• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune
• Dorte Bitsch, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Lene Wejlstrup Antonsen, konsulent for det tværsektorielle samarbejde, Regionshospitalet Gødstrup
• Birgitte Løvschal, ergoterapeut, Hospitalsenhed Midt
• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Der var afbud fra Birgitte Løvschal.

På arbejdsgruppens møde den 24. marts blev det aftalt, at der udarbejdes to ansvarsdelinger for HME'er: En for HME'er anvendt i forbindelse med en laryngektomi (behandlingsredskab og hjælpemiddel) og en for HME'er anvendt i forbindelse med tracheostomi (behandlingsredskab).

Der er behov for, at arbejdsgruppen hjælper med at formulere eksempler under den vejledende ansvarsdeling for HME anvendt i forbindelse med laryngektomi.

Når arbejdsgruppen er enig om ansvarsdelingerne, skal de godkendes af Sundhedsstyregruppen. Dette skyldes, at det primære formål med anvendelse af HME'er i forbindelse med en larygektomi ændres. Hidtil har disse HME'er haft et afhjælpende formål. I nedenstående udkast til ansvarsdeling har de både et afhjælpende og et behandlende formål.

Udkast til tekst til Afklaringskataloget:

HME (Varme- og fugtudveksler) anvendt i forbindelse med en laryngektomi

Beskrivelse af produktet

En HME sidder udenpå åbningen (stomaet) i halsen (laryngectomerede), hvor hele eller dele af vejrtrækningen sker igennem. HME'en opvarmer, fugter og filtrerer indåndingsluften. HME'en betragtes som den ”nye næse”. Næsens funktion er at fugte, varme og filtrere indåndingsluften.

Der findes forskellige typer HME'er. Nogle HME´er yder mere modstand end andre. Det afhænger af, hvor tætte filtrene er. Den model, der bedst opvarmer, fugter og filtrerer indåndingsluften, er den model, som er mest tæt i filteret. Det er samtidig den HME, der yder mest modstand, og som kræver flest kræfter at anvende.

En HME skal udskiftes mindst én gang i døgnet, og hos nogle borgere flere gange.

En HME kaldes også for "svensk næse".

Sammenhæng som produktet indgår i

En HME anvendes af patienter, der har fået foretaget en laryngectomi.

De laryngectomerede trækker kun vejret igennem stomaet i halsen. Anvender man HME døgnet rundt viser studier, at man reducerer slim og hoste signifikant. Hvis hullet vil lukke sammen, kan der anvendes en tube. Tuben kan også anvendes i perioder, hvor patienten har brug for at aflaste huden omkring stomaet. De kan så anvende tube i stedet for plaster, og HME'en kan sættes fast i tuben.

Udstyr og tilbehør

Plastre til fastgørelse af HME'en og stomaservietter til pleje er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør. LINK: Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - sektoransvar - apoteksprodukt - behandlingsredskab (retsinformation.dk)

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Det primære formål med anvendelsen

En HME har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng.
Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af HME'en er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har HME'en flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-,
trænende- og afhjælpende
formål, således det kan afklares
hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se
"Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Tale/kommunikation for laryngectomerede:

Under operationen fjernes både strube og stemmelæber og der indsættes en stemmeprotese/taleventil i den lille kanal mellem luftrøret og spiserøret enten under operationen eller senere efter 1-2 måneder.

Der er 3 forskellige kommunikationsformer:

Taleventilstemme:

Med stemmeprotesen/taleventilen er det muligt at tale ved at holde en finger for hullet i halsen (stemmeokklusion). På den måde bliver stomaet lukket, udåndingsluften bliver ledt gennem taleventilen og ind i spiserøret. Luften sætter spiserøret og svælget i svingninger, så der opstår lydbølger. Når lydbølgerne forplanter sig op i mundhulen, kan de formes til tale.

Når der anvendes en taleventil med indbygget HME, lukkes stomaet af ved tale med fingerokklusion. Når fingeren løftes fra HME’en hopper den tilbage i den oprindelige position, hvor vejrtrækningen igen foregå uhindret og indåndingsluften kan opvarmes, fugtes og filtreres.

Vibratorstemme:

Ved hjælp af en elektrisk lydgiver, som holdes ind mod halsen på et blødt sted, sendes vibrationer ind i svælget. Den lyd, der dannes, kan bruges til at artikulere på og til at opnå en god og forståelig tale.

Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.

Spiserørsstemme:

Nogle laryngectomerede kan ikke få glæde af en taleventil. De kan i stedet lære at danne spiserørsstemme ved at pumpe eller suge luft ned i den øverste del af spiserøret. Den lyd – kan som ved taleventilstemmen – formes til tale i mundhulen.

Både ved taleventilstemmen og spiserørsstemmen kan stemmen være så lav, at det er nødvendigt at anvende en talevibrator eller stemmeforstærker. Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.

Vejledende ansvarsplacering

En HME har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at anvende en HME.
• XXX

En HME har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• XXX

HME (Varme- og fugtudveksler) anvendt i forbindelse med en tracheostomi

Beskrivelse af produktet

En HME sidder i kanylen (tracheostomerede), hvor hele eller dele af vejrtrækningen sker igennem. HME'en opvarmer, fugter og filtrerer indåndingsluften. HME'en betragtes som den ”nye næse”. Næsens funktion er at fugte, varme og filtrere indåndingsluften.

Der findes forskellige typer HME'er. Nogle HME'er yder mere modstand end andre. Det afhænger af, hvor tætte filtrene er. Den model, der bedst opvarmer, fugter og filtrerer indåndingsluften, er den model, som er mest tæt i filteret. Det er samtidig den HME, der yder mest modstand, og som kræver flest kræfter at anvende.

Der findes HME'er med og uden indbyggede taleventiler. Taleventiler med indbygget HME anvendes til de tracheostomerede.

En HME skal udskiftes mindst én gang i døgnet, og hos nogle borgere flere gange.

En HME kaldes også for "svensk næse".

Sammenhæng som produktet indgår i

En HME anvendes af patienter, der har fået foretaget en tracheostomi.

De tracheostomerede trækker vejret både gennem næsen og stomaet i halsen. Dog mest gennem stomaet.

Udstyr og tilbehør

Plastre til fastgørelse af HME'en og stomaservietter til pleje er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør. LINK: Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - sektoransvar - apoteksprodukt - behandlingsredskab (retsinformation.dk)

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med at anvende en HME i forbindelse med en tracheostomi er at opvarme, fugte og filtrere indåndingsluften for dermed at sikre en god lungesundhed og forebygge slim, hoste og infektioner. Det er et behandlende sigte, og HME'en er
derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål". LINK

Vejledende ansvarsplacering

En HME har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at anvende en HME.

Udgifter til HME'er:

5 kommuner har følgende ufgifter til HME'er, som anvendes i forbindelse med laryngektomi (gennemsnitlige årlige udgifter pr. borger i hhv. 2020 og 2021):

• Norddjurs kommune: 42.000 kr til 1 borger i hhv. 2020 og 2021
• Viborg Kommune: 68.000 kr til 3 borgere i hhv. 2020 og 2021
• Aarhus Kommune: 34.000 kr. til 12 borgere i 2020 og til 16 borgere i 2021
• Skanderborg Kommune: 20.000 kr. til 3 borgere i 2020 og til 2 borgere i 2021
• Struer Kommune: 16.000 kr. til 1 borger i hhv. 2020 og 2021

Udgifterne varierer, da der er forskel på, hvor ofte borgerne skal have skiftet HME'en.

AUH oplyser, at de over de seneste 5 år har laryngektomeret 26 patienter fra Region Midtjylland og 13 patienter fra Region Nordjylland. Det er ikke alle patienter, der har behov for en HME i forbindelse med deres laryngektomi.

Ansvarsdeling for HME anvendt i forbindelse med en tracheostomi er godkendt og indarbejdes i Afklaringskataloget.

Arbejdsgruppen besluttede at skrive følgende i ansvarsdelingen for HME anvendt i forbindelse med laryngektomi:

Behandling:

Når der er et lægefagligt behov for at anvende en HME.

Afhjælpende:

Når HME'en udelukkende anvendes som et kommunikationshjælpemiddel.

Ansvarsdelingen tjekkes af Øre-Næse-Hals afdelingen på AUH med henblik på at sikre, at den er korrekt beskrevet.

Når ansvarsdelingen er blevet tjekket, udarbejder Charlotte Jensen en sagsfremstilling til Sundhedsstyregruppen med henblik på godkendelse af ansvarsdelingen. Sundhedsstyregruppen skal godkende, fordi ansvaret for udlevering flyttes fra kommunerne til hospitalerne.

Kommunerne er begyndt at få flere ansøgninger fra hospitalerne på ketonstrimler til borgere med insulinpumper.

Steno Diabetescenter på AUH oplyser, at alle patienter med type 1 diabetes skal anvende ketonstrimler - uanset om de anvender pumpe eller ej. Ketonstrimler er testmateriale. Ved måling af ketoner kan man hindre alvorlige og langsigtede konsekvenser for borgerne som følge af syreforgiftning. Der er en stigning i antallet af borgere, der får tilbudt en insulinpumpe, men det ændrer ikke på brugen af/behovet for ketonstrimler, da det er det samme uanset, om borgerne har en pumpe eller ej.

Det fremgår af Principafgørelse 115-13 (Ankestyrelsens principafgørelse 115-13 om keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål (retsinformation.dk) ), at ketonstrimler kan være et hjælpemiddel. Der står i afgørelsen at formålet med at anvende ketonstrimler er at undgå syreforgiftning/undgå risiko for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Det skal afklares, om Principafgørelse 115-13 skal tilføjes under Insulinpumpe i Afklaringskataloget.

Steno Diabetes Center, AUH har udtalt, at patienter med type 1 diabetes skal anvende ketonstrimler som testmateriale uanset, om de har en insulinpumpe eller ej.

Ketonstrimler er et hjælpemiddel ved type 1 diabetes.

Signe Mygdal Jørgensen udarbejder udkast til en ansvarsdeling for ketonstrimler, som behandles på Arbejdsgruppens næste møde.

Følgende fremgår af referatet fra mødet den 24. marts 2023:

I standardteksten i Afklaringskataloget under "Vejlende ansvarsplacering" fremgår det, at hjælpemidler kan udlånes efter Servicelovens § 113B. Det er ikke alle hjælpemidler, det er relevant at udlevere efter § 113B, og derfor slettes § 113B i standardteksten på følgende måde:

"Produktet anvendes med henblik på at afhjælpe følgerne af en midlertidig eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at produktet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet jf. Serviceloven § 112 eller § 113B."

Efterfølgende har arbejdsgruppen kommunikeret om denne beslutning. Der er behov for, at Arbejdsgruppen drøfter, hvad vi forstår ved hjælpemidler, der udlånes til en borger med midlertidig nedsat funktionsevne i en tidsbegrænset periode. Herunder at det drøftes, hvad der forståes ved en restriktion, og hvornår hhv. hospitalet og kommunen udleverer hjælpemidler, som borgeren har behov for i en tidsbegrænset periode.

Se flowdiagram for udlån: afklaringskatalog.rm.dk/ansvar-flowdiagram

Arbejdsgruppen drøftede regimehjælpemidler. Hospitalerne udleverer de regimehjælpemidler, der er behov for, for at patienterne kan klare sig i hjemmet i henhold til regimet.

Arbejdsgruppen drøftede Principafgørelse 4-23 om kan-bestemmelser (W20230920925 (3).pdf (onerm.dk) ).

Arbejdsgruppen besluttede at tilføje følgende under "Vejledende ansvarsdeling hjælpemidler": Nogle produkter vil efter en vurdering kunne udlånes i en tidsbegrænset periode i forbindelse med en midlertidig nedsat funktionsevne i henhold til Servicelovens § 113B.

På mødet den 9. december 2022 blev det aftalt, at formandskabet retter henvendelse til den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning. Baggrunden herfor er, at kommunikationen om hjælpemidler ikke er ens i alle klynger, hvilket er uhensigtsmæssigt for det tværsektorielle samarbejde i forhold til de patienter, der går på tværs af klyngerne.

Efterfølgende har sekretariatet afdækket, hvordan den tværsektorielle kommunikation foregår. Se vedlagte bilag.

Formandskabet har haft møde med sekretariatet for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning, med henblik på at afklare, hvordan den tværsektorielle kommunikation bør foregå. Det blev på dette møde aftalt, at Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber beskriver, hvordan den gerne vil have, at den tværsektorielle kommunikation foregår, herunder hvordan henvendelser fra hospitalerne sendes, og hvilke oplysninger, der skal fremgå af henvendelserne.

Arbejdsgruppen bedes afklare følgende:

• Hvilke oplysninger skal hospitalet sende til kommunen, når hospitalet anmoder om hjælpemidler, og kan samme skema anvendes i hele regionen? I dag anvendes forskellige skemaer/skabeloner

Hvilken kommunikationsform vil kommuner/hospitaler gerne anvende? I dag anvender nogle plejeforløbsplaner og andre korrespondancebreve

• Hvordan vil hospitalet gerne sende informationen til kommunen – via plejeforløbsplanen eller via korrespondance breve med eller uden standard skabelon
• Hvordan vil kommunerne gerne modtage informationen fra hospitalerne – via plejeforløbsplanen eller via korrespondance breve med eller uden standard skabelon

Dorte Bitsch undersøger, hvordan det rent it-teknisk kan lade sig gøre at sende de ønskede oplysninger til kommunerne.

Det blev drøftet, hvordan kommunikationen om hjælpemidler sker i dag. Gødstrup-klyngen kommunikerer via Plejeforløbsplanen, mens de andre klynger kommunikerer via korrespondancebrevet.

Det er aftalt i Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning og i Samarbejdsaftalen om anvendelse af korrespondancebrevet, at kommunikation om hjælpemidler sker via Plejeforløbsplanen. Korrespondancebrevet anvendes, når der er behov for yderligere koordinering.

Kristina Fleng Madsen og Lene Wejlstrup Antonsen udtalte, at kommunikationen via Plejeforløbsplanen fungerer godt i Gødstrup-klyngen. Terapeuterne på Regionshospitalet Gødstrup udfylder den del af Plejeforløbsplanen, der vedrører hjælpemidler. Hvis en patient har et kompliceret forløb, hvor der sker ændringer i patientens tilstand, kan det ske, at Plejeforløbsplanen sendes flere gange til kommunen. Kommunerne modtager i informationer, de har behov for, til rette tid. Hvis hospitalet ikke laver en Plejeforløbsplan for en patient, sender hospitalet en korrespondance til kommunen med oplysninger om behov for hjælpemidler.

De klynger, der anvender korrespondancebrevet og standardskabeloner, giver udtryk for, at det fungerer i klyngerne, og at en ændring/tilpasning af praksis vil kræve ændrede arbejdsgange, både på hospitalerne og i kommunerne. Det hjælpemiddelskema, som hospitalerne kan tilgå i EPJ, kan sendes til kommunerne.

Arbejdsgruppen konkluderede, at hospitaler og kommuner er forpligtet til at følge det, der er aftalt i samarbejdsaftalerne. Dvs. at behov for hjælpemidler skal beskrives i Plejeforløbsplanen, mens Korrespondancebrevet anvendes, når der er behov for yderligere koordinering. Arbejdsgruppen opfordrer til, at klyngerne implementerer denne arbejdsgang. Arbejdsgruppens medlemmer bærer anbefalingen hjem til deres klynger.

Link til trin for trin guide til Plejeforløbsplanen: https://medcom.dk/wp-content/uploads/2023/02/trin_for_trin_guide_til_hjemmepleje-sygehusmeddelelser_juli2017.pdf

Arbejdsgruppen vil på sit næste møde se eksempler på, hvordan skærmbilledet ser ud i kommunen og på hopsitalet, når hospitalet anmoder om hjælpemidler.

• Kommunikation om hjælpemidler

Silkeborg Kommune har rettet henvendelse til formandskabet for Arbejdsgruppen. De gør opmærksom på, at Principafgørelse 51-15, som vi henviser til i Afklaringskataloget under appendikostomi, er historisk. De spørger derfor, om gruppen har vurderet, hvad der skal arbejdes efter fremover.

Gruppen bedes afklare, om der skal ske ændringer i Afklaringskataloget som følge af, at principafgørelsen er gjort historisk.

afklaringskatalog.rm.dk/appendikostomi-og-produkter

Ankestyrelsens principafgørelse 51-15 om hjælpemiddel - stomi - personkreds - appendikostomi - hjælpemiddelbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Principafgørelsen slettes i Afklaringskataloget, og der foretages ikke ændringer i ansvarsdelingen.

Patienter, som afsluttes behandlingsmæssigt i hospitalsregi efter lymfødem-behandling, kan vurderes til varigt behov for en kompressionsstrømpe. Anmodningen om denne sendes til hjemkommunen. Da det ikke er alle kommuner, som i deres leverandøraftale har måltagningsdelen inkluderet, vil det i praksis ofte betyde, at patienten må retur til hospitalsterapeuten med henblik på måltagning. Måltagning er afhængig af leverandør- og produktvalg og kan derfor ikke medsendes ved anmodning om kompressionsstrømpe.

Umiddelbart kan opgaven lægges kommunalt i forbindelse med bevilling – evt at kommunerne i deres leverandøraftale får inkluderet måltagning. For den enkelte kommune kan der evt. opnås en besparelse, hvis egen leverandør har standardprodukter, som kan anvendes.

Måltagning kræver et godt kendskab til det valgte produkt. Simple måltagninger kan udføres i nogle kommuner via terapeuter i klinikkerne, mere komplekse målinger anmodes hospitalets terapeuter om at hjælpe med. Når måltagningen udføres af en hospitalsterapeut, vil denne også blive kontaktperson og træffe valg om produkt. Dette er uhensigtsmæssigt, da den enkelte kommune, som også bevilger, kan have en økonomisk interesse i et andet produktvalg. Dette kan resultere i uhensigtsmæssige og ukoordinerede patientforløb.

I forholdsvis sammenlignelig sag – anmodning om kørestol – modtager kommunerne aftalte målinger til standardstole, men de specielle/komplicerede måler kommunerne selv op til.

Til mødet ønskes en dialog om hvor og hvem, der bør varetage opgaven. I Struer og Aarhus er der indgået leverandøraftale, som inkluderer måltagning. Det skal drøftes, hvordan de øvrige kommuner og hospitaler gør.

Revideret referat efter mødet den 21. september 2023:

Arbejdsgruppen har afdækket praksis for måltagning. Afdækningen viser, at hospitalerne sørger for måltagning, når kompressionsstrømper ordineres som behandlingsredskab, og kommunerne sørger for måltagning, når kompressionsstrømper bevilges som hjælpemiddel.

Arbejdsgruppen har ikke ændret ansvarsfordelingen.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Der var ingen cases til Afklaringskataloget.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på mødet den 21. september.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget
• Evt. afklaringssager

Vægtdyner forventes behandlet på mødet i december.

Følgende punkter sættes på dagsordenen:

• Ansvarsdeling om ketonstrimler ved type 1 diabetes.
• Orientering om, hvordan skærmbilledet ser ud i kommunen og på hopsitalet, når hospitalet anmoder om hjælpemidler.
• Opdatering af tekst i Afklaringskataloget om, at vægtdyner kan være forbrugsgoder. Sidse Schrøder Krog udarbejder udkast.

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Principagørelse 36-22 om vægtdyner tilføjes i afklaringskataloget. Teksten i Afklaringskataloget om vægtdyner til tilrettes, så det fremgår, at vægtdyner kan være forbrugsgoder. Sidse Schrøder Krog udarbejder udkast til næste møde.

Ankestyrelsens praksisnotater om kompressionsstrømper lægges ind i afklaringskataloget.

Det blev drøftet, hvem der skal udlevere produkter, når den praktiserende læge ordinerer et produkt. Selvhjulpne borgere skal selv betale for produkterne. Hvis lægen ikke kan bestille produktet i deres web-katalog, er det almen praksis, der skal løse denne udfordring.

Urinvejskirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup (RHG) har et stigende antal anmodninger om katetersæt fra kommuner. Anmodningerne omhandler helt almindelige sygeplejeartikler som handsker og gaze. RHG har aldrig udleveret det, og det undrer derfor hospitalet, at de får de henvendelser. Det fremgår af referatet fra Arbejdsgruppens møde den 24. marts 2023, hvem der har ansvaret for at levere sygeplejeartikler. Arbejdsgruppen Om Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber 24. marts 2023 (Referat) (rm.dk)