Arbejdsgruppen Om Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber 09. december 2022 (Referat)
til
mødet i
den 9. december 2022 kl. 09:00
i Regionshuset Viborg, A1
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
- Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune
- Dorte Bitsch, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
- Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune
- Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
- Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
- Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
- Lene Wejlstrup Antonsen, konsulent for det tværsektorielle samarbejde, Regionshospitalet Gødstrup
- Birgitte Løvschal, ergoterapeut, Hospitalsenhed Midt
- Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
- Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
- Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning
Beslutning
Alle deltog i mødet.
2. Tekst til Afklaringskataloget om Trachealkanyle, HME og Stemmevibrator/talevibrator/stemmeforstærker
Det indstilles,
at | de kommunale medlemmer af arbejdsgruppen afdækker hvilke udgifter, deres kommune har haft til borgere med laryngektomi i 2020 og 2021. |
at | udkast til tekst til tekst til Afklaringskataloget om Trachealkanyle, HME og Stemmevibrator/talevibrator/stemmeforstærker godkendes. |
at | den videre proces drøftes. |
Sagsfremstilling
Den 9. juni 2022 drøftede Arbejdsgruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber produkter i forbindelse med laryngektomi og tracheostomi. Her blev det aftalt, at arbejdsgruppen skal afklare ansvarsdelingen for disse produkter.
Vedlagt er udkast til tekst til Afklaringskataloget om Trachealkanyle, HME og Stemmevibrator/talevibrator/stemmeforstærker.
Beskrivelsen af produkterne - men ikke selve ansvarsfordelingen - er udarbejdet i samarbejde med AUH og leverandøren. Hospitalet har indtil nu haft ansvaret for udlevering af HME til tracheostomi, mens kommunen har haft ansvaret for udlevering af HME til laryngektomi. Ansvarsfordelingen på HME'er foreslås ændret således, at hospitalet skal levere HME'er til patienter, som får en laryngektomi og en tracheostomi.
Vedlagt er kommunikation med Karen Christiansen, AUH og Vibeke Huldahl, leverandøren ang. beskrivelsen af produkterne.
Udgifter til HME'er til laryngektomerede patienter (pris og antal patienter/HME'er) skal afklares. De kommunale medlemmer af arbejdsgruppen bedes oplyse hvilke udgifter, de har haft i 2020 og 2021.
Vibeke Huldahl oplyser, at det ikke er muligt at angive, hvor mange HME'er, en laryngektomeret patient anvender, da det er meget individuelt. Nogle patienter må skifte ofte pga meget slim, mens andre måske kun skifter en gang om dagen. Forbruget kan ligeledes veksle i perioder, alt afhængig af hvordan patienten har det.
Hvis ansvarsdelingen for HME'er godkendes af arbejdsgruppen, skal den godkendes af Sundhedsstyregruppen.
Beslutning
Udkast til beskrivelse af trachealkanyle og stemmevibrator/talevibrator/stemmeforstærker blev godkendt med enkelte bemærkninger. Rettelserne er indarbejdet i Afklaringskataloget.
- Trachealkanyle: afklaringskatalog.rm.dk/trachealkanyle
- Stemmevibrator/talevibrator/stemmeforstærker: afklaringskatalog.rm.dk/stemmevibrator-talevibrator-stemmeforstaerker
Aarhus Universitetshospital udfører under 20 laryngektomier om året.
Arbejdsgruppen er ikke enig om, hvad det primære formål med en HME er.
Kommunal vurdering:
Det primære formål med at anvende en HME (med og uden indbygget taleventil) er at opvarme, fugte og filtrere indåndingsluften for dermed at sikre en god lungesundhed og forebygge slim, hoste og infektioner. Det er et behandlende sigte, og HME'en er derfor et behandlingsredskab. Dette gælder både for laryngectomerede og tracheotomerede patienter.
Regional vurdering:
Det primære formål med at anvende en HME (med og uden indbygget taleventil) er at forbedre borgers mulighed for at leve et så aktivt og normalt liv som muligt blandt andre uden at skulle være generet af slim og hoste. Det er et afhjælpende sigte, og HME'en er derfor et hjælpemiddel. Patienter, som får en laryngektomi afsluttes fra hospitalet.
Følgende blev aftalt:
- Signe Mygdal Jørgensen beder cheflægen fra Øre-Næse-Halsafdelingen på AUH om at beskrive hvilke konsekvenser, det har for patienten, hvis han/hun ikke får en HME.
- De kommunale repræsentanter opgør deres udgifter til HME'er.
- Norddjurs kommune: 44.000 kr. pr. borger i 2020. 40.000 pr. borger i 2021. De har 1 borger
- Viborg Kommune: 412.000 kr. til 3 borgere i 2020 og 2021
- Aarhus Kommune: 468.000 kr. til 12 borgere i 2020 og 462.000 kr. til 16 borgere i 2021
- Det primære formål med HME'er afklares på arbejdsgruppens næste møde.
Bilag
3. Værdier for samarbejdet
Det indstilles,
at | udkast til tekst om værdier godkendes. |
Sagsfremstilling
Vedlagt er udkast til tekst om værdier, som indarbejdes i Afklaringskataloget. Den røde tekst fra udkastet indarbejdes her: afklaringskatalog.rm.dk/sundhedsaftalen-og-vaerdier-for-samarbejdet/vaerdier-for-samarbejdet
Den røde tekst er den eneste foreslåede ændring.
Udkastet er udarbejdet af Signe Mygdal Jørgensen og Lisbeth Buch Taudorf.
Beslutning
Det blev aftalt, at tilføje teksten om værdier. Følgende tilføjes: "Det sundhedsfaglige personale i kommunerne kan fremsende en manuel indlæggelsesrapport."
afklaringskatalog.rm.dk/sundhedsaftalen-og-vaerdier-for-samarbejdet/vaerdier-for-samarbejdet
Det blev endvidere aftalt, at formandskabet retter henvendelse til den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning. Baggrunden herfor er, at kommunikationen om hjælpemidler ikke er ens i alle klynger, hvilket er uhensigtsmæssigt for det tværsektorielle samarbejde i forhold til de patienter, der går på tværs af klyngerne.
Bilag
4. Skabelon for cases til Afklaringskataloget
Det indstilles,
at | det besluttes, om de vedlagte cases kan indarbejdes i Afklaringskataloget |
Sagsfremstilling
På mødet den 9. september blev det aftalt, at det afklares, om cases fra de andre regioners Afklaringskataloger kan indarbejdes i Region Midtjyllands afklaringskatalog, og at der udarbejdes en skabelon for beskrivelse af cases i Afklaringskataloget.
Vedlagt er udkast til cases, som kan indarbejdes i Afklaringskataloget under de relevante produkter. Casene er hentet direkte fra Region Syddanmark og Region Nordjylland.
Det foreslås at anvende denne skabelon:
Beskrivelse af casen: XXXXX
Primære formål: XXXXX
Beslutning
Arbejdsgruppen var enige om, at vi ikke indarbejder cases fra de andre regioner i Afklaringskataloget. Disse cases vil ikke fremme kvaliteten af vores Afklaringskatalog.
Arbejdsgruppen vil løbende indarbejde cases, som er relevante. Det er bl.a. ønskeligt at få en case om lymfødem.
Det blev aftalt, at Afklaringsudvalgets afgørelser indarbejdes som cases i Afklaringskataloget.
Bilag
5. KAD hos almen praksis
Det indstilles,
at | udkast til tekst til Afklaringskataloget godkendes. |
Sagsfremstilling
Så længe patienten er under udredning, skal kommunen ikke udlevere. Kommunen kan først udlevere, når borgeren har et væsentligt og varigt behov for KAD.
Udkast til tekst til Afklaringskataloget under katetre (bemærkninger og særlige aftaler):
Så længe den praktiserende læge er behandlingsansvarlig, bestiller lægen poser i en "webshop", som er administreret af Indkøb og Medikoteknik i Region Midtjylland. Der er 2 størrelser: 350 ml & 2000 ml. Alle varer er som udgangspunkt gratis for lægerne.
Udvalget i webshoppen er en del af de regionale indkøbsaftaler. Den praktiserende læge må købe til praksis' eget forbrug.
Beslutning
Udfordringen er opstået, fordi der er stigende ventetid til udredning på de urinvejskirurgiske afdelinger.
Der er på nuværende tidspunkt ikke en aftale med PLO-M om, at de praktiserende læger kan udlevere kateterposer, mens patienterne venter på udredning. Regionen er åben overfor at indgå en sådan aftale.
De praktiserende læger har mulighed for at bestille kateterposer i webshoppen. I praksis beder lægerne ofte hjemmeplejen om at anlægge kateteret. Kommunerne er ikke forpligtede til at udlevere kateterposer, men de gør det ofte ved de borgere, der i forvejen er tilknyttet hjemmesygeplejen. De borgere, der ikke er tilknyttet hjemmesygeplejen, skal selv købe kateterposer.
Følgende indarbejdes i Afklaringskataloget under særlige bemærkninger: afklaringskatalog.rm.dk/katetre
"Så længe den praktiserende læge er behandlingsansvarlig, kan lægen bestille poser i en "webshop", som er administreret af Indkøb og Medikoteknik i Region Midtjylland. Alle varer er som udgangspunkt gratis for lægerne. Udvalget i webshoppen er en del af de regionale indkøbsaftaler. Den praktiserende læge må købe til praksis' eget forbrug.
Borgere kan selv købe ekstra poser."
Arbejdsgruppen anbefaler, at KoncernKvalitet udbreder kendskabet til webshoppen blandt de praktiserende læger, og at de indgår en aftale med PLO-Midtjylland om, at de praktiserende læger udleverer kateterposer til de patienter, der venter på udredning.
6. Orientering om private leverandører
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
På mødet den 9. september 2022 blev følgende aftalt:
- Charlotte Jensen skal afklare, hvordan reglerne er, når patienter som følge af en behandling på et privathospital (udvidet frit valg og aftalepatienter) har behov for større genanvendelige redskaber som eksempelvis en kørestol
- Charlotte Jensen skal endvidere afklare, om privatpraktiserende speciallæger kan henvise patienter direkte til et af regionens hospitaler, når en patient har behov for et behandlingsredskab som følge af en behandling hos en privatpraktiserende speciallæge, eller om patienten skal henvises via egen læge
Privathospitaler:
Når der er tale om aftalepatienter, der har behov for regimehjælpemidler, er privathospitalerne forpligtet til at udlåne regimehjælpemidlerne, i henhold til den aftale, der er indgået mellem privathospitalerne og Region Midtjylland.
Når der er tale om patienter, der behandles på privathospital efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, er det ikke tydeligt, om det er privathospitalet eller regionen (hospitalerne), der skal udlevere regimehjælpemidler. Det fremgår af aftalen mellem Danske Regioner og privathospitalerne, at f.eks. kørestol og toiletforhøjere, kan udleveres af bopælsregionen efter nærmere aftale mellem leverandøren og bopælsregionen. Se side 25 i aftalen: Kontrakt om ret til udvidet frit sygehusvalg (DUF-kontrakt) pr. 01.09.2021 (ENDELIG version 010921) (sundhed.dk)
Region Midtjylland og privathospitalerne har ikke indgået sådan en aftale, og det er derfor uklart, hvem der skal levere produkterne. Region Midtjylland vil kontakte de andre regioner for at afklare, hvordan de forholder sig til udfordringen. Hvis der kan opnåes enighed blandt regionerne, vil regionerne opfordre Danske Regioner til, at det præciseres i aftalen, hvem der skal udlevere produkterne.
Regionen arbejder videre på at finde en afklaring.
Privatpraktiserende speciallæger:
Følgende fremgår af overenskomsten med praktiserende speciallæger:
Af §32 fremgår om speciallægers ordination af hjælpemidler: "Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomstens specielle del."
§2, stk. 8: Speciallæger i ortopædkirurgi kan efter regionens beslutning og nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Der kan efter regionens beslutning etableres et samarbejde mellem ortopædkirurger og kommuner om hjælpemiddelanvendelsen i kommunen. Tilrettelæggelsen af et sådant samarbejde drøftes med kommuner, der er interesseret i at indgå i et samarbejde, og det skal aftales, hvorledes honorering skal ske.
Region Midtjylland har ikke indgået aftaler med de privatpraktiserende speciallæger om udlevering af behandlingsredskaber.
Charlotte Jensen har via en kollega kontaktet en privatpraktiserende speciallæge i ortopædkirurgi for at afklare, om den privatpraktiserende speciallæge udleverer behandlingsredskaber. Lægen oplyser, at klinikken indkøber krykker og bandager (eksempelvis hælsko) og, at klinikken afholder udgifterne herfor.
Region Midtjylland er kun få gange blevet kontaktet af patienter, der ikke har fået udleveret et behandlingsredskab hos en privatpraktiserende speciallæge. De privatpraktiserende speciallæger har ikke kontaktet regionen ang. udlevering af behandlingsredskaber.
Beslutning
Regionen vil gerne gå i dialog med Danske Regioner for at undersøge, om det kan præciseres i aftalen med privathospitalerne om udvidet frit sygehusvalg, hvem der ordinerer og udleverer regimehjælpemidler.
Regionen er ikke forpligtet til at ordinere og udlevere regimehjælpemidler til patienter, som selv betaler for behandling på privathospital, evt. via forsikring.
Følgende indarbejdes i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/privathospitaler-mm
Privathospitaler, som behandler patienter i henhold til Sundhedslovens § 87 om udvidet frit sygehusvalg
Danske Regioner og Privathospitalerne har på baggrund af Sundhedslovens § 87 om udvidet frit sygehusvalg indgået "Kontrakt om det udvidet frit sygehusvalg". Her fremgår følgende i afsnit 4.3.10:
"Hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten forsynes med ved udskrivelse, og som ikke kan genanvendes, er inkluderet i taksten medmindre andet fremgår af Specialeaftale & tro-og loveerklæringerne. Danske Regioner forbeholder sig ret til at udarbejde retningslinjer for udlevering af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Genanvendelige hjælpemidler og behandlingsredskaber udlånes vederlagsfrit fra leverandøren og kan kun faktureres efter aftale med den henvisende enhed eller i de i afsnit 10 nævnte tilfælde. Udlevering af større hjælpemidler, f.eks. kørestol og toiletforhøjere, kan dog udleveres af bopælsregionen efter nærmere aftale mellem leverandøren og bopælsregionen. Leverandøren skal informere patienten om, at patienten selv eller via bopælsregionen skal returnere genanvendelige behandlingsredskaber og hjælpemidler til leverandøren efter endt brug."
Privathospitaler, som behandler selvbetalere
Hvis en patient behandles på et privathospital for egen regning/via sin forsikring, skal patienten selv/forsikringen sørge for hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber.
Praktiserende speciallæger
Følgende fremgår af overenskomsten med praktiserende speciallæger:
Af §32 fremgår om speciallægers ordination af hjælpemidler: "Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomstens specielle del."
§2, stk. 8: "Speciallæger i ortopædkirurgi kan efter regionens beslutning og nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Der kan efter regionens beslutning etableres et samarbejde mellem ortopædkirurger og kommuner om hjælpemiddelanvendelsen i kommunen. Tilrettelæggelsen af et sådant samarbejde drøftes med kommuner, der er interesseret i at indgå i et samarbejde, og det skal aftales, hvorledes honorering skal ske."
Region Midtjylland har ikke indgået aftaler med de privatpraktiserende speciallæger om ordination og udlevering af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Praksis er, at den praktiserende speciallæge udleverer eksempelvis stokke og bandager.
7. Orientering om prøvehandling for udlån af ortoser til børn med cerebral parese
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en model for en prøvehandling for udlevering af ortoser til børn og unge med cerebral parese, og som følges i CPOP-programmet.
I prøvehandlingen samles ansvaret for udlevering af ortoser, som både har et behandlende og afhjælpende/trænende formål, i en sektor – regionen (på hospitalerne). Ortoserne udleveres som behandlingsredskaber efter Sundhedslovens § 74. Børnene og de unge vil således ikke få udleveret de ortoser, der er omfattet af prøvehandlingen, som hjælpemidler/træningsredskaber i henhold til Lov om Social Service.
Formålet med prøvehandlingen er:
- At give mere gennemsigtige og enkle forløb for familierne
- At give færre sagsgange og hermed mindre tidsforbrug og enklere administration
- At give færre konflikter/uenigheder mellem hospital og kommune
Arbejdsgruppen arbejder med følgende opgaver:
- Opgaverne for og rollefordelingen i det tværfaglige team
- Udrede juraen, da det bl.a. skal sikres, at familierne ikke stilles ringere i prøvehandlingen
- Afdække økonomien og udarbejde en fordelingsnøgle for fordeling af udgifter mellem hospitaler og kommuner i prøveperioden
- Udarbejde set-up for evaluering af prøvehandlingen
Prøvehandlingen skal godkendes i ministerierne, førend den kan gennemføres.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra AUH, Viborg, Skanderborg, Horsens og Aarhus Kommuner, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland samt Region Midtjylland
Beslutning
Arbejdsgruppen arbejder på at afklare hospitalernes og kommunernes udgifter således, at der kan udarbejdes en fordelingsnøgle.
8. Næste møde
Det indstilles,
at | det aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde |
Sagsfremstilling
Charlotte Jensen udsender doodle med møder for 2023.
Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på mødet.
Følgende punkter sættes på dagsordenen til første møde i 2023:
- Psykiatrien i Region Midtjylland orienterer om sit arbejde med vægtprodukter, herunder hvornår Psykiatrien udleverer vægtprodukter som behandlingsredskab, hvor langt Psykiatrien er med retningslinjen om udlån af vægtprodukter, hvordan Psykiatrien samarbejder med kommunerne, om Psykiatrien oplever udfordringer i samarbejdet med kommunerne og, om Afklaringskataloget er udbredt i Psykiatrien og hvordan, de arbejder med det.
- Evt. afklaringssager
- Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
- Evt. cases til Afklaringskataloget
Beslutning
Charlotte Jensen udsender doodle med møder for 2023.
Følgende punkter sættes på dagsordenen til Arbejdsgruppens næste møde:
- Psykiatriens arbejde med vægtdyner, se sagsfremstillingen
- Ansvarsfordeling for HME'er
- Principafgørelse om vægtdyner – praksisnotat
- Kompressionsstrømper
- Opfølgning på klyngernes kommunikation om hjælpemidler
- Sygeplejeartikler - hvornår leverer kommunen sygeplejeartikler. Der står følgende i AFgrænsningscirkulæret: "Efter sundhedslovens §
138 yder kommunen hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Reglerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Grundkriteriet er, om personen efter en lægefaglig vurdering har et plejebehov. I det omfang dette er tilfældet, skal hjemmesygeplejen ydes, og de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, skal stilles gratis til rådighed for patienten. Typisk vil der være tale om sygeplejeartikler, som rekvireres fra et hjemmesygeplejedepot i kommunen" - Udgifter til el, se under eventuelt
- Bleer/bind til mænd under udredning, se under eventuelt
9. Eventuelt
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.
Beslutning
Udgifter til el i forbindelse med respirator, sug og ilt: Det afklares på arbejdsgruppens næste møde, om det skal fremgå af Afklaringskataloget, hvem der afholder udgifterne til el i forbindelse med respirator, sug og ilt i hjemmet. Der stod følgende i det gamle analoge Afklaringskatalog: "Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans." Denne tekst kan tilføjes under "Særlige bemærkninger" ved respirator, sug og ilt.
Bleer/bind til mænd, der er under udredning: Der er behov for at få afklaret, hvem der betaler for bleer/bind til en mand, som er under udredning og har behov for en ble/et bind, fordi han drypper. Lene Wejlstrup Antonsen afklarer dette med de to urinvejskirurgiske afdelinger, og der kan efterfølgende indarbejdes en tekst under "Særlige bemærkninger" ved bleer i Afklaringskataloget kan afklare dette. Punktet behandles på arbejdsgruppens næste møde.