• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune
• Dorte Bitsch, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Birgitte Løvschal, ergoterapeut, Hospitalsenhed Midt
• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Der er afbud fra Signe Mygdal Jørgensen.

Velkommen til Hanne Sloth, som fremover repræsenterer Regionshospitalet Gødstrup i arbejdsgruppen. Vi skal finde en mentor til Hanne.

Hanne Sloth blev budt velkommen til gruppen. Det blev aftalt, at der ikke udpeges en mentor til Hanne, men at hun altid kan kontakte medlemmerne af arbejdsgruppen.

Referat fra mødet den 16. juni 2023:

I punkt 7 ang. måltagning til kompressionsstrømper står der følgende i referatet:

"Regionshospitalerne i Horsens og Randers tager ikke mål til strømper, der anvendes af lymfødem-patienter. Hospitalsenhed Midt tager mål til de første strømper, og kommunen tager mål til de efterfølgende strømper.

De kommunale medlemmer af Arbejdsgruppen udtalte, at kommunen eller leverandøren tager mål.

Der var enighed om, at kommunen eller leverandøren bør tage mål til strømperne."

Dette ændres til:

"Arbejdsgruppen har afdækket praksis for måltagning. Afdækningen viser, at hospitalerne sørger for måltagning, når kompressionsstrømper ordineres som behandlingsredskab, og kommunerne sørger for måltagning, når kompressionsstrømper bevilges som hjælpemidler.

Arbejdsgruppen har ikke ændret ansvarsfordelingen."

Dorte Bitsch går på pension den 1. oktober, og der skal derfor udpeges en ny regional formand for arbejdsgruppen blandt de nuværende regionale medlemmer.

Regionshospitalet Randers udpeger et nyt medlem til arbejdsgruppen.

Signe Mygdal Jørgensen blev valgt som ny regional formand. Hun fik fuld opbakning fra alle gruppens medlemmer.

Aarhus Kommune har rettet henvendelse til formandskabet for Sundhedssamarbejdsudvalget med henblik på at få drøftet konsekvenserne af Principmeddelse 20-22 om kompressionsstrømper, herunder mulige løsningsmodeller og en kortlægning af kommunernes praksis for udlevering af kompressionsstrømper og udgifterne hertil.

Sundhedsstyregruppen drøfter sagen på sit møde den 15. september (link til punktet: Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen - Sundhedsaftalen (rm.dk) ) og Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter sagen på sit møde den 29. september link til punktet: Sundhedssamarbejdsudvalget - Videomøde - meet.rm23@rooms.rm.dk ).

Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber afventer drøftelserne i de to udvalg, førend gruppen tager stilling til, om der skal ændres i Afklaringskataloget. afklaringskatalog.rm.dk/kompressionsstroemper-aermer-og-handsker

Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte, at formandskabet for Sundhedssamarbejdsudvalget sender vedlagte ministerhenvendelse til sundhedsministeren og social- og boligministeren.

Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker, at der findes en løsning i den midtjyske region med henblik på at hjælpe borgerne. Det er ikke afklaret, hvordan løsningen skal være.

• Ministerhenvendelse

Arbejdsgruppen bedes på baggrund af henvendelse fra Birgitte Løvschal afklare, om der skal indarbejdes en tekst i Afklaringskataloget om hjælpemidler og behandlingsredskaber til terminalpatienter, som er i eget hjem.

Forslag til tekst, der kan indarbejdes som selvstændigt afsnit på denne side i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/lovgivning

Patienter, der har fået en terminalerklæring, har ret til at søge kommunen om hjælpemidler jf. Serviceloven § 112 og § 122.

Følgende fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (side 42 -_ (sst.dk)):

"Serviceloven rummer også tilbud om en række ydelser, som gives til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov. Tildelingen af disse ydelser vil oftest også være relevant for personer, der er syge og eventuelt i terminal fase, men er ikke betinget deraf. Det drejer sig fx om personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter § 83, hjælpemidler efter § 112, boligindretning efter § 116 og dækning af nødvendige merudgifter efter § 100."

Følgende fremgår af Servicelovens § 122:

1. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når
   1. Nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende,
   2. Kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller
   3. Et hospice varetager plejen
2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Det er en forudsætning, at borgeren har en terminalerklæring, der dokumenterer, at borgeren er døende og har kort restlevetid.

Med § 122 dækkes udgifter til sygeplejeartikler og lignende, der efter et konkret skøn antages at være blevet leveret vederlagsfrit under en indlæggelse på hospitalet.

Eksempler på sygeplejeartikler og lignende:

• Egen udgift til sondeernæring (de 40%)
• Udgifter til ekstra vask af tøj og sengelinned
• Egen udgift til fysioterapi
• Egen udgift til psykologisk bistand

Den valgte fysioterapeut/psykolog skal have ydernummer og have overenskomst med sygesikringen.

Der kan kun ydes hjælp til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning, via sygesikring eller privat syge- og/eller sundhedsforsikring.

Hvis patienterne har behov for et behandlingsredskab, udleverer hospitalet behandlingsredskabet.

Det blev aftalt, at ovenstående tekst indarbejdes i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/lovgivning

Sætningen "der dokumenterer, at borgeren er døende og har kort restlevetid" slettes.

På mødet den 16. juni blev følgende aftalt:

"Teksten i Afklaringskataloget om vægtdyner til tilrettes, så det fremgår, at vægtdyner kan være forbrugsgoder. Sidse Schrøder Krog udarbejder udkast til næste møde."

Udkast til tekst, som indsættes under "Bemærkninger og særlige aftaler" afklaringskatalog.rm.dk/vaegtdyne:

Serviceloven:

Ankestyrelsen har med sin Principmeddelelse 36-22 truffet afgørelse om, at en tyngdedyne kan være:

• Forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo uden mulighed for tilskud
• Forbrugsgode §113, stk. 3 med mulighed for tilskud på 50 % af prisen på et standardprodukt
• Hjælpemiddel §112 med mulighed for udlån af kommunen

Ved den nærmere vurdering af, om et forbrugsgode normalt indgår i sædvanligt indbo, kan følgende kriterier inddrages:

• Produktets udbredelse, herunder om det forhandles bredt over hele landet, og om det forhandles til forbrugere
• Produktets funktionalitet
• Om produktet findes i forskellige farver, størrelser og prisklasser
• Befolkningens levestandard, herunder leve- og forbrugsvaner
• Den teknologiske udvikling
• Prisniveauet på produktet, herunder om prisniveauet ikke adskiller sig væsentligt fra lignende produkter
• Ovennævnte kriterier er ikke en udtømmende liste. Der skal for hvert produkt foretages en vurdering af, om der er tale om et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed

Jf. Servicelovens § 115 er det forudsætning for at få støtte til hjælp efter §§112 og 113, at det ansøgte produkt ikke kan bevilges efter anden lovgivning herunder Sundhedsloven.

Afgørelser fra AST:

Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22 om forbrugsgode - sædvanligt indbo (retsinformation.dk)

Praksisnotat hjælpemidler og forbrugsgoder skriftlig votering den 15. marts 2023, handicaptilgængelig.pdf — Ankestyrelsen (ast.dk)

Det blev aftalt at indsætte følgende tekst under særlige bemærkninger ved vægtdyner: afklaringskatalog.rm.dk/vaegtdyne

"Ankestyrelsen har med sin Principmeddelelse 36-22 truffet afgørelse om, at en tyngdedyne kan være:

• Forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo uden mulighed for tilskud
• Forbrugsgode §113, stk. 3 med mulighed for tilskud på 50 % af prisen på et standardprodukt
• Hjælpemiddel §112 med mulighed for udlån af kommunen

Jf. Servicelovens § 115 er det forudsætning for at få støtte til hjælp efter §§112 og 113, at det ansøgte produkt ikke kan bevilges efter anden lovgivning herunder Sundhedsloven.

Afgørelser fra AST:

Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22 om forbrugsgode - sædvanligt indbo (retsinformation.dk)

Praksisnotat hjælpemidler og forbrugsgoder skriftlig votering den 15. marts 2023, handicaptilgængelig.pdf — Ankestyrelsen (ast.dk)"

Det blev aftalt at oprettet et afsnit under Lovgivning i Afklaringskataloget, som omhandler forbrugsgoder - sædvanligt indbo, med følgende indhold: afklaringskatalog.rm.dk/lovgivning/forbrugsgoder-saedvanligt-indbo

"Ved den nærmere vurdering af, om et forbrugsgode normalt indgår i sædvanligt indbo, kan følgende kriterier inddrages:

• Produktets udbredelse, herunder om det forhandles bredt over hele landet, og om det forhandles til forbrugere
• Produktets funktionalitet
• Om produktet findes i forskellige farver, størrelser og prisklasser
• Befolkningens levestandard, herunder leve- og forbrugsvaner
• Den teknologiske udvikling
• Prisniveauet på produktet, herunder om prisniveauet ikke adskiller sig væsentligt fra lignende produkter
• Ovennævnte kriterier er ikke en udtømmende liste. Der skal for hvert produkt foretages en vurdering af, om der er tale om et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed"

På mødet den 16. juni 2023 blev det aftalt, at Signe Mygdal Jørgensen udarbejder udkast til ansvarsdeling for ketonstrimler.

Udkast til ansvardeling:

Beskrivelse af produktet:

Ketonstrimler er testmateriale, der kan måle for ketonstoffer i blod eller urin. Ketonstoffer dannes, når kroppens insulin-niveau er for lavt, og der er oftest højt blodglukose samtidigt. Ved måling af ketoner ved type 1 diabetes, kan man tidligt konstatere, om der er tegn til syreforgiftning og dermed undgå alvorlige konsekvenser for borger som følge af syreforgiftning.

Måling af ketonstoffer i urin: Teststrimlen dyppes i en lille mængde opsamlet urin. Resultatet aflæses efter kort tid ved sammenligning af farveskala på teststrimmel og teststrimmelbeholder.

Måling af ketonstoffer i blod: Med en fingerprikker prikkes et lille hul i huden på en finger, og blod presses ud, så der kan opsamles en dråbe på en teststrimmel, som sidder i et apparat, som typisk også kan måle blodglukose.
Efter få sekunder kan man aflæse blodketonniveauet.

Alle med type 1 diabetes anbefales at kunne teste for ketonstoffer.

Sammenhænd produktet indgår i:

Ketonstrimler anvendes til måling af ketonstoffer, med henblik på at hindre alvorlige og langsigtede konsekvenser som følge af syreforgiftning, ved type 1 diabetes.

Det primære formål med anvendelsen:

Det primære formål med anvendelsen af ketonstrimler er at afhjælpe følgerne ved type 1 diabetes. Der er et afhjælpende sigte, og ketonstrimler er derfor et hjælpemiddel.

Bemærkninger og særlige aftaler:

Ingen bemærkninger.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og styrelsen for patientklager:

Principafgørelse 115-13 om
Keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål

Ansvarsdeling:

Ketonstrimler har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når ketonstrimler afhjælper følgerne af Type 1 diabetes

Ankestyrelsen har i Principmedelelse 115-13 afgjort, at ketonstrimler er et hjælpemiddel, og principmeddelelsen er fortsat gældende. Principmeddelelsen er af ældre dato, og det fremgår, at formålet med anvendelse af ketonstrimler er at undgå syreforgiftning. Der er enighed om, at formålet mere har karakter af forebyggelse og behandling end afhjælpende, og at det kunne være relevant at prøve en sag i ankestyrelsen.

Kommunerne følger aktuelt nugældende praksis og udleverer ketonstrimler som et hjælpemiddel sammen med de øvrige injektions- og testmaterialer, og

omfanget er begrænset.

Der er enighed om, at arbejdsgruppen på nuværende tidspunkt ikke forfølger sagen yderligere.

Ketonstrimler indarbejdes i Afklaringskataloget med ovenstående tekst: afklaringskatalog.rm.dk/ketonstrimler

Mave-Tarm kirurgisk afdeling på AUH har sendt denne forespørgsel til arbejdsgruppen:

"Vi vil jo gerne rejse en sag mhp. at få Afklaringskatologet ændret således, at udstyr til TAI kategoriseres som et hjælpemiddel i lighed med urinktatetre, stomiposer, ernæringssonder mm .er et hjælpemiddel og ikke en behandling og, at dette bør fremgå tydeligt af Afklaringskataloget.

Til afhjælpning af forstoppelse eller afføringsinkontinens kan transanal irrigation (TAI) anvendes. TAI er indgift af lunkent postevand gennem et specielt rektalt kateteter formet enten som et konusformet kateter eller som et ballonkateter koblet til en vandpose eller beholder. Vandet drives ind i tarmen af enten tyngdekraften eller via en håndpumpe. Typisk iværksættes TAI efter, at ikke-invasiv behandling af forstoppelse eller afføringsinkontinens har været afprøvet, fundet mangelfuld, og tilstanden vurderes stationær.

Patientselektion og initial oplæring af patienten i TAI foregår på sygehusafdeling med erfaring i TAI, men kan herefter anvendes uden specialviden. TAI foretages dagligt eller hver anden dag i eget hjem og i langt de fleste tilfælde af patienten selv. TAI bevirker en tømning af endetarmen og det meste af venstre del af tyktarmen. På den måde genvinder patienter med afføringsinkontinens kontrol med tid og sted for afføringen og er beskyttet mod afføringsuheld mellem skylningerne. Hos patienter med forstoppelse bevirker TAI en bedre og mere effektiv tømning af tarmen end patienter er i stand til ad naturlig vej. Derved forebygges og behandles forstoppelse. Samlet set afhjælper TAI således i væsentlig grad den varige tarmdysfunktion og letter i væsentlig grad den daglige tilværelse for patienten og gør i visse tilfælde patienten selvhjulpen. Efter initial oplæring kræves der ikke lægelig kontrol, men patienten har mulighed for at for vejledning mhp. justering af behandlingen.

Er der ikke tilstrækkelig effekt af TAI kan patienten tilbydes mere invasiv kirurgisk behandling som eksempelvis sakral nerve modulation (pacemaker til endetarmen) eller anlæggelse af kolostomi."

Der står følgende i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/transanal-irrigation-og-produkter

Charlotte Jensen deltager i en arbejdsgruppe i regi af Danske Regioner, der har til opgave at beskrive en fælles regional tilgang til adgang til transanal irrigation for patienter med rygmarvsskade. Der har været afholdt et indledende møde i arbejdsgruppen, hvor nuværende praksis blev drøftet. Arbejdsgruppen er nedsat, fordi patientforeningen RYK har kontaktet Danske Regioner og gjort opmærksom på, at patienterne har forskellig adgang til TAI. I 2019 annullerede Ankestyrelsen Principafgørelse C-23-08. I den gamle Principafgørelse fremgik det, at TAI ikke kunne udleveres som et hjælpemiddel.

Forud for nedsættelsen af arbejdsgruppen, undersøgte Danske Regioner, hvordan praksis er i de fem regioner:

• Region Syddanmark er ved at revidere deres afgrænsningscirkulære. Der er lagt op til, at TAI både kan udleveres som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel alt efter tilstand
• Region Midtjylland betragter TAI som et behandlingsredskab
• Region Sjælland beskriver, at TAI både kan være et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel ved stabiliseret tilstand
• Det har ikke været muligt at finde en beskrivelse af TAI for Region Nordjylland
• Region Hovedstaden reviderer aktuelt deres snitfladekatalog, og der lægges op til, at TAI fremadrettet både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel alt efter tilstand

Arbejdsgruppen fastholder, at det primære formål med at anvende Transanal Irrigation er af behandlende karakter, og derfor ændres der ikke i den nuværende vejledende beskrivelse af ansvarsdelingen i Afklaringskataloget.
TAI betragtes som behandlingsredskaber, som patienten forsynes med som led i eller som fortsættelse af den iværksatte behandling.

Der lægges særlig vægt på, at udstyret anvendes til:

• At skylle tarmen og ikke til at opsamle output, som ved fx stomi
• At skylle tarmen og forebygge/behandle forstoppelse

Charlotte Jensen udarbejder svar til AUH.

På mødet den 16. juni 2023 blev følgende aftalt:

"Arbejdsgruppen vil på sit næste møde se eksempler på, hvordan skærmbilledet ser ud i kommunen og på hopsitalet, når hospitalet anmoder om hjælpemidler."

Vedlagt er eksempler på skærmprint fra Viborg Kommune, Struer Kommune, Horsens Kommune, AUH, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens.

Orienteringen blev taget til efterretning.

I følge Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse skal kommunikation om hjælpemidler ske via Plejeforløbsplanen. Nogle klynger er i proces med at sikre dette. Andre klynger er fortsat glade for at bruge standard bestillingsskemaer via korrespondancebreve.

Randers klyngen oplyser, at de er gået i gang med at undersøge mulighederne ift at overgå til plejeforløbsplanen, og deres erfaringer er indtil videre positive.

Alle klynger opfordres til at overgå til at kommunikere om hjælpemidler via plejeforløbsplanen, så der sker en ensretning og vi sikrer nogle gode udskrivelsesforløb uanset hvilket hospitalet i regionen borgerne udskrives fra. Hvis vi opnår at kommunikere om hjælpemidler på samme måde i alle klynger, vil vi stå stærkere i forholde til videreudvikle hjælpemiddelbestillingen via plejeforløbsplanen.

• Skærmprint fra Viborg
• Skærmprint fra RH Horsens
• Skærmprint fra Struer Kommune
• Skærmprint fra Horsens Kommune
• Skærmprint fra AUH
• Skærmprint RH Randers 1
• Skærmprint RH Randers 2

Prøvehandlingen om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese startede den 15. september og varer 1 år.

Materiale om prøvehandlingen findes her: Prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese - Sundhedsaftalen (rm.dk)

Orienteringen blev taget til efterretning.

Prøvehandlingen er gået i gang. Der afventes fortsat godkendelse fra ministerierne, men der er politisk opbakning til at gennemføre prøvehandlingen.

Prøvehandlingen følges tæt.

Ståstøttestativer og ortosesko er ikke omfattet af prøvehandlingen.

Behandlingsrådet er udkommet med en anbefaling om sensorbaserede glukosemålere: Anvendelse af patientnær diabetesteknologi (behandlingsraadet.dk)

Behandlingsrådet anbefaler, at sensorbaserede glukosemålere med alarm tilbydes i behandlingen af alle voksne patienter med type 1 diabetes.

I Region Midtjyllands budgetforslag for diabetesteknologi indgår 6 mio. i 2024, og efterfølgende en årlig vækst på 6 mio. kr. Samlet set handler budgetforslaget således om 30 mio. kr. ved fuld implementering efter fem år, hvilket er på linje med Behandlingsrådets anbefaling. Budgettet er ikke godkendt endnu.

Region Midtjylland udleverer sensorbaserede glukosemålere uden alarm i henhold til det, der er beskrevet i Afkalringskataloget.

afklaringskatalog.rm.dk/sensorbaseret-glukosemaalesystem-uden-alarm

Orienteringen blev taget til efterretning.

Det skal afklares, hvordan regionen kommunikerer sin beslutning til kommunerne, når budgettet er godkendt.

Arbejdsgruppen kan overveje at invitere Steno Diabetes Center med til et møde med henblik på at få klarlagt, hvordan de mener, at overgangen fra hjælpemiddel til behandlingsredskab kan foregå.

Afklaringsudvalget har udtalt sig vejledende i en sag om en AFO-skinne til et barn med cerebral parese.

Se udtalelsen her: afklaringskatalog.rm.dk/ansvar-hjaelp-til-fastlaeggelse-af-det-primaere-formaal/hjaelp-ved-uenighed-om-udleveringsforpligtelsen/afklaringssag-om-afo-skinne

Orienteringen blev taget til efterretning.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Der var ingen cases til Afklaringskataloget.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Ankestyrelsen har afgjort en sag om kompressionsstrømper fra Aarhus Kommune. Afgørelsen er vedlagt.

Lise Lotte Olsen rundsender afgørelse fra Ankestyrelsen om kompressionsstrømper.

• Afgørelse fra Ankestyrelsen - Aarhus Kommune

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på mødet den 8. december.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Vægtyner - hvis Psykiatrien kan deltage
• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende punkter sættes på dagsordenen:

• Status for kompressionsstrømper
• Epilepsialarmer - Kristina Fleng Madsen sender tekst
• Diabetesteknologi
• Psykiatrien - Charlotte Jensen afklarer, om Psykiatrien deltager på mødet

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Der var ingen punkter under eventuelt.