Dagsordner og referater fra hjælpemidler og behandlingsredskaber

• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune

• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, leder for administrativ service, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Linda Romedahl, hjælpemiddelkonsulent, Hospitalsenhed Midt
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Der er afbud fra Sidste Schrøder Krog, Mona Svendsen og Lisbeth Buch Taudorf.

Øre-, Næse- og Halsafdelingen på AUH har kontaktet formandskabet med henblik på at få afklaret ansvarsdelingen for øre- og næseproteser.

Afdelingen undrer sig over, at proteserne kategoriseres som behandlingsredskaber. De skriver følgende:

"Vi har en gruppe patienter, der får amputeret deres øre eller næse. Nogle fødes uden.

Nogle af disse patienter tilbydes fast protese, og der indopereres skruer, hvorpå protesen fæstnes magnetisk.

Vi indopererer kun skruen, og denne er ikke en del af protesen, som udarbejdes ved et eksternt firma. Det er altså ikke et samlet system.
Protesen har ikke funktionel betydning, der er ingen behandling i protesen, men er alene kosmetisk, og afhjælper dermed det handikap, det er at mangle sin næse eller øre."

Arbejdsgruppen afklarer ansvarsdelingen for øre- og næseproteser.

Hvis der skal udarbejdes en tekst til Afklaringskataloget aftaler gruppen, hvem der udarbejder et udkast, som godkendes på gruppens næste møde.

Arbejdsgruppen drøftede ansvarsdelingen, men gruppen kunne ikke afklare, hvem der skal udlevere øre- og næseproteser.

Knogleforankrede proteser ordineres som behandlingsredskaber. Øre- og næseproteser sættes fast på en magnet, som er indopereret, hvilket kan indikere, at øre- og næseproteser kan sidestilles med knogleforankrede proteser. Øre- og næseproteser har dog ikke et behandlende formål.

Parykker og øjenproteser har et kosmetisk formål og bevilges som hjælpemidler. Øre- og næseproteser har udelukkende et kosmetisk formål, hvilket kan indikere, at øre- og næseproteser kan sidestilles med prarykker og øjenproteser.

De andre regioner har ikke beskrevet øre- og næseproteser i deres Afklaringskataloger.

Det blev besluttet at bede Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet om at afklare ansvarsdelingen.

Arbejdsgruppen besluttede på mødet den 26. september, at Charlotte Jensen udarbejder udkast til en ansvarsdeling for uridomer, som behandles på arbejdsgruppens møde den 12. december.

Udkast til ansvarsdeling:

Uridomer

Beskrivelse af produktet

Et uridom med tilhørende urinpose er et opsamlingssystem til urin hos mænd. Uridomet minder om et almindeligt kondom og rulles på penis på samme måde. Uridomet kobles til en urinpose, der bæres på låret.

Sammenhæng som produktet indgår i

Et uridom anvendes af mænd, som har urininkontinens. Uridoment anvendes som et alternativ/supplement til bleer.

Udstyr og tilbehør

Urinpose, kateterslange og velkro er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af et uridom er at afhjælpe følgerne af urinvejsinkontinens hos mænd. Det er et afhjælpende sigte, og uridomet er
derfor et hjælpemiddel.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Ingen bemærkninger.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Ankestyrelsen har ikke truffet en principafgørelse om dette produkt.

Afhjælpende formål

Begrundelse og uddybning:

Uridomer
har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når uridomet i væsentlig grad afhjælper følgerne af varig inkontinens
• Når uridoment letter den daglige tilværelse for borgere med varig inkontinens

Arbejdsgruppen drøfter udkastet med henblik på godkendelse.

Ansvarsdelingen blev godkendt og indarbejdes i Afklaringskataloget.

Punktet behandles kl. 10-11.

Liselotte Fisker fra Steno Diabetescenter deltager virtuelt under dette punkt.

Sidse Schrøder Krog, Norddjurs Kommune, har sendt følgende til Arbejdsgruppen:

"Hermed punkt til dagsorden vedr. diabetes. På nuværende tidspunkt oplever vi, at borgere, der får insulinpumpe og/eller sensor, bliver dobbeltkompenseret på testmaterialer mm, da kommunerne ikke orienteres herom. Der ønskes svar på følgende spørgsmål:

Borger får insulinpumpe udlevereret fra hospitalet:

• Findes der en procedurebeskrivelse af anvendelsen/udskiftning af insulinpumpen, hvori det fremgår, hvilket tilbehør der følger med?
• Følger der smerteplaster/afdækningsplaser, spritservietter med?
• Kan den eventuelle procedure skrives ind i Afklaringskataloget?
• Vil det være muligt at advisere kommunerne (naturligvis med borgers samtykke), hvis borger får en insulinpumpe eller sensor udlevereret fra hospitalet – og samtidig få en beskrivelse af, om der forsat vil være behov for almindelige testmaterialer/tilbehør?"

Insulinpumper er beskrevet i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/insulinpumpe

Sidste Schrøder Krog spørger endvidere om udlevering af "nødberedsskabs-strips” til borgere, der har fået udlevereret en sensor. Hvem skal udlevere?

Arbejdsgruppen drøftede Behandlingsrådets anbefaling om udlevering af sensorbaserede glukosemålere med alarm til alle voksne patienter med type 1 diabetes på mødet den 21. september 2023 (punkt 10): Arbejdsgruppen Om Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber 21. september 2023 (Referat).

Arbejdsgruppen afklarer, om drøftelserne giver anledning til, at vi skal ændre beskrivelsen i Afklaringskataloget afklaringskatalog.rm.dk/sensorbaseret-glukosemaalesystem-uden-alarm.

Overlæge Liselotte Fisker og socialrådgiver Steen Højer deltog under dette punkt.

Behandlingsrådet har truffet beslutning om, at sensorer til patienter med Type 1 diabetes altid vil være behandlingsredskaber. Dette implementeres fuldt ud i Region Midtjylland i 2026, hvor regionen overtager de borgere, som hidtil har fået bevilget sensorer som hjælpemiddel.

Børn får allerede ordineret sensorer som behandlingsredskab.

Kommunerne vil fortsat skulle bevilge teststrimler, da borgerne har behov for at kunne måle blodsukkeret manuelt, når de har en sensor. Steno Diabetescenter anbefaler, at borgerne kan måle blodsukkeret op til 7 gange dagligt, hvis sensoren ikke fungerer, og til kontrolmål, hvis sensoren måler et højt eller lavt blodsukker.

Vi aftaler, at Steno i samarbejde med de andre laboratorier kommer med et oplæg til, hvor mange teststrimler, der er behov for, når man er ordineret en sensor. OBS at der er en udfordring med, hvor mange teststrimler der minimum kan leveres ift., at de har en holdbarhed på 3 måneder.

Arbejdsgruppen påpegede det uhensigtsmæssige i, at teststrimlerne bevilges af kommunerne, mens sensorerne ordineres af regionen. Det er ikke en sammenhængende indsats for borgerne, og det er administrativt tungt ift., at diabetesambulatorierne blot ordinerede det i sammenhæng med sensoren. Borgerne kan derefter selv bestille teststrimlerne på et webbestillingssystem og få dem leveret direkte.

Der er etableret en forsøgsordning om udlevering af sensorer til Type 2 patienter, der er i insulinbehandling, som starter i 2025.

Teksten i Afklaringskataloget om insulinpumper og sensorer er forældet. Signe Mygdal Jørgensen og Steno Diabetescenter samarbejder om at opdatere teksterne. De nye tekster behandles på næste møde i arbejdsgruppen.

En borger har spurgt, om borgere, som flytter på plejehjem, får frataget deres insulinpumper. Gruppen drøftede, at hvis borger ikke selv kan håndtere sin pumpe, giver det mening, at borgeren ikke skal have en insulinpumpe, da pumpen i så fald risikerer at gøre mere skade end gavn. Steno bekræfter, at det er praksis at ophøre med insulinpumpe, hvis man ikke selv kan håndtere den.

Besvarelse af gruppens spørgsmål:

Findes der en procedurebeskrivelse af anvendelsen/udskiftning af insulinpumpen, hvori det fremgår, hvilket tilbehør der følger med?

Svar: Insulinpumper er behandlingsredskaber, og regionen udleverer al tilbehør.

Følger der smerteplaster/afdækningsplaser, spritservietter med?

Svar: Ja.

Kan den eventuelle procedure skrives ind i Afklaringskataloget?

Svar: Teksten om insulinpumper opdateres, jf. ovenstående.

Vil det være muligt at advisere kommunerne (naturligvis med borgers samtykke), hvis borger får en insulinpumpe eller sensor udlevereret fra hospitalet – og samtidig få en beskrivelse af, om der forsat vil være behov for almindelige testmaterialer/tilbehør?"

Svar: Det giver god mening, at hospitalet adviserer kommunen, når en patient får ordineret en sensor. Ansøgsskemaet bør rettes til, hvilket gøres bilateralt mellem hospital og kommune. Steno Diabetescenter vil gerne drøfte med de andre diabetesambulatorier, om man kan ensrette ansøgningsskemaerne.

Fremadrettet forventes det, at alle patienter, som har en pumpe, også har en sensor.

Hvem skal udlevere "nødberedsskabs-strips” til borgere, der har fået udlevereret en sensor?

Svar: Kommunen udleverer teststrimler.

Sundhedssamarbejdsudvalget drøftede udlevering af kompressionsstrømper på mødet den 25. oktober.

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede følgende (punkt 6): Sundhedssamarbejdsudvalget - Virtuelt møde

"Sundhedssamarbejdsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Udvalget drøftede, hvad tilbagemeldingen giver anledning til.

Fra kommunal side blev givet udtryk for et ønske om at afsøge mulighederne for en midlertidig tværsektoriel samarbejdsaftale.

Fra regional side blev den tidligere udmelding om ikke at gå nærmere ind i sagen fastholdt med henvisning til, at regionen ikke har hjemmel til at udlevere kompressionsstrømper til borgere, der er afsluttet fra hospitalet, samt at problematikken skal håndteres nationalt i regi af Danske Regioner og KL."

Nogle kommuner er begyndt at få hjemvist sager fra Ankestyrelsen. I hjemvisningen bliver kommunerne bedt om at afklare hvilke aktiviteter, borgerne kan udføre henholdsvis med og uden kompressionsstrømper. Borgerne er uforstående over, at kommunen stiller spørgsmål til deres aktivitetsniveau med og uden kompressionsstrømper, når lægen har ordineret kompressionsstrømper.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Prøvehandlingen startede den 15. september 2023 og varer 1 år. Sundhedsstyregruppen har besluttet at forlænge prøvehandlingen således, at den først afsluttes, når evalueringen er gennemført.

Evalueringen dækker perioden 15. september 2023 - 15. september 2024. Den omfatter:

• Familiernes oplevelse af prøvehandlingen
• Medarbejdernes oplevelse af prøvehandlingen
• Økonomi
• Indhold i afdækningsskemaerne

Læs mere om prøvehandlingen her:
Prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese - Sundhedsaftalen (rm.dk)

Orienteringen blev taget til efterretning.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Der er ikke kommet nye afgørelser.

Orienteringen tages til efterretning.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Der var ingen cases til Afklaringskataloget.

På næste møde afklares, om svar fra formandskabet til Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital, skal indarbejdes som case.

Charlotte Jensen udsender doodle til møder i 2025.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Mødekalender for 2025 er fastlagt.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Forslag til cases til Afklaringskataloget, baseret på svar til Urinvejskirurgi på AUH
• Revideret tekst til Afklaringskataloget om insulinpumper og sensorer
• Brokbælter, Hanne Sloth leverer tekst

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Spørgsmål om udlevering af katetermaterialer:

En patient får anlagt et kateter på hospitalet. Hospitalet beder patienten om at kontakte egen læge efter f.eks. 2 uger med henblik på, at egen læge vurderer, om patienten fortsat skal anvende kateter.

Hvem er ansvarlig for at udlevere og betale for katetre og tilbehør, hvis egen læge vurderer, at patienten skal fortsætte med at anvende kateter i en afgrænset periode? Er det hospitalet, fordi behandlingen er opstartet på hospitalet? Udleverer egen læge? Er det egenbetaling?

Arbejdsgruppen afklarede, at lægerne må selv skaffe katetrene i webshoppen. Det er ikke kommunens ansvar at bevilge. Charlotte Jensen afklarer, hvordan vi kan løfte problemet overfor de praktiserende læger således, at patienterne ikke selv skal betale.

Arbejdsgruppen var enige om at slette følgende i Afklaringskataloget under katetre: "Hvis lægen ikke udleverer katetre og tilbehør til katetre, når lægen ordinerer katetre til midlertidig brug, betaler patienten selv for udstyret. En kommune kan dog vælge at udlevere til borgeren."