Randers Kommune

Thomas Krarup, sundhed-, kultur- og omsorgsdirektør

Lene Jensen, omsorgschef

Christina Breddam, sundhedschef (repræsenterer klyngekommunerne på sundhedsområdet)

Norddjurs Kommune

Lene Mehlsen Thomsen, direktør (afbud)

Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg

Favrskov Kommune

Ulrik Johansen, direktør for social og sundhed

Jeanette Rokbøl, ældrechef (afbud)

Janus Hedemann, handicap- og psykiatrichef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet) (afbud)

Syddjurs Kommune

Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse

Ingelise Juhl, sundheds- og omsorgschef (afbud)

Almen Praksis

Marie Nygaård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt

Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator (afbud)

Regionshospitalet Randers

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør (afbud)

Jonas Dahl, hospitalsdirektør (afbud)

Psykiatrien Region Midtjylland

Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør (afbud)

Runa Sturlason, cheflæge, Regionspsykiatrien Randers (afbud)

Patienter og pårørende

Sekretariat

Anja Skaarup, chefkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland

Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune

Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

Thomas Krarup er mødeleder.

Der har været møde i den politiske klyngegruppe 14. marts 2023. Mette Bærentsen og Thomas Krarup giver en kort orientering fra mødet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Referat fra mødet i den politiske klyngegruppe kan læses her: https://www.rm.dk/politik/udvalg-og-modefora/politiske-udvalg/sundhedsklynger/randersklyngen-dagsordener-og-referater/

I sagen præsenteres evalueringen af Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommuner, almen praksis samt Børne- og Ungdompsykiatrisk Afdeling - for børn og unge i mistrivsel. Forløbet er netop afsluttet og evalueret i Syddjurs Kommune. Evalueringen af forløbet findes i bilaget.

Baggrund

Alliancen om den nære psykiatri var et samarbejde mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeorganisationer i psykiatrien. Alliancen blev dannet af Kommune Kontaktrådet (KKR) i marts 2018 for at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland.

Alliancens første indsatsområder blev politisk prioriteret i regi af Sundhedsaftalen for 2019-2023 og omhandlede fælles løsninger for at hjælpe børn og unge i mistrivsel samt voksne borgere med svær psykisk sygdom.

Det første initiativ kaldet Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommuner, almen praksis samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling blev udviklet i et samarbejde mellem en bred repræsentation fra alle sundhedsklyngerne i den midtjyske region, patientforeninger, Region Midtjylland og PLO.

I perioden fra september til oktober 2019 udarbejdede en arbejdsgruppe af udvalgte medarbejdere fra børne- og ungeområdet en model. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Midt-, Aarhus-, Horsens- og Randersklyngerne, PLO, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, somatiske Børn- og Ungeafdeling på Regionshospitalet Randers samt en pårørenderepræsentant fra SIND.

Formålet med modellen var at skabe:

• Bedre sammenhænge på tværs af områder og sektorgrænser
• Fælles viden om barnets forløb og handleplan
• Øget tryghed for barn og familie
• Mulighed for at fagprofessionelle får sparring med andre fagprofessionelle
• Mere kvalificerede henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Afprøvning

I perioden fra april til november 2022 afprøves modellen i et tværsektorielt samarbejde mellem PLO, Region Midtjylland og Syddjurs Kommune.

Alliancen for den nære psykiatri og styregruppen for udviklingen af Fælles forpligtende handleplansforløb godkendte afprøvningen af følgende:

• Etablering af én indgang til alle regionens kommuner for praktiserende læger, somatiske børne- og ungeafdelinger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
• Etablering af et kommunalt koordinationsudvalg, der skal sikre tværfagligt blik på og rette visitation af barnets sag
• Iværksættelse af fastsatte indsatser i barnets forløb i form af opstartsmøde, opfølgningsmøder og afslutningsmøde
• Udpegning af indsatsansvarlig for handling i barnets forløb
• Tidsfrister (rettidigheder til barnet) for at sikre fremdrift i barnets forløb
• Anvendelse af en fælles forpligtende handleplan, som følger barnet
• Øget mulighed for at fagprofessionelle får adgang til sparring med andre fagprofessionelle herunder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Rammen for afprøvningen har været tre folkeskoler (0.-9./10. klassetrin), Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen og Familierådgivningscentret i Syddjurs Kommune, almen lægepraksis fra de tre skoledistrikter, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling samt somatisk Børne- og Ungeafdeling på Regionshospitalet Randers.

Evaluering

De involverede fagprofessionelle oplever overordnet set, at modellen for fælles forpligtende handleplansforløb er meningsfuld. Modellen sætter et nødvendigt tværfagligt fokus på barnet i mistrivsel med mulighed for involvering af alle sektorer og aktører i barnets forløb.

Anvendelse af modellen og samarbejdet omkring barnet kan styrke fagligheder og relationerne på tværs af sektorer og fagområder. Evalueringen af den relationelle koordinering indikerer tydelige forbedringer i kendskabet til samarbejdspartnernes arbejdsopgaver og det fælles mål om at skabe bedre trivsel for barnet.

Endelig er det i evalueringen vigtigt at understrege, at det er ressourcekrævende at indføre en samarbejdsmodel til trods for, at samarbejdet på tværs af sektorer i forvejen opleves velfungerende. Desuden har afprøvningen af modellen vist, at den ikke løser centrale udfordringer relateret til kapacitetsproblemer og ventetid.

Afprøvningen af modellen Fælles Forpligtende Handleplan har derfor givet anledning til en række anbefalinger og opmærksomhedsområder ved en eventuel videre udbredelse.

Anbefalinger

• Det ønskede serviceniveau for borgeren og kapacitet i det offentlige skal følges ad.
  • Det anbefales, at der sikres ressourcer til de indsatser, der skal bringe fremdrift i barnets sag, hvad angår den rette tidlige indsats, vurdering, undersøgelse og behandling. En samarbejdsmodel alene kan ikke ændre på dette.

• Styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorer og internt i kommunerne.
  • Det anbefales, at kommunerne sikrer samarbejdsfora med deltagelse af praktiserende læge, kommune og hospitaler, hvor den fælles samarbejdsflade drøftes og styrkes til glæde for børn og familier.

• Etablering af én central postkasse for børn og unge i kommunerne.
  • Det anbefales, at kommunerne har én digital postkasse, hvor der kan kommunikeres mellem læger, hospitaler og kommune omkring børn og unge i mistrivsel. Der bør afsættes ressourcer til arbejdet med postkassen i de enkelte kommuner.
  • Med erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde anbefales det, at region og kommuner samarbejder om en ensretning i navngivningen af enheder, så det for samarbejdspartnere er tydeligt, hvortil man skal henvende sig.
  • Det anbefales, at den digitale postkasse etableres uafhængigt af eksisterende journalsystemer. Tiltaget vil medføre, at en vilkårlig enhed i kommunen (fx PPR eller en administrativ medarbejder) vil kunne varetage opgaven med indkomne henvendelser.

• Etablering af et kommunalt koordinationsudvalg
  • Det anbefales, at der oprettes et kommunalt koordinationsudvalg, som tværfagligt kan håndtere de sager, der henvises til den digitale postkasse. For hver kommune bør der skabes sammenhæng mellem visitationsudvalget og kommunens sagsgange og tilbud i øvrigt, så sager ikke henvises ad flere veje.

• Udpegning af indsatsansvarlig i kommunalt regi
  • Det anbefales det, at der tages stilling til, hvorvidt der er ressourcer til at arbejde med en indsatsansvarlig i hver af børnenes sager.

• Fastsættelse af milepæle i barnets forløb så fremdrift sikres
  • Det anbefales, at der fastlægges fælles forventninger til realistiske tidsfrister for møder, som er sammenhængende med tilgængelige ressourcer hertil.

• Etablering af én handleplan i barnets forløb
  • Det anbefales, at der i kommunerne arbejdes med en fælles forpligtende handleplan, og at der skabes realistiske rammer for udførelsen af denne handleplan.

• Kompetencer og sparring til det pædagogiske personale
  • Sparring til frontpersonalet i skoler og dagtilbud anbefales for at imødekomme et stigende behov med flere børn i mistrivsel.

• Forslag til betydningsfulde indsatser i projektperioden
  • Eksempelvis lettilgængelige behandlingstilbud uden visitation (til forebyggelse af mistrivsel, skolefravær osv.), øget kapavitet til psykologiske undersøgelser, mulighed for henvisning til psykiatrisk afdeling uden ventetid, lettilgængelig rådgivning og vejledning til forældre og skolernes personale samt tid til tovholderfunktionen på skolerne til koordinering af sager.

Plan for præsentation af evaluering

Med Psykiatriforums nedlæggelse har Sundhedsstyregruppen overtaget forankringen af initiativet ”Fælles forpligtende forløb og handleplan”. Sundhedsstyregruppen vil derfor blive præsenteret for evalueringen af projektet på møde 21. april 2023. Desuden fremlægges evalueringen af initiativet for Sundhedssamarbejdsudvalget og den politiske klyngegruppe i Randersklyngen ved et kommende møde.

Initiativ sat i gang i regi af Alliancen om den nære psykiatri og herefter afprøvet og evalueret i Syddjurs Kommune.

Formålet har været at skabe fælles forløb og handleplan, der understøtter det tværsektorielle samarbejde om børn og unge i mistrivsel. Erfaringerne fremgår af vedlagte evaluering.

Styrkerne ved modellen er er blandt andet, at der sikres en fælles plan, én indgang til kommunen samt styrket koordinering via et koordinationsudvalg. Familierne oplever en bedre kvalitet i forløbet, og både forældre og praktiserende læger har kvitteret positivt i forhold til initiativet. Modellen ændrer dog ikke ved de kapacitetsudfordringer og ventetider, der er til tilbuddene til børn og unge, der mistrives. Modellen har styrket koordineringen, men det er et setup, der kræver ressourcer at etablere. Kapacitet er fortsat en udfordring.

På baggrund af afprøvningen har Syddjurs Kommune fokus på mulighederne for at bevare den éne indgang til kommunen samt koordinationsudvalg. En overvejelse er også, om der kan laves mere målrettede/kortere henvisninger til psykiatrien.

Fordele og ulemper ved at udbrede modellen blev drøftet.

Børne- og Ungepsykiatrien vil gerne bygge videre på initiativer i større skala, og herunder få en mere ens strukturer på tværs af kommuner.

Koordinationsudvalget er som udgangspunkt kommunalt. Men der er mulighed for at inddrage Børne- og Ungepsykiatrien via video. Under afprøvningen har der ikke været behov for dette. Det vigtigste har været den lette adgang til rådgivning. Børne- og Ungepsykiatrien vil således ikke nødvendigvis skulle kunne deltage fysisk i 19 koordinationsudvalg ved en udbredelse af initiativet til alle kommuner i regionen.

Der er også erfaringer fra andre områder, der peger på, at når vi har en fælles systematik og arbejder tværfagligt, så lykkes vi. Det er fx en af grundtankerne bag pakkeforløb.

Der skal være opmærksomhed på de områder, hvor der er overlap til den fælles samarbejdsaftale om børn og unge, der mistrives. Fx aftaler og arbejdsgange i forhold til kontakt/indgang til kommunen.

Klyngestyregruppen ønsker, at erfaringerne fra initiativet løftes ind i klyngens videre arbejde med det politiske prioriterede område om mistrivsel blandt børn og unge.

• Evaluering af Fælles forpligtende forløb ENDELIG VERSION.pdf

Den politiske klynge har prioriteret børn og unges mentale sundhed som et fælles indsatsområde i Randersklyngen.

Børn og unges mistrivsel er en problemstillingen præget af stor kompleksistet. Både på grund af samspillet mellem mere eller mindre veldokumenterede årsager til problemet men også på grund af de mange forskellige tilgange og spredte erfaringer med at styrke børn og unges mentale sundhed.

Derfor er det også i den indledende dialog med den midlertidige arbejdsgruppe, der er nedsat i klyngen, blevet tydelig, at der er behov for at bruge tid på i fællesskab og med eventuel inddragelse af yderligere relevante repræsentanter at rammesætte, hvori udfordringerne reelt består, hvilke initiativer der virker, og eventuel iværksættelse af nye initiativer.

Samtidig peger arbejdsgruppen på, at klyngens fremadrettede prioriteringer på indsatsområdet bør ses i sammenhæng med implementeringen af nye planer og aftaler for området – her fremhæves den fælles ”Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel” og Sundhedsministeriets intentioner i ”Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed”.

Den midlertidige nedsatte arbejdsgruppe består af en chefsygeplejerske fra Kvinde-Barn Fællesafdeling, en kvalitetskoordinator fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, en repræsentant fra almen praksis og kommunale chefer fra børne- og familieområdet samt sundheds- og socialområdet.

Forventningen er at præsentere et udkast til rammesætning for det prioriterede indsatsområde om børn og unges mentale sundhed på klyngestyregruppens møde 19. juni 2023.

Indstillingen blev godkendt.

Klyngestyregruppen ønsker, at erfaringerne fra initiativet om Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommuner, almen praksis samt Børne- og Ungdompsykiatrisk Afdeling - for børn og unge i mistrivsel inddrages i det videre arbejde.

Indsæt konkrete navne i de enkelte rferater.

Til rammesætningen af det prioriterede område om børn og unges mentale sundhed er der nedsat en midlertidig arbejdegruppe. Deltagerne i arbejdsgruppen er:

• Jeppe Frøkjær, almen praksis, praksiskonsulent i psykiatrien i Randers og Børneafd.
• Mona Hesselberg Werdermann, kvalitetskoordinator, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
• Susanne Hvolgaard Mikkelsen, chefsygeplejerske, Kvinde-Barn Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
• Christina Breddam, sundhedschef, Randers kommune
• Carsten Fredslund Andersen, skolechef, Randers Kommune
• Per Viggo Larsen, Børn- og Læringschef, Syddjurs Kommune
• Christina Rovsing Vingborg, PPR-leder, Syddjurs Kommune
• Charlotte Bøcher, Chef for Børn og Familie, Favrskov Kommune
• Marie-Louise Eskerod Ifversen, chef for Socialområdet, Norddjurs Kommune
• Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune, klyngesekretær

Klyngestyregruppen havde på møde 24. november 2022 en indledende drøftelse af mulighederne for, at klyngen deltager med et tværsektorielt lederteam på det næste hold i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet.

Efterfølgende har ældrechefer fra kommunerne i klyngen, praksiskoordinator og repræsentanter fra afdelingsledelserne på Medicinsk Afdeling og Akutafdelingen på hospitalet arbejdet videre med at formulere et fælles forbedringstema for klyngens deltagelse i ledelsesprogrammet.

Det foreslås, at klyngen deltager i ledelseprogrammet med et tværsektorielt ledelsesteam, der som en del af forløbet skal arbejde med dette fælles forbedringstema:

• Den gode udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelse
  Vi har et kontinuerligt fælles fokus på at sikre gode indlæggelser og udskrivelser. Den fælles ramme for dette er Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse. I forlængelse af dette er vi nysgerrige på, hvordan vi i forbindelse med udskrivelse og i tiden umiddelbart efter kan forbedre borgerens forløb. I særlig grad er vi nysgerrige på, hvordan samarbejdet ved udskrivelse og i tiden lige efter kan være med til at forebygge, at borgeren genindlægges.

Der planlægges med, at Randersklyngen deltager med et team bestående af en leder fra hver kommune, 2 ledere fra hospitalet og en praktiserende læge. Forløbet begynder til september 2023.

Om ledelsesprogrammet

Programmets formål er at klæde ledere fra sundhedsområdet på til datainformeret ledelse af forbedringsarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis med patient og borger i fokus.

Deltagerne i programmet er ledere på sundhedsområdet. De deltager som en del af et tværsektorielt lederteam, der som en del af programmet, skal arbejde med et fælles forbedringsinitiativ.

Klyngens opgaver i forhold til ledelsesprogrammet er

1. at udvælge forbedringsinitiativer, der skal arbejdes med i programmet
2. at udpege deltagere, dvs. de ledere, der skal samarbejde om forbedringsinitiativer
3. at følge forbedringsinitiativernes fremdrift (anbefaling)

Finansiering af programmet

Programmet har på nationalt plan et budget på 10 mio. kr. i perioden 2022-25, der er aftalt i de nationale økonomiforhandlinger. Det er gratis for deltagerne at deltage i programmet. Ledelse af forbedringsarbejdet i hjemmeorganisationen finansieres af deltagerens egen organisation. Deltagere fra almen praksis kan frikøbes for tabt arbejdsfortjeneste.

Indstilling godkendt.

Forslaget til fælles forbedringstema er udarbejdet af en midlertidig arbejdsgruppe bestående af:

• Lene Jensen, omsorgschef, Randers Kommune
• Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg, Norddjurs Kommune
• Jeanette Rokbøl, ældrechef, Favrskov Kommune
• Ingelise Juhl, sundheds- og omsorgschef, Syddjurs Kommune
• Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator
• Charlotte Larsen, chefsygeplejerske Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
• Marianne Renberg, chefsygeplejerske Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers
• Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

• Info folder 2023-2024 nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet

Den politiske klyngegruppe i Randersklyngen har prioriteret ældre borgere og borgere med kronisk sygdom som et fælles indsatsområde i Randersklyngen.

Der har på den baggrund været nedsat en midlertidig arbejdsgruppe til at rammesætte en analyse af, hvordan ældre borgere og borgere med kroniske lidelser bevæger sig gennem systemet med fokus på at forebygge genindlæggelser og/eller nedsætte antallet af kontaktpunkter - eksempelvis gennem borgerrejser. Arbejdsgruppen har bestået af ældrechefer fra de fire kommuner i klyngen, chefsygeplejerske fra Medicinsk Afdeling samt repræsentant fra almen praksis. Der er udarbejdet vedlagte forslag til ramme.

Det foreslås, at der gennemføres en analyse af borgerens vej fra indlæggelse til genindlæggelse på baggrund af samtaler med borgere samt journaldata. Analysen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Analysen skal give fælles viden og læring. Endvidere kan analysen være afsættet for et efterfølgende laboratorium, hvor et forbedringstema fra analysen foldes ud og omsættes til forslag til handlinger.

Det forventes at resultaterne af analysen præsenteres på møde i klyngestyregruppen 28. september 202

Analysen skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som klyngen arbejder med på området. Den samlede ramme for det videre arbejde med det prioriterede område om ældre borgere og borgere med kronisk sygdom er illusteret nedenfor:

Forslaget til ramme blev godkendt.

Tilgangen er, at vi inden for det poltisk prioriterede område om ældre borgere og borgere med kronisk sygdom arbejder med løbende forbedringer. Borger- og pårørendeperspektivet indgår også i arbejdet.

I udvælgelsen af patientforløb tages afsæt i data på hvilke kroniske sygdomme, der oftest giver anledning til en indlæggelse i Randersklyngen.

Analysen af borgerens vej gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Regionshospitalet Randers foreslår, at der tages kontakt til de konsulenter, der arbejder med borgerdesign i den midtjyske region. De har efaring med udviklingsinitiativer af denne type både kommunalt, regionalt og tværsektorielt. Borgerdesign er organisatorisk en del af HR og Udvikling i Region Midtjylland.

Rammen for det priroritede område er udarbejdet af en midlertidig arbejdegruppe. Deltagere i arbejdsgruppen:

• Lene Jensen, omsorgschef, Randers Kommune
• Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg, Norddjurs Kommune
• Jeanette Rokbøl, ældrechef, Favrskov Kommune
• Simon Laust Nielsen, praktiserende læge og praksiskonsulent
• Charlotte Larsen, chefsygeplejerske Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
• Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

• Ramme ældre borgere og borgere med kronisk sygdom

En repræsentant fra afdelingsledelsen på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers deltager i punktet.

Der har været et ønske om, at klyngestyregruppen informeres om det subakutte forløb, der tilbydes i Ældresygdomsklinikken på Regionshospitalet Randers. Dette med henblik på at få afklaret, hvordan tilbuddet kan bruges, hvem der er målgruppen, og hvad forløbet betyder i forhold til det nære sundhedsvæsen.

Praktiserende læger har fået information om tilbuddet i nyhedsbreve og via www.sundhed.dk. Tilbuddet har også været drøftet i klyngens arbejdsgruppe for sammenhængende patientforløb, hvor ledere fra de kommunale visitationer og sygepleje samt oversygeplejersker fra hospitalet deltager.

Forløb i Ældresygdomsklinikken

I Ældresygdomsklinikken undersøges og behandles borgere med alderdomsrelaterede lidelser.

Siden foråret 2022 har det været muligt at blive behandlet subakut i Ældresygdomsklinikken. Dvs. at borgeren får en ambulant tid i Ældresygdomsklinikken på førstkommende hverdag (inden for 48 timer). Patienten vil blive undersøgt og vurderet af et geriatrisk team, bestående af læge og sygeplejerske, og der laves en behandlingsplan. Målgruppen er subakutte medicinske patienter over 75 år, som kræver geriatrisk vurdering og behandling.

Borgerens egen læge kontakter hospitalsvisitationen på vanlig vis ved behov for en subakut vurdering. For at borgere i målgruppen kan få gavn af tilbuddet, er det derfor vigtigt, at praktiserende læger kender til muligheden. Det samme gælder for den kommunale sygepleje, der vil have kontakt til en stor del af målgruppen og ofte vil være inddraget, inden borgerens egen læge kontakter hospitalet med henblik på behandling.

Tilbuddet er et alternativ til en akut indlæggelse for de borgere, hvor der er ændringer i borgerens tilstand, der skal udredes og behandles, men hvor ændringerne endnu ikke er blevet så akutte eller alvorlige, at det kræver en indlæggelse. Det betyder også, at egen læge og eventuelt plejepersonale hos borgeren får en ny mulighed for at handle på et tidligere tidspunkt, hvis der sker ændringer i borgerens tilstand.

Pernille Sarto, cheflæge for Medicinsk Afdeling præsenterede tilbuddene i ÆLdresygdomsklinikken. Oplæg er vedlagt.

Ældresygdomsklinikken tilbyder blandt andet tværfaglig udredning af borgere med geriatriske problemstillinger. Det foregår subakut - dvs. borgeren kan via egen læge blive henvist til en udredning inden for 48 timer på hverdage. Udredningen foregår i dagtid. TIlbuddet retter sig mod de mest skrøbelige ældre, som ofte ikke har godt af at blive indlagt pga. risiko for delir m.v. Udredning og behandling i Ældresygdomsklinikken foregår før, det evt. bliver nødvendigt med en kontakt til Akutmodtagelsen. Der var enighed om, at det på sigt også vil være relevant at videreudvikle tilbuddet, så den kommunale indsats inddrages mere direkte. Fx etablere virtuelle konferencer fra hospitalet til kommunalt sundhedspersonale eller andet, der kan gøre det muligt at handle endnu tidligere i disse patienters forløb.

Hospitalet vil gerne styrke information om hvilke tilbud og muligheder, der er generelt i Medicinsk Korttidsafsnit - fx terminale patienters mulighed for at blive modtaget direkte til blodtranfusion m.v.

• Oplæg Ældresygdomsklinikken

Sundhedsstyregruppen har på møde 10. november 2022 drøftet resultater og erfaringer fra projekt Livets Afslutning i Midtklyngen.

Sundhedsstyregruppen besluttede, at materiale udarbejdet i forbindelse med projekt Livets Afslutning sendes til klyngerne. Klyngerne drøfter, hvordan de vil arbejde med området og melder tilbage til Sundhedsstyregruppen primo april 2023 i forhold til hvilke elementer fra projektet, de ser kan indgå i en fælles regionsdækkende basismodel for udbredelse af Livets Afslutning.

Styregruppen for palliationsområdet i Randersklyngen har gennemgået elementerne fra projekt Livets Afslutning, og herunder hvordan erfaringerne fra projektet kan spille sammen med den eksisterende palliative indsats i klyngen. Der er udarbejdet vedlagte forslag til tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen fra Randersklyngen.

Med hensyn til en evt. udbredelse af elementer fra projekt Livets Afslutning peges der i forslaget på tilbagemelding på, at følgende elementer fra projekt Livets Afslutning med fordel kan inddrages i arbejdet på palliationsområdet:

• Fælles instruks
  I den seneste vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra november 2019 blev det tydeliggjort, at fravalgsbeslutninger, herunder også fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, gælder på tværs af sektorer, indtil der træffes en anden beslutning. Derfor er det ikke kun vigtigt at sikre, at alle sundhedsprofessionelle kender og anvender gældende retningslinjer i egen sektor. Det er også vigtigt, at de kender til, hvordan fravalgsbeslutninger videregives mellem sektorer. I projekt Livets Afslutning er der udviklet én fælles instruks for de tre kommuner i Midtklyngen, der er opdateret i forhold regionens retningslinje. Der kan med fordel arbejdes videre med en fælles instruks på tværs af alle klynger.

• E-læring
  For at understøtte anvendelsen af ovennævnte instruks er der i projekt Livets Afslutning udarbejdet fire E-læringsprogrammer. Disse kan med fordel stilles til rådighed for alle klynger.

• Samtaler som indsats
  Samtaler om livets afslutning er i projekt Livets Afslutning blevet oprettet som en ydelse i de kommunale fagsystemer med henblik på at kunne afsætte tid til samtalerne i daglig praksis. Det kan overvejes om dette skulle afprøves i flere kommuner med henblik på at se, om det vil give bedre rammer for samtaler med borgere og pårørende om den sidste tid.

• Udbrede kendskabet til vågetjenester
  Vågetjenesten kan ses som en ressource, der er med til at skabe tryghed, ro og aflastning i den sidste tid, hvis en borger ikke ønsker at være alene. I projekt Livets Afslutning er der igangsat en række initiativer med henblik på at udbrede kendskabet til vågetjenester blandt sundhedsprofessionelle og borgere. Det vurderes, at dette også vil være et relevant indsatsområde for Randersklyngen.

Desuden fremhæves det i forslaget til tilbagemelding, at der allerede foregår en række indsatser i forhold til kompetenceudvikling på klynge- og regionsniveau. Her vil der aktuelt ikke være behov for at igangsætte yderligere. Desuden har man allerede i Randersklyngen i forbindelse med laboratoriet "Hjemmet som sidste levested" udviklet en samtaleguide, til samtaler med pårørende. Denne samtaleguide kan anvendes af alle klynger. Materialer fra projekt Livets Afslutning som animationsfilm og folder om den sidste tid er også taget i brug i klyngen.

Projekt Livets Afslutning

Projekt Livets Afslutning er et samarbejde mellem Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner, praktiserende læger og Hospitalsenhed Midt, der tilsammen udgør Midtklyngen.

Formålet med projektet er at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning efterleves, og at dette sker i tæt samarbejde mellem borgeren, de pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.

Projektet omfatter disse indsatsområder:

1. Forventningssamtaler og behandlingsniveau

2. Inddrage og støtte pårørende

3. Klare retningslinjer og tydelig dokumentation – også på tværs af sektorer

4. Udbrede kendskabet til vågetjenester

Projektets resultater er beskrevet i vedlagte rapport.

Sundhedsstyregruppen har bedt klyngerne om at drøfte, hvordan de vil arbejde med palliationsområdet og melde tilbage til Sundhedsstyregruppen 5. april 2023 i forhold til hvilke elementer fra projekt Livets Afslutning, de ser kan indgå i en fælles regionsdækkende basismodel for udbredelse af Livets Afslutning.

Styregruppen for Palliation i Randersklyngen har drøftet elementerne i projekt Livets Afslutning og har peget på nogle konkrete initiativer, som kan supplere den eksisterende palliationsindsats i Randersklyngen. Tilgangen har været, hvilke elementer vi i Randersklyngen kan tage med fra projekt Livets Afslutning set i lyset af det vi allerede gør på området.

• Conny Overgaard Elmstrøm, oversygeplejerske, Ortopædkirurgisk og Operation & Intensiv, Regionshospitalet Randers (formand)
• Gitte Aagaard, teamleder og specialeansvarlig palliationssygeplejerske, Enhed for lindrende behandling, Regionshospitalet Randers
• Anna-Birgitte P. Gamtofte, koordinerende sygeplejerske, Hospice Randers, Randers Kommune
• Hanne Mørkenborg Bové, udviklingssygeplejerske, Hospice Djursland
• Vacant, Norddjurs Kommune
• Helle Roed Eriksen, sygeplejerske, Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
• Sofie Lynge Helbech, leder af sygeplejen i Ulstrup, Favrskov Kommune
• Maria Fyrst, kvalitetsansvarlig sygeplejerske, Syddjurs Kommune
• Anders Heslop, praktiserende læge og praksiskonsulent for Enhed for lindrende behandling
• Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

Forslaget til tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen blev drøftet. Der blev i den forbindelse peget på

• At vi udover tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen selv kan arbejde videre med de anbefalede elementer via den fælles styregruppe
• Brug af E-læring vil forudsætte, at det ikke giver anledning til misforståelser/unødvenidge ændringer i forhold til sprogbrug og eksisterende terminologi. Skal der arbejdes med nye programmer eller apps skal det tænkes ind i det nuværende.
• Der mangler et "sted", hvor vi kan skrive, at en patient ikke skal genoplives, og som kan tilgås af alle involverede parter. Kommune og hospitalsafdeling kan fx ikke altid se oplysningerne fra almen praksis, og kan blive i tvivl om, hvad der er aftalt i det konkrete forløb. Det kan både handle om de konkrete arbejdsgange og evt. behov for tekniske ændringer i de forskellige journalsystemer.
• Det er uklart, hvad anbefalingerne konkret vil betyde for den enkelte organisation.

Det blev aftalt, at sekretariatet skriver til styregruppen med henblik på at afklare om nogle af anbefalingerne kræver at blive løftet regionalt for at kunne lade sig gøre, og tilbagemeldingen rettes til i forhold til dette.

Samtidig opfordres styregruppen til at arbejde videre med det man kan, der hvor det kan supplere den nuværende indsats på området.

På baggrund af ovenstående er klyngens tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen efter mødet blevet rettet til. Endelig tilbagemelding er vedlagt.

• Livets Afslutning - afsluttende rapport
• Tilbagemelding Randersklyngen vedr projekt Livets Afslutning

Christina Breddam indleder punktet.

Som det blandt andet fremgår af sundhedsprofilen Hvordan har du det? ses der ulighed i sundhed på en række områder i den midtjyske region. Det gælder også i Randersklyngen. Nogle grupper i befolkningen bliver mere og tidligere syge, og de mærker større konsekvenser af sygdommene. Der er også ulighed i borgernes adgang og udbytte af sundhedsvæsenet.

Noget af det, der bidrager til uliged i sundhed er forskelle i befolkningens sundhedskompetencer. Sundhedskompetence er en kombination af personlige kompetencer og ressourcer i omgivelserne, der bestemmer menneskers mulighed for at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage beslutninger om sundhed. Det handler også om evnen til at kommunikere, fastholde og handle på beslutningerne. Den enkeltes sundhedskompetence kan være forskellig over tid afhængigt af situationen og den sociale støtte i omgivelserne.

En måde at imødekomme denne ulighed på er at arbejde med organisatorisk sundhedskompetence. Dvs. at organisationer og sundhedsprofessionelle tilpasser informationer og ydelser, så alle borgere, uanset deres sundhedskompetence, kan tilgå og få udbytte af dem.

Borgere med sociale, kognitive, fysiske eller mentale udfordringer oplever oftere at have nedsat sundhedskompetence og har et særligt behov for at blive imødekommet og støttet. Desuden kan borgere, der normalt oplever tilstrækkelig sundhedskompetence, også midlertidigt udfordres. Det kan ske i kritiske situationer med akut opstået sygdom, tab af funktionsevne eller efter tab af pårørende.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at alle dele af sundhedsvæsenet sætter sundhedskompetence på dagsordnen, og anbefaler 8 veje til at styrke en organisations sundhedskompetence. De 8 veje er vist i denne video: https://sst.dk/da/viden/Sundhedsvaesen/Ulighed-i-sundhed/Sundhedskompetence (vælg den lange version af videoen)

Randers Kommune er en af de kommuner, der har arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence.

Opfølgning på temamøde om ulighed i sundhed

Regionshospitalet Randers var 24. januar 2023 vært for et temamøde i klyngen om ulighed i sundhed. På mødet blev der peget på en række forskellige forslag og veje at gå i forhold til ulighed i sundhed. Overordnet falder de mage input inden for de 8 veje til sundhedskompetence. Der tegnede sig blandt andet disse to spor på baggrund af drøftelserne på dagen:

Det første spor handler om kommunikation og kendskab til hinanden, herunder hinandens tilbud – på tværs af sektorerne.

Et andet spor er kommunikationen til og med patienterne, hvor der i dag måske i højere grad er tale om en one-size-fits-all tilgang.

En måde hvorpå vi kan arbejde med det første spor er ved at mødes og drøfte udvalgte cases. Det er en metode, som Børneafdelingen og samarbejdspartnere i Randersklyngen med gode erfaringer har praktiseret. Metoden giver mulighed for at styrke relationerne og få et større kendskab til hinandens vilkår, rammer og tilbud. Dette fremmer forståelsen for hinandens handlinger, men kan også bidrage til at hver sektor bliver bedre til at guide patienten b.la. i forhold til at skabe sammenhæng i patientforløbet.

De to første spor vil primært udfolde sig inden for spor 1, 2 og 8 i Sundhedsstyrelsens 8 veje til større sundhedskompetence.

Sundhedsstyrelsens film og 8 veje til at arbejde med sundhedskompetencer blev vist. Blandt andre har Randers Kommune deltaget i arbejdet med sundhedskompetencer.

På den fælles temadag i klyngen om ulighed i sundhed var de emner, der især fyldte, viden på tværs, kommunikationen til borgere og patienter samt behovene for at diffenretiere i kommunikation og indsatser. Regionshospitalet Randers vil gerne indgå i et samarbejde på tværs om dette. Annette Roed har overvejelser om Randersklyngen kunne være den sundhedskompetente klynge.

Tilgange til arbejdet med sundhedskompetencer blev drøftet:

• Ulighed i sundhed er et fælles fokus i klyngen, om sundhedskompetencer er noget af det, som vi ved virker. Der er erfaringer på området samt en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
• Sundhedskompetencer kan være et emne til en fælles skolebænk.
• Det handler også om egenomsorg, herunder at kunne kontakte sundhedsvæsenet på de rette tidspunkter.
• Andre klynger har arbejdet med animation som kommunikationsform for at nå flere borgere. Randers Kommune arbejder også med animation. Det kunne også være et klyngeinitiativ.
• At mestre sit eget liv kan også handle om hjælp til/undervisning i, hvordan man taler med sin praktiserende læge, brobygning til foreningslivet. Hvordan kan vi understøtte, at alle borgere får disse kompetencer?
• Differentiering af tilbud.
• Det er et bredt emne, hvor der er behov for at fokusere, hvis vi skal opnå konkrete forandringer.

Det blev besluttet, at der skal arbejdes videre med sundhedskompetence, og at der indmeldes en ledelsesrepræsentant fra hver kommune, hospital, psykiatri og almen praksis til det videre arbejde. Randers Kommune har pådraget sig at bidrage med overvejelser om, hvordan klyngen kan arbejde videre med temaet. Det vil også være relevant at indtænke patient- og pårørendeperspektivet i det videre arbejde.

• Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen. SST 2023.pdf

Med Sundhedsaftalen 2015-2018 blev det aftalt at styrke den systematiske indsats for at mindske tobaksforbruget. Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har på den baggrund indgået en samarbejdsaftale om en systematisk rygestopindsats med igangsættelse pr. 1. januar 2019. I Sundhedsaftalen 2019-2023 er rygning fortsat et indsatsområde.

Samarbejdsaftalen om rygestop skal sikre, at alle rygere, som har kontakt til et hospital i Region Midtjylland, og som har et ønske om at deltage i et rygestopforløb, henvises til rygestopforløb i kommunerne i forbindelse med kontakt til et hospital i Region Midtjylland.

I tillæg til ovenstående samarbejdsaftale indgår PLO Midtjylland, Region Midtjylland og kommunerne en hensigtserklæring om et øget fokus på rygestop i almen praksis gældende pr. 1. september 2019.

Målet med hensigtserklæringen er, at alle sundhedsprofessionelle i almen praksis skal spørge relevante patienter om rygevaner og henvise interesserede til de kommunale rygestoptilbud.

I samarbejdsaftalen er opsat et måltal på 150 henvisninger pr. kvartal pr. klynge, tilsvarende 150 henvisninger pr. kvartal pr. hospitalsklynge fra almen praksis, svarende til 3-4 henvisninger pr. praktiserende læge pr. år.

Sundhedsstyregruppen har senest fulgt op på samarbejdsaftalen i foråret 2021, hvor det på baggrund af en samlet afrapportering blev besluttet at følge henvisninger til kommunale rygestoptilbud, da man ikke har opnået de ønskede målsætninger for antal henvisninger fra hospital og almen praksis. Samtidig anbefaler Sundhedsstyregruppen, at klyngerne arbejder mere dybdegående med henblik på at optimere rygestopindsatsen lokalt.

Da dataindsamlingen har været manuel, har administrationen sideløbende arbejdet på en elektronisk løsning, så det bliver et væsentligt mindre ressourcetræk at følge henvisningsdata. Grundet Covid-19 situationen og efterdønningerne heraf, har administrationen ud fra en ressourcemæssig betragtning afventet den elektroniske løsning, hvor hospitaler fra januar 2023 har mulighed for at følge henvisningsdata.

I sammenhæng med ovenstående har Kræftens Bekæmpelse i november 2022 rettet henvendelse til formandskabet for Sundhedssamarbejdsudvalget, formandskabet for Lighed i Sundhed og formandskabet PLO-Midt for at problematisere antallet af henvisninger til kommunale rygestopforløb fra hospitaler samt den manglende dataindsamling siden 2020.

Status på rygestopindsatsen i Randersklyngen

I det følgende præsenteres en samlet status på antal henvisninger fra hospital og almen praksis til kommunale rygestoptilbud i Randersklyngen.

Af nedenstående overblik findes antal henvisninger i Randersklyngen til kommunale rygestoptilbud i år 2021 og 2022 fra almen praksis og Regionshospitalet Randers. Fra 2021 til 2022 fremgår et samlet fald i antal henvisninger fra hospitalet. Modsat fremgår en stigning i antal henviste til kommunale rygestoptilbud fra almen praksis. Psykiatrien i Region Midt kan også henvise til rygestoptilbud, der forelægger dog ikke en opgørelse på antallet for 2021 og 2022.

Det samlede antal henvisninger fra både almen praksis og hospitalet ligger dog langt fra samarbejdsaftalens og hensigtserklæringens mål om 150 henvisninger pr. kvartal pr. klynge fra hhv. almen praksis og hospital.

I forlængelse af ovenstående udvikling angiver 15 procent (25.000) af borgerne i Randersklyngen i Hvordan har du det-undersøgelsen fra 2021 at være dagligrygere. En andel som samtidig ligger signifikant over regionsgennemsnittet.

Endelig peger en ny national undersøgelse[1] om danskernes rygevaner på, at de seneste års fald i andelen af danskere, der ryger, er stagneret til trods for, at 3 ud af 4 danskere gerne vil stoppe med at ryge. Undersøgelsen viser også, at andelen af rygere, som bliver opfordret til rygestop af aktører i sundhedsvæsenet som eksempelvis læge og hospital, generelt er faldet fra 2020 til 2022.

Ovenstående status giver derfor anledning til en drøftelse i klyngestyregruppen af, hvordan Randersklyngen i fællesskab kan styrke rygestopindsatsen og dermed bidrage til at nedbringe antallet af rygere.

[1] Rapporten ”Danskernes rygevaner 2022”, Sundhedsstyrelsen 2023 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 11.865 personer i alderen 15-79 år. Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Tobak/Danskernes-Rygevaner-2022.ashx

Der var enighed om, at det fortsat er vigtigt at have fokus på rygestop. Vi når ikke måltallene for henvisninger til de kommunale tilbud om rygestop. Mange borgere ønsker at stoppe med at ryge. Hospitaler og egen læge er vigtige for at hjælpe borgeren videre.

Regonshospitalet Randers sender ikke så mange henvisninger, som tidligere. Der er behov for at revitalisere indsatsen, og også være nysgerrige på om, der kan tages flere initiativer, udover at henvise ved hospitalskontakt.

Klyngens koordineringsgruppe om rygestop får til opgave at få gang i området igen. Gruppen opfordres til også at tænke ud af boksen og komme med nye forslag til, hvor vi kommer videre på området.

Deltagere i koordineringsgruppe om rygestop:

• Henriette Risgaard, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Klinik, Regionshospitalet Randers
• Karin Terkildsen, sygeplejerske, Lungeklinikken, Regionshospitalet Randers
• Ellis Susanne Jacobsen, Syddjurs Kommune
• Maria Fogh Pedersen, Norddjurs Kommune
• Christina Rubæk Amstrup, leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Favrskov Kommune
• Trine Tønnesen, konsulent, Regionshospitalet Randers
• Vacant, Randers Kommune (tovholder for gruppen)

• Hensigtserklaring om oget fokus pa rygestop i almen praksis
• Samarbejdsaftale om rygestopindsats januar 2019

Som et led i udvikling af indsatser og samarbejdet i Randersklyngen foreslås det, at der holdes en udviklingsdag for ledere og nøglepersoner i klyngen i efteråret 2023.

På udviklingsdagen arbejdes der med en fælles tematik i relation til de politiske prioriterede indsatsområder. Formålet vil være videndeling og status på fælles initiativer, at identificere og formulere de næste udviklingsområder for klyngen samt at understøtte fagligt netværk på tværs i klyngen.

Til udviklingsdagen inviteres direktører, ledere og nøglepersoner i forhold til det tværsektorielle samarbejde i kommuner, hospitalet, psykiatrien og almen praksis.

Udviklinsgdagen holdes 9. oktober 2023. Der udarbejdes et forslag til program for udviklingsdagen, der præsenteres for klyngestyregruppen på et kommende møde.

Endvidere afholdes der seminar for klyngestyregruppen 4. - 5. januar 2024.

Der holdes en udviklingsdag i 2023.

Klyngesamarbejdet skal ikke kun foregå via klyngestyregruppen. Det er også vigtigt at involvere ledere og medarbejdere m.fl. Dem der er tættere på de praktiske problemer kan pege på udfordringer, som der kan arbejdes videre med.

Programmet for udviklingsdagen planlægges inden for de politiske prioriterede områder i klyngen.

Der blev nedsat en planlægningsgruppe bestående af:

• Lene Jensen
• Mette Bærentsen
• Christina Breddam
• Marie Fogh
• Claus Graversen
• Sine Møller Sørensen

Klyngestyregruppen præsenteres for forslag til program på et kommende møde.

Christina Breddam indleder punktet.

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til Region Midtjylland og kommunerne i regionen, og finansieres i et samarbejde mellem region og kommuner. Folkesundhed i Midten forventes at have ca. kr. 2,5 mio. til uddeling i 2023 til medfinansiering af forskning fra 1. januar 2024.

Der kan søges om midler til forskningsprojekter og ph.d.-protokoller. Der åbnes for ansøgninger i efond onsdag 12. april 2023 og lukkes igen tirsdag 5. september 2023 kl. 12.00. Midlerne kan anvendes fra 1. januar 2024.

Der kan søges om midler, der falder indenfor et eller flere af følgende temaområder fra sundhedsaftalens strategiske spor:

• Mere lighed i sundhed – socialt og geografisk
• På borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere sundhed for pengene

Der ses også gerne ansøgninger med fokus på borgernes mistrivsel, mentale sundhed, psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.

Opslag af tværsektorielle forskningsmidler for 2023 fra Folkesundhed i Midten kan ses her: https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/forskning/puljer-og-fonde/folkesundhed-i-midten/ansogningsrunde-2023/

Det er region og kommuner, der betaler ind til ansøgningspuljen i Folkesundhed i Midten. Det er lang tid siden, at der har været forskningsprojekter fra Randersklyngen, der har fået midler.

Hvis man gerne vil have gode råd til, hvordan man komme i gang med en ansøgning, er man velkommen til at kontakte Christina Breddam eller Birgitte Holm Andersen.

Det blev foreslåt, at en ansøgning til Folkesundhed i Midten tænkes ind i arbejdet med sundhedskompetencer.

Der skal udpeges repræsentanter for Randersklyngen til Prioriteringsudvalget for Folkesundhed i Midten 2023.

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Folkesundhed i Midten er organiseret med en bestyrelse, et videnskabeligt bedømmelsesudvalg og et prioriteringsudvalg. Prioriteringsudvalget prioriterer ansøgningerne under hensyntagen til det videnskabelige bedømmelsesudvalgs bemærkninger. Prioriteringsudvalget udarbejder indstilling til bestyrelsen, der træffer endelig beslutning vedrørende ansøgningerne.

De nuværende repræsentanter i prioriteringsudvalget fra Randersklyngen er Christina Breddam, sundhedschef i Randers Kommune og Birgitte Holm Andersen, sundhedschef i Favrskov Kommune. Begge er villige til genvalg.

Årsrapport fra Folkesundhed i Midten er vedlagt til orientering.

Indstilling godkendt. Christina Breddam fortsætter i Prioriteringsudvalget. Birgitte Holm Andersen fortsætter som suppleant.

• Folkesundhed i Midten årsrapport 2022

Som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram, som er aftalt mellem Regeringen, Danske Regioner og KL i Økonomiaftalerne for 2016, blev det besluttet at igangsætte en række LKT´er.

Et LKT er et nationalt netværk af klinikere, fagfolk og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, som skal arbejde med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område. Målet med et LKT er at forbedre den sundhedsfaglige kvalitet samt resultater og oplevelser af behandling, pleje og forløb for brugere, patienter samt pårørende.

Indstillingsproces

Der oprettes 1-2 LKT´er om året på baggrund af en indstillingsproces, og igangsatte LKT’er forløber over en periode på to år.

Regionerne, KL samt udvalgte myndigheder og organisationer har mulighed for at indstille emner. For første gang inviteres også sundhedsklyngerne til at indstille. Sundhedsklyngerne har et stort kendskab til særligt tværsektorielle projekter, og dermed kan klyngerne hjælpe med at pege på lokale forbedringsarbejder, der vil kunne udbredes via et nationalt LKT.

Krav til projekter, der kan indstilles til et nationalt LKT

Projekter, der indstilles til LKT, skal indeholde følgende:

• Klart og afgrænset genstandsfelt (hvad er det projektet skal udbrede/implementere)
• Skal basere sig på evidens, best practice eller succesfulde erfaringer og resultater, og der skal være fagligt genklang for det i relevante faglige miljøer
• Det er nødvendigt, at der kan fastsættes relevante målbare indikatorer, således at forbedringsarbejdet kan være datadrevet
• Skal have potentiale til at omfatte en større patientgruppe/borgergruppe
• Mål for projektet og en beskrivelse heraf
• Positive resultater til eksempel

En anden del af Det Nationale Kvalitetsprogram er det Nationale Ledelsesprogram, hvor sundhedsklyngerne har udvalgt deltagere til at arbejde med forbedringer i et tværsektoriel setup. Sundhedsklyngerne kan muligvis få inspiration til forslag til LKT hos ledelsesprogrammets deltagere.

Som noget nyt har KL og Danske Regioner i år inviteret sundhedsklyngerne til at indstille emner for kommende nationale lærings- og kvalitetsteams.

Randersklyngen har tidligere deltaget i et nationalt lærings- og kvalitetsteam om hoftenære frakturer. Der er aktuelt også et tværsektorielt lærings- og kvalitetsteam i gang om tvang i psykiatrien.

Klyngen har aktuelt ikke forslag til nye lærings- og kvalitetsteam. Men det vil være en mulighed som klyngen løbende kan have for øje.

• Janus Hedemann har fået nyt job, og ny psykiatri- og handicapchef fra Favrskov Kommune deltager fremover i klyngestyregruppen for de kommunale social- og psykiatrichefer. Der skal findes en ny formand for klyngens arbejde med at implementere elektroniske korrespondancebreve på psykiatri- og socialområdet, hvor Janus var udpeget som formand.

• Hospitalsledelsen fra Regionsospitalet Randers vil gerne på besøg i kommunerne i klyngen. Hospitalet kontakter hver kommune for at aftale nærmere.

• Jonna Nymann Pedersen og Annete Roed har været på seminar om brugerinddragelse i klyngerne. Seminaret blev holdt af VIBIS (Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet). Det blev aftalt, at der på klyngestyregruppensmøde i september 2023 laves en status på samarbejde og arbejdsform i klyngestyregruppen. Inddragelse af patient- og pårørende perspektivet vil indgå som en del af dette.