinger.
Det skal præciseres, hvordan cases til auditten udvælges. Det skal sikres, at casene er repræsentative i forhold til bl.a. geografi og tidspunkt for forløb. Hospitalerne tilbød at udvælge cases. Der udvælges 10-12 cases til hver af de 3 audits.
Tilføjet efter mødet: Det fremgår af beskrivelsen af auditten, at forløbene skal være afsluttet i kommunen, hvilket kan gøre det vanskeligt for hospitalerne at udvælge cases. Charlotte Jensen vil afklare med Gunna Andersen og Camilla Biering Lundquist, hvordan casene udvælges.
Der blev udtrykt ønske om at få datoerne for de tre auditmøder på plads så hurtigt som muligt.
Charlotte Jensen retter henvendelse til klyngerne om auditten.
5. Hjemmerehabilitering
Det indstilles,
at | Hjerneskadesamrådet drøfter data for hjemmerehabilitering. |
at | Hjerneskadesamrådet drøfter den videre proces for arbejdet med hjemmerehabilitering. |
Sagsfremstilling
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har trukket vedlagte data for hjemmerehabilitering. Helle Dybkjær præsenterer data.
Hjerneskadesamrådet drøfter data og den videre proces for arbejdet med hjemmerehabilitering.
Beslutning
Helle Dybkjær præsenterede data for hjemmerehabilitering. Det har været vanskeligt at trække data. Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er ved at udvikle en SFI for hjemmerehabilitering således, at der fremover kan trækkes data.
Hjemmerehabilitering og data blev drøftet. Der blev fra kommunal side fremført, at der ønskes en faglig drøftelse af, hvad hjemmerehabilitering er, og hvad formålet med hjemmerehabilitering er. Derudover ønskes en drøftelse af de sager, som vækker undren i kommunerne. Disse sager ønsker RHN at drøfte med kommunerne, ligesom de gerne vil i dialog, hvis en kommune "her og nu" oplever udfordringer i en konkret sag med hjemmerehabilitering. Derudover udtalte RHN, at det ikke er nyt, at patienterne er på hjemmerehabilitering. Tidligere hed det weekendorlov. RHN dokumenterer indsatsen, og der laves en plan hver gang, en patient er på hjemmerehabilitering.
Det blev aftalt, at Charlotte Jensen indkalder den gruppe (Helle Dybkjær, Helle Mørn, Charlotte Brøndum, Birgit Madsen, Jane Mielche), der blev nedsat på Hjerneskadesamrådets møde den 14. juni 2023. RHN meddeler Charlotte Jensen, hvem der repræsenterer RHN i gruppen.
Tilføjet efter mødet: Der udpeges en kommunal leder til gruppen.
Charlotte Jensen udarbejder udkast til kommissorium. Gruppen færdiggør kommissoriet. Gruppen får til at opgave at beskrive følgende med udgangspunkt i oplægget fra RHN om hjemmerehabilitering:
- Hvad er hjemmerehabilitering?
- Hvad er formålet med hjemmerehabilitering, og hvornår er hjemmerehabilitering relevant?
- Hvordan opnås gode forløb for patienterne, når patienterne er på hjemmerehabilitering?
- Hvordan sikres et godt tværsektorielt samarbejde ved hjemmerehabilitering?
- Hvordan sikres den gode overgang fra RHN til kommunalt tilbud?
- Hvordan skal der kommunikeres på tværs af sektorerne om disse patienter?
- Afklare om Regionshospitalet Hammel Neurocenter skal og må sende advis til kommunen på patienter, som ikke får kommunale indsatser, når patienterne er på hjemmerehabilitering. Afklar i givet fald, hvordan kommunikationen skal foregå
6. Fællesmøde for de to hjerneskadesamråd
Det indstilles,
at | det afklares, om Hjerneskadesamrådet ønsker at afholde et fællesmøde med Børnehjerneskadesamrådet. |
at | forslag til indhold og afholdelse af mødet drøftes. |
Sagsfremstilling
Formandskabet for Børnehjerneskadesamrådet er interesseret i at afholde et fællesmøde med Voksenhjerneskadesamrådet ultimo 2024/primo 2025. De foreslår, at temaet for mødet er overgangen fra barn/ung til voksen.
Følgende fremgår af kommissoriet: "Det er vigtigt, at der sikres koordinering mellem de to hjerneskadesamråd. Koordineringen sikres ved, at der afholdes et årligt fælles møde mellem de to hjerneskadesamråd."
Beslutning
Hjerneskadesamrådet ønsker, at mødet afholdes i foråret 2025. Sekretariatet finder en dato.
Det blev aftalt, at der nedsættes en lille gruppe med repræsentanter fra begge samråd, som planlægger dagen. Hjerneskadesamrådet udpeger repræsentanter på mødet den 20. august.
Forslag til emne:
- Transition mellem barn og voksen
- Fase III rehabilitering
7. Oversigt over hjerneskadeområdet
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Sekretariatet har udarbejdet vedlagte dokument om hjerneskadeområdet, som beskriver målgruppe, centrale begreber, organisering, audit og data. Formålet med dokumentet er at få overblik over hjerneskadeområdet.
Siden sidste møde er oversigt over lokale samarbejdsfora blevet tilføjet.
Hjerneskadesamrådet kvalificerer dokumentet.
Oversigten ligger som fast bilag til Hjerneskadesamrådets møder.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
8. Næste møde
Det indstilles,
at | det afklares hvilke punkter, der skal behandles på næste møde. |
Sagsfremstilling
Næste møde afholdes den 20. august.
Følgende kan sættes på dagsordenen:
- Hvilken betydning får den varslede specialeplan for voksne med erhvervet hjerneskade, som har et varigt behov for botilbud?
- Hvilken betydning får Strukturkommissionen for hjerneskadeområdet?
- CP-projekt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Psykologisk Tryghed
- Skal hjernerystelsesområdet være en del af Hjerneskadesamrådets opgaver?
Liste over emner, som Hjerneskadesamrådet kan arbejde med:
- Afklaring af om det er muligt at vurdere forventet sygemeldingsperiode efter udskrivning
- Etablering af et tværsektorielt samarbejde med Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering, der har til opgave at indsamle, systematisere og formidle viden inden for hjerneskadeområdet. Hjerneskadesamrådet kan invitere videnscenterleder Simon Svanborg Kjeldsen til at holde oplæg for Hjerneskadesamrådet
- Udvikling af APP til medarbejderne, som beskriver samarbejdsaftalen
- Drøfte afholdelse af en temadag
Beslutning
Det blev besluttet at sætte følgende på dagsordenen på mødet den 20. august:
- Temadrøftelse om CP-projekt og GAIN-projekt (hjernerystelse) på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Jørgen Feldbæk Nielsen inviteres med til mødet. Hjerneskadesamrådet kan efterfølgende afklare, om det skal indstilles til Sundhedsstyregruppen og DASSOS, at CP og hjernerystelse bliver en del af kommissoriet. Dette koordineres med Børnehjerneskadesamrådet, da de også vil drøfte, om hjernerystelse bør være omfattet af deres kommissorium. Børnehjerneskadesamrådet kan inviteres til at deltage virtuelt i temadrøftelsen, da oplægget er relevant for dem
- Udpegning af et par repræsentanter, der kan hjælpe med at planlægge fællesmøde for de to hjerneskadesamråd
- Hvilken betydning får Strukturkommissionen for hjerneskadeområdet?
- Status for arbejdsgruppen om hjemmerehabilitering
Det blev besluttet at sætte følgende på et senere møde:
- Ekstrem teaming/psykologisk tryghed
- Hvilken betydning får den varslede specialeplan for voksne med erhvervet hjerneskade, som har et varigt behov for botilbud?
9. Eventuelt
Det indstilles,
at | Hjerneskadesamrådet drøfter punkter til eventuelt. |
Sagsfremstilling
Hjerneskadesamrådet drøfter punkter til eventuelt.
Beslutning
Der var ingen punkter under eventuelt.
Kontakt os
Sundhedsaftalesekretariatet
Hvis du ønsker oplysninger om sundhedsaftalen 2019-2023.
Kontakt kommunerne
Find kontaktoplysninger til kommunerne i Region Midtjylland (om hvad fx.??)
Sundhedsklynger
Kontakt sundhedsklyngerne direkte (om hvad? for lige at adskille hvornår man skal kontakte sekretariatet)