Hjerneskadesamråd for voksne - Møder og referater

• Direktør Ulrik Johansen, Favrskov Kommune, kommunal formand
• Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen, Hospitalsenheden Midt, regional formand
• Socialchef Runa Steenfeldt, Randers Kommune

• Voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking, Hedensted Kommune

• Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, Viborg Kommune
• Sundhedschef Pernille Kloster Aalund, Lemvig Kommune
• Faglig konsulent Helle Mørn, Aarhus Kommune
• Udviklingskonsulent Charlotte Brøndum, Silkeborg Kommune
• Hjerneskadekoordinator Birgit Madsen, Ringkøbing-Skjern Kommune
• Chefterapeut Helle Dybkjær, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
• Cheflæge Kåre Eg Severinsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
• Chefsygeplejerske Louise Lindenmayer, Hospitalsenheden Midt
• Chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen, Hospitalsenheden Vest
• Overlæge Dorte Damgaard, AUH
• Områdeleder Ann-Christina Frederiksen, Psykiatri og Social
• Afdelingsleder Lone Aagaard, Psykiatri og Social
• Praktiserende læge Estrid Muff Aagaard

• Specialkonsulent Tina Dyrby Svanholm, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

• Fuldmægtig Charlotte Jensen, Sundhedsplanlægning

Der var afbud fra Louise Lindenmeyer, Ann-Christina Frederiksen, Runa Steenfeldt, Charlotte Brøndum, Helle Mørn, Jenny Groth Bjerking, Dorte Damgaard og Kåre Eg Severinsen.

Hjerneskadekoordinator Marianne Folmer deltog i stedet for Jenny Groth Bjerking.

Link referat fra mødet den 14. juni 2023: Dagsordner og referater fra Hjerneskadesamrådet for voksne - Sundhedsaftalen (rm.dk)

Hovedpunkter fra referatet:

• Auditskabelonen blev tilrettet og godkendt.

Charlotte får afklaret, om Hjerneskadesamrådet kan bevilges midler til en proceskonsulent, som kan facilitere de tre audits.

Jurist fra Favrskov Kommune har afklaret, at der ikke er behov for at indhente samtykke i forbindelse med journalaudit i forhold til oplysninger, der er omfattet af Sundhedsloven (genoptræningsplanen), jf. Sundhedsloven § 42d. Videregivelse af oplysninger, der ikke er omfattet af sundhedsloven, sker efter reglerne i databeskyttelsesloven og forvaltningsloven. Er der tale om videregivelse af personoplysninger, der ikke er omfattet af sundhedsloven, skal der indhentes et skriftligt samtykke.

Det blev besluttet, at Hjerneskadesamrådet ikke arbejder med patienternes oplevelse af forløbene på nuværende tidspunkt.

• Udkast til standardskabelon for udskrivningsmøder blev godkendt. Kommunerne skal være med til at godkende referaterne, og referaterne sendes via MedCom. Kommunerne og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har indledt et samarbejde om at afholde gode videomøder.

• Hjerneskadesamrådet drøftede hjemmerehabilitering. Hjemmerehabilitering drøftes på mødet den 4. oktober.

• Oversigt over hjerneskadeområdet præsenteres på mødet den 4. oktober 2023.

• Regionshospitalet Hammel Neurocenter kontakter Gødstrup-klyngen med henblik på at etablere et formaliseret samarbejde om evaluering af Samarbejdssaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade.

Referatet og dagsordenen blev godkendt.

Charlotte Jensen orienterede om, at formandsskabet for Sundhedsstyregruppen har bevilget 30.000 kr. til en proceskonsulent til journalaudit i 2024. Charlotte Jensen undersøger, hvem der kan være proceskonsulent.

Hjerneskadesamrådet har med godkendelsen af auditskabelonen besluttet, at kommunerne skal indsende data vedr. genoptræningsforløb. Det er planlagt, at vedlagte henvendelse sendes til kommunerne.

Kommunerne skal jf. auditskabelonen indsende følgende data:

• Fordeling af almene genoptræningsplaner stratificeret på hhv. basal og avanceret niveau (andel)
• Antal dage mellem udskrivelse fra hospital og kommunal kontakt til borger
• Antal dage mellem udskrivelse fra hospital og opstart af genoptræningsforløb

De kommunale medlemmer af Hjerneskadesamrådet er blevet bedt om at teste, om de kan trække de ønskede data for deres kommune.

Der er kommet følgende tilbagemeldinger:

Ringkøbing-Skjern Kommune:

Inklusionskriterier:

1. Data kun fra Region Midt og med en almen GOP

• Det er systemet i dag ikke opsat til – som det er nu, har kommunen også borgere med typisk med fra Region Syd (Grindsted og Esbjerg) – det er få men de indgår i vores datamateriale
• Vi vil fremadrettet kunne lave en opsætning som kun ser på Region Midt

2. Over 18 år

• Det kan vi godt differencer på som det er i dag

3. Diagnoser efter SST vejledning

• I det kommunale system modtages hvert år mange andre neurologiske diagnosegrupper, end de der er defineres af SST i deres forløbsprogram.
  I data indgår også diagnosegrupper som Parkinson, ALS, sklerose m.v. i de opgørelser vi har
• I registrering indgår alle neurologiske diagnoser.
• Hvis man kun vil have SST definerede diagnoser med, så er det vigtigt, at Hjerneskadesamrådet har defineret, hvilke ICD10 diagnoser der er tale om, så vi i kommunerne kan lave et træk på dem, I vil se.

Dette her kræver et langt højre grad af data disciplin på sygehuset, så det er de rette diagnoser, de på hospitalet sætter på genoptræningsplanen. I dag oplever vi, at der ofte anvendes en bred eller ikke specifik diagnose, noget i retningen af ”uspecifikke…” , når diagnosen ikke er specifik eller relateret til en ICD10 diagnose, så kan vi ikke trække på diagnosen kommunalt. Hvis der skal tolkning ind kan det ændre diagnosekategorien, som er et lægefagligt ansvar.

• Hvis ICD10 koderne er korrekte og man har udvalgt, hvilke der skal trækkes på, så kan RKSK godt på sigt opsætte et datatræk på dette.

Kommunerne bedes trække følgende data:

1. Stratificering af genoptræningsplaner til almen GOP

• Basal VS avanceret. Det har vi kunnet trække, men grundet igangværende nye opdateringer, er denne mulighed bortfaldet. Vi arbejder kraftigt på at få dette genetableret og forventer at kunne levere data på dette fremadrettet.

2. Kontakt til borgeren efter udskrivelse

• Det er ikke relevant for RKSK at have dette træk, da vores organisering af opgaven betyder, at alle genoptræningsplaner behandles samme dag, som de er modtaget eller dagen efter.

Her sendes der en tid til genoptræning til borger for første træning.

• Hvis en genoptræningsplan kommer fredag eftermiddag, så håndteres sagen mandag morgen. Her bliver det på senest 3. dagen. Ved ferie, jul og påske har vi medarbejdere inde og behandler/fordele GOP, så 4 dagsfristen er altid overholdt.

3. Opstart af genoptræningsforløb efter udskrivelse

• Her kan vi levere et gennemsnit på, hvornår træningen er opstartet.

Det er altid før de 7 dage.

Favrskov Kommune: Det er svært, og konklusionen lige nu må være, at for at tallene ikke kommer til at bero på så mange fejltal, skal der være en klar skabelon til alle kommuner for, hvordan det skal gøres. Vi kan trække antal neurologiske forløb både på oprettede forløb og på korrespondancer, så vi kan finde registrering af første leverede ydelse. Vi har ikke i favrskov kommune en ydelse på første kontakt, så den bliver svær at trække data på. Når vi forsøger at trække data på en borger, der fx. har haft en neurologisk GOP og efterfølgende en ortopædkirurgisk GOP, bliver den neurologiske ikke tydelig. Som jeg forstår det, er det fordi der ikke lukkes ned for den neurologiske GOP. Denne borger ville derfor ikke komme med i et træk af antallet af neurologiske borgere.

Silkeborg Kommune: Det kræver lidt arbejde at lave opgørelserne, da de skal sammenkøre flere data, for at konkretisere data med de ønskede kriterier.

• Spørgsmål 1 kan de svare på.
• Spørgsmål 2 kan de svare på med en lille afvigelse. Det skyldes, at de vælger at ringe til enkelte borgere i stedet for at sende brev. De kan ikke lave udtræk på hvornår, der er ringet til borgerne. Antal dage vil ikke gå på antal hverdage, men på antal datoer
• Spørgsmål 3 kan de svare på med et lille forbehold. Antal dage vil ikke gå på antal hverdage, men på antal datoer.

Aarhus Kommune: Vi har drøftet spørgsmålet, og vi er mener ikke, at målgruppen er tilstrækkelig godt defineret i brevet. Vi kan derfor være bange for, at kommunerne kommer til at svare ”lidt i øst og vest”. F.eks. bliver der nævnt en række diagnoser, men alle de kommuner, der bruger CURA, kan ikke afgrænse på diagnoser. Man kan derfor frygte, at det ikke er den samme målgruppe, der bliver set på i de forskellige kommuner, og derfor vil man ikke få sammenlignelige tal. Vi vil derfor anbefale, at det bliver lavet en bedre og mere præcis afgrænsning af, hvad det er for en målgruppe, der er fokus på, og hvordan den afgrænses i kommunerne. I forhold til spørgsmålet om opgørelse af ventetid til både modtagelse af brev og til behandlingen starter, så er det ikke vurderet. Det er dog ikke oplysninger, som ”ligger lige for”, så det vil nok kræve en indsat at få udarbejdet – og også derfor mener vi, det er vigtig at få lavet en præcis afgrænsning af målgruppen.

Lemvig Kommune: Ønskes data udelukkende på de udvalgte diagnosegrupper kommunalt, kan vi ikke give retvisende data. (Jeg tænker regionen kan trække data på dette da de anvender diagnosekoder ifb udsendelse af GOP?)

Ønskes data på alle borgergrupper kan vi svare på 1 og 3 i det nævnte omkring ”kommunen” (vi registrerer ikke hvornår vi kontakter dem, dog ALTID indenfor de 3 dage som loven angiver, til gengæld registrerer vi altid hvornår de opstarter forløb, så vi holder os indenfor de 7 kalenderdage). Tror kommuner registrerer forskelligt ift. de neurologiske indsatser.

Randers Kommune: Ja - vi kan godt trække data på antal basal og avanceret GOP.

Vi kan levere data på om GOP er sendt rettidigt fra hospital ifh til udskrivelsesdato. (dvs. modtaget rettidigt i kommunen)

Vi har ikke data på 1. telefonisk kontakt til borger.

Vi kan levere data på om borger er tilbudt opstart af genoptræning indenfor de 7 dage, men ikke specifikt om det er på 1.2.3 eller 4 dag.

Vi kan levere data på hvis borger venter mere end 7 dage på opstart af genoptræning, og vi kan også trække data på hvor mange dage borger venter.

Til orientering tror jeg der er meget stor forskel på hvad den enkelte kommune kan levere af data. I Randers opretter vi et henvisningsskema i borgerjournalen, hvorfra vi kan trække ovenstående oplysninger.
Der findes så vidt jeg ved ikke et krav om, at vi skal kunne levere disse data.
Monitorering af ventetidsgaranti (7 dage) bliver trukket via SKS ydelser som indberettes fra borgerjournalen til Sundhedsdatastyrelsen via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, SEI2.

Viborg Kommune: De kan godt trække data, fordi de har lavet manuel registrering af borgere med erhvervet hjerneskade.

Hedensted Kommune: De kan ikke levere den efterspurgte data, da de ikke registrerer pågældende information.

Den arbejdsgruppe, der har udarbejdet auditskabelonen har drøftet ovenstående tilbagemeldinger. De oplyser følgende: Da KL endnu ikke har afklaret hvilke data, de vil stille krav om, at kommunerne skal registrere, og der samtidigt pågår en forenkling af det nuværende FSIII, som anvendes i omsorgsjournalerne i kommunalt regi, er kravet om implementering af FSIII udskudt til udgangen af 2025 i stedet for 2024. Arbejdsgruppen er bekymret for, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan få sammenlignelige data fra kommunerne.

På baggrund af tilbagemeldingerne afklarer Hjerneskadesamrådet, om kommunerne skal bedes om at trække data.

På Hjerneskadesamrådets første møde i 2024 planlægges den journalaudit, der skal afholdes i 2024.

Afdækningen viser, at det er vanskeligt at trække ensartede data i kommunerne. Der var enighed om, at Hjerneskadesamrådet ikke beder kommunerne om at trække data i 2024. Hjerneskadesamrådet afklarer senere, om der kan trækkes data i 2025.

Charlotte Jensen afklarer med auditgruppen om forskellene i kommunernes tilbagemelding skyldes forskellige systemer og/eller forskellig registreringspraksis. Auditgruppen udvides i den forbindelse med 2 kommunale medarbejdere. Det må gerne være én, som kender til det systemtekniske, og én, som kender til registreringspraksis. Tina Dyrby Svanholm kontakter kommunerne med henblik på at få dem til at udpege 2 medarbejdere, der kan indgå i auditgruppen.

Journalaudit gennemføres i 2024.

• Henvendelse til kommunerne ang datatræk - udkast

Følgende blev aftalt på Hjerneskadesamrådets møde den 14. juni 2023:

"Der er enighed om, at der er behov for at gennemgå nogle cases med hjemmerehabilitering for, at Hjerneskadesamrådet kan få et større indblik i hjemmerehabilitering, herunder kommunernes opgaver i forbindelse med hjemmerehabilitering, udgifterne til hjemmerehabilitering og omfanget af forløb, hvor patienterne får hjemmerehabilitering. Det er vigtigt at gennemgå cases med gode forløb og cases med mindre gode forløb med henblik på læring. Hjerneskadesamrådet tager ikke stilling til konkrete sager, men er et strategisk forum, som med afsæt i praksis drøfter, om der er behov for tilpasninger til forløb på tværs af sektorer eller anbefalinger til arbejdsmetoder.

Helle Dybkjær, Helle Mørn, Charlotte Brøndum, Birgit Madsen, Jane Mielche, Tina Dyrby Svanholm og Charlotte Jensen varetager ovenstående opgave og præsenterer deres afdækning på Hjerneskadesamrådets møde den 4. oktober eller på første møde i 2024. Gruppen aflarer i første omgang, hvordan opgaven gribes an. Derefter vil gruppen (eller dele af gruppen) gennemgå cases sammen med nogle hjerneskadekoordinatorer."

Efterfølgende har centerledelsesrepræsentanter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter og formandsskabet drøftet og vurderet, at der er behov for en grundigere afdækning af de evt. kommunale udfordringer, der kan være i forbindelse med anvendelse af "hjemmerehabilitering".

Forslaget er en yderligere afdækning med fokus på:

• Giver hjemmerehabilitering under forløb på RHN kommunerne flere udgifter i form af flere ydelser, under opholdet i hjemmet?
• Hvilken type ydelser er der i så fald tale om, og stiller det særlige krav til kompetencer fra kommunal side?
• Hvordan er rollefordelingen mellem kommunen og RHN ved hjemmerehabilitering?
• Hvor stort er antallet samlet set?
• Er kommunikationen ml. RHN og kommune brugbar ift. behov for kommunal assistance ifm. hjemmerehabilitering – jv.f flowchart?

Hvis Hjerneskadesamrådet gennemfører den foreslåede afdækning, kan Hjerneskadesamrådet efterfølgende beslutte den videre proces.

Den arbejdsgruppe, der blev nedsat på sidste møde, har aftalt at mødes den 12. oktober. Dette møde aflyses, hvis Hjerneskadesamrådet beslutter at gennemføre afdækningen.

Den videre proces for at arbejde med hjemmerehabilitering blev drøftet.

Der er behov for at få afdækket hvilke opgaver og udgifter, kommunerne har, når patienterne er på hjemmerehabilitering. Dette forudsætter, at Regionshospitalet Hammel Neurocenter kan oplyse kommunerne om CPR-nummer og tidsrum for hjemmerehabilitering.

Det blev drøftet, om der skal findes data bagud i tid eller i 2024. Eftersom det er relativ få patienter, der får hjemmerehabilitering, blev det besluttet, at der arbejdes med data bagud i tid.

Helle Dybkjær afklarer, om Regionshospitalet Hammel Neurocenter kan finde de patienter fra Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Aarhus Kommuner, der har fået hjemmerehabilitering. Det skal afklares, om data må deles med kommunerne. De fire kommuner afdækker efterfølgende hvilke ydelser, de har leveret, mens patienterne har fået hjemmerehabilitering. Når data er blevet tilgængelig mødes den arbejdsgruppe, der blev nedsat på Hjerneskadesamrådets møde i juni. Arbejdsgruppen drøfter, hvordan den vil arbejde med data. Derudover drøfter gruppen, om betegnelsen ”hjemmerehabilitering” er dækkende, om opgavefordelingen mellem kommune og region er klar, om der er overraskelser forbundet med det kommunale ressourcetræk ifm. hjemmerehabiliteringen, og om der er andet, vi skal være opmærksomme på.

Hjerneskadesamrådet orienteres om processen på sine møder, og præsenteres for gruppens arbejde, når det er færdigt.

Sekretariatet har udarbejdet vedlagte dokument om hjerneskadeområdet, som beskriver målgruppe, centrale begreber, organisering, audit og data. Formålet med dokumentet er at få overblik over hjerneskadeområdet.

Hjerneskadesamrådet kvalificerer dokumentet.

Oversigten kan ligge som fast bilag til Hjerneskadesamrådets møder.

Formandskabet har bedt om at få oversigten udarbejdet. Oversigten vedlægges som bilag til alle møder, og den lægges på hjemmesiden: (Microsoft Word - Oversigt over hjerneskadeomr\345det) (rm.dk)

Listen med målgruppe/diagnoser blev tilrettet. Opdateret oversigt er vedlagt.

De lokale tværsektorielle netværk på hjerneskadeområdet skal fremgå af oversigten. Sekretariatet kontakter klyngerne for at få kommissorium og evt. link til hjemmeside for netværkene, som efterfølgende tilføjes i oversigten.

• Oversigt over hjerneskadeområdet

Sekretariatet udarbejder mødekalender for 2024.

Følgende punkter kan sættes på dagsordenen:

• Planlægning af journalaudit i 2024
• Hjemmerehabilitering

Hjerneskadesamrådet skal afklare hvilke af de nedenstående emner, Hjerneskadesamrådet kan arbejde med fremover og hvornår, samt hvilke emner, der kan slettes fra listen. Det er vigtigt, at de emner, der udvælges, har værdi for patienterne/borgerne og det tværsektorielle samarbejde.

• Uddybende beskrivelse af behov for og krav til kompetencer på hospitalerne, i kommunerne og hos private leverandører
• Nærmere beskrivelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. synsområdet. Der er ikke en lovgivning, som omfatter synstræning/-rehabilitering. Synsudredning og vejledning mm er hjemmehørende under Lov for specialundervisning for voksne, mens genoptræning og rehabilitering hører hjemme under Sundhedsloven §140. ViC vil kunne holde oplæg om dette emne. Herning Kommune/Center for kommunikation kan byde ind med oplæg
• Nærmere beskrivelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. kommunikationsområdet
• Nærmere beskrivelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. skærpet underretningspligt
• Etablering af et tværsektorielt samarbejde som følge af det nationale puljeprojekt "Udgående funktion fra sygehuse med højtspecialiseret funktion i neurorehabilitering 2018-2020"
• Afklaring af om det er muligt at vurdere forventet sygemeldingsperiode efter udskrivning
• Etablering af et tværsektorielt samarbejde med Videnscenter for Neurorehabilitering i Vestdanmark, der har til opgave at indsamle, systematisere og formidle viden inden for hjerneskadeområdet
• Det skal afklares, hvordan specialiseret genoptræning kan indarbejdes på neuro-rehabiliteringshospitalerne - på hospitalerne og/eller i form af en udkørende funktion
• Udvikling af APP til medarbejderne, som beskriver samarbejdsaftalen

Emnerne er fremsat af den arbejdsgruppe, der udarbejdede udkast til samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade.

Drøfte afholdelse af en temadag.

Sekretariatet udarbejder mødekalender for 2024.

Punkter til første møde i 2024:

• Planlægning af journalaudit
• Hjemmerehabilitering

Punkter til et møde i 2024:

• Hvilken betydning får Strukturkommissionen for hjerneskadeområdet?
• Hvilken betydning får den varslede specialeplan på socialområdet/handicapområdet for borgere med erhvervet hjerneskade, som har et varigt behov for botilbud?
• Kan kommunerne trække data i 2025?

Fast bilag til møderne:

• Oversigt over hjerneskadeområdet

Listen over emner, som Hjerneskadesamrådet kan arbejde med blev gennemgået og tilrettet således, at den nu omfatter:

• Afklaring af om det er muligt at vurdere forventet sygemeldingsperiode efter udskrivning
• Etablering af et tværsektorielt samarbejde med Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering, der har til opgave at indsamle, systematisere og formidle viden inden for hjerneskadeområdet. Hjerneskadesamrådet kan invitere videnscenterleder Simon Svanborg Kjeldsen til at holde oplæg for Hjerneskadesamrådet
• Udvikling af APP til medarbejderne, som beskriver samarbejdsaftalen
• Drøfte afholdelse af en temadag

Hjerneskadesamrådet drøfter punkter til eventuelt.

Helle Dybkjær orienterede om, at DR fra den 11/10 sender programserien "Min ødelagte hjerne" i fire afsnit om borgere, der har fået en hjerneskade. Regionshospitalet Hammel Neurocenter deltager i programmet.