• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune

• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Linda Romedahl, hjælpemiddelkonsulent, Hospitalsenhed Midt
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Alle deltog i mødet.

Arbejdsgruppen har afdækket hvilken praksis, kommunerne følger i forhold til udlevering af kompressionsstrømper. Afdækningen fremgår af vedlagte bilag.

Sundhedsstyregruppen drøfter status for udlevering af kompressionsstrømper på mødet den 20. september ud fra denne dagsorden:

Sundhedssamarbejdsudvalget rettede 13. oktober 2023 vedlagte henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Social- og Boligministeren om de udfordringer og konsekvenser, Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper medfører, med henblik på at søge en national afklaring.

Social- og Boligministeren har 10. juni 2024 sendt vedlagte svar tilbage til Sundhedssamarbejdsudvalget. Svaret hjælper os umiddelbart ikke nærmere en afklaring af problemstillingen for nuværende.

Sundhedssamarbejdsudvalget gør i sin henvendelse til ministerierne opmærksom på, at Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper har skabt et hul i praksis, hvor en række borgere ikke længere kan få bevilget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter gældende lovgivning. Ministeren henviser i den forbindelse til den nye Principmeddelelse 4-24 vedr. kompressionsmaskiner. Ministeren oplyser endvidere, at de sammen med relevante parter vil afdække mulighederne for den fremtidige organisering af hjælpemiddelområdet, når Sundhedsstrukturkommissionen har afgivet sin rapport. Derudover henviser ministeren til, at region og kommuner har en fælles forpligtigelse til at sikre, at tvivl om myndighedsansvar ikke kommer borgeren til skade, f.eks. i regi af de lovpligtige samarbejdsfora i medfør af Sundhedslovens § 203-205.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe om hjælpemidler og behandlingsredskaber, nedsat i regi af Sundhedsstyregruppen, har drøftet tilbagemeldingen fra ministeren. Arbejdsgruppen vurderer, at svaret ikke hjælper os nærmere en afklaring af problemstillingen. Principmeddelelse 4-24 vurderes ikke at ændre på udlevering af kompressionsstrømper, da der altid skal foretages en individuel og konkret vurdering af det primære formål jf. Principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper.

Arbejdsgruppen konstaterer, at det er en udfordring, at det ikke er afklaret, hvornår der kommer nye regler på området, og hvad reglerne vil indebære.

Næste skridt

Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om svaret fra ministeren på mødet 25. oktober 2024, og drøfter hvad det giver anledning til.

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen har givet Sundhedsaftalesekretariatet til opgave at afdække målgrupper og skitsere de sundhedsfaglige konsekvenser, som principmeddelelsen medfører.

Problemstillingen kort fortalt og forløbet indtil nu

I principmeddelelsen (principmeddelelse (20-22) er det indskærpet, at der ikke er lovhjemmel til at yde støtte til kompressionsstrømper efter Serviceloven §112 i samme omfang som tidligere. Det betyder, at kommunerne skal ændre praksis, hvorved et større antal borgere, som hidtil har fået bevilliget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel, fremover vil få afslag herpå i kommunerne. I de tilfælde, hvor kompressionsstrømper heller ikke kan ordineres som et behandlingsredskab af hospitalet, risikerer vi, at borgerne kommer i klemme og ikke får bevilget de kompressionsstrømper, de har brug for, og at de i stedet selv skal betale for kompressionsstrømperne.

Problemstillingen blev drøftet i Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget i efteråret 2023. Her blev foretaget en afdækning af kommunernes håndtering og indledt en drøftelse af, hvorvidt Region Midtjylland og de midtjyske kommuner i fællesskab kunne finde en model for, hvordan bevilling og udlevering af kompressionsstrømper kan varetages. Overordnet viste afdækningen, at størstedelen af de midtjyske kommuner foreløbigt havde valgt at opretholde hidtidig praksis. Enkelte kommuner havde helt eller delvist ændret praksis eller var ved at forberede sig på at ændre praksis som følge af principmeddelelsen.

Det gav anledning til, at Sundhedssamarbejdsudvalget

• den 13. oktober 2023 rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Social- og Boligministeren om de udfordringer, principmeddelelsen medfører med henblik på en national afklaring
• på mødet 29. september 2023 besluttede, at regionen skal afklare rammer vedr. kompressionsstrømper/muligheder for en midlertidig fælles model.

Regionen orienterede på mødet i Sundhedsstyregruppen 9. februar 2024 om afklaringer i regi af Danske Regioner ift. fælles håndtering på tværs af de fem regioner. Her er tilbagemeldingen, at regionen ikke har hjemmel til at udlevere kompressionsstrømper som behandlingsredskaber, når patienterne er afsluttet på hospitalerne. Region Midtjylland henviser til, at problematikken skal håndteres nationalt.

Status i de andre regioner

Sundhedssamarbejdsudvalget i Hovedstaden og Danske Regioner har ligeledes sendt henvendelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet ang. Ankestyrelsens principmeddelelse. Begge har modtaget et tilsvarende svar.

Charlotte Jensen orienterer om drøftelserne i Sundhedsstyregruppen.

Louise Lyngsøe og Charlotte Jensen orienterede for status for udlevering af kompressionsstrømper. Sundhedsstyregruppen blev orienteret om status på sit møde den 20. september. Sundhedsstyregruppen havde ingen bemærkninger.

Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter udlevering af kompressionsstrømper på sit møde den 25. oktober. Sundhedsaftalesekretariatet er i den forbindelse ved at beskrive hvilke borgere, der er kommet i klemme som følge af principmeddelelse 20-22, og hvad de sundhedsfaglige konsekvenser er, hvis en borger ikke anvender kompressionsstrømper.

Status er pt., at 5 kommuner følger principmeddelse 20-22, 11 kommuner følger gammel praksis, mens 3 kommuner delvis følger principmeddelse 20-22 og gammel praksis.

Regeringen skriver følgende i sit sundhedsreformudspil (i initiativ 4.2 i del 2, s. 58):

"Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler: Regeringen ønsker, at det skal være let og hurtigt for borgerne at få behandlingsredskaber, som led i behandling, eller hjælpemidler, der bl.a. afhjælper følgerne af en varigt nedsat funktionsevne, som de har ret til. Ansvaret for tildeling af behandlingsredskaber og hjælpemidler opleves dog i praksis ofte som uklare, og borgeren kan komme i klemme mellem myndigheder. Kompressionsprodukter har i de seneste år været et eksempel på et område, hvor der har været uenighed mellem kommuner og regioner, da de kan have både et behandlingsformål og et forebyggende/afhjælpende formål. Myndighederne har derfor været i tvivl om, hvem der i konkrete situationer har haft ansvar for at udlevere og finansiere produkterne. Sundhedsstrukturkommissionen peger på, at der kan være et potentiale i at fastlægge en national procedure for, at der inden for udvalgte sygdomsområder eller i forhold til specifikke produkter kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar. Regeringen vil med dette afsæt iværksætte et arbejde med henblik på at omsætte kommissionens overvejelser til en konkret udgiftsneutral model, der kan skabe mere klarhed for borgeren og tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne."

• Status i kommunerne, 9. september 2024

På arbejdsgruppens møde den 21. juni 2024 blev det aftalt, at Hanne Sloth undersøger formålet med anvendelsen af kompression til genitalier til arbejdsgruppens næste møde. Herefter udarbejdes en ansvarsdeling.

Hanne Sloth har sendt tekst med beskrivelse af kompression til genitalier:

"Lymf-argumenter:

Penis/scrotum kompressionsmateriale kan dels være nødvendig for, at patienten kan opretholde sit normale funktionsniveau ex. gangfunktion, cykling mv. men også holde lymfevæsken væk i forhold til håndtering af almindelig vandladning med tilbagetrækning af forhuden inden urinering, selvstændig gennemførelse af personlig hygiejne genitalt, seksualfunktion, muliggøre brug af KAD samt forhindre ubehagelig tyngdefornemmelse af genitalia, der kan begrænse funktionsniveauet."

Formandskabet foreslår, at ansvarsdeling for kompression til genitalier afklares, når Sundhedsaftalesekretariatet har afdækket målgrupper for kompressionsstrømper og har skitseret de sundhedsfaglige konsekvenser, som principmeddelelse 20-22 medfører

Begrundelsen herfor er, at vi kan læne os op ad dette arbejde.

Orienteringen blev taget til efterretning.

På arbejdsgruppens møde den 21. juni 2024 blev det aftalt, at Kristina Fleng Madsen udarbejder udkast til ansvarsdeling for kompressionsmasker.

Formandskabet foreslår, at ansvarsdeling for kompressionsmasker afklares, når Sundhedsaftalesekretariatet har afdækket målgrupper for kompressionsstrømper og har skitseret de sundhedsfaglige konsekvenser, som principmeddelelse 20-22 medfører

Begrundelsen herfor er, at vi kan læne os op ad dette arbejde.

Kristina Fleng Madsen har udarbejdet nedenstående udkast til en ansvarsdeling:

Kompressionsmasker

Beskrivelse af produktet

Kompressionsmasker og kompressionsbandager til ansigt samt halsområde er eksempler på særligt tætsiddende og ofte specialfremstillede produkter, der kan skabe et mekanisk tryk på musker og væv. Kompression stimulerer tilbageløbet af lymfevæske og minimerer væskeophobning i vævet.

Ansigtsmaskerne og hovedbandagerne med kompression anvendes inden for ødembehandling ved hævelser i hoved- og ansigtsområdet. Efter operationer eller ved behandling af tumorer anvendes produkterne til behandling af lymfødemer. Derudover hjælper kompressionsprodukterne med at bevare graden af drænage efter den manuelle lymfedrænage.

Sammenhæng produktet indgår i

Kompressionsmasker og -bandager anvendes i forbindelse med ødemer, som skyldes midlertidige eller varige kredsløbslidelser under og efter behandling i hospitalsregi.

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Udstyr og tilbehør

Af- og påtager til kompressionsprodukter er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af en kompressionsmaske er at sikre frie luftveje, opretholde synkefunktionen og forebygge kvælningsfornemmelse. Det er et behandlende sigte, og kompressionsmasken er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Den sektor, der er ansvarlig for at udlevere kompressionsprodukter, er ansvarlig for at tage mål til kompressionsprodukter.

En af- og påtager til kompressionsprodukter betragtes som et arbejdsredskab, når borger/patient ikke selvstændigt kan anvende den, men den anvendes af medarbejdere med det formål at reducere belastningen og undgå skader i forbindelse med personhåndtering. En af- og påtager af kompressionsprodukter betragtes i disse tilfælde som et APV hjælpemiddel. Medarbejdernes arbejdsgiver er ansvarlig for at tilvejebringe APV hjælpemidler, der kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Caseeksempler

Vejledende udtalelser fra Afklaringsudvalget:

afklaringskatalog.rm.dk/ansvar-hjaelp-til-fastlaeggelse-af-det-primaere-formaal/hjaelp-ved-uenighed-om-udleveringsforpligtelsen/afklaringssag-om-ansigtsbandage

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9726

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager.

Principafgørelse 20-22 om hjælpemiddel - kompressionsstrømper - afgrænsning - behandlingsredskab.

Praksisbeskrivelse fra Ankestyrelsen, 21. september 2022.

Bemærkninger fra Ankestyrelsen til Principafgørelse 20-22, 6. marts 2023.

Vejledende ansvarsplacering

Kompressionsprodukter har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for dem under indlæggelse.
• Når hospitalet fører kontrol med ødemet/behandlingen.
• Når der er et lægefagligt behov for dem i hjemmet efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af en iværksat behandling på hospitalet f.eks.
  ved sårheling, rosen, Dyb VeneTrombose, traumer, kirurgi, længerevarende sengeleje, strålebehandling, brystoperationer og andre behandlingsrelaterede ødemer herunder at forebygge forværring af sygdom.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ikast-Brande Kommune har rettet henvendelse til Kristina Fleng Madsen, Struer Kommuer om ansvaret for udlevering af dropstativer.

Dropstativer er beskrevet under "Udstyr og tilbehør til Sondeernæring - remedier, pumpe og ernæringspræparater" i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/sondeernaering-remedier-pumpe-og-ernaeringspraeparater

Henvendelsen vedrører følgende: Er det hospitalet eller kommunen, der er ansvarlig for at udlevere dropstativ, sonderygsæk og dropstativ til kørestol, som anvendes i forbindelse med sondeernæring?

Formandskabet foreslår følgende tilføjelser (markeret med rødt) til "Udstyr og tilbehør til Sondeernæring - remedier, pumpe og ernæringspræparater" i Afklaringskataloget:

Under afsnittet "Udstyr og tilbehør":

Sonde, ernæringssæt, dropstativ eller krog, sondemadsflasker, fikseringsplaster til næsen, sprøjter, ernæringspumpe, dropstativ til kørestol m.m.
er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med
behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Under afsnittet "Bemærkninger og særlige aftaler":

Hvornår udleverer kommunen:

I særlige tilfælde udleveres sonderemedier af det kommunale sygeplejedepot
– se under vejledende ansvarsplacering.

Det kommunale sygeplejedepot dækker udgifterne til sonderemedier og regionen dækker udgifterne til ernæringspumpe, når borgers sygeforløb er afsluttet, tilstanden er stationær, og borger får hjælp til håndtering af sondeernæringen i hjemmet fra hjemmesygeplejen, et plejehjem eller anden lignende offentlig institution.
Regionen giver 60% i tilskud til ernæringspræparater, mens borger selv skal afholde 40% af udgiften som egenbetaling.

Dropstativ til kørestol:

Hvis borgeren har behov for et dropstativ til en kørestol, udleverer kommunen dropstativet.

Arbejdsgruppen besluttede at indsætte følgende i Afklaringskataloget:

Under afsnittet "Udstyr og tilbehør":

Sonde, ernæringssæt, dropstativ eller krog, sondemadsflasker, fikseringsplaster til næsen, sprøjter, ernæringspumpe m.m. er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Under afsnittet "Bemærkninger og særlige aftaler":

I særlige tilfælde udleveres sonderemedier af det kommunale sygeplejedepot:

Sonderemedier udleveres af det kommunale sygeplejedepot, når borger er i kontakt hjemmesygeplejen, et plejehjem eller anden lignende offentlig institution efter afsluttet behandling, hvor der er ordineret sonderemedier.

Udstyr og tilbehør til kørestol:

OBS: Hvis borgeren har behov for udstyr og tilbehør, som skal monteres på en kørestol udleveret af kommunen, er det kommunens ansvar at udlevere udstyret og tilbehøret. Det kan f.eks. være en et dropstativ til kørestolen. Dette gælder uanset, om det er kommunen eller regionen, der er ansvarlig for at udlevere sonderemedierne.

Linda Romedahl har på vegne af Regionshospitalet Hammel Neurocenter rettet henvendelse om uridomer:

”Der stilles spørgsmålstegn ved, at uridomer ikke er nævnt i Afklaringskataloget. Dette på baggrund af, at vi ofte udskriver patienter med behov for dette hjælpemiddel. Patienter, hvor vi forventer, at den lidelse, der giver dem behov herfor, er varig. Vi har desuden flere gange oplevet, at kommunerne stiller spørgsmålstegn ved, om de eller patienten skal betale, selvom det i lægenotat fremgår, at der er tale om en varig lidelse. Vi har derfor et ønske om, at der bliver taget stilling specifikt til dette hjælpemiddel, da vi ikke synes, at det i Afklaringskataloget kan dækkes ind under andre inkontinenshjælpemidler som fx bleer eller katetre."

Caseeksempel er vedlagt.

Arbejdsgruppen afklarer, om der skal udarbejdes en ansvarsdeling for uridomer.

Hospitalsenhed Midt oplever, at patienter ofte får afslag, når de ansøger om uridomer i kommunen.

Arbejdsgruppen er enig om, at uridomer er hjælpemidler.

Charlotte Jensen udarbejder udkast til en ansvarsdeling for uridomer, som behandles på arbejdsgruppens møde den 12. december.

• Case uridom

Louise Lyngsøe orienterer om prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese.

Prøvehandlingen startede den 15. september 2023 og varer 1 år. Sundhedsstyregruppen har besluttet at forlænge prøvehandlingen således, at den først afsluttes, når evalueringen er gennemført.

Evalueringen dækker perioden 15. september 2023 - 15. september 2024. Den omfatter:

• Familiernes oplevelse af prøvehandlingen
• Medarbejdernes oplevelse af prøvehandlingen
• Økonomi
• Indhold i afdækningsskemaerne

Læs mere om prøvehandlingen her:
Prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese - Sundhedsaftalen (rm.dk)

Louise Lyngsøe orienterede om, at prøvehandlingen er ved at blive evalueret. Orienteringen blev taget til efterretning.

Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner besluttede i februar 2024 at ensrette praksis i alle regioner for udlevering af buksebleer, urinbind o.l. samt éngangskatetre til patienter i forbindelse med udredning for inkontinens på urologiske afdelinger. Det blev således besluttet, at regionerne fremover både skal udlevere de relevante behandlingsredskaber under udredningsforløb samt til patienter, som afventer udredning for inkontinens i de tilfælde, hvor patienten er henvist til udredning fra en sygehusafdeling. De 2 urologiske afdelinger i Region Midtjylland fulgte allerede denne praksis.

Sundhedsdirektørkredsen har efterfølgende besluttet, at de gynækologiske afdelinger skal følge samme praksis. Hospitalerne i Region Midtjylland er blevet bedt om senest den 1. oktober 2024 at implementere denne praksis. Der har hidtil været forskellig praksis på hospitalerne i Region Midtjylland.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Vedlagt er 2 afgørelser om kompressionsmaskiner fra Ankestyrelsen.

Mona Svendsen orienterede om de 2 afgørelser om kompressionsmaskiner.

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Kompressionsmaskine1
• Kompressionsmaskine2

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Der er ikke nye cases til Afklaringskataloget.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde den 12. december.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende punkter behandles på næste møde den 12. december.

• Ansvarsdeling for uridomer
• Kompressionsstrømper
• Prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese
• Øre- og næseproteser
• Præcisering af udstyr til insulinpumper
• Implementering af samarbejdsaftalen om stomi
• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Henvendelse fra Hedensted Kommune: Udlevering af katetre som hjælpemiddel efter afsluttet hospitalsbehandling

Hedensted Kommune har kontaktet Mona Svendsen ang. punkt 5 fra arbejdsgruppens møde den 21. juni 2024 om udlevering af katetre som hjælpemiddel efter afsluttet hospitalsbehandling. Kommunen udtaler, at det er en udfordring, at Arbejdsgruppen anbefaler, at vi læner os op ad stomiaftalen, da det kan være svært for kommunen at levere katetre efter en lille uge pga. kommunens arbejdsgang. Kommunen forsøger ofte at løse problemet ved at finde katetre på sit sygeplejedepot.

Drøftelse i Arbejdsgruppen:

Det er også en udfordring for hospitalerne, når kommunerne ikke kan udlevere katetre efter en lille uge, fordi hospitalerne skal udlevere/pakke og sende flere katetre, eller patienterne skal køre langt for at få katetre.

Arbejdsgruppen vurderer, at det er et kommunalt ansvar at løse problemet.

Det skal bemærkes, at hospitalernes praksis er en forbedring af den hidtidige praksis, fordi hospitalerne nu leverer katetre med hjem til de første dage.

Charlotte Jensen udarbejder et svar til Hedensted Kommune på vegne af arbejdsgruppen.

Henvendelse fra Regionshospitalet Gødstrup: Sygeplejeartikler

Regionshospitalet Gødstrup efterspørger, at der indarbejdes en ansvarsdeling for sygeplejeartikler i Afklaringskataloget. Kommunerne fastsætter selv hvilke sygeplejeartikler, de har i deres sygeplejedepoter. Det er derfor forskelligt hvilke sygeplejeartikler, kommunerne har. Dette gør det vanskeligt for hospitalerne at vide hvilke sygeplejeartikler, de skal give en patient med hjem, når hjemmesygeplejen skal varetage plejen.

Drøftelse i Arbejdsgruppen:

Arbejdsgruppen kan ikke beslutte hvilke sygeplejeartikler, kommuner skal have i deres sygeplejedepoter som standard.

Arbejdsgruppen opfordrer hospitalet til at drøfte sygeplejeartikler lokalt i klyngen.

Charlotte Jensen udarbejder et svar til Regionshospitalet Gødstrup på vegne af arbejdsgruppen.

Henvendelse fra Holstebro Kommune: Katetre ordineret af praktiserende læge

Holstebro Kommune har spurgt til, om kommunen har et ansvar for at bevilge katetre, når praktiserende læge ordinerer katetre til behandling i en midlertidig periode, og den praktiserende læge ikke udleverer katetre til patienten.

Drøftelse i Arbejdsgruppen:

Det er ikke et kommunalt ansvar at bevilge katetre, som en praktiserende læge ordinerer til behandling i en midlertidig periode, da katetrene ikke opfylder betingelserne for at være et hjælpemiddel. Patienterne må selv betale for katetrene, hvis den praktiserende læge ikke udleverer katetrene. Arbejdsgruppen udtaler, at kommunerne selv må afgøre, om de vil hjælpe borgerne ved at udlevere katetre til borgerne.

Tilføjet efter mødet:

Der står følgende i Afklaringskataloget under katetre:

"Så længe den praktiserende læge er behandlingsansvarlig, kan lægen bestille poser i en "webshop", som er administreret af Indkøb og Medikoteknik i Region Midtjylland. Alle varer er som udgangspunkt gratis for lægerne. Udvalget i webshoppen er en del af de regionale indkøbsaftaler. Den praktiserende læge må købe til praksis' eget forbrug. Borgere kan selv købe ekstra poser."

Teksten præciseres på følgende måde:

"Så længe den praktiserende læge er behandlingsansvarlig, kan lægen bestille kateterposer i en "webshop", som er administreret af Indkøb og Medikoteknik i Region Midtjylland. Alle varer er som udgangspunkt gratis for lægerne. Udvalget i webshoppen er en del af de regionale indkøbsaftaler. Den praktiserende læge må købe til praksis' eget forbrug.

Patienter kan selv købe ekstra kateterposer.

Hvis lægen ikke udleverer katetre og tilbehør til katetre, når lægen ordinerer katetre til midlertidig brug, betaler patienten selv for udstyret. En kommune kan dog vælge at udlevere til borgeren."